Se kilde til Romaer

{{eftersyn|dato=februar 2008}}
{{Infoboks folk
| folk               = Romaer<br /><small>{{lang-rom|Rromane dźene}}</small>
| flag               = [[Fil:Roma flag.svg|200px]]
| image              = 
| flag_overskrift    = Romani flag skabt i 1933.<br /><small>Vedtaget af ''"Første verdenskongres for Romaer"'' i 1971</small>
| billede            = Romanlar (Istanbul).JPG
| billede_overskrift = Romaer i Istanbul
| caption            = 
| antal              = 2 millioner ~ 12 millioner<ref>{{cite web |url=http://www.britannica.com/EBchecked/topic/250432/Rom
|title=Rom
|publisher=Encyclopædia Britannica Online
|quote=According to [[Encyclopaedia Britannica]], estimates of the total world Romani population range from two million to five million.
|access-date=2010-09-15}}</ref><ref>{{cite web |url=http://www.ethnologue.com/show_language.asp?code=rmy
|title=Online version
|quote=Lewis, M. Paul (ed.), 2009. Ethnologue: Languages of the World, Sixteenth edition. Dallas, Tex.: SIL International. [[Ian Hancock]]'s 1987 estimate for "all Gypsies in the world" was 6 to 11 million.
|access-date=2010-09-15}}</ref><ref>{{cite news| url=http://www.bbc.co.uk/news/world-europe-12977975 |work=BBC News |title=EU demands action to tackle Roma poverty |date=2011-04-05}}</ref>
<!-- | antal_mere         = 
| antal_tid          = 
| afstamning         = 
| befolkning_sted    = 
| område             = 
| områder            = --> 
| område1            = {{flag|United States}}
| antal1             = 1.000.000 <small>(0.32%)</small>
| ref1               = <ref name=time>{{cite news|url=http://www.time.com/time/nation/article/0,8599,2025316,00.html|first=Kayla|last=Webley|title=Hounded in Europe, Roma in the U.S. Keep a Low Profile|website=Time|date=13. oktober 2010|quote=Today, estimates put the number of Roma in the U.S. at about one million.|access-date= 8. april 2015|archive-date=17. august 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20130817093905/http://www.time.com/time/nation/article/0,8599,2025316,00.html|url-status=dead}}</ref>
| område2            = {{flag|Brasilien}}
| antal2             = 800.000 <small>(0.41%)</small>
| ref2               = <ref>The Special Secretariat for the Promotion of Racial Equality estimates the number of "ciganos" (Romanis) in Brazil at 800,000 (2011). The 2010 [[Brazilian Institute of Geography and Statistics|IBGE]] Brazilian National Census encountered gypsy camps in 291 of Brazil's 5,565 municipalities.{{cite web |url=http://noticias.r7.com/brasil/noticias/falta-de-politicas-publicas-para-ciganos-e-desafio-para-o-governo-20110524.html
 |title=Falta de políticas públicas para ciganos é desafio para o governo
|publisher=R7
|year=2011
|quote=
|access-date=2012-01-22 |archive-url =  |archive-date =}}</ref>
| område3            = {{flag|Spanien}}
| antal3             = 650.000 <small>(1.62%)</small>
| ref3               = <ref>{{cite web |url         = http://www.eumap.org/reports/2002/eu/international/sections/spain/2002_m_spain.pdf
 |title       = The Situation of Roma in Spain
 |publisher   = Open Society Institute
 |year        = 2002
 |quote       = The Spanish government estimates the number of ''Gitanos'' at a maximum of 650,000.
 |format      = PDF
 |access-date  = 2010-09-15
 |archive-url  = https://web.archive.org/web/20071201172552/http://www.eumap.org/reports/2002/eu/international/sections/spain/2002_m_spain.pdf
 |archive-date =  1. december 2007
 |url-status=live
}}</ref>
| område4            = {{flag|Rumænien}}
| antal4             = 621.573 <small>(3.3%)</small> – 1.850.000 <small>(8.3%)</small>
| ref4               = <ref>{{cite web |url= http://www.recensamantromania.ro/wp-content/uploads/2013/07/sR_Tab_8.xls |title= Rezultatele finale ale Recensământului din 2011 - Tab8. Populaţia stabilă după etnie – judeţe, municipii, oraşe, comune |date= 5. juli 2013 |access-date= 18. december 2013 |publisher= [[National Institute of Statistics (Romania)]] |language= ro |archive-date= 18. januar 2016 |archive-url= https://web.archive.org/web/20160118131243/http://www.recensamantromania.ro/wp-content/uploads/2013/07/sR_Tab_8.xls |url-status= dead }} However, various organizations claim that there are 2 million Romanis in Romania. See http://www.gandul.info/news/recensamant-2011-doua-treimi-dintre-romi-se-declara-romani-700-000-2-000-000-3-000-000-cati-romi-traiesc-in-romania-8883047</ref><ref>{{Cite web|url=https://commission.europa.eu/strategy-and-policy/policies/justice-and-fundamental-rights/combatting-discrimination/roma-eu/roma-equality-inclusion-and-participation-eu-country/romania_en|title=Romania}}</ref>
| område5            = {{flag|Tyrkiet}}
| antal5             = 500.000 <small>(0.72%)</small>
| ref5               = <ref name="Turkey">{{cite web |url=http://www.unhcr.org/refworld/docid/46ef87ab32.html
|title=Roma rights organizations work to ease prejudice in Turkey
|publisher=EurasiaNet
|quote=There are officially about 500,000 Roma in Turkey.
|date=22. juli 2005
|access-date=2010-09-15}}</ref>
| område6            = {{flag|Frankrig}}
| antal6             = 500.000 <small>(0.79%)</small>
| ref6               = <ref>{{cite web
|url=http://www.euractiv.com/en/security/situation-roma-france-crisis-proportions-report/article-150507
|title=Situation of Roma in France at crisis proportions
|publisher=EurActiv Network
|quote=The Romani population in France is officially estimated at around 500,000.
|date=7. december 2005
|access-date=2010-09-15
|archive-date=30. august 2017
|archive-url=https://web.archive.org/web/20170830194843/http://www.euractiv.com/en/security/situation-roma-france-crisis-proportions-report/article-150507
|url-status=dead
}}</ref>
| område7            = {{flag|Bulgarien}}
| antal7             = 370.908 <small>(4.67%)</small>
| ref7               = <ref>{{cite web
|url=http://www.nsi.bg/Census_e/Ethnos.htm
|title=Population By Districts And Ethnic Group As Of 01.03.2001
|quote=Census 2001 in Bulgaria: 370,908 Roma
<!--|date=2004-01-05-->
|access-date=2010-09-15}}</ref>
| område8            = {{flag|Ungarn}}
| antal8             = 205.720 <small>(2.02%)</small>
| ref8               = <ref>{{cite web
|url=http://www.nepszamlalas.hu/eng/volumes/06/00/tabeng/4/load01_11_0.html
|title=Population by national/ethnic groups
|quote=Census 2001 in Hungary: 205,720 Roma/Bea
|publisher=Hungarian Central Statistical Office
|access-date=2010-09-15
|archive-date=27. september 2007
|archive-url=https://web.archive.org/web/20070927225401/http://www.nepszamlalas.hu/eng/volumes/06/00/tabeng/4/load01_11_0.html
|url-status=dead
}}</ref>
| område9            = {{flag|Grækenland}}
| antal9             = 200.000 <small>(1.82%)</small>
| ref9               = <ref>{{cite web
|url=http://www.nchr.gr/category.php?category_id=99
|title=The Romani population in Greece is officially estimated at 200,000
|quote=Census 2001 in Hungary: 205,720 Roma/Bea
|publisher=Hellenic Republic National Commission For Human Rights
|access-date=2010-09-15
|archive-date=14. september 2007
|archive-url=https://web.archive.org/web/20070914020127/http://www.nchr.gr/category.php?category_id=99
|url-status=dead
}}</ref>
| område10           = {{flag|Slovakiet}}
| antal10            = 189.920 <small>(1.71%)</small>
| ref10              = <ref>[http://sodb.infostat.sk/scitanie/eng/2001/format.htm Census 2001 in Slovakia]</ref>
| område11           = {{flag|Rusland}}
| antal11            = 182.766 <small>(0.13%)</small>
| ref11              = <ref>{{cite web
|url=http://www.perepis2002.ru/ct/doc/English/4-1.xls
|title=National Composition Of Population And Citizenship
|quote=Census 2002 in Russia: 182,766 Roma.
|format=Excel
|publisher=perepis2002.ru
|access-date=2010-09-16
|archive-date= 9. juni 2011
|archive-url=https://web.archive.org/web/20110609204012/http://www.perepis2002.ru/ct/doc/English/4-1.xls
|url-status=dead
}}</ref>
| område12           = {{flag|Serbien}}
| antal12            = 147.604 <small>(2.05%)</small>
| ref12              = <ref>Folketællings- og Boligstyrelsen i Republikken Serbien (2011): [http://webrzs.stat.gov.rs/WebSite/userFiles/file/Aktuelnosti/Prezentacija_Knjiga1.pdf ''Natiolnalt tilhørsforhold''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180708082957/http://webrzs.stat.gov.rs/WebSite/userFiles/file/Aktuelnosti/Prezentacija_Knjiga1.pdf |date= 8. juli 2018 }}, hentet den 8. april 2015</ref>
| område13           = {{flag|Italien}}
| antal13            = 130.000 <small>(0.22%)</small>
| ref13              = 
| område14           = {{flag|Tyskland}}
| antal14            = 120.000 <small>(0.15%)</small>
| ref14              = <ref>Berlin-Institut für Bevölkerung und Entwicklung: [http://www.berlin-institut.org/online-handbuchdemografie/bevoelkerungsdynamik/regionale-dynamik/roma-in-deutschland.html  Roma in Deutschland] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170429055947/http://www.berlin-institut.org/online-handbuchdemografie/bevoelkerungsdynamik/regionale-dynamik/roma-in-deutschland.html |date=29. april 2017 }}, hentet den 8. april 2015</ref>
| område15           = {{flag|UK}}
| antal15            = 90.000 <small>(0.15%)</small>
| ref15              = <ref>[http://www.ethnologue.com/show_language.asp?code=rme Ethnologue.com]</ref>
| område16           = {{flag|Makedonien}}
| antal16            = 53.879 <small>(2.85%)</small>
| ref16              = <ref>{{cite web|url=http://www.stat.gov.mk/english/glavna_eng.asp?br=18|title=The 2002-census reported 53,879 Roma and 3,843 'Egyptians'|publisher=Republic of Macedonia, State Statistical Office|access-date=2010-09-17|archive-date=21. juni 2004|archive-url=https://web.archive.org/web/20040621055714/http://www.stat.gov.mk/english/glavna_eng.asp?br=18|url-status=dead}}</ref>
| område17           = {{flag|Mexico}}
| antal17            = 53.000 <small>(0.05%)</small>
| ref17              = <ref>{{cite web |url=http://www.catemaco.info/5a/catemaco/hungaros.html |title=Catemaco gypsies |publisher=Catemaco.info |access-date=2013-03-12 |archive-date= 5. august 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170805223445/http://catemaco.info/5a/catemaco/hungaros.html |url-status=dead }}</ref>
| område18           = {{flag|Sverige}}
| antal18            = 50.000 – 100.000
| ref18              = <ref>[http://minoritet.prod3.imcms.net/1013 Sametingen. Information about minorities in Sweden] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170326075902/http://minoritet.prod3.imcms.net/1013 |date=26. marts 2017 }} (Swedish)</ref>
| område19           = {{flag|Ukraine}}
| antal19            = 47.587 <small>(0.098%)</small>
| ref19              = <ref>[http://2001.ukrcensus.gov.ua/results/nationality_population/nationality_popul1/select_5/?botton=cens_db&box=5.1W&k_t=00&p=100&rz=1_1&rz_b=2_1%20%20%20%20%20%20%20%20%20%20%20&n_page=5 State statistics committee of Ukraine - National composition of population, 2001 census] (Ukrainian)</ref>
| område20           = {{flag|Portugal}}
| antal20            = 30.000 – 50.000 <small>(0.3%)</small>
| ref20              = 
| område21           = {{flag|Finland}}
| antal21            = 10.000 – 15.000 <small>(0.3%)</small>
| ref21              = 
| sprog              = [[Romani (sprog)|Romani]], hjemegnens sprog.
| sprog_mere         = 
| religion           = [[Kristendom]]<ref name="Gall, Timothy L. 1998 pp. 316, 318">Gall, Timothy L. (ed). Worldmark Encyclopedia of Culture & Daily Life: Vol. 4 - Europe. Cleveland, OH: Eastword Publications Development (1998); pp. 316, 318 : "Religion: An underlay of Hinduism with an overlay of either Christianity or Islam (host country religion) "; "Roma religious beliefs are rooted in Hinduism. Roma believe in a universal balance, called kuntari... Despite a 1,000-year separation from India, Roma still practice 'shaktism', the worship of a god through his female consort... "</ref><br />[[Islam]]<ref name="Gall, Timothy L. 1998 pp. 316, 318"/><br />[[Shaktisme]]<ref name="Gall, Timothy L. 1998 pp. 316, 318"/>
| religioner         = 
| relaterede         = 
| relaterede-c       = [[Dom folkeslag|Dom]], [[Lom folkeslag|Lom]], [[Domba]]; andre [[Indoiranske sprog|Indoiranske folkeslag]]
| fodnoter           = 
|}}
[[Fil:Romani population average estimate.png|thumb|Fordeling af romaer i Europa<br />(Europarådets skøn i 2007, i alt 9,8 mio)<ref>{{Cite web |url=http://www.coe.int/t/dg3/romatravellers/documentation/strategies/statistiques_en.asp |title="Council of Europe website" |access-date= 8. april 2015 |archive-date=21. februar 2009 |archive-url=https://web.archive.org/web/20090221234346/http://www.coe.int/t/dg3/romatravellers/documentation/strategies/statistiques_en.asp |url-status=unfit }}. European Roma and Travellers Forum (ERTF). 2007. Archived from [http://www.coe.int/t/dg3/romatravellers/linkmissing_en.asp#P11_143 the original] on 2007-07-06.</ref>]]
[[Fil:Eurogipsy.PNG|thumb|Opdelingen af romaer med [[Indoariske sprog|indoarisk]] oprindelse i Europa.]]
'''Romaer''' ({{lang-rom|Rromane dźene}}, ) er et [[folkeslag]], der fra [[Europa]] eller [[Asien]] har bredt sig til hele verden. De har ikke deres egen [[stat]] og færdes på tværs af landegrænser.

