Se kilde til Safir

{{Infoboks Mineral
| navn = Safir 
| kategori = 
| billede = logansapphire.jpg
| billedstør = 100px
| boxwidth =
| billedtekst = Logan-safiren på 423 [[Karat (masseenhed)|karat]] (85 [[Gram (enhed)|gram]]).
| formula = [[Aluminiumoxid]] (α-[[aluminium|Al]]<sub>2</sub>[[Oxygen|O]]<sub>3</sub>)
| molvægt = 
| farve = Multiple, dog primært blå<br />(og fraset rød, der kaldes [[rubin]])
| udseende = 
| system = Trigonal
| spaltning = Ingen
| hårdhed = 
| brydning = 
| mohs = 9,0
| lysbrydning = [[Abbetal]] 72,2
| dobbeltbrydning =
| fylde = 
| densitet = 
| smelt  = 2030–2050&nbsp;°C
| opløselighed = Uopløseligt i H<sub>2</sub>O
| gennemsigtighed = 
| andet = 
}}
En '''safir''' ({{lang-el|σάπφειρος}}, {{Lit|sappheiros}}, {{lang-da|blå sten}}) er et [[mineral]], der ofte anvendes som [[smykkesten]]. En safir er en [[Transparens (optik)|gennemsigtig]] ikke-[[rød]] varietet af [[mineral]]et [[korund]], som er en [[aluminiumoxid]] (α-[[aluminium|Al]]<sub>2</sub>[[Oxygen|O]]<sub>3</sub>). Rødt korund kaldes [[rubin]]. Blå er den kostbareste farve safirer, men de findes naturligt i mange farvevarianter. Spormængder af [[grundstof]]ferne [[jern]], [[Titan (grundstof)|titan]] og [[krom]] giver [[blå]], [[hvid]]e, [[gul]]e, [[Pink (farve)|pink]], [[lilla]], [[orange]] og [[grøn]]ne [[farve]]r.

Safirer er naturligt forekommende og kan findes i [[sediment]]er, hvor de er mindre udsat for [[erosion]] end blødere [[sten]]arter eller i [[Stratum (geologi)|strata]]. Men de kan også fremstilles kunstigt til [[industri]]el eller dekorativ brug. På grund af safirers (og andre aluminiumoxiders) særlige [[Mohs' skala|hårdhed]] bruges de i ikke-dekorativ sammenhæng, herunder som [[infrarød]]e [[Optik|optiske]] [[komponent]]{{dn|dato=november 2023}}er (som i [[laser|titan-safir-lasere]]) eller [[vindue]]smateriale med høj brudstyrke i [[videnskab]]eligt udstyr, [[Maskinleje|bevægelseslejer]] og [[krystal]]ler til brug i [[armbåndsur]]e samt ekstremt tynde skiver [[Isolering|isolerende]] [[substrat (fysik)|substrater]] brugt i [[elektronik]] (især i [[Integreret kredsløb|integrerede kredsløb]]). Safirer anvendes i [[grammofon]]-[[Pickup (grammofon)|pickupper]] på grund af deres hårdhed.

== Særlige egenskaber ==
[[Fil:Sapphire01.jpg|thumb|Uslebne safirer.]]
Som alle korunder krystalliserer safir også i et [[trigonalt krystalsystem]] med den [[Kemisk formel|kemiske formel]] {{chem|Al|2|O|3}}. Den udvikler overvejende dobbeltsidigt tilspidsede, sekssidede [[Pyramide|pyramidale]] og [[Prisme|prismatiske]] [[krystal]]ler. Ligeledes typisk for korund er den [[kemi]]ske bestandighed; safirer er [[opløselighed|uopløselige]] i [[vand]] og [[syre]] og smelter først ved en temperatur på 2040&nbsp;°C.<ref name="crystalsystems.com">[http://www.crystalsystems.com/sapphys.html Sapphire – Physical and Mechanical Properties] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090213002322/http://www.crystalsystems.com/sapphys.html |date=13. februar 2009 }} ved Crystal Systems {{en sprog}}</ref>

== Naturlige safirer ==
{{eftersyn-afsnit|Dette afsnit er alene sprogligt oversat; det er således ikke sikkert at terminologien er faktuelt korrekt.|dato=november 2011}}
[[Fil:LgYellowSapphire.jpg|thumb|En rå/upoleret gul safir fundet i Spokane Sapphire Mine i nærheden af [[Helena (Montana)|Helena, Montana]].]]
Safirer er den ene af to eller tre varieteter af korund. Den anden væsentlige variant er den røde eller mørke pink rubin. Selv om blå er den kendteste farve, findes safirer i alle andre farver end rød. De findes også farveløse og i [[nuance]]r af [[grå]] eller [[sort]].

Prisen for naturlige safirer afhænger af farve, klarhed, størrelse, slibning og kvalitet. Og af findested . Der findes betydelige depoter af safirer i det østlige [[Australien]], [[Thailand]], [[Sri Lanka]], [[Madagaskar]], [[Østafrika]]. Samt enkelte steder i [[Nordamerika]] som i ''Gem Mountain'' ([[Engelsk (sprog)|eng:]] "''ædelstensbjerget''") eller i eller nær [[Missouri River]] og [[region]]en omkring Helena, Montana.<ref name=wise>Wise, pp. 164–166 {{en sprog}}</ref> Safirer og rubiner findes ofte sammen, selv om den ene vanligvis dominerer.<ref>{{Cite book|author=Wenk, Hans-Rudolf; Bulakh, A. G.|title=Minerals: their constitution and origin|year=2004|publisher=Cambridge University Press|location=Cambridge, U.K.|isbn=0-521-52958-1|pages=539–541 |url=http://books.google.com/?id=0GAvKQJ2JuwC&pg=RA1-PA539}} {{en sprog}}</ref> Safirer findes også ved [[minedrift]] i [[Kashmir]], [[Myanmar]] (Burma), [[Pakistan]], [[Afghanistan]], [[Indien]], [[Tanzania]] og [[Kenya]].

Ædelstens farve opdeles i tre komponenter: skær, farverighed og tone. Skæret regnes almindeligvis som stenens "farve". Farverighed angiver, hvor levende eller farverigt skæret er, mens tonen beskriver, hvor lyst eller mørkt skæret er.<ref name=wise1>Wise, pp. 18–22 {{en sprog}}</ref> Blå safirer findes i forskellige blandinger af den primære blå og de sekundære skær, forskellige toner (nuancer) og forskellige dybder af farve.

=== Blå safirer ===
[[Fil:Yogo2783 Close crop.JPG|thumb|left|Yogo-safiren.]]
Blå safirer bedømmes på renheden af deres primære skær. Violet og grøn er de mest almindelige sekundære farver i blå safirer.<ref name=wise2>Wise, Chapter 22 {{en sprog}}</ref> Violet kan bidrage til farvens overordnede skønhed, mens grøn er negativ. Blå safirer med op til 15% violet anses for at være af høj kvalitet. Blå safirer med grønne undertoner, uanset styrken af den grønne farve, anses ikke for at være af god kvalitet. Grå er den almindelige modificerende nuance i blå safirer; den reducerer farverigheden eller lyset i skæret og har således en markant negativ effekt.<ref name="wise2" />

En fin blå safirs farve er levende, mellem-mørk violet til blå. Den blå udgør mindst 85% og det sekundære skær overstiger ikke 15% og er uden spor af grøn eller grå maskering.<ref name="wise1" />

=== Safirer i andre farver ===
[[Fil:Pink sapphire ring.jpg|thumb|Pink safir, i [[ring (smykke)|ring]].]]
Gule og grønne safirer hører til de almindeligt fundne. Pink safirer bliver dybere i farven når [[kvantitet]]en af krom øges. En dybere pink farve øger stenens salgsværdi, så længe farven går mod rubinens røde.

Safirer optræder i brune eller orange nuancer. Farveløse safirer anvendes undertiden som erstatning for [[diamant]]er i [[smykke]]r.

=== [[Padmaraga]] ===
[[Fil:Padpa.jpg|thumb|left|Facetsleben Padmaraga.]]
''Padmaraga'' er en pink-orange korund med en lav til medium farverighed og lys tone. Den blev først udvundet i Sri Lanka, men siden er de også fundet i Vietnam og Afrika. Padmaraga safirer er sjældne. Navnet stammer fra ordet for [[Lotus (Nelumbo)|lotusblomst]] på [[singalesisk]]. Den mest sjældne af alle padmaraga er den helt naturlige variant, uden nogen behandling.<ref>Richard W. Hughes (1997), ''Ruby & Sapphire,'' Boulder, CO, RWH Publishing, {{ISBN|978-0-9645097-6-4}} {{en sprog}}</ref>

Padmaraga-safirer får ofte højere priser end selv de fineste blå safirer. Flere af dem er kommet på markedet som resultat af en ny kunstig behandlingsmetode: "lattice diffusion".<ref>{{cite book|url=http://books.google.com/?id=MPZK8ILOSR0C&pg=PA226|page=226|title=Gemstones: properties, identification and use|author=Arthur Thomas|publisher=New Holland Publishers|year=2008|isbn=1845376021}}{{Dødt link|date=januar 2023 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} {{en sprog}}</ref>

=== Stjernesafirer ===
[[Fil:Star-Saphire.jpg|thumb|''Bombays Stjerne'' er en blå stjernesafir på 182 karat.]]
En ''stjernesafir'' er en type safir der, når den belyses rigtigt, fremviser en stjernelignende form, der kaldes en [[asterisme]]. Stjernesafirer indeholder krydsende [[Nål (redskab)|nålelignende]] urenheder, ofte af mineralet [[rutil]] (der primært består af [[titandioxid]]<ref name="BuildingBlocks451-3">{{cite book |last=Emsley |first=John |title=Nature's Building Blocks: An A-Z Guide to the Elements |year=2001 |isbn=0-19-850341-5|pages=451–53 |publisher=[[Oxford University Press]] |location=Oxford}} {{en sprog}}</ref>) som får et sekstakket stjernemønster til at træde frem, når stenen ses i direkte lys.

''[[Black Star of Queensland]]'' menes at være den største stjernesafir, der er gravet frem. Den vejer 733 karat.<ref>{{cite news| url = http://www.latimes.com/news/local/la-me-blacksapphire5-2010jan05,0,872801.story| title = For some, a sapphire has not been their best friend| access-date=5. januar 2010 | work=Los Angeles Times| first=Victoria| last=Kim| date=5. januar 2010}} {{en sprog}}</ref> ''[[Star of India]]'', der vejer 563,4 karat, menes at være den næststørste stjernesafir. Den er udstillet på [[American Museum of Natural History]] i [[New York City]]. Den 182-karat store ''[[Star of Bombay]]'', der er på [[Smithsonian Institution|National Museum of Natural History]] i [[Washington, D.C.]], er et eksempel på en blå stjernesafir. Værdien af en stjernesafir afhænger ikke alene af [[Vægt (fysik)|vægten]], men også farve, renhed og asterismens tydelighed.

=== Farvevekslende safirer ===
En sjælden varietet af safirer har forskellige farver, afhængigt af lyset. Farvevekslende safirer er blå i [[Sollys|udendørs belysning]] men violet under [[kunstigt lys]]; andre kan være pink i dagslys og grønlige under flouriserende lys. Nogle sten skifter farve fuldstændigt, andre kun delvist, da de blot skifter farve fra blå til blå-violet. Omend farvevekslende safirer kan findes flere steder, stammer hovedparten stadig fra ædelstensgruset i Tanzania.[[Fil:Corundum.png|thumb|Safirers krystalstruktur.]]


Rubiner er korund med urenheder af krom, der absorberer gult-grønt [[lys]]. Det giver en dybere [[rubinrød]] farve jo højere indholdet af krom bliver.<ref>{{cite web| url = http://www.webexhibits.org/causesofcolor/6AA.html| title = Ruby: causes of color| access-date=15. maj 2009}} {{en sprog}}</ref> Violette safirer indeholder spor af [[vanadium]] og findes i forskellige nuancer. Korund der indeholder ~0,01% titan er farveløse. Hvis der er spor af jern i safiren, kan den antage en bleg gul til grøn farve. Hvis der både er urenheder af titan og jern bliver resultatet en enestående dyb-blå farve.<ref>{{cite web| url = http://www.webexhibits.org/causesofcolor/8.html| title = Blue Saphire|access-date = 21. marts 2010}} {{en sprog}}</ref>

Modsat lokaliseret ("interatomar") [[absorption]] af lys, der skaber farve via urenheder af krom og vanadium, stammer safirers blå farve fra intervalens-spændingsoverførsel: overførslen af en [[elektron]] fra én [[Ion (kemi)|metal-ion]] til en anden. Jern kan findes i formen Fe<sup>2+</sup> eller Fe<sup>3+</sup>, mens titan normalt findes i formen Ti<sup>4+</sup>. Hvis Fe<sup>2+</sup> og Ti<sup>4+</sup> ioner imidlertid erstattes af Al<sup>3+</sup> opstår der lokale områder med ubalance i spændingen. En elektronoverførsel fra Fe<sup>2+</sup> og Ti<sup>4+</sup> kan skabe en ændring i [[valens]]en for begge ioner. På grund af valensændringen er der en specifik ændring i elektronens [[energi]], hvorved [[Elektromagnetisme|elektromagnetisk energi]] absorberes. [[Bølgelængde]]n hos den absorberede energi svarer til gult lys. Når dette lys trækkes fra det hvide lys opstår den [[Komplimentærfarve|komplimentære farve]] blå. Når de atomare mellemrum er forskellige i forskellige retninger, kan blå-grøn opstå i stedet.

Intervalent spændingsoverførsel er en [[Kemisk proces|proces]], der producerer en stærk farvefremtoning ved en lav grad af urenhed. Mindst 1% krom skal være til stede i korund for at frembringe rubinens dybe røde farve. Mens safirens blå ses ved tilstedeværelsen af blot 0,01% titan og jern.


=== Behandlinger ===
Safirer kan behandles på forskellige metoder for at forbedre deres klarhed og farve.<ref name=wise3>Wise, p. 169 {{en sprog}}</ref> Det er almindelig praksis at opvarme naturlige safirer for at forbedre eller forstærke farven. Det gøres ved at opvarme safirerne med varm [[luft]] til [[temperatur]]er mellem 500&nbsp;°C og 1800&nbsp;°C gennem flere [[time]]r eller ved at opvarme dem i en [[nitrogen]]fattig [[Atmosfære (kemi)|atmosfære]] i syv [[Døgn|dage]] eller mere. Ved opvarmningen bliver stenen mere blå i farven, men mister nogle af urenhederne af [[rutil]] (kaldet silke). Ved kraftig opvarmning mister stenen al silken og bliver gennemsigtig, når den ses under forstørrelse.<ref>{{cite web| url = http://www.gaaj-zenhokyo.co.jp/researchroom/corundum/heat-treatment_01en.html| title = Identification of heated / unheated status on ruby and sapphire| access-date = 21. marts 2010| archive-date =  9. marts 2010| archive-url = https://web.archive.org/web/20100309151251/http://www.gaaj-zenhokyo.co.jp/researchroom/corundum/heat-treatment_01en.html|url-status=dead}} {{en sprog}}</ref> Der er indicier på at safirer og andre ædelsten er blevet varmebehandlet så langt tilbage som [[Romertiden]].<ref name=nassau>{{Cite book|author=Nassau, Kurt|title= Gemstone Enhancement|year=1984|publisher=Butterworths|page=95|isbn=0408014474}} {{en sprog}}</ref> Uopvarmede sten er temmelig sjældne og sælges ofte sammen med et [[certifikat]] fra en uafhængig [[Guldsmed|juveler]], der attesterer "ingen tegn på varmebehandling".

Diffusionsbehandlinger er noget mere kontroversielle, da de bruges for at tilføre elementer til safiren med henblik på at forbedre farven. Det er typisk [[beryllium]], der [[Diffusion|diffunderes]] ind i safiren under meget høj varme, lige under safirens [[smeltepunkt]]. Oprindeligt blev der skabt orange safirer med denne proces, men nu er processen blevet forbedret, så safirer af mange forskellige farver behandles med beryllium. Det er [[Moral|uetisk]] at sælge berylliumbehandlede safirer uden at gøre opmærksom på behandlingen, og prisen bør være meget lavere end en naturlig sten, eller en der er blevet forbedret alene gennem varmebehandling. Desværre er oplysningerne sjældne.

Overfladediffusionsbehandling misbilliges generelt, fordi når der slås en splint af stenen eller den poleres eller slibes op, kan det 'padparadscha-farvede' lag forsvinde. Der findes dog diffusionsbehandlede sten, hvor farven ligger meget dybere end i overfladen. Problemet er, at behandlede padparaschasten ofte er meget svære at opdage, så det anbefales at få et certifikat fra en anerkendt juveler (som Gubelin, [[SSEF]], AGTA og andre) inden investering i dem.

[[USA]]'s ''Federal Trade Commission'' har udstedt retningslinjer for handel med sten inden for USA's grænser, der gør det obligatorisk at oplyse om enhver behandling, der har haft en betydende effekt på stenens værdi.<ref>Chapter I of Title 16 of the Code of Federal Regulations Part 23, Guides for Jewelry and Precious Metals and Pewter Industries {{en sprog}}</ref>

== Minedrift ==
[[Fil:1szafir Madagaskar.jpg|left|thumb|Safir fra Madagaskar.]]
Safirer graves frem ved [[minedrift]] i [[alluvium]]aflejringer eller fra primære underjordiske miner. De findes i [[Burma]], [[Madagascar]], Sri Lanka, Australien, Thailand, Indien, Pakistan, Afghanistan, Tanzania, Kenya, og [[Kina]]. ''[[Logan safiren]]'', ''Star of India'' og ''Star of Bombay'' stammer alle fra Sri Lanka. I [[2007]] var Madagaskar verdens førende producent af safirer især fra aflejringer i og omkring [[by]]en [[Ilakaka]].<ref>[http://www.mindat.org/loc-27802.html lakaka gem deposit, Ilakaka Commune, Ranohira District, Horombe Region, Fianarantsoa Province, Madagascar] {{en sprog}}</ref> Før åbningen af disse miner var Australien verdens førende safirproducent (jf. opgørelse fra [[1987]].<ref>{{Cite book|url=http://books.google.com/?id=auXS_gLKFjUC&pg=PA102|page=102|title=Use with care: managing Australia's natural resources in the twenty-first century|author=Doug Cocks|publisher=UNSW Press|year=1992|isbn=0868403083}} {{en sprog}}</ref>) I [[1991]] blev der fundet en ny kilde til safirer i [[Andranondambo]] i det sydlige Madagaskar. Udvindingen af safirer begyndte her i [[1993]], men blev opgivet få år senere på grund af besværet med at udgrave dem fra [[grundfjeld]]et.<ref>[http://madagascarsapphire.com/andranondambo.htm Andranondambo] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20040416190825/http://madagascarsapphire.com/andranondambo.htm |date=16. april 2004 }} {{en sprog}}</ref>

I Nordamerika er safirer primært udvundet fra [[aflejring]]er i [[Montana]]. Depoterne der findes langs med [[Missouri River]] nær Helena, ved Dry Cottonwood Creek nær [[Missoula]] og ved Rock Creek nær [[Philipsburg]]. Fine blå Yogo-safirer findes ved Yogo Gulch vest for [[Lewistown (Montana)|Lewistown]].<ref name=gemgallerymtloc>{{cite web|title=Montana Sapphires - Gemology|url=http://www.gemgallery.com/#montana_sapphire_gemology|publisher=Gem Gallery|access-date=29. oktober 2011}} Note: Includes map of major Montana sapphire mines {{en sprog}}</ref><ref name=yogo>{{cite book |last=Voynick|first=Stephen M.|title=Yogo The Great American Sapphire|url=https://archive.org/details/yogogreatamerica0000voyn|publisher=Mountain Press Publishing|year=1985|edition=March 1995 printing, 1987|place=Missoula, MT|isbn=0-87842-217-X|pages=[https://archive.org/details/yogogreatamerica0000voyn/page/16 16]-19}} {{en sprog}}</ref> Nogle få safirer af ædelstenskvalitet er blevet fundet i området ved [[Franklin (North Carolina)|Franklin, North Carolina]].

Safirdepoterne i Kashmir er stadig anerkendte i ædelstensindustrien,<ref>[http://www.gia.edu/nav/toolbar/newsroom/facts-sheets/ Fact Sheets]. Gia.edu. Retrieved on 2011-01-04. {{en sprog}}</ref> selv om højdepunktet for denne produktion fandt sted over en relativt kort periode i slutningen af det [[19. århundrede]] og begyndelsen af det [[20. århundrede]].<ref>[http://www.gemresearch.ch/certs/report/auctrep2.htm GemResearch Swisslab (GRS) Specializing in Origin Determination of Fine Rubies and Sapphires]. Gemresearch.ch. Retrieved on 2011-01-04. {{en sprog}}</ref>

== Syntetiske safirer ==
[[Fil:SaphirSynthetique.jpg|thumb|Syntetisk safir.]]
I [[1902]] udviklede den [[Frankrig|franske]] [[kemiker]] [[Auguste Verneuil]] en proces til fremstilling af [[syntese (kemi)|syntetiske]] safirkrystaller.<ref>M.A. Verneuil (September 1904) Memoire sur la reproduction artificielle du rubis per fusion, ''[[Annales de Chimie et de Physique]]'' {{fr sprog}}</ref> ''Verneuil-processen'', der er opkaldt efter ham, består i at tilsætte aluminiumoxidpulver til en [[oxyhydrogenflamme]], der derefter rettes nedad mod en [[hylde]].<ref>Heaton, Neal; ''The production and identification of artificial precious stones'' in {{cite book|title = Annual Report of the Board of Regents of the Smithsonian Institution, 1911
|publisher = Government Printing Office
|year = 1912
|location = USA
|page = 217
|url = http://books.google.com/?id=hZIKAAAAIAAJ&pg=PA227}} {{en sprog}}</ref> Aluminiumoxiden i flammen [[Deponering|deponeres]] langsomt og skaber derved en [[dråbe]]formet safir. Kemiske elementer, der skal gøre det ud for de urenheder, der findes i de naturlige sten, kan også tilsættes på denne måde, så kunstige varieteter af rubiner kan skabes. På samme måde kan alle safirens naturlige farver genskabes såvel som farver, der aldrig ses i [[geologi]]en. Kunstigt safirmateriale er identisk med naturlige safirer, bortset fra at det kan fremstilles uden de fejl og inklusioner, der findes i de naturlige sten. Ulempen ved [[Verneuil]]processen er at dyrkede krystaller har et højt indre [[Spænding (mekanik)|spændingsmoment]]. Mange af de metoder til fremstilling af safirer, der anvendes i dag, er variationer af ''[[Czochralski]]-processen'', der blev opfundet i [[1916]].<ref>[http://www.articleworld.org/index.php/Czochralski_process Czochralski process] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110928212136/http://www.articleworld.org/index.php/Czochralski_process |date=28. september 2011 }} {{en sprog}}</ref> I denne proces dyppes en ganske lille flig af en safirkrystal i en [[kedel]] fyldt med [[ædelmetal]]let [[rhodium]],<ref>{{cite journal|doi=10.1111/j.1151-2916.1962.tb11037.x|title=Application of Czochralski Crystal-Pulling Technique to High-Melting Oxides|year=1962|last1=Nassau|first1=K.|last2=Broyer|first2=A. M.|journal=Journal of the American Ceramic Society|volume=45|issue=10|page=474}} {{en sprog}}</ref> tilsat smeltet aluminuimoxid, for derefter langsomt at blive trukket op af massen i en hastighed svarende til 100&nbsp;[[Millimeter|mm]] i [[time]]n. Aluminuimoxiden [[Krystallisering|krystalliserer]] på enden og skaber derved lange, [[gulerod]]sformede krystaller i stor størrelse, op til 400&nbsp;mm i [[diameter]] og med en vægt på op til 500&nbsp;kg.<ref name=scheel>{{Cite book|author=Scheel, Hans Jr̲g; Fukuda, Tsuguo|author-link=|title=Crystal growth technology|year=2003|publisher=J. Wiley|location=Chichester, West Sussex|isbn=0-471-49059-8|url=http://media.wiley.com/product_data/excerpt/98/04714905/0471490598.pdf|format =PDF}} {{en sprog}}</ref> En sådan stor, kunstigt fremstillede krystalmasse kaldes en ''boule''.

Syntetiske safirer fremstilles [[industri]]elt af agglomereret aluminiumoxid, der, når pulveret bearbejdes til en sammenhængende masse gennem opvarmning i en kontrolleret atmosfære, giver et gennemsigtigt [[polykrystallinsk]] og svagt [[porøs]]t produkt. Anvendes mere [[tradition]]elle metoder som for eksempel Verneuil eller Czochralskis metoder fås en enkelt safirkrystal, der ikke er porøs og hvor det kan være nødvendigt at afhjælpe det indre stressmoment inden anvendelse.

I [[2003]] var [[verden]]s samlede produktion af safirer på 250 [[ton]]s (1,25 × 10<sup>9</sup> karat), af hvilke størstedelen blev fremstillet i USA og [[Rusland]].<ref name=scheel/><ref>{{cite book|url=http://books.google.com/?id=IchDpFiLrGQC&pg=PA3|page=3|title=Sapphire: Materials, Manufacturing, Applications|author=Elena R. Dobrovinskaya, Leonid A. Lytvynov, Valerian Pishchik|publisher=Springer|year=2009|isbn=0387856943}} {{en sprog}}</ref> Tilgængeligheden af billige syntetiske safirer muliggjorde mange forskellige industrielle anvendelser af dette unikke materiale:

Den første [[laser]] – præsenteret i [[1960]] – blev fremstillet med en [[stav]] af syntetisk rubin. Titan-safir-lasere er populære grundet deres relativt sjældne mulighed for at indstilles til forskellige bølgelængder i det røde og [[Infrarød|nær-infrarøde]] område af det [[Elektromagnetisk spektrum|elektromagnetiske spektrum]]. De kan også relativt let ''[[Mode-locking|mode-låses]]'', en proces i hvilken laseren udsender ultrakorte lyspulser i størrelseordenen picosekunder (10<sup>−12</sup>&nbsp;s) eller femtosekunder (10<sup>−15</sup>&nbsp;s). I disse lasere [[Bestråling|bestråles]] en kunstigt fremstillet [[Krystal|safirkrystal]] indeholdende urenheder af krom eller titan med et intenst lys fra en special [[lampe]] eller en anden laser, for på den måde at skabe [[Stimuleret emission|stimulerede emissioner]].{{kilde mangler|dato=Uge 48, 2011}}

=== Safirglas ===
Syntetisk fremstillet safir kan anvendes som ''safirglas''; her er [[ord]]et "glas" en term, der ikke henviser til materialets [[amorf]]e tilstand, men snarere til dets gennemsigtighed. Safir er ikke blot yderst gennemskinneligt for lys i bølgelængder mellem 170 [[Meter|nm]] ([[Ultraviolet|UV-lys]]) og 5300 nm ([[Infrarød|infrarødt lys]]) (det [[menneske]]lige [[øje]] kan skelne bølgelængder fra omkring 380 nm til 750 nm<ref>{{cite book|title = Biology: Concepts and Applications|author = Cecie Starr|publisher = Thomson Brooks/Cole|year = 2005|isbn = 053446226X|url = http://books.google.com/?id=RtSpGV_Pl_0C&pg=PA94|page=94}} {{en sprog}}</ref>), men det er også omtrent fem gange stærkere end [[glas]] og vurderes til 9 på [[Mohs' skala]] (hvor diamant, det hårdeste kendte materiale, vurderes til 10). Det er meget stærkere end [[sikkerhedsglas]], om end ikke så stærkt som syntetisk stabiliseret [[zirconium]]oxid (som for eksempel [[yttria-stabiliseret zirconia]]). Sammen med [[Zirconiumdioxid|zirconia]] og [[aluminium oxynitrid]] bruges syntetisk safir som [[panserglas]] i [[Panser|pansrede køretøjer]] og forskellige personbeskyttelsesdragter i [[militæret]], sammen med andre former for [[Komposit|kompositte materialer]].

Safirglas (der egentlig er kystallinsk) laves af rene safir-''boules'' ved at skære tynde skiver af og [[Polering|polere]] dem. [[Vindue]]r af safirglas bruges i [[Tryk (fysik)|højtrykskamre]] til for eksempel [[spektroskopi]], som krystaller i [[armbåndsur]]e af høj kvalitet, og som ruder i [[supermarked]]ers [[stregkode]]scannere, da materialets exceptionelle hårdhed og brudstyrke gør det særdeles modstandsdygtigt over for ridser.<ref name=scheel/>

[[Fil:cermax.jpg|thumb|''Cermax xenon arc lamp'' er en [[lampe]] med en rude af syntetisk safir.]]
En type af [[Xenon gaslampe]]r (der oprindeligt blev kaldt en "Cermax" efter det første [[Markedsføring|kommercielt markedsførte]] [[Produkt (marketing)|produkt]]) bruger safirkrystalruder der kan håndtere højere [[Termik|termiske]] påvirkninger, og dermed forhøjer muligheden for lampens ydelse i forhold til konventionelle xenon gaslamper med [[silicium]]baserede ruder.<ref>{{cite news|url=http://optoelectronics.perkinelmer.com/content/manuals/gde_cermax.pdf|title=Cermax lamp engineering guide|url-status=dead}} {{en sprog}}</ref> Xenon gaslamper giver et kraftigt og klart [[hvid]]t lys og anvendes ofte i [[projektør]]er, for eksempel i [[IMAX]]-[[biograf]]er.

=== Anvendelse som substrat for halvledende kredsløb ===
Tynde safirskiver bruges også som [[Isolering|isolerende]] [[Substrat (fysik)|substrat]] i højenergi, højfrekvente [[CMOS]] [[Integreret kredsløb|integrerede kredsløb]]. Denne type integrerede kredsløb kendes også som ''Silicon on Sapphire'' (''[[Silicium]] på Safir'') eller ''SOS''-kredsløb. De bruges især i [[apparat]]er der anvender kraftige [[radiofrekvens]]er, som dem der findes i [[mobiltelefon]]er, de [[radio]]er der sidder i [[politi]]ets og [[brandvæsen]]ets [[køretøj]]er samt i [[satellit]]kommunikationssystemer. "SOS" tillader integration af både [[Digital elektronik|digitale]] og [[Analog elektronik|analoge]] kredsløb på samme [[Mikrochip|chip]].

Baggrunden for at vælge skiver af kunstig safir frem for andre materialer til disse substrater, er at safir har en temmelig lav [[elektrisk konduktans|ledningsevne for elektricitet]] samtidig med en meget højere [[Varmeledningsevne|ledningsevne for varme]]. På denne vis yder safiren god elektrisk isolering samtidig med at den effektivt hjælper til at lede den betragtelige varme, der udvikles i alle fungerende integrerede kredsløb, væk.{{kilde mangler|dato=Uge 48, 2011}}

Når de store safir-''boules'' er blevet dyrket skæres kernen til så den bliver [[cylinder (geometri)|cylindrisk]]. Fra denne cylinder kan ensartede skiver derefter skæres. Disse enkelt-krystal-skiver af safir bruges også i [[halvleder]]industrien som et ikke-ledende [[Substrat (halvleder)|substrat]], hvorpå apparater baseret på [[Gallium]]nitrid (GaN) kan fremdyrkes. Anvendelsen af safir som materiale nedsætter omkostningerne betragteligt, da materialet koster omtrent en syvendedel af [[germanium]], som ellers anvendtes. Galliumnitrid på safir anvendes almindeligvis i blå [[lysdiode]]r.<ref>"Gallium nitride collector grid solar cell" (2002) {{US patent|6447938}} {{en sprog}}</ref>

== Historiske og kulturelle referencer ==
=== Anvendelse som smykkesten ===
[[Fil:WLA hmns Sapphire and Diamond Pendant.jpg|thumb|left|Halssmykke med en centralt placeret safir på 102 karat og en diamant på 4,56 karat.]]
Naturligt fundne safirer bliver i overvejende grad forarbejdet til smykkesten. Gennemsigtige eller klare sten af høj kvalitet, helst uden inklusioner, bliver fortrinsvist [[Facet (overflade)|facetslebne]] i den forbindelse, mens uklare sten og især stjernesafirer bliver forarbejdet til en ''cabochon'' (ordet kommer af det [[Fransk (sprog)|franske]] ''caboche'', der betyder ''hoved''), en poleret, facetløs sten. Denne behandling tjener især til at fremhæve asterismen.

Den største safir der er slebet er ''Star of India'' (''Indiens Stjerne'') med en vægt på 563,35 karat. Stenen, der blev fundet i Sri Lanka i 1901 af [[John Pierpont Morgan]], blev overdraget til American Museum of Natural History, hvor den fortsat er [[Udstilling|udstillet]].

=== Etymologi ===
* [[Etymologi]]sk set kan ordet ''safir'' hente sin oprindelse mange steder fra. Mest direkte fra det [[latin]]ske ord ''sapphirus'', der kommer fra det [[Græsk (sprog)|græske]] ''sappirus'' eller σαπφειρος (''sappheiros''), fra det [[Hebræisk (sprog)|hebræiske]] סַפִּיר (''sappir'') fra [[Iranske sprog|old-iransk]] ''sani-prijam'', fra [[Sanskrit]] 'Shanipriya' ' (शनिप्रिय), af "shani" (शनि) der betyder "[[Saturn (planet)|Saturn]]" og "priya" (प्रिय), dyrebar eller skattet, som i "skattet af Saturn".
* Det græske ord for safir er med stor sandsynlighed blevet fejlanvendt, da det oprindeligt menes at have været betegnelsen for [[lapis lazuli]].{{kilde mangler|dato=Uge 48, 2011}}

=== Safirer historisk ===
* Op gennem [[Middelalderen]] begyndte [[Europa|europæiske]] juvelerer at referere til de blå korund-krystaller efter deres "safir-blå" farve; heraf kommer det moderne navn for safir.
* Der findes flere forældede og i større eller mindre grad vildledende handelsbetegnelser for stenene, herunder ''orientalsk [[aqvamarin]]'' (grønlig-blå safir), ''orientalsk [[smaragd]]'' (grøn safir) og ''orientalsk [[topas]]'' (gul safir).{{kilde mangler|dato=Uge 48, 2011}}

=== Safirer i åndeligt perspektiv ===
* Inden for [[esoterismen]] sættes de [[himmel]]blå varianter af safirer almindeligvis i forbindelse med egenskaber som ro, renhed og fred. Der findes intet [[videnskab]]eligt belæg for de påståede [[Fysiologi|fysiske]] og [[psykologi]]ske virkninger.{{kilde mangler|dato=Uge 48, 2011}}
* Den [[Katolicisme|katolske kirke]] har historisk anvendt safirens blå farve, også med tanke på at den skulle symbolisere ro og renhed; [[Pave Innocens 3.]] anbefalede sine [[biskop]]per at vælge safirer til deres fingerringe, da han mente at "''denne ædelsten har alle de kvaliteter der er nødvendige for en så ærværdig position...''"<ref>[http://en.safo.be/index.php/2010-11-23-17-19-10/2011-01-21-07-55-10 SAFO jewellery] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20121128195615/http://www.en.safo.be/index.php/2010-11-23-17-19-10/2011-01-21-07-55-10 |date=28. november 2012 }} om safirens historie. {{en sprog}}</ref>

== Litteratur ==
* {{Cite book|author=Wise, R. W.|title= Secrets Of The Gem Trade, The Connoisseur's Guide To Precious Gemstones|year=2004|publisher=Brunswick House Press|location=|isbn=097282238-0}} {{en sprog}}
* Matthias Bodenhöfer: ''Ilakaka – Hauptstadt des Saphirs. Eine politisch-ökologische Untersuchung des Saphirbergbaus in Madagaskar''. Wissenschaftliche Arbeit, Albert-Ludwigs-Universität, Freiburg i. Br. 2004 ([http://www.freidok.uni-freiburg.de/volltexte/2886/ Fuld tekst]) {{de sprog}}
* {{Cite book|last= Petr Korbel, Milan Novák |title= Mineralien Enzyklopädie |publisher= Nebel Verlag GmbH |location= Eggolsheim |year= 2002 |page= 82 | ISBN= 3-89555-076-0}} {{de sprog}}
* {{Cite book|last= Walter Schumann| title= Edelsteine und Schmucksteine|url= https://archive.org/details/edelsteineundsch0000unse| series= 13. | publisher= BLV Verlags GmbH | location= | year= 1976–1989 | pages= [https://archive.org/details/edelsteineundsch0000unse/page/102 102]-105 | ISBN= 3-405-16332-3}} {{de sprog}}

== Referencer ==
{{reflist|2}}

== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Sapphire}}

{{Smykker}}
{{autoritetsdata}}

[[Kategori:Ædelsten]]