Spring til indhold

Albert Hofmann: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
SieBot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: fa:آلبرت هافمن
m Kosmetisk ændring.
 
(31 mellemliggende versioner af 23 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
{{Forsker
[[Billede:Albert Hofmann Oct 1993.jpg|thumb|200px|right|Albert Hofmann, oktober 1993]]
| navn = Albert Hofmann
'''Albert Hofmann''' ([[11. januar]] [[1906]] - [[29. april]] [[2008]]) var en [[schweiz]]isk [[kemi]]ker, der især er kendt som den første, der fremstillede [[LSD]]. Han skrev en lang række videnskabelige artikler og bøger, herunder en med titlen ''LSD: My Problem Child''.
| billede = Albert Hofmann Oct 1993.jpg
| billedbredde =
| billedtekst = Albert Hofmann, oktober 1993
| født = [[11. januar]] [[1906]]
| fødselssted = [[Baden (Schweiz)|Baden]] i [[Schweiz]]
| død = [[29. april]] [[2008]] (102 år)
| dødssted = [[Burg im Leimental]], Schweiz
| bopæl = Schweiz
| nationalitet = {{flagikon|Schweiz}} Schwezisk
| område = [[Kemi]]
| nobelår =
| nobeltype =
| arbejdspladser =
| alma_mater = [[Universität Zürich|UZH]]
| akademisk_vejleder =
| betydningsfulde_elever =
| kendt_for = [[Syntese (kemi)|syntetisering]] af [[LSD]]
| hovedværk =
| indflydelse_af =
| indflydelse_på =
| priser =
| religion =
| signatur =
| fodnoter =
| wikidata = alle
| ingen_wikidata =
| ægtefælle =
| beskæftigelse =
| hæder =
| bgcolour = #ccf
}}


'''Albert Hofmann''' (født [[11. januar]] [[1906]], død [[29. april]] [[2008]]) var en [[schweiz]]isk [[kemi]]ker, der især er kendt som den første, der fremstillede [[LSD]]. Han skrev en lang række videnskabelige artikler og bøger, herunder en med titlen ''LSD – Wonder drug and Problem child''.
==Biografi==

Albert Hofmann blev født i [[Baden]] i [[Schweiz]] og studerede kemi ved universitetet i [[Zürich]]. Her interesserede han sig især for dyr og planters kemi, og han kom blandt andet til at foretage vigtig forskning i den kemiske struktur af [[kitin]], et stof, der er et grundmateriale i [[svamp]]e og visse dyr, f.eks. [[insekt]]er.
== Opvækst og virke ==
Albert Hofmann blev født i [[Baden (Schweiz)|Baden]] i [[Schweiz]] og studerede kemi ved universitetet i [[Zürich]] ([[Universität Zürich|UZH]]). Her interesserede han sig især for dyr og planters kemi, og han kom blandt andet til at foretage vigtig forskning i den kemiske struktur af [[kitin]], et stof, der er et grundmateriale i [[svamp]]e og visse dyr, f.eks. [[insekt]]er.


Han er dog i offentligheden mest kendt for at være den første der fremstillede LSD. Det skete, mens han var ansat ved medicinvirksomheden Sandoz (nu [[Novartis]]) i [[Basel]], hvor han arbejdede med på at udtrække forskellige stoffer af svampe og [[skilla]] til brug i medicin. I [[1938]] fremstillede han første gang LSD-25, hvilket dog ikke fik nogen større betydning i første omgang. Fem år senere, [[16. april]] [[1943]], besluttede han at se lidt nærmere på dette stof, og i den anledning kom han til at indtage en smule af stoffet. Således opdagede han ved et tilfælde LSD's voldsomme effekter. Nogle dage senere forsøgte han mere bevidst at indtage stoffet, og derpå udførte han sammen med kolleger en serie eksperimenter på sig selv. Efterfølgende skrev han en artikel om sine erfaringer.
Han er dog i offentligheden mest kendt for at være den første der fremstillede LSD. Det skete, mens han var ansat ved medicinvirksomheden Sandoz (nu [[Novartis]]) i [[Basel]], hvor han arbejdede med på at udtrække forskellige stoffer af svampe og [[skilla]] til brug i medicin. I [[1938]] fremstillede han første gang LSD-25, hvilket dog ikke fik nogen større betydning i første omgang. Fem år senere, [[16. april]] [[1943]], besluttede han at se lidt nærmere på dette stof, og i den anledning kom han til at indtage en smule af stoffet. Således opdagede han ved et tilfælde LSD's voldsomme effekter. Nogle dage senere forsøgte han mere bevidst at indtage stoffet, og derpå udførte han sammen med kolleger en serie eksperimenter på sig selv. Efterfølgende skrev han en artikel om sine erfaringer.