Romaerne nedstammer sandsynligvis fra et [[nomade]]folk fra det nordlige [[Indien]], hvilket dog ikke er bevist. De er muligvis relateret til domari-folket, der udvandrede til [[Byzans]] før 1000-tallet og derfra spredtes ind i Europa via [[Balkanhalvøen|Balkan]]

Blandt de mange romagrupper findes sinti-romaerne i [[Nordeuropa]], manuš-gruppen i [[Frankrig]], bugurdži i [[Tyrkiet]] og på [[Balkanhalvøen|Balkan]] samt xaladitka i [[Rusland]]. I dag er mange roma-grupper fastboende, men lever ofte adskilt fra majoritetsbefolkningerne i de lande, hvor de er bosat. Historisk fandtes romagrupper i hele [[Europa]]. Traditionelt har omrejsende romaer især ernæret sig ved musik, håndværk og forefaldende arbejde. Romamusik er ofte blevet så populært, at det har dannet grundlag for nye musikgenrer, såsom [[flamenco]] i [[Spanien]], [[Sigøjnerjazz|jazz manouche]] i Frankrig og bryllupsmusik i [[Bulgarien]]. Mange romaer er blevet verdenskendte musikere.

I dag bor de fleste romaer på Balkan og i [[Østeuropa]] med store befolkningsgrupper i [[Nordmakedonien]], Bulgarien, [[Rumænien]] og [[Ungarn]]. Roma-folkeslag er historisk blevet udsat for diskrimination i de lande, hvor de har været bosat, og blev under anden Verdenskrig forfulgt under [[Nazityskland]]s [[okkupation]], der som en del af racepolitikken sendte flere hundrede tusinde romaer i [[koncentrationslejr]]e, hvor mange døde. I dag diskrimineres romaer stadig i mange især østeuropæiske lande og anses af majoritetsbefolkningerne for at være kriminelle og farlige, mens romaerne i [[Vesteuropa]] i stor udstrækning nu er integreret i majoritetsbefolkningen.

Mange [[Østeuropa|østeuropæiske]] romaer taler en dialekt af [[Romani (sprog)|romani]], et [[Indoariske sprog|indoarisk sprog]] under den [[indoeuropæiske sprog]]familie. Romani er tæt beslægtet med [[Hindi (sprog)|hindi]], med påvirkning fra sprogene [[farsi]], [[Tyrkisk (sprog)|tyrkisk]], [[græsk (sprog)|græsk]] og [[Sydslaviske sprog|sydslavisk]], der taltes i de lande romaerne har været bosat i. I Spanien, Frankrig, England og Skandinavien taler de fleste romaer para-romani, der er en variant af majoritetessprogene med mange låneord fra romani.<ref name="Matras">Yaron Matras (2002): ''Romani: A Linguistic Introduction'' [[Cambridge University Press]], {{ISBN|0-521-63165-3}}</ref>

== Etymologi ==

På [[romani]] er ''rom'' et maskulint navneord, der betyder "mand, ægtemand", med flertalsbøjningen ''roma''. ''Romano'' er det maskuline adjektiv, mens ''romani'' er det feminine adjektiv. Nogle romaer bruger ''rom'' eller ''roma'' som en [[Etnicitet|etnisk]] betegnelse, mens andre, såsom [[sintier]] eller [[romanichaler]], ikke bruger udtrykket som [[Eksonym og endonym|endonym]] for hele den etniske gruppe.<ref name=We-Are-the-Romani-People-Pg-XXI>{{Cite book|author1=Hancock, Ian F|title=We Are the Romani People, p. XIX|url=http://books.google.se/books?id=MG0ahVw-kdwC&pg=PR20&dq=we+are+the+romani+people&hl=da&sa=X&ei=HrWDU4qHH6Sp4gTAi4DwCA&redir_esc=y|access-date=2008-07-31|year=2002|isbn=978-1-902806-19-8}}.</ref>

''Rom'' og ''romani'' staves også med dobbelt ''r'', dvs. ''rrom'' og ''rromani''. I disse tilfælde bruges ''rr'' til at repræsentere [[fonem|lyden]] {{IPA|/ʀ/}} (også skrevet som ''ř'' og ''rh''), som i nogle romadialekter er forskelligt fra det enkelt skrevne ''r''. 'rr'-stavningen er almindelig især i [[Rumænien]], for at skelne fra endonymet for rumænere ([[engelsk (sprog)|engelsk]] ''roman'', [[Grammatisk tal#pluralis|pl.]] ''romani'').<ref name=We-Are-the-Romani-People-Pg-XXI/>

På anbefaling af den Internationale Roma Union (IRU) besluttede [[FN]]s sprogkommission at anerkende "roma" (og på engelsk også: "Romani") som betegnelsen for alle mennesker med roma-oprindelse.<ref>Presseerklärung von Dr. Jan Cibula, des Präsidenten der
RIU: [http://ling.kfunigraz.ac.at/~rombase/cd/data/hist/current/data/self-inter-it-02.de.pdf Da das Romanes eine vor allem gesprochene Sprache ist, finden sich selbst bei zentralen Begriffen gelegentlich abweichende, jeweils dialektbezogene Schreibweisen wie „rroma“, „romma“ oder „rommenes“.] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110820175640/http://ling.kfunigraz.ac.at/~rombase/cd/data/hist/current/data/self-inter-it-02.de.pdf |date=20. august 2011 }} (PDF; 11&nbsp;kB).</ref> Den første verdenskongres for internationale borgerrettigheder for romaerne i London i 1971 slog fast, at udtrykket "roma" er den officielle samlede betegnelse for de forskellige undergrupper. Også den anden international paraplyorganisation af romaorganisationer, Roma National Congress (RNC), anvender begrebet "roma" som en samlebetegnelse.<ref>Universität Graz: [http://ling.kfunigraz.ac.at/~rombase/cgi-bin/art.cgi?src=data/hist/current/self-inter.de.xml ''Neue internationale Impulse''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130518191631/http://ling.kfunigraz.ac.at/~rombase/cgi-bin/art.cgi?src=data%2Fhist%2Fcurrent%2Fself-inter.de.xml |date=18. maj 2013 }}.</ref>

Den [[Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance]] (ECRI) anbefalede i 1998 med sin generelle henstilling nr. 3 ("Bekæmpelse af racisme og intolerance over for romaer/sintier") medlemsstaterne i [[Europarådet]] at sikre, at staterne brugte det navn, de forskellige grupper af romaer "ønsker at blive omtalt med.".<ref>Europäische Kommission gegen Rassismus und Intoleranz (marts 1998):[http://www.coe.int/t/dghl/monitoring/ecri/activities/gpr/compilations_en/compilation%20recommandation%201-11%20allemand%20cri07-38.pdf ''Bekämpfung von Rassismus und Intoleranz gegen Roma/Sinti''] (PDF; 830&nbsp;kB), hentet 8. april 2015, {{de sprog}}</ref>

Tidligere kaldtes romaer ofte for "sigøjnere". Ordet er et indlån fra tysk "Zigeuner", men den yderligere [[etymologi]] er omstridt. Nogle forbinder det med det [[Græsk (sprog)|græske]] »tsingános« (gr. τσιγγάνος), der har samme betydning og kan spores tilbage til [[Det Byzantinske Rige|byzantinsk]] græsk »athínganos« (gr. ἀθίγγανος), der betyder "urørlig". På engelsk anvendtes begrebet "gypsies", der stammer fra [[oldfransk]] "gyptien", en kortform af ordet for "ægypter", da det i middelalderen var en almindelig opfattelse at romaerne kom fra [[Ægypten]]. I dag foretrækkes [[Eksonym og endonym|endonymet]] på romani, "roma", og andre betegnelser anses for upassende.

[[Fil:Pearson, Transylvanian Gipsy group.png|thumb|Roma i Transylvanien, 1865]]

== Antal og undergrupper ==

=== Romaernes antal ===

Af forskellige årsager vælger mange romaer ikke at registrere deres etniske identitet ved officielle folketællinger. Der er en anslået fire millioner romaer i Europa (fra 2002),<ref>3.8 million according to Pan and Pfeil, ''National Minorities in Europe'' (2004), {{ISBN|978-3-7003-1443-1}}, p. 27f.</ref> selv om nogle skøn fra romaernes organisationer giver tal så høje som 14 mio.<ref>[http://www.coe.int/t/dg3/romatravellers/Documentation/strategies/statistiques_en.asp Council of Europe] compilation of population estimates</ref> Betydelige romagrupper findes på [[Balkanhalvøen|Balkan]], i nogle centraleuropæiske stater, i [[Spanien]], [[Frankrig]], [[Rusland]] og [[Ukraine]]. Flere millioner romaer kan være bosat udenfor [[Europa]], især i [[Mellemøsten]] og [[Amerika]].

=== Romaernes subgrupper ===

Som følge af [[kaste]]systemet, arvet fra [[Indien]], og deres forflytten sig gennem [[Asien]], [[Europa]], [[Amerika]] og [[Australien]] har de enkelte romagrupper mange betegnelser.<ref>{{cite web|url=http://romani.uni-graz.at/rombase/cgi-bin/artframe.pl?src=data/ethn/topics/names.en.xml|title=Roma – Sub Ethnic Groups|publisher=Karl-Franzens-Universität Graz|work=Rombase|year=2003|first=Hübshmanová|last=Milena|quote=The endless and countless number of designations which were and still are given to individual groups of Roma during the course of their extra-Indian history is a result of the Indian archetype of caste (kinship-professional) reproduction and, in addition, the movement of the Roma to different political and ethno-linguistic milieus of Asia, Europe, America and Australia.}}</ref><ref>{{cite book | last = Horvátová | first = Jana | title = Kapitoly z dějin Romů | trans-title=Chapters from Romani history | url = http://www.varianty.cz/cdrom/podkapitoly/d01kapitoly.pdf | year = 2002 | publisher = Lidové noviny | place = Praha | language = cs| page=12
|quote="Mnohočetnost romských skupin je patrně pozůstatkem diferenciace Romů do původních indických kast a podkast. / {{lan-da|~ De mange roma-grupper er tilsyneladende et levn af romaernes opsplitning i indiske kaster og undtkaster.}}"}}</ref>

Det altomfattende [[endonym]] er altid "rom".<ref>{{cite web|url=http://romani.uni-graz.at/rombase/cgi-bin/artframe.pl?src=data/ethn/topics/names.en.xml|title=Roma – Sub Ethnic Groups|publisher=Karl-Franzens-Universität Graz|work=Rombase|year=2003|first=Hübshmanová|last=Milena|quote=Et grundlæggende, formentlig det oprindelige og altomfattende [[endonym]] er det etniske navn rom/roma.}}</ref> Selv når visse grupper ikke bruger endonymet "roma", anerkender de alle en fælles oprindelse og tilhørende [[dikotomi]]en roma-[http://www.thefreedictionary.com/gadjo gadjo].<ref>{{cite web|url=http://romani.uni-graz.at/rombase/cgi-bin/artframe.pl?src=data/ethn/topics/names.en.xml|title=Roma – Sub Ethnic Groups|publisher=Karl-Franzens-Universität Graz|work=Rombase|year=2003|first=Hübshmanová|last=Milena|quote=Selvom romaer i forskellige lande rundt om i verden bruger forskellige endonymer for deres samfund (sinti, kale, manouche, osv.), anerkender de alle en fælles oprindelse og grundlæggende identitet som romaer med henvisning til Rom-Gadžo (ikke-Rom) [[dikotomi]]en.}}</ref>

Nogle romagrupper bruger forskellige [[endonym]]er afhængigt af deres geografiske tilhørsforhold:

* Iberiske Kale, i det meste af [[Spanien]], også kendt som gitanos, i [[Portugal]] kendt som ciganos.<ref name="jurova_endonyma">{{cite journal|last=Jurová|first=Anna|title=From Leaving The Homeland to the First Assimilation Measures|year=2003|journal=ČAČIPEN PAL O ROMA - A Global Report on Roma in Slovakia|access-date=7. september 2013|url=http://www.eurac.it/en/research/institutes/imr/Documents/romaglob_final.pdf|page=17|editor1-last=Vaščka|editor1-first=Michal|editor2-first=Martina|editor2-last=Jurásková|editor3-first=Tom|editor3-last=Nicholson|publisher=Institute for Public Affairs|place=Slovak Republic|quote=the Sinti lived in German territory, the Manusha in France, the Romanitsel in England, the Kale in Spain and Portugal, and the Kaale in Finland.|archive-date= 3. december 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20131203125146/http://www.eurac.it/en/research/institutes/imr/Documents/romaglob_final.pdf|url-status=dead}}</ref><ref name="rombase_cale">{{cite web|url=http://romani.uni-graz.at/rombase/cgi-bin/artframe.pl?src=data/ethn/topics/names.en.xml|title=Roma – Sub Ethnic Groups|publisher=Karl-Franzens-Universität Graz|work=Rombase|year=2003|first=Hübshmanová|last=Milena|quote=The name Cale (pronounced something like "Calley") in itself designates the Roma of Spain. (...) this term, which means "black" (...)}}</ref> "Kala" betyder "sorte" på sanskrit, ny-indiske sprog og [[romani]].<ref name="rombase_cale"/> Iberiske Kale kalder deres sprog, der er beslægtet med romani, for "Caló".<ref>{{cite web|url=http://romani.uni-graz.at/rombase/cgi-bin/artframe.pl?src=data/ethn/topics/names.en.xml|title=Roma – Sub Ethnic Groups|publisher=Karl-Franzens-Universität Graz|work=Rombase|year=2003|first=Hübshmanová|last=Milena|quote=The Spanish Cale use the term Cale for their language. The Cale language is para-Romani}}</ref>
* Manush i Frankrig<ref name="jurova_endonyma"/><ref name="rombase_manush">{{cite web|url=http://romani.uni-graz.at/rombase/cgi-bin/artframe.pl?src=data/ethn/topics/names.en.xml|title=Roma – Sub Ethnic Groups|publisher=Karl-Franzens-Universität Graz|work=Rombase|year=2003|first=Hübshmanová|last=Milena|quote=A sub-group of Sinti are the Manouche. They live mainly in France. The etymology of the name Manouche is Indian. The term manouche means a human being (in Sanskrit, in neo-Indian languages and in Romani).}}</ref> er en undergruppe af [[Sinti]].<ref name="rombase_manush"/> Ordet "Manush" betyder "person" på [[sanskrit]], ny-indiske sprog og [[romani]].<ref name="rombase_manush"/><ref>{{cite journal|last=Jurová|first=Anna|title=From Leaving The Homeland to the First Assimilation Measures|year=2003|journal=ČAČIPEN PAL O ROMA - A Global Report on Roma in Slovakia|access-date=7. september 2013|url=http://www.eurac.it/en/research/institutes/imr/Documents/romaglob_final.pdf|page=17|editor1-last=Vaščka|editor1-first=Michal|editor2-first=Martina|editor2-last=Jurásková|editor3-first=Tom|editor3-last=Nicholson|publisher=Institute for Public Affairs|place=Slovak Republic|quote=The word "manush" is also included in all dialects of Romany. It means man, while "Manusha" equals people. This word has the same form and meaning in Sanskrit as well, and is almost identical in other Indian languages.|archive-date= 3. december 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20131203125146/http://www.eurac.it/en/research/institutes/imr/Documents/romaglob_final.pdf|url-status=dead}}</ref>
* Romanichal i [[Storbritannien]].<ref name="jurova_endonyma"/><ref name="Milena 2003"/> Romanichal emigrerede også til [[USA]] og [[Australien]].
* Welsh Kale, i [[Wales]]. Welsh Kale indvandrede fra Spanien.<ref>{{cite web|url=http://www.valleystream.co.uk/romany-welsh%20.htm|title=The Legend of the Romani Cymreig / Welsh Romani|work=Romani Cymru - Romany Wales Project|year=1980-2010|publisher=ValleyStream Media|quote=The Kale, who became the Welsh Gypsies, probably came from Spain, through France and landed in Cornwall, eventually making their way to Wales.}}</ref>
* [[Sinti]], i [[Tyskland]] og det nordlige [[Italien]].<ref name="jurova_endonyma"/><ref name="rombase_sinti">{{cite web|url=http://romani.uni-graz.at/rombase/cgi-bin/artframe.pl?src=data/ethn/topics/names.en.xml|title=Roma – Sub Ethnic Groups|publisher=Karl-Franzens-Universität Graz|work=Rombase|year=2003|first=Hübshmanová|last=Milena|quote=The autonymum Sinti (pl.) (Sinto, m. sing.; Sintica, f. sing.) is used by members of an important Roma society, the greatest number of whom live in Germany. Hence, one of the exonymous terms for Sinti is "German Gypsies / Roma". Although the Sinti do not speak of themselves as Roma, they say they speak romanes.}}</ref> Sinti omtaler ikke sig selv som romaer, og kalder deres sprog "romanes".<ref name="rombase_sinti"/>
* [[:no:Romanisæl|Romanisæl]] i [[Norge]].
* Finsk Kale, i [[Finland]].<ref name="jurova_endonyma"/><ref>{{cite web|url=http://romani.uni-graz.at/rombase/cgi-bin/artframe.pl?src=data/ethn/topics/names.en.xml|title=Roma – Sub Ethnic Groups|publisher=Karl-Franzens-Universität Graz|work=Rombase|year=2003|first=Hübshmanová|last=Milena|quote=Kale is an autonymous term used by Roma in Finland.}}</ref> At endonymet er det samme som for Iberiske Kale er sandsynligvis en tilfældighed.<ref name="Milena 2003">{{cite web|url=http://romani.uni-graz.at/rombase/cgi-bin/artframe.pl?src=data/ethn/topics/names.en.xml|title=Roma – Sub Ethnic Groups|publisher=Karl-Franzens-Universität Graz|work=Rombase|year=2003|first=Hübshmanová|last=Milena|quote=Spanish and Finnish Cale / Kale probably have nothing in common; their identical autonymum is a coincidence.}}</ref>

Andre romagrupper benytter endonymer der beskriver:

* deres faggruppe, f.eks. ''kalderash''<ref>{{Cite web |url=http://romani.humanities.manchester.ac.uk/files/11_names.shtml |title=History of the Romani language, Names - ROMANI Project Manchester |access-date=28. april 2015 |archive-date= 6. januar 2010 |archive-url=https://web.archive.org/web/20100106094419/http://romani.humanities.manchester.ac.uk/files/11_names.shtml |url-status=dead }}</ref> ({{lang-da|~ smed}}), fortrinsvis i [[Rumænien]] og ''lovari'' (i [[Ungarn]])<ref>{{cite web |url=http://www.omniglot.com/writing/romany.htm |title=Romani language and alphabet |publisher=Omniglot.com |access-date=2013-12-10 |archive-date= 6. juni 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130606010750/http://www.omniglot.com/writing/romany.htm |url-status=dead }}</ref> eller ''machvaya'' (i [[Serbien]])<ref name="rombase_list">{{cite web|url=http://romani.uni-graz.at/rombase/cgi-bin/artframe.pl?src=data/ethn/topics/names-list.en.xml|title=Roma – Sub Ethnic Groups|publisher=Karl-Franzens-Universität Graz|work=Rombase|year=2003|first=Hübshmanová|last=Milena}}</ref> ({{lang-da|~ hestehandler}})
eller
* deres religiøse tilhørsforhold, f.eks. ''[[#Tro|xoraxane roma]]'', muslimske romaer bosat i [[Tyrkiet]] og på [[Balkanhalvøen|Balkan]].<ref name="rombase_list"/><ref name="autogeneret2">Gerd Nonneman, Tim Niblock, Bogdan Szajkowski (Eds.) (1996) "Muslim Communities in the New Europe", {{ISBN|0-86372-192-3}}</ref>

== Historie ==

=== Oprindelse ===

Undersøgelser tyder på en indisk oprindelse for romaer.<ref name="Isabel">[http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0960982212012602 Isabel Mendizabal and 21 others, "Reconstructing the Population History of European Romani from Genome-wide Data"], ''Current Biology'', Available online 6 December 2012, accessed 12 December 2012</ref><ref name="Comas">"Genomic Study Traces Roma to Northern India", ''New York Times'', 11 December 2012. Findings recently reported also in ''Current Biology''.</ref> Da roma-grupperne ikke har nogen nedskreven historie eller mundtlige overleveringer, bygger de fleste hypoteser om romernes tidlige migrationshistorie på [[lingvistik|lingvistisk forskning]].<ref>{{cite web |url=http://romani.uni-graz.at/rombase/cgi-bin/artframe.pl?src=data/hist/origin/origin.en.xml |title=Origin of Roma |author=Milena Hübschmannová |year=2002 |website=ROMBASE |publisher=Karl-Franzens-Universität Graz |access-date=3. september 2013}}</ref> Der er ingen kendt registrering af en migration fra Indien til Europa under middelalderen, der ubestrideligt kan tilskrives romaerne.<ref>{{cite book|author=Yaron Matras|title=Romani: a linguistic introduction|publisher=Cambridge University Press|year=2002|page=14|isbn=978-0-521-63165-5|url=http://books.google.com/books?id=D4IIi0Ha3V4C&pg=PA238&dq=number+speakers+of+Romani|access-date=2009-07-16|quote=There is no known record of a migration from India to Europe in medieval times that can be connected indisputably with the ancestors of today’s Romani-speaking population.}}{{Dødt link|date=januar 2023 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref>

==== Shahnameh-legenden ====
[[Fil:Folio from a Khamsa-c.jpg|thumb|left|En illustration med "[[Bahram 5.|Bahram V Gor]] og den indiske prinsesse i den sorte pavilion."]]

Ifølge en legende omtalt i ''[[Kongebogen|Shahnameh]]'' og gentaget af flere moderne forfattere, opdagede den [[Sassaniderne|sasanidiske]] konge [[Bahram 5.|Bahram V Gor]] mod slutningen af sin regeringstid (421-39), at de fattige ikke havde råd til at nyde musik, og han anmodede kongen af [[Indien]] om at sende ham ti tusind ''luris'', mandlige og kvindelige [[lut]]spillere. Da lutspillerne ankom, gav Bahram hver en okse og et æsel og en æsellast af hvede, så de kunne leve af landbrug og spille gratis musik for de fattige. Men lutspillerne spiste okserne og hveden og kom tilbage et år senere med deres kinder udhulede af sult. Kongen, der var vred over at de havde spildt det, han havde givet dem, beordrede dem til at pakke deres tasker på deres æsler og vandre rundt i verden.<ref name="GYPSY i">{{cite encyclopedia |last= Digard |first=Jean-Pierre| title= GYPSY i. Gypies of Persia | encyclopedia=Encyclopædia Iranica | access-date=2013-07-22|url=http://www.iranicaonline.org/articles/gypsy-i}}</ref>

==== Sproglige beviser ====

Den sproglige forskning beviser ubestrideligt, at rødderne til [[romani (sprog)|romani]] skal findes i Indien. Sproget har grammatiske karakteristika som indiske sprog og deler en stor del af det grundlæggende ordforråd om f.eks kropsdele eller daglige rutiner med indiske sprog.<ref name="mluvnice">Šebková, Hana; Žlnayová, Edita (1998). [http://rss.archives.ceu.hu/archive/00001112/01/118.pdf ''Nástin mluvnice slovenské romštiny (pro pedagogické účely)''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160304024041/http://rss.archives.ceu.hu/archive/00001112/01/118.pdf |date= 4. marts 2016 }}. Ústí nad Labem: Pedagogická fakulta Univerzity J. E. Purkyně v Ústí nad Labem: p. 4. {{ISBN|80-7044-205-0}}.</ref>

Romani deler grundlæggende ordforråd med [[hindi (sprog)|hindi]] og [[punjabi (sprog)|punjabi]]. Det deler mange fonetiske funktioner med [[Marvari (sprog)|marvari]], mens dets grammatik er tættest på [[Bengali (sprog)|bengalsk]].<ref name="hub1995">{{cite journal|first=Milena|last=Hübschmannová|title=Romaňi čhib – romština: Několik základních informací o romském jazyku|journal=Bulletin Muzea romské kultury|issue=4/1995|year=1995|publisher=Muzeum romské kultury|place=Brno|quote=Zatímco romská lexika je bližší hindštině, marvárštině, pandžábštině atd., v gramatické sféře nacházíme mnoho shod s východoindickým jazykem, s bengálštinou.}}</ref>

Romani og [[Domari (sprog)|domari]] deler flere ligheder: [[Agglutinerende sprog|sammensætningen]] af [[forholdsord]]ene til ordstammerne, samme markører for datid, navneordenes køn neutraliseres i flertalsformen og anvendelse af kasusformen oblik ved akkusativ.<ref name="mat2002_domari">{{cite web| author= Matras, Yaron| year=2002 |title=Romani: A Linguistic Introduction|place= Cambridge|publisher= Cambridge University Press| ISBN= 0-521-02330-0|page=48|quote=Striking nonetheless are the grammatical similarities between Romani and Domari: the synthetisation of Layer ii affixes, the emergence of new concord markers for the past tense, the neutralisation of gender marking in the plural, and the use of the oblique case as an accusative}}</ref><ref>{{cite encyclopedia  | last = Matras  | first = Yaron  | year = 2006  | title = Domari  | encyclopedia = Encyclopedia of Languages and Linguistics  | edition = Second  | editor = Keith Brown  | location = Oxford  | publisher = Elsevier  | url = http://romani.humanities.manchester.ac.uk/downloads/2/Matras_Domari_ELL2.pdf  | quote = The morphology of the two languages is similar in other respects: Both retain the old present conjugation in the verb (Domari kar-ami ‘I do’), and consonantal endings of the oblique nominal case (Domari mans-as ‘man.OBL’, mans-an ‘men.OBL’), and both show agglutination of secondary (Layer II) case endings (Domari mans-as-ka ‘for the man’). It had therefore been assumed that Romani and Domari derived form the same ancestor idiom, and split only after leaving the Indian subcontinent.  | access-date =  8. april 2015  | archive-date = 29. oktober 2013  | archive-url = https://web.archive.org/web/20131029200842/http://romani.humanities.manchester.ac.uk/downloads/2/Matras_Domari_ELL2.pdf  | url-status = dead  }}</ref> Det har medført megen diskussion om forholdet mellem de to sprog. Domari blev engang anset for at være et "søstersprog" til romani, hvor de to sprog blev separeret efter udvandringen fra [[det indiske subkontinent]], men nyere forskning tyder på, at forskellene mellem dem er betydelige nok til at behandle dem som to adskilte sprog fra den [[Indoariske sprog#Centrale sprog|centrale sproggruppe]]. Romani og domari har derfor sandsynligvis rødder i to forskellige migrationsbølger fra Indien, adskilt af flere hundrede år.<ref name = What_is_Domari>{{cite web | title = What is Domari? | publisher = University of Manchester | url = http://romani.humanities.manchester.ac.uk/files/21_domari.shtml | access-date = 2008-07-23 | postscript = <!-- Bot inserted parameter. Either remove it; or change its value to "." for the cite to end in a ".", as necessary. --> | archive-date = 20. november 2010 | archive-url = https://web.archive.org/web/20101120230316/http://romani.humanities.manchester.ac.uk/files/21_domari.shtml | url-status = dead }}</ref><ref name = ROMANI_ORIGINS>{{cite web | title = On romani origins and identity | url = http://www.radoc.net/radoc.php?doc=art_b_history_origins&lang=en&articles=true | access-date = 2008-07-23 | postscript = <!-- Bot inserted parameter. Either remove it; or change its value to "." for the cite to end in a ".", as necessary. --> | archive-date = 17. juli 2011 | archive-url = https://web.archive.org/web/20110717140132/http://www.radoc.net/radoc.php?doc=art_b_history_origins&lang=en&articles=true | url-status = dead }}</ref>

{{Rom-Dom talord}}

==== Genetiske beviser ====

Genetiske fund i 2012 antyder at romaerne stammer fra det nordvestlige Indien og migrerede som en gruppe.<ref name="Isabel" /><ref name=autogeneret1>"Genomic Study Traces Roma to Northern India", ''New York Times'', 11 December 2012. ''(Summary of Mendizabal's article)</ref><ref>[http://www.livescience.com/40652-facts-about-roma-romani-gypsies.html 5 Intriguing Facts About the Roma People]</ref> Ifølge en genetisk undersøgelse i 2012 er forfædrene til de nuværende [[stamme (folk)|stammer]] og [[kaste]]r i det nordlige Indien, der oprindeligt blev betragtet som beslægtede med Doma-folket, mere sandsynligt forfædre til moderne europæiske romaer.<ref>Rai N, Chaubey G, Tamang R, Pathak AK, Singh VK, et al. (2012) [http://www.plosone.org/article/info%3Adoi%2F10.1371%2Fjournal.pone.0048477 "The Phylogeography of Y-Chromosome Haplogroup H1a1a-M82 Reveals the Likely Indian Origin of the European Romani Populations"], ''PLoS ONE'' 7(11): e48477. {{DOI|10.1371/journal.pone.0048477}}</ref> I december 2012 syntes yderligere fund at bekræfte "at romaer kom fra en enkelt gruppe, der forlod det nordvestlige Indien for omkring 1.500 år siden,"<ref name="Comas"/> De nåede til Balkan for omkring 900 år siden,<ref name="Isabel"/> og har derefter spredt sig over hele Europa. Forskningen tydede på, at trods en vis isolation lignede romaerne "genetisk ... andre europæere."<ref name="Isabel"/><ref name="Comas"/>

Genetisk forskning offentliggjort i ''[[European Journal of Human Genetics]]'' "har vist at over 70% af mændene tilhører en enkelt slægt, som er unik for romaerne".<ref>Authors = Luba Kalaydjieva, Francesc Calafell, Mark A Jobling, Dora Angelicheva, Peter de Knijff,Zoe H Rosser, Matthew Hurles, Peter Underhill, Ivailo Tournev, Elena Marushiakova, Vesselin Popov.Title = Patterns of inter- and intra-group genetic diversity in the Vlax Roma as revealed by Y chromosome and mitochondrial DNA lineages Journal = European Journal Of Human Genetics http://genetics.stanford.edu/hpgl/publications/EJHG_2001_v9_p97.pdf {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20141209205422/http://genetics.stanford.edu/hpgl/publications/EJHG_2001_v9_p97.pdf |date= 9. december 2014 }}</ref>

Genetiske data understøtter den middelalderlige migration fra Indien. Romaerne er blevet beskrevet som "et konglomerat af genetisk isolerede elementer fra [[Grundlæggervirkning|stampopulationen]]",<ref name="Luba_Kalaydjieva">{{cite journal|title=Genetic studies of the Roma (Gypsies): A review|first3=Francesc|last3=Calafell|url=http://www.biomedcentral.com/1471-2350/2/5|first2=David|access-date=2008-06-16|last2=Gresham|doi=10.1186/1471-2350-2-5|year=2001|author=Luba Kalaydjieva|journal=BMC Medical Genetics|volume=2|page=5|pmid=11299048|pmc=31389 |issn = 1471-2350}}</ref> mens en række fælles mendelske lidelser blandt romaer fra hele Europa viser "en fælles oprindelse og [[grundlæggervirkning]]".[95] [96] En undersøgelse fra 2001 af Gresham et al. foreslår "et begrænset antal relaterede stamfædre, foreneligt med en lille gruppe indvandrere fra en særskilt kaste eller stamme".<ref name="David_Gresham">{{Cite journal|last1=Gresham|first1=D|last2=Morar|first2=B|last3=Underhill|first3=PA|last4=Passarino|first4=G|last5=Lin|first5=AA|last6=Wise|first6=C|last7=Angelicheva|first7=D|last8=Calafell|first8=F|last9=Oefner|first9=PJ|title=Origins and Divergence of the Roma (Gypsies)|journal=American Journal of Human Genetics|volume=69|issue=6|pages=1314–31|year=2001|pmid=11704928|pmc=1235543|doi=10.1086/324681|postscript=|last10=Shen|first10=Peidong|last11=Tournev|first11=Ivailo|last12=De Pablo|first12=Rosario|last13=Kuĉinskas|first13=Vaidutis|last14=Perez-Lezaun|first14=Anna|last15=Marushiakova|first15=Elena|last16=Popov|first16=Vesselin|last17=Kalaydjieva|first17=Luba}}.</ref> Den samme undersøgelse fandt, at "en enkelt slægt, ... der findes i hele roma-befolkningen, tegner sig for næsten hver tredje mandlig roma."<ref name="David_Gresham"/> En undersøgelse fra 2004 af Morar et al. konkluderede, at romabefolkningen "blev grundlagt ca. 32-40 generationer siden, med sekundære og tertiære grundlægger-begivenheder for ca. 16-25 generationer siden."<ref name="Bharti_Morar">{{cite web|title=Mutation history of the Roma-Gypsies|url=http://lib.bioinfo.pl/pmid:15322984|access-date=2008-06-16|postscript=|archive-date=25. oktober 2007|archive-url=https://web.archive.org/web/20071025041825/http://lib.bioinfo.pl/pmid%3A15322984|url-status=dead}}.</ref>

==== Mulig migrationsrute ====

[[Fil:Movimiento gitano.jpg|thumb|upright=1.5|Migrationen af romaer gennem [[Mellemøsten]] og [[Nordafrika]] til Europa]]
Det menes, at romaerne stammer fra den moderne indiske delstat [[Rajasthan]],<ref>{{cite web | url=http://www.guardian.co.uk/lifeandstyle/2008/aug/17/familyandrelationships.roma | title='Why do the Italians hate us?' | work=[[The Guardian]] | date=17. august 2008 | access-date=2013-05-10 | author=McDougall, Dan}}</ref> og migrerede mod nordvest ([[Sindh]], [[Punjab (Pakistan)|Punjab]], og [[Baluchistan]] på [[det indiske subkontinent]]) omkring [[250 f.v.t.|250]] [[f.v.t.]] Deres efterfølgende vestlige migration, eventuelt i bølger, menes nu at være indledt omkring [[500]] [[e.v.t.]]<ref name="Comas"/> Det er også blevet foreslået, at emigration fra Indien kan have fundet sted som følge af [[Mahmud af Ghazni]]s angreb ind i den nordvestlige del af det indiske subkontinent.<ref>{{cite book|title=The Roads of the Roma: a PEN anthology of Gypsy Writers.|author=Ian F. Hancock, Siobhan Dowd, Rajko Djurić|year= 2004|publisher=University of Hertfordshire Press|location=Hatfield, United Kingdom|isbn=0-900458-90-9|pages=14–15}}</ref> Da forsvarerne blev besejret, blev de med deres familier flyttet vestpå ind i det byzantinske rige. Flytningen eller migrationen kan tidligst være sket i 1000-tallet, da romani viser utvetydige træk af moderne Indoariske sprog, der først opstod efter omkring år 1000.<ref>{{cite web|title=Romani|url=http://romani.humanities.manchester.ac.uk/downloads/2/Matras_Rmni_ELL.pdf|format=PDF|work=Encyclopedia of Language and Linguistics|publisher=Oxford: Elsevier|access-date=2009-08-30|archive-date=11. oktober 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20171011141138/http://romani.humanities.manchester.ac.uk/downloads/2/Matras_Rmni_ELL.pdf|url-status=dead}}</ref>

=== Ankomst til Europa ===

Ifølge et genstudie fra 2012 ankom romaerne til [[Balkanhalvøen|Balkan]] allerede i 1100-tallet.<ref>Mendizabal et. al (2012) "Our results further indicate that after a rapid migration with moderate gene flow from the Near or Middle East, the European spread of the Romani people was via the Balkans starting ∼0.9 kya."</ref> De første historiske optegnelser, om at romaer havde nået [[Sydøsteuropa]], er fra 1300-tallet: i 1322 stødte en [[Irland|irsk]] [[Franciskanerordenen|franciskanermunk]], Symon Semeonis på en vandrende folkegruppe, "efterkommere af [[Kain]]", uden for byen [[Iraklio|Heraklion]] på [[Kreta]]. Symons optegnelser er sandsynligvis den tidligst overlevende beskrivelse af en vestlig krønikeskrivers møde med romaer i Europa. I 1350 nævnte Ludolphus af Sudheim en tilsvarende folkegruppe med et unikt sprog som han kaldte Mandapolos, et ord nogle mener kan være afledt af det græske ord Mantes (som betyder profet eller spåkone).<ref>{{cite newsgroup|title=gypsies|first=Linda|last=Anfuso|date=1994-02-24|newsgroup=rec.org.sca|message-id=PaN9Hc2w165w@tinhat.stonemarche.org
|url=http://www.florilegium.org/files/CULTURES/Gypsies-msg.html|access-date=5. december 2014}}</ref> Omkring 1360 etableredes et len ''"Feudum Acinganorum"'' på [[Korfu]], der hovedsagelig anvendte roma-livegne, og hvor romaerne på øen var undersåtter<ref>''Bright Balkan morning: Romani lives & the power of music in Greek Macedonia,'' Charles Keil et al, 2002, [http://books.google.com/books?id=rPxA6JA49B4C&pg=PA108&dq=%22Feudum+Acinganorum%22&hl=en&ei=bXJWTbyIH9C74gbYgq3xBg&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=1&ved=0CCUQ6AEwAA#v=onepage&q=%22Feudum%20Acinganorum%22&f=false p.108]</ref><ref>The Gypsies, Angus M. Fraser, 1995, [http://books.google.com/books?id=qHUdwpiYCtIC&pg=PA50&dq=%22Feudum+Acinganorum%22&hl=en&ei=bXJWTbyIH9C74gbYgq3xBg&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=2&ved=0CCwQ6AEwAQ#v=onepage&q=%22Feudum%20Acinganorum%22&f=false pp.50-51]</ref> I 1424 blev romaerne omtalt i [[Tyskland]], og i 1500-tallet i [[Skotland]] og [[Sverige]]. Nogle romaer udvandrede fra [[Persien]] gennem [[Nordafrika]], og nåede [[den Iberiske Halvø]] i 1400-tallet. De to folkevandringer mødtes i [[Frankrig]].

[[Fil:Spiezer Schilling 749.jpg|thumb|left|Første ankomst romaer udenfor [[Bern]] i 1400-tallet, beskrevet af krønikeskrivere som ''getoufte heiden'' ("døbte hedninge"), tegnet med mørk hud iført [[Saracener]]-lignende tøj og våben ([[Spiezer Schilling]], p. 749)]]

=== Tidlig moderne historie ===

[[Fil:Sclavi Tiganesti.jpg|thumb|En [[Valakiet|valakisk]] plakat om en auktion af roma slaver i [[Bukarest]] fra 1852.]]

Romaernes tidlige historie viser en blandet modtagelse. På trods af at den første registrerede transaktion af en roma slave i [[Valakiet]] foregik i 1385, fik romaerne fri gennemrejse af den [[Tysk-romersk kejser]] [[Sigismund af Luxemburg|Sigismund]] i 1417.<ref name = "kenrick">Donald Kenrick, "Historical Dictionary of the Gypsies (Romanies)," Second Edition, Scarecrow Press, 2007.</ref> Samtidigt i 1416 blev romaerne beordret bortvist fra [[Meißen]] i [[Tyskland]] i 1416, [[Luzern]] i 1471, [[Milano]] i 1493, [[Frankrig]] i 1504, [[Catalonien]] i 1512, [[Sverige]] i 1525, [[England]] i 1530, og [[Danmark]] i 1536.<ref name = "kenrick"/> I 1510 blev alle romaer, der befandt sig i [[Schweiz]], beordret dræbt; tilsvarende love blev indført i England i 1554 og Danmark i 1589, mens Portugal begyndte deportationer af romaer til sine kolonier i 1538.<ref name = "kenrick"/>

Senere gav en engelsk lov fra 1596 dog romaer særlige privilegier, som andre vandrende folkeslag ikke havde, Frankrig vedtog en lignende lov i 1683. [[Katharina 2. af Rusland|Katarina den Store af Rusland]] erklærede sigøjnere for "Kronens slaver" (en status højere end [[Livegenskab|livegne]]), men holdt dem samtidig ude af visse dele af [[Sankt Petersborg|hovedstaden]].<ref name="Norman Davies 1996 387–388">{{cite book|title=[[Europe: A History]]|author=[[Norman Davies]]|isbn=0-19-820171-0 |year=1996|pages=387–388}}</ref> På trods af forfølgelserne og livegenskabet blev Ştefan Răzvan, der var roma, i 1595 [[vojvod]] af [[Moldavien]].<ref name = "kenrick"/>

Selv om nogle romaer blev holdt som slaver i Valakiet og Moldavien indtil [[Abolitionist|slaveriets afskaffelse]] i 1856, forblev størstedelen omrejsende frie nomader i deres vogne, som antydet i hjul-symbolet på det nationale flag.<ref>Hancock, Ian, 2001, ''Ame sam e rromane džene'' (We are the Romani People), New York: The Open Society Institute, p. 25</ref> Andre steder i Europa var de udsat for [[etnisk udrensning]], bortførelse af deres børn og [[tvangsarbejde]]. I England blev romaerne undertiden bortvist fra små samfund eller hængt; i Frankrig blev de brændemærket, og deres hoveder blev barberet; i [[Mähren]] og [[Bøhmen]] blev kvinderne øremærket for at kunne udskille dem. Som et resultat flyttede store grupper af romaer mod det mere tolerante [[Polen]] og mod Rusland, hvor romaerne blev behandlet mere humant, så længe de betalte deres årlige skatter.<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/8136812.stm Delia Radu, "'On the Road': Centuries of Roma History"], BBC World Service, 8 July 2009</ref>

=== Moderne historie ===
Romaerne begyndte at emigrere til [[Nordamerika]] i [[kolonitiden]] i små grupper, der slog sig ned i [[Virginia]] og [[Ny Frankrig#Fransk Louisiana|Fransk Louisiana]]. Udvandring af romaer til [[USA]] i større skala indledtes i 1860'erne, med grupper af romanichal fra [[Storbritannien]]. Det største antal indvandrede i begyndelsen af 1900'erne var fra vlax romani talende kalderash fra Sydøsteuropa. Mange romaer har ligeledes bosat sig i Sydamerika.

==== Anden Verdenskrig ====

Under Anden Verdenskrig indledte [[nazisterne]] et systematisk [[folkedrab]] på romaerne, en proces der er kendt blandt romaerne som [[Porajmos]].<ref name="Milton estimates">{{Cite web |url=http://www.radoc.net/radoc.php?doc=art_e_holocaust_porrajmos&lang=en&articles=true |title=Romanies and the Holocaust: A Reevaluation and an Overview |access-date=27. april 2015 |archive-date= 5. marts 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160305105001/http://www.radoc.net/radoc.php?doc=art_e_holocaust_porrajmos&lang=en&articles=true |url-status=dead }}</ref> Romaer blev [[udryddelseslejr|udryddet]], dømt til [[tvangsarbejde]] og [[internering|indespærring]] i [[koncentrationslejr]]e.

De blev ofte dræbt på stedet af især ''[[Einsatzgruppen]]'' (paramilitære dødspatruljer) på [[Østfronten]]<ref>{{cite web|url=http://www.ushmm.org/wlc/en/article.php?ModuleId=10005130|title = United States Holocaust Memorial Museum | access-date=2012-12-02}}</ref> Det samlede antal ofre anslås til mellem 220.000 til 1.500.000; selv det laveste tal ville gøre Porajmos til et af de største massedrab i historien.<ref name="hancock2005">{{Cite book |chapter=True Romanies and the Holocaust: A Re-evaluation and an overview |chapter-url=http://www.radoc.net/radoc.php?doc=art_e_holocaust_porrajmos&lang=en&articles= |author=Hancock, Ian |title=The Historiography of the Holocaust |isbn=1-4039-9927-9 |pages=383–396 |year=2005 |publisher=[[Palgrave Macmillan]] |access-date=27. april 2015 |archive-date= 9. juni 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190609233028/http://www.radoc.net/radoc.php?doc=art_e_holocaust_porrajmos&lang=en&articles= |url-status=dead }}</ref>

==== Efter 1945 ====

I [[Tjekkoslovakiet]] blev romaer betegnet som et "socialt degenereret lag" af befolkningen, og romakvinder blev [[sterilisere]]t som led i en statslig politik for at reducere deres antal. Denne politik blev gennemført med store økonomiske [[incitament]]er, trusler om at nægte fremtidige sociale ydelser, med misinformation eller efter bedøvelse.(Silverman 1995 Helsinki Watch 1991).

En officiel forespørgsel fra [[Tjekkiet]], som resulterede i en rapport (december 2005), konkluderede, at myndighederne i [[Tjekkoslovakiets Socialistiske Republik]] havde praktiseret en assimilationspolitik overfor romaer, "hvori indgik bestræbelser fra de sociale myndigheder til kontrol af fødselstallet i romasamfundet". "Problemer med seksuel sterilisation foretaget i Tjekkiet, enten med forkert motivation eller ulovligt, eksisterer," sagde den tjekkiske offentlige forsvarer, og anbefalede statslig erstatning til kvinder, der var blevet berørt mellem 1973 og 1991.<ref>{{Cite news|date=2007-03-12|first= Marina|last=Denysenko|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/6409699.stm|title=Sterilised Roma accuse Czechs|publisher=BBC News}}</ref> Nye sager blev afsløret indtil 2004 i både Tjekkiet og [[Slovakiet]]. [[Tyskland]], [[Norge]], [[Sverige]] og [[Schweiz]] "har alle historie om tvangssterilisation af mindretal og andre grupper."<ref>{{cite web|url=http://www.america.gov/st/washfile-english/2006/August/200608171045451CJsamohT0.678158.html|title=Coercive Sterilization of Romani Women Examined at Hearing: New report focuses on Czech Republic and Slovakia|first=Jeffrey|last=Thomas|date=2006-08-16|work=Washington File|publisher=Bureau of International Information Programs, U.S. Department of State|access-date=27. april 2015|archive-date=13. februar 2008|archive-url=https://web.archive.org/web/20080213203349/http://www.america.gov/st/washfile-english/2006/August/200608171045451CJsamohT0.678158.html|url-status=dead}}</ref>

== Romasamfundet og den traditionelle kultur ==

[[Fil:A Gipsy Family Fac simile of a Woodcut in the Cosmographie Universelle of Munster in folio Basle 1552.png|thumb|[[Sebastian Münster]]s ''Cosmographia universalis'', [[Basel]] 1552: ''Familie von „Zigeunern“/„[[hedning|Heiden]]“'']]

Traditionelle romaer værdsætter den [[Storfamilie|udvidede familie]] højt. [[Jomfru]]elighed er afgørende for ugifte kvinder. Både mænd og kvinder bliver ofte gift unge, og der har været kontroverser i flere lande over romaernes indgåelse af [[børneægteskab]]er. Romaernes lov fastslår, at mandens familie skal betale en [[brudepris]] til brudens forældre, men kun traditionelle familier følger stadig denne regel.

Efter indgåelse af ægteskabet slutter kvinden sig til mandens familie, hvor hendes primære opgave er at tage sig af mandens og hendes børns behov samt at tage sig af sin svigerfamilie. Magtstrukturen i den traditionelle romahusstand har øverst den ældste mand eller bedstefar, og mænd har generelt mere autoritet end kvinder. Kvinder vinder respekt og autoritet når de bliver ældre. Unge koner begynder at få myndighed, når de får børn.

Romaernes sociale adfærd er strengt reguleret af [[Dharma|hinduistiske renhedslove]] indeholdende ''"marime"'' ({{lang-da|~ [[synd]]fuldt}}, {{lang-ar|~ [[haram]]}}), der stadig respekteres af de fleste romaer (og de fleste ældre generationer sintier). Disse regler påvirker alle aspekter af livet og omhandler handlinger, mennesker og ting. Dele af det menneskelige legeme betragtes som urene: [[kønsorgan]]erne (fordi de producerer udsondringer) samt resten af den nedre del af kroppen. Tøj til den nederste del af kroppen, samt tøj af [[Menstruation|menstruerende]] kvinder, vaskes separat. Varer, der anvendes til at spise, vaskes særskilt. [[Fødsel|Fødsler]] anses for urene og skal ske uden for boligen. Moderen anses som uren i fyrre dage efter fødslen.

Døden betragtes som uren og påvirker hele den dødes familie, der er urene for en periode. I modsætning til den hinduistiske praksis med [[kremering]] af de døde, skal døde romaer begraves.<ref>{{cite web|url=http://www.geocities.com/Paris/5121/death.htm|title=Romani Customs and Traditions: Death Rituals and Customs|access-date=2007-08-26|publisher=Patrin Web Journal|archive-url=https://web.archive.org/web/20070821022337/http://www.geocities.com/Paris/5121/death.htm|archive-date=21. august 2007|url-status=dead}}</ref> Ligbrænding og begravelse har været kendt fra tiden omkring [[Rigveda]]ens tilblivelse (1700-1100 [[f.v.t.]]), og begge er almindeligt praktiseret af [[hindu]]er i dag.<ref>{{cite web|url=http://www.hindugateway.com/library/rituals/|title=The Journey of a Lifebody|access-date=2008-05-26|author=David M. Knipe|archive-date=30. september 2008|archive-url=https://web.archive.org/web/20080930232759/http://www.hindugateway.com/library/rituals/|url-status=dead}}</ref> Nogle dyr betragtes også som urene, f.eks katte, fordi de slikker deres bagpart. Heste derimod anses ikke for urene, fordi de ikke kan.<ref>Hancock, Ian, 2001, Ame sam e rromane džene / We are the Romani People, The Open Society Institute, New York, page 81</ref>

=== Tilhørsforhold og udstødelse ===

'''Romanipen''' (også romanypen, romanipe, romanype, romanimos, romaimos, romaniya) er en kompliceret begreb i romani filosofi, det betyder hele den romanske ånd, romanske kultur, romanske leveregler, at være roma, et sæt af roma-stammer.

En etnisk roma anses for at være en gadjo (ikke-roma) i det romanske samfundet, hvis han ikke har nogen romanipen. Nogle gange kan en ikke-roma anses for at være en roma, hvis han har romanipen; f.eks et adopteret barn. Som grundsten i den romanske kultur har ''"romanipen"'' været genstand for interesse for mange akademiske observatører. Det er blevet fremsat den hypotese at romanipen mere skal betragtes som en ramme for den romanske kultur og ikke blot en tilslutning til historisk overleverede regler.<ref>{{cite book|last=Saul|first=Nicholas |author2=Susan Tebbut |title=The role of the Romanies: images and counter-images of 'Gypsies'/Romanies in European cultures|editor=Nicholas Saul, Susan Tebbutt|publisher=Liverpool University Press|year=2005|page=218|isbn= 978-0-85323-689-4|url=http://books.google.com/?id=AQw6qOCNj-UC&pg=PA218&dq=romanipen&cd=7#v=onepage&q=romanipen&f=false|access-date=marts 0310}}</ref>

=== Religion ===

[[Fil:Tziganes aux Saintes-Maries de la Mer.jpg|thumb|Kristne romaer under pilgrimsfærd til [[Saintes-Maries-de-la-Mer]] i [[Provence-Alpes-Côte d'Azur]], [[Frankrig]] i 1980'erne]]
Flertallet af romaer praktiserer [[kristendom]]. Langt det overvejende flertal af romaer tror på ''Devla'' ([[Gud (monoteistisk)|Gud]]) og ''Beng'' ([[djævelen]]), andre romaer er [[hedenskab|hedninge]], [[hinduisme|hinduer]] eller [[muslimer]].

==== Tro ====

Forfædrene til moderne dages romaer var hinduer, men overtog kristendommen eller islam, afhængigt af deres opholdssted, eller de lande de migrerede igennem.<ref>{{cite web|title=Restless Beings Project: Roma Engage|url=http://www.restlessbeings.org/projects/roma-gypsies|work=restlessbeings|publisher=Restless Beings|access-date=26. december 2012|year=2008-2012|archive-date= 1. januar 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20130101021139/http://www.restlessbeings.org/projects/roma-gypsies|url-status=dead}}</ref> Xoraxane roma (muslimske romaer) findes i [[Tyrkiet]], [[Bosnien-Hercegovina]], [[Albanien]], [[Ægypten]], [[Kosovo]], [[Makedonien]], [[Bulgarien]], [[Rumænien]], [[Kroatien]], det sydlige [[Rusland]], [[Grækenland]], [[Krim]] samt [[Kaukasien]]<ref name="rombase_list"/><ref name=autogeneret2 /> og udgør en meget betydelig del af roma-folket. I Grækenland, sydlige Rusland], på Krim og i Kaukasien er de fleste romaer knyttet til [[Den ortodokse kirke]] ligesom flertallet af romaer i Rumænien er tilknyttet den [[Romerskkatolske kirke|katolske]]. Det er sandsynligt, at tilknytningen til de forskellige trosretninger forhindrede blandede ægteskaber.<ref name=Boretzky>{{cite book|last1=Boretzky|first1=Norbert|title=Romani in Contact: The History, Structure and Sociology of a Language|date=1995|publisher=John Benjamins Publishing Company|location=Amsterdam, The Netherlands|page=70|access-date=24. februar 2015}}</ref>

==== Guddomme og helgener ====

Den [[Kanonisering|Hellige]] [[Ceferino Giménez Malla]] betragtes i [[Den romersk-katolske kirke]] som [[skytshelgen]] for roma-folket.<ref>{{cite web|title=Blessed Ceferino Gime nez Malla 1861-1936|url=http://www.savior.org/saints/malla.htm|work=Saviour.org – Visit the Saviour|publisher=Voveo Marketing Group|access-date=26. december 2012|date=december 2012|archive-date= 5. februar 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20130205130932/http://www.savior.org/saints/malla.htm|url-status=dead}}</ref> [[Sorte Sarah|Sankt Sarah]] eller (eller ''Sara-la-Kali'') er blevet æret som skytshelgen på samme måde som den Hellige Ceferino Giménez Malla. Siden begyndelsen af det 21. århundrede har den opfattelse bredt sig, at Sara-la-Kali er den indiske guddom [[Kali (gudinde)|Kali]], som romaerne har taget med sig fra [[Indien]]. Da romaerne blev kristnet, blev hun optaget som helgen ved en [[Synkretisme|religionssammensmeltning]] og tilbedt.<ref name="lee">{{cite web|title=THE ROMANI GODDESS KALI SARA|url=http://kopachi.com/articles/the-romani-goddess-kali-sara-by-ronald-lee/|work=Romano Kapachi|access-date=26. december 2012|author=Ronald Lee|year=2002|archive-date=27. januar 2013|archive-url=https://archive.today/20130127054429/http://kopachi.com/articles/the-romani-goddess-kali-sara-by-ronald-lee/|url-status=dead}}</ref>

[[Modergudinde]]figurer er blevet fundet ved udgravninger af [[Induskulturen]] i [[Mohenjo-Daro]] i [[Sindh]] og [[Harappa]] i [[Punjab (Indien)|Punjab]], [[Haryana]]området. Nogle romaer hævder at de stammer fra Punjab, og Kali Matrika ({{lang-da|Mor Kali}}) tilbedes stadig i Indien, især af [[hindu]]er. Derfor betragtes Sankt Sarah i stigende grad som "en romani gudinde, beskytterinden af romaerne" med en "indiskutabel forbindelse til [[Bharat Mata]] ({{lang-da|~ Moder Indien}}).<ref name="lee"/><ref name="radoc.net">{{Cite web |url=http://www.radoc.net/radoc.php?doc=art_b_history_romanireligion&lang=en&articles=true |title=RADOC<!-- Bot genereret titel --> |access-date= 6. maj 2015 |archive-date=24. september 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150924084409/http://www.radoc.net/radoc.php?doc=art_b_history_romanireligion&lang=en&articles=true |url-status=dead }}</ref>

==== Ceremonier og religiøs praksis ====

Romaer tilslutter sig oftest den dominerende religion i værtslandet og anvender ofte den fremherskende religions ceremonier i forbindelse med dåb og begravelse, mens de bevarer deres særlige trossystem og oprindelige religion og tro. Romaerne fortsætter med at udøve "[[Shakti]]sme", en praksis med oprindelse i Indien, en personificering af guddommelighedens kvindelige aspekt. Overholdelse af denne praksis betyder, at for de romaer, der tilbeder en kristen gud, fremføres bønnen gennem [[Jomfru Maria]] eller hendes mor, [[Sankt Anna]]. Sankt Anna-Shaktisme er blevet fastholdt af romaerne i over tusind år efter migrationen fra Indien.<ref name="Cac">{{cite web|title=Roma|url=http://www.everyculture.com/wc/Norway-to-Russia/Roma.html#b|work=Countries and their Cultures|publisher=Advameg, Inc|access-date=26. december 2012|year=2012}}</ref>

Udover romaernes ældste, der tjener som åndelige ledere, findes hverken præster, kirker eller bibler blandt romaer. Den eneste undtagelse er romaernes [[Pinsebevægelse]].<ref name="Cac" />

==== Romaernes religiøse tilhørsforhold på Balkan ====

[[Fil:Brooklyn Museum - Studio Shot of European in Gypsy Costume One of 274 Vintage Photographs.jpg|thumb|En romakvindes dragt, sandsynligvis en [[muslim]]sk roma.]]

Roma-samfund, der har boet på [[Balkanhalvøen|Balkan]] gennem mange hundrede år, har tilsluttet sig den dominerende religion i værtslandet:

* [[Albanien]] - Hovedparten af Albaniens romaer er [[muslim]]er.<ref>{{cite web|author=Joshua Project |url=http://www.joshuaproject.net/people-profile.php?rog3=AL&peo3=14567 |title=Romani, Vlax, Southern in Albania Ethnic People Profile |publisher=Joshuaproject.net |access-date=2013-12-10}}</ref>
* [[Bosnien-Hercegovina]] og [[Montenegro]] - [[Islam]] er den dominerende religion blandt romaer.<ref name="Roma">{{cite web|title=Home - Culture - Roma Muslims in the Balkans|url=http://romafacts.uni-graz.at/index.php/culture/introduction/roma-muslims-in-the-balkans|work=Education of Roma Children in Europe|publisher=Council of Europe|access-date=26. december 2012|author=Elena Marushiakova|author2=Veselin Popov|year=2012|archive-date=13. april 2012|archive-url=https://web.archive.org/web/20120413184328/http://romafacts.uni-graz.at/index.php/culture/introduction/roma-muslims-in-the-balkans|url-status=dead}}</ref>
* [[Bulgarien]] - I det nordvestlige Bulgarien, ud over [[Sofia]] og [[Kjustendil]], er [[kristendom]] den dominerende religion blandt romaer. I det sydøstlige Bulgarien er islam den dominerende religion blandt romaer, og en mindre del af romaerne erklærer sig selv som "tyrkere", idet de sammenblander etnicitet og religion.<ref name="Roma"/>
* [[Kroatien]] - Efter [[Anden Verdenskrig]] flyttede et stort antal muslimske romaer til Kroatien (flertallet fra [[Kosovo]]).<ref name="Roma"/>
* [[Grækenland]] - Efterkommerne af grupperne Sepečides, Sevljara, Kalpazaja, Filipidži og andre, der bor i [[Athen]] og [[Thessaloniki]], det centrale Grækenland og den græske region [[Makedonien (græsk region)|Makedonien]] er hovedsagelig [[Den ortodokse kirke|kristent ortodokse]], med et mindretal af [[muslim]]er. Efter [[Lausanne-traktaten]] i 1923 flyttede mange muslimske romaer til Tyrkiet i den efterfølgende udveksling folkegrupper mellem Tyrkiet og Grækenland.<ref name="Roma"/>
[[Fil:Muslim Gypsies from Bosnia, illustration, 1901.jpg|thumb|[[Muslim]]ske romaer i [[Bosnien-Hercegovina]] (omkring 1900)]]
* [[Kosovo]] - Langt størstedelen af roma-befolkningen i Kosovo er [[muslim]]er.<ref name="Roma"/>
* [[Makedonien]] - De fleste romaer i Makedonien er [[muslim]]er.<ref name="Roma"/>
* [[Rumænien]] - Ifølge folketællingen i 2002 er størstedelen af det romaske mindretal i Rumænien [[Den ortodokse kirke|kristent ortodokse]], mens 6,4% er medlem af [[pinsekirken]], 3,8% [[katolikker]], 3% [[Calvinisme|reformerte]], 1,1% [[De unerede kirker|græske katolikker]], 0,9% [[Baptistkirken|baptister]] og 0,8% [[Syvende Dags Adventistkirken|Syvende Dags Adventister]].<ref>[http://www.insse.ro/cms/files/RPL2002INS/vol1/tabele/t51a.pdf Census 2002, by religion] at insse.ro</ref> I [[Dobrogea]] er der et lille samfund, der er [[muslim]]er og taler [[tyrkisk (sprog)|tyrkisk]].<ref name="Roma"/>
* [[Serbien]] - De fleste romaer i Serbien er [[Den ortodokse kirke|kristent ortodokse]], i det sydlige Serbien er nogle romaer [[muslim]]er, hovedsageligt flygtninge fra Kosovo.<ref name="Roma" />

==== Religiøse tilhørsforhold i andre områder ====
[[Fil:Weingarten Fastnacht 1910 Zigeuner.jpg|thumb|Romaer i Tyskland, 1910]]
I [[Ukraine]] og [[Rusland]] er romabefolkningen, der er efterkommere af indvandrere fra Balkan, muslimer. Deres forfædre bosatte sig på [[Krim]]halvøen i [[1600-tallet|16-]] og [[1700-tallet]] og efterfølgende migreret til Ukraine, det sydlige Rusland og Povolzje (~ [[Volgas føderale distrikt]]). Formelt er Islam den religion disse romasamfund tilslutter sig, og romaerne er kendt for deres trofast bevarelse af romani sprog og identitet.<ref name="Roma" />

De fleste østeuropæiske romaer er [[Romerskkatolske kirke|romersk-katolske]], [[Den ortodokse kirke|ortodokse]] eller [[muslim]]er. Romaerne i [[Vesteuropa]] og [[USA]] er hovedsagelig romersk-katolske eller [[Protestantisme|protestantiske]]. I det sydlige [[Spanien]] er lille mindretal romaer tilknyttet [[Pinsebevægelsen]]. Tilknytningen til Pinsekirken opstod i moderne tid.<ref name="Cac" /> I Egypten er romaerne delt i kristne og muslimske grupper.

=== Musik ===
{{uddybende|Romamusik}}
[[Fil:Romungro.jpg|jpg|thumb|Unge [[Ungarn|ungarske]] romaer udfører en traditionel dans]]
Romamusik spiller en vigtig rolle i de [[centraleuropa|central-]] og [[østeuropa|østeuropæiske]] lande som [[Kroatien]], [[Bosnien-Hercegovina]], [[Serbien]], [[Montenegro]], [[Bulgarien]], [[Makedonien]], [[Albanien]], [[Ungarn]], [[Slovenien]] og [[Rumænien]], ligesom romamusikernes stil og musiktraditioner har påvirket [[Klassisk musik|klassiske]] europæiske [[komponist]]er som [[Franz Liszt]] og [[Johannes Brahms]]. Også danske komponister som [[Thomas Koppel]], [[Anders Koppel]] og [[Peter Bastian]] har ladet sig inspirere af romamusikken. De lăutari, der spiller på traditionelle rumænske bryllupper er stort set alle Romaer.

Den internationalt kendeste nutidige lăutarikunstner er sandsynligvis ''Taraful Haiducilor''. Bulgariens populære "bryllupmusik" spilles næsten udelukkende af romamusikere, blandt andet ''Ivo Papasov'', en virtuos klarinettist tæt forbundet med denne genre, samt den [[Bulgarien|bulgarske]] pop-folk sanger ''Azis''.

Mange berømte klassiske musikere, som den [[Ungarn|ungarske]] [[pianist]] [[György Cziffra]], er roma, ligesom mange prominente [[Manele]]kunstnere. ''[[Zdob şi Zdub]]'', et af de mest fremtrædende [[rock]]orkestre i [[Moldova]] er som ikke-romaer inspireret af romamusikken. Ligeledes har ''[[Spitalul de Urgenţă]]'' fra Rumænien, ''[[Shantel]]'' fra [[Tyskland]], ''[[Goran Bregović]]'' fra [[Serbien]], ''[[Darko Rundek]]'' fra [[Kroatien]] samt ''[[Beirut (band)|Beirut]]'' og ''[[Gogol Bordello]]'' fra [[USA]] hentet inspiration i romamusikken.

En anden tradition idenfor romamusik er genren af ''[[brassband|romani brassband]]'', med bemærkelsesværdige musikere som ''[[Boban Marković]]'' fra Serbien samt [[Gypsy (musikgenre)#Lautari|lăutari brassbandgrupperne]] ''[[Fanfare Ciocărlia]]'' og ''[[Fanfare din Cozmesti]]'' fra Rumænien.

Mange musiinstrumenter som violin og guitarer siges at stamme fra romaerne. Mange danse som [[flamenco]] fra Spanien og Egyptens orientalske danse siges også at stamme derfra.<ref name="Gypsy dance origin">[https://books.google.com/books?id=Bzd1CTtnjS8C&pg=PA21&lpg=PA21&dq=gypsies+invented+flamenco&source=bl&ots=hvr4Y5Ni3z&sig=dqzl649K7jviXIkR7iAQKZSA_Ao&hl=en&sa=X&ei=jUsyVb-sEpetoQSK5IDYBg&ved=0CCIQ6AEwAw#v=onepage&q=gypsies%20invented%20flamenco&f=false Flamenco: All You Wanted to Know - Page 21], [[Google books]].</ref>

Den karakteristiske lyd af romamusik har i Europa påvirket [[bolero (genre)|bolero]], [[jazz]] og flamenco, især ''[[cante jondo]]''. Den europæiske musikgenre ''[[Sigøjnerjazz|jazz manouche]]'' eller ''Sinti jazz'' spilles stadig i vid udstrækning af romaer; den kendte guitarist ''[[Django Reinhardt]]'' vedkender sig denne kunstneriske gæld. Nutidige kunstnere, der er en del af denne tradion, omfatter ''[[Stochelo Rosenberg]]'', ''[[Biréli Lagrène]]'', ''[[Jimmy Rosenberg]]'', ''[[Paulus Schäfer]]'' og ''[[Tchavolo Schmitt]]''.

Romamusikere i [[Tyrkiet]] har fået det nationale publikums anerkendelse. Lokale romakunstnere spiller normalt på særlige festdage. Deres musik spilles på instrumenter som [[darbuka]], [[klarinet]] og cümbüş, et [[oud]]-lignende instrument.<ref name=family>[http://www.rootsworld.com/turkey/cumbus.html Rootsworld artilcle: ''Cümbüş means fun, Birger Gesthuisen investigates the short history of a 20th-century folk instrument''.]</ref>

=== Køkken ===

Den traditionelle roma hovedret, ''"salmaia"'', tilberedes af [[kål]], [[kød]] og [[ris]].<ref name="gypsyfood">[https://books.google.com/books?id=dwR8fvjCkgEC&pg=PA17&dq=gypsy+food+cabbage&hl=en&sa=X&ei=1U0yVZOuIpfnoAT4voBo&ved=0CCwQ6AEwAQ#v=onepage&q=gypsy%20food%20cabbage&f=false Memories of a Gypsy], Google Books</ref> En populær roma dessert er pirogo. Opskriften består af [[æg]], [[rosiner]], [[Valnød (træ)|valnødder]], [[ananas]], [[sukker]], [[smør]], [[nudler]] og [[hytteost]].<ref name="Gypsyfood">[https://books.google.com/books?id=JTBSpuCkl9AC&pg=PA132&dq=gypsy+food+cabbage&hl=en&sa=X&ei=1U0yVZOuIpfnoAT4voBo&ved=0CCYQ6AEwAA#v=onepage&q=gypsy%20food%20cabbage&f=false The American Ethnic Cookbook for Students - Page 132], [[Google Books]].</ref><!-- udbyg fra http://www.thedailymeal.com/how-eat-real-gypsy -->

== Tre grupper af romaer ==

Den ene hovedgren stammer fra dem, der rejste til Ægypten og videre gennem Nordafrika til Spanien og Frankrig. De to øvrige nedstammer fra den gruppe, der rejste via Mellemøsten gennem Tyrkiet til Østeuropa. I Rumænien splitter denne gren sig op i to. En gruppe rejste via Ungarn til Vesteuropa, mens en anden via Ukraine, Polen og Baltikum fortsatte til Rusland og Norden (via Finland).

Grupperne kan stadig skelnes på grund af forskelle i deres ordforråd.

== Forfølgelserne ==

Romaer har været forfulgt i mange hundrede år.

I 1300-tallet blev mange gjort til slaver eller livegne. Livegne blev først frie i Rusland i 1861.

Omkring 1500 var andre anerkendt og havde forskellige privilegier som kristne pilgrimme, men mistede privilegierne og blev sat i forbindelse med trolddom og spionage og "forræderi mod kristendommen". Den organiserede forfølgelse af romaerne blev indledt i Tyskland i 1498, da [[Rigsdagen]] vedtog at udvise dem som forrædere mod kristendommen. Mange lande fulgte i Tysklands fodspor.

Også roma-folket blev forfulgt i [[Hitler]]s [[Nazityskland]]. Romaerne og jøderne var de etniske grupper, nazisterne udvalgte til udryddelse. Allerede fra [[1933]] blev romaer samlet og sendt til tyske [[koncentrationslejr]]e. Det vides ikke hvor mange romaer blev dræbt, fordi mange blev dræbt af "Einsatzgruppen" uden for kz-lejrene. I 1972 vurderede en forsker at 250.000 var blevet dræbt. Andre har hævet det til 500.000. Senere vurderinger ligger på over 1,5 millioner. Men nazisterne i Tyskland forsøgte utvivlsomt at eliminere hele folket. Nogle overlevende har fået erstatning.

== Fordomme blomstrer ==

Beboerne i Paris kom hurtigt med nedsættende tanker om romaerne.

Øjenvidneberetninger fra [[1427]] fra Paris beskriver, at børnene havde flere huller i ørerne med store ørenringe. Mændene var meget mørke i huden med krøllet hår. Kvinderne var så "grimme og sorte, som man kan tænke sig". De var troldkvinder, der kunne spå. Det gav ofte splid i familierne, når "sandheden kom frem". De blev også anklaget for tyveri. Et øjenvidne kontaktede romaerne og oplevede ikke at rygterne var sande, tværtimod.

Men romaerne var ilde set af den katolske kirke, og ærkebiskoppen i Paris satte med en straffeprædiken i kirkerne romaerne i dårligt lys. De blev bandlyst af kirken sammen med de franskmænd, de havde spået. Til sidst måtte de forlade Paris.{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}

== Romaer i Skandinavien ==

De første romaer ankom til [[Danmark]] i 1505 fra [[Skotland]]. De havde et anbefalingsbrev ({{lang-en|letter of recommendation}}), med fra kong [[Jakob 4. af Skotland|Jakob 4.]] af Skotland til hans onkel [[kong Hans]] af Danmark. Senere samme år kom romaer til Danmark fra [[Tyskland]]. Junker Jørger af [[Ægypten]] ankom til [[Jylland]] og modtog et [[lejde]]brev fra [[Frederik 1.#Hertug i Slesvig og Holsten|prins Frederik]].

=== Romaer i Danmark ===

I den københavnske reces (kongelige forordning) af 1536 påbