Spring til indhold

Hvad vi vil: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Ny side: '''Hvad vi vil''' er et dansk tidsskrift udgivet af Kvindelig Fremskridtsforening der udkom fra 1888-1894. Bladet udkom første gang d. 14. juli 1888 under navnet ''"Hvad vi vil. O...
 
Oprettede eller redigerede 2 arkivlinks ud af 4 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8.6
 
(16 mellemliggende versioner af 9 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Hvad vi vil''' er et dansk tidsskrift udgivet af [[Kvindelig Fremskridtsforening]] der udkom fra 1888-1894.
'''''Hvad vi vil''''' er et dansk tidsskrift udgivet af [[Kvindelig Fremskridtsforening]] der udkom fra 1888-1894.


Bladet udkom første gang d. 14. juli 1888 under navnet ''"Hvad vi vil. Organ for Kvindesagen - Fredssagen - Arbejdersagen"''.
Bladet udkom første gang d. 14. juli 1888 under navnet ''"Hvad vi vil. Organ for Kvindesagen - Fredssagen - Arbejdersagen"''.


==Programerklæringen==
== Programerklæringen ==
Bladets profil har både en meget bred definition af [[kvindesagen]] hvor den også omfattede arbejdet for en fredeligere verden og arbejdet for at forbedre arbejdernes levevilkår og en smallere definition der omhandler at skaffe kvinden den ret, der tilkommer hende som menneske.<ref>Kvindebladet "Hvad vi vil" på [http://kvinfo.dk/tidsskrifter/kvindebladet-hvad-vi-vil Kvinfo.dk]</ref>
Bladets profil har både en meget bred definition af [[kvindesag]]en hvor den også omfattede arbejdet for en fredeligere verden og arbejdet for at forbedre arbejdernes levevilkår og en smallere definition der omhandler at skaffe kvinden den ret, der tilkommer hende som menneske.<ref>Kvindebladet "Hvad vi vil" på [http://kvinfo.dk/tidsskrifter/kvindebladet-hvad-vi-vil Kvinfo.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150129040304/http://kvinfo.dk/tidsskrifter/kvindebladet-hvad-vi-vil |date=29. januar 2015 }}</ref>
I begyndelsen havde bladet undertitlen: Organ for Kvindesagen, Fredssagen og Arbejdersagen<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Kvindesagen/Hvad_Vi_Vil Hvad Vi Vil] i Gyldendal: Den Store Danske</ref>
I begyndelsen havde bladet undertitlen: Organ for Kvindesagen, Fredssagen og Arbejdersagen<ref>[https://denstoredanske.lex.dk/Hvad_Vi_Vil Hvad Vi Vil] i Gyldendal: Den Store Danske</ref>
Bladet skrev om politisk [[valgret]], offentlig børnepasningsordninger og kvindernes ligestilling i familien.
Bladet skrev om politisk [[valgret]], offentlig børnepasningsordninger og kvindernes ligestilling i familien.
[[Johanne Meyer]] skriver blandt andet i bladet:
[[Johanne Meyer]] skriver blandt andet i bladet:
Linje 11: Linje 11:
{{citat2| Vi maa komme bort fra den Overtro, at en Kvinde, fordi hun har født et Barn, er Pædagog og Børneopdrager. Hvorfor skulde Faderen ikke være lige saa god en Opdrager som Moderen. Var det ikke netop rimeligt, at naar Moderen 9 Maaneder før Barnets Fødsel og en lang Tid efter den er tvungen af Naturen til at pleje Barnet, at Faderen efter den Tid tog sig mere af Barnet end Moderen. Det er dog deres Barn i Fællesskab. Havde Mændene lidt mere Forstaaelse af den Sag, fik Moderen ogsaa mere Tid til at frede og hygge om Hjemmet..|Fra debatindlægget "Almuepigebørns Uddannelse til Huslighed", 1892.<ref>Meyer, Johanne. 1892. [http://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=2081&searchtext=Almuepigeb%F8rns Almuepigebørns Uddannelse til Huslighed]. Hvad vi vil. (5) s. 145-146</ref>}}
{{citat2| Vi maa komme bort fra den Overtro, at en Kvinde, fordi hun har født et Barn, er Pædagog og Børneopdrager. Hvorfor skulde Faderen ikke være lige saa god en Opdrager som Moderen. Var det ikke netop rimeligt, at naar Moderen 9 Maaneder før Barnets Fødsel og en lang Tid efter den er tvungen af Naturen til at pleje Barnet, at Faderen efter den Tid tog sig mere af Barnet end Moderen. Det er dog deres Barn i Fællesskab. Havde Mændene lidt mere Forstaaelse af den Sag, fik Moderen ogsaa mere Tid til at frede og hygge om Hjemmet..|Fra debatindlægget "Almuepigebørns Uddannelse til Huslighed", 1892.<ref>Meyer, Johanne. 1892. [http://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=2081&searchtext=Almuepigeb%F8rns Almuepigebørns Uddannelse til Huslighed]. Hvad vi vil. (5) s. 145-146</ref>}}


I 1890 skiftede bladet navn til Kvindebladet Hvad vi vil, hvorefter bladet fik mere fokus på [[kvindesagen]] alene.
I 1890 skiftede bladet navn til ''Kvindebladet Hvad vi vil'', hvorefter bladet fik mere fokus på [[kvindesag]]en alene.


==Redaktionen==
== Redaktionen ==
*[[Johanne Meyer]]
* [[Johanne Meyer]]
*[[Matilde Bajer]]
* [[Matilde Bajer]]
*[[Massi Bruhn]]
* [[Massi Bruhn]]
*[[Line Luplau]]
* [[Line Luplau]]
*[[Anna Nielsen]]
* [[Anna Nielsen]]


==Skribenter==
== Skribenter ==
De fleste af bladets skribenter skrev under pseudonym, som bl.a. Fru Rosalie. Derudover var der en håndfuld kerneskribenter:
De fleste af bladets skribenter skrev under pseudonym, som bl.a. Fru Rosalie. Derudover var der en håndfuld kerneskribenter:
* [[Mathilde Bajer]]
* [[Mathilde Bajer]]
Linje 28: Linje 28:
* [[Louise Nørlund]]
* [[Louise Nørlund]]


==Eksterne henvisninger==
== Eksterne henvisninger ==
* Kvindebladet "Hvad vi vil" på [http://kvinfo.dk/tidsskrifter/kvindebladet-hvad-vi-vil Kvinfo.dk]
* Kvindebladet ''Hvad vi vil'' på [http://kvinfo.dk/tidsskrifter/kvindebladet-hvad-vi-vil Kvinfo.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150129040304/http://kvinfo.dk/tidsskrifter/kvindebladet-hvad-vi-vil |date=29. januar 2015 }}
* Digitaliseret årgange af [http://www.kvinfo.dk/side/444/?action=5&publikationid=2 Hvad vi vil]
* Digitaliseret årgange af [http://www.kvinfo.dk/side/444/?action=5&publikationid=2 Hvad vi vil]


==Referencer==
== Referencer ==
{{reflist}}
{{reflist}}

[[Kategori:Tidsskrifter fra Danmark]]
[[Kategori:Etableret i 1888]]

Nuværende version fra 18. feb. 2022, 13:27

Hvad vi vil er et dansk tidsskrift udgivet af Kvindelig Fremskridtsforening der udkom fra 1888-1894.

Bladet udkom første gang d. 14. juli 1888 under navnet "Hvad vi vil. Organ for Kvindesagen - Fredssagen - Arbejdersagen".

Programerklæringen[redigér | rediger kildetekst]

Bladets profil har både en meget bred definition af kvindesagen hvor den også omfattede arbejdet for en fredeligere verden og arbejdet for at forbedre arbejdernes levevilkår og en smallere definition der omhandler at skaffe kvinden den ret, der tilkommer hende som menneske.[1] I begyndelsen havde bladet undertitlen: Organ for Kvindesagen, Fredssagen og Arbejdersagen[2] Bladet skrev om politisk valgret, offentlig børnepasningsordninger og kvindernes ligestilling i familien. Johanne Meyer skriver blandt andet i bladet:

Vi maa komme bort fra den Overtro, at en Kvinde, fordi hun har født et Barn, er Pædagog og Børneopdrager. Hvorfor skulde Faderen ikke være lige saa god en Opdrager som Moderen. Var det ikke netop rimeligt, at naar Moderen 9 Maaneder før Barnets Fødsel og en lang Tid efter den er tvungen af Naturen til at pleje Barnet, at Faderen efter den Tid tog sig mere af Barnet end Moderen. Det er dog deres Barn i Fællesskab. Havde Mændene lidt mere Forstaaelse af den Sag, fik Moderen ogsaa mere Tid til at frede og hygge om Hjemmet..
 
— Fra debatindlægget "Almuepigebørns Uddannelse til Huslighed", 1892.[3]

I 1890 skiftede bladet navn til Kvindebladet Hvad vi vil, hvorefter bladet fik mere fokus på kvindesagen alene.

Redaktionen[redigér | rediger kildetekst]

Skribenter[redigér | rediger kildetekst]

De fleste af bladets skribenter skrev under pseudonym, som bl.a. Fru Rosalie. Derudover var der en håndfuld kerneskribenter:

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Kvindebladet "Hvad vi vil" på Kvinfo.dk Arkiveret 29. januar 2015 hos Wayback Machine
  2. ^ Hvad Vi Vil i Gyldendal: Den Store Danske
  3. ^ Meyer, Johanne. 1892. Almuepigebørns Uddannelse til Huslighed. Hvad vi vil. (5) s. 145-146