Senere blev Hofmann leder af afdelingen for naturprodukter i Sandoz, og det gav ham mulighed for at studere beslægtede stoffer. Han blev blandt andet interesseret i nogle hallucigenfremkaldende stoffer i en art [[Mexico|mexicanske]] [[champignon]]er, der blev brugt af lokale indianere. Her fandt han frem til og udvandt stoffet [[psilocybin]]. Også frø af en [[snerle]]art gav LSD-lignende virkninger ved indtagelse, og han fandt en tæt kemisk sammenhæng mellem de to stoffer.
Senere blev Hofmann leder af afdelingen for naturprodukter i Sandoz, og det gav ham mulighed for at studere beslægtede stoffer. Han blev blandt andet interesseret i nogle hallucigenfremkaldende stoffer i en art [[Mexico|mexicanske]] [[champignon]]er ([[Psilocybe mexicana]]), der blev brugt af lokale indianere. Her fandt han frem til og udvandt stoffet [[psilocybin]]. Også frø af ''[[Turbina corymbosa]]'' (en plante i [[Snerlefamilien]]) gav LSD-lignende virkninger ved indtagelse, og han fandt en tæt kemisk sammenhæng mellem de to stoffer.


Det var Hofmanns opfattelse, at LSD var "medicin for sjælen", og han var frustreret over det verdensomspændende forbud mod brug af det, der gjorde det til umuligt at anvende som [[psykofarmaka]]. Han var med på, at stoffet er farligt i forkerte hænder, men mente, at det kunne være gavnligt ved visse [[psykisk sygdom|psykiske sygdomme]].
Det var Hofmanns opfattelse, at LSD var "medicin for sjælen", og han var frustreret over det verdensomspændende forbud mod brug af det, der gjorde det til umuligt at anvende som [[psykofarmaka]]. Han var med på, at stoffet er farligt i forkerte hænder, men mente, at det kunne være gavnligt ved visse [[psykisk sygdom|psykiske sygdomme]].


== Litteratur ==
== Litteratur ==
* Nathaniel S. Finney, Jay S. Siegel: ''In Memoriam'' – Albert Hofmann (1906–2008). Chimia 62 (2008), 444–447, {{DOI|10.2533/chimia.2008.444}}
* Nathaniel S. Finney, Jay S. Siegel: ''In Memoriam'' – Albert Hofmann (1906–2008). Chimia 62 (2008), 444–447, {{DOI|10.2533/chimia.2008.444}}


== Eksterne henvisninger ==
{{DEFAULTSORT:Hofmann, Albert}}
{{Søsterlinks
[[Kategori:Schweiziske kemikere]]
| quote = en:Albert Hofmann
[[Kategori:Født i 1906]]
| commons = Albert Hofmann
[[Kategori:Død i 2008]]
}}

{{FD|1906|2008|Hofmann, Albert}}
{{autoritetsdata}}


[[Kategori:Kemikere fra Schweiz]]
[[af:Albert Hofmann]]
[[Kategori:Hundredårige]]
[[als:Albert Hofmann]]
[[be-x-old:Альбэрт Гофман]]
[[bg:Алберт Хофман]]
[[bs:Albert Hofmann]]
[[cs:Albert Hofmann]]
[[de:Albert Hofmann]]
[[dsb:Albert Hofmann]]
[[en:Albert Hofmann]]
[[eo:Albert Hofmann]]
[[es:Albert Hofmann]]
[[et:Albert Hofmann]]
[[fa:آلبرت هافمن]]
[[fi:Albert Hofmann]]
[[fr:Albert Hofmann]]
[[gl:Albert Hofmann]]
[[he:אלברט הופמן]]
[[hr:Albert Hofmann]]
[[hu:Albert Hofmann]]
[[it:Albert Hofmann]]
[[ja:アルバート・ホフマン (化学者)]]
[[la:Albertus Hofmann]]
[[lb:Albert Hofmann]]
[[nl:Albert Hofmann]]
[[no:Albert Hofmann]]
[[pl:Albert Hofmann]]
[[pt:Albert Hofmann]]
[[ro:Albert Hofmann]]
[[ru:Хофманн, Альберт]]
[[sh:Albert Hofmann]]
[[simple:Albert Hofmann]]
[[sk:Albert Hofmann]]
[[sl:Albert Hofmann]]
[[sq:Albert Hofmann]]
[[sr:Albert Hofman]]
[[sv:Albert Hofmann]]
[[th:อัลเบิร์ต ฮอฟมานน์]]
[[tr:Albert Hofmann]]
[[zh:艾伯特·霍夫曼]]

Nuværende version fra 28. sep. 2021, 21:10

Albert Hofmann
Albert Hofmann, oktober 1993
Personlig information
Født11. januar 1906
Baden i Schweiz
Død29. april 2008 (102 år)
Burg im Leimental, Schweiz
DødsårsagHjerteanfald Rediger på Wikidata
NationalitetSchweiz Schwezisk
BopælSchweiz
ÆgtefælleAnita Hofmann Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedUZH
BeskæftigelseFagbogsforfatter, kemiker Rediger på Wikidata
Forsknings­områdeKemi
ArbejdsgiverNovartis Rediger på Wikidata
ArbejdsstedUster Rediger på Wikidata
Kendt forsyntetisering af LSD
Nomineringer og priser
UdmærkelserScheelepriset (1971),
æresdoktor ved Eidgenössische Technische Hochschule Zürich Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Albert Hofmann (født 11. januar 1906, død 29. april 2008) var en schweizisk kemiker, der især er kendt som den første, der fremstillede LSD. Han skrev en lang række videnskabelige artikler og bøger, herunder en med titlen LSD – Wonder drug and Problem child.

Opvækst og virke

[redigér | rediger kildetekst]

Albert Hofmann blev født i Baden i Schweiz og studerede kemi ved universitetet i Zürich (UZH). Her interesserede han sig især for dyr og planters kemi, og han kom blandt andet til at foretage vigtig forskning i den kemiske struktur af kitin, et stof, der er et grundmateriale i svampe og visse dyr, f.eks. insekter.

Han er dog i offentligheden mest kendt for at være den første der fremstillede LSD. Det skete, mens han var ansat ved medicinvirksomheden Sandoz (nu Novartis) i Basel, hvor han arbejdede med på at udtrække forskellige stoffer af svampe og skilla til brug i medicin. I 1938 fremstillede han første gang LSD-25, hvilket dog ikke fik nogen større betydning i første omgang. Fem år senere, 16. april 1943, besluttede han at se lidt nærmere på dette stof, og i den anledning kom han til at indtage en smule af stoffet. Således opdagede han ved et tilfælde LSD's voldsomme effekter. Nogle dage senere forsøgte han mere bevidst at indtage stoffet, og derpå udførte han sammen med kolleger en serie eksperimenter på sig selv. Efterfølgende skrev han en artikel om sine erfaringer.

Senere blev Hofmann leder af afdelingen for naturprodukter i Sandoz, og det gav ham mulighed for at studere beslægtede stoffer. Han blev blandt andet interesseret i nogle hallucigenfremkaldende stoffer i en art mexicanske champignoner (Psilocybe mexicana), der blev brugt af lokale indianere. Her fandt han frem til og udvandt stoffet psilocybin. Også frø af Turbina corymbosa (en plante i Snerlefamilien) gav LSD-lignende virkninger ved indtagelse, og han fandt en tæt kemisk sammenhæng mellem de to stoffer.

Det var Hofmanns opfattelse, at LSD var "medicin for sjælen", og han var frustreret over det verdensomspændende forbud mod brug af det, der gjorde det til umuligt at anvende som psykofarmaka. Han var med på, at stoffet er farligt i forkerte hænder, men mente, at det kunne være gavnligt ved visse psykiske sygdomme.

  • Nathaniel S. Finney, Jay S. Siegel: In Memoriam – Albert Hofmann (1906–2008). Chimia 62 (2008), 444–447, doi:10.2533/chimia.2008.444

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Søsterprojekter med yderligere information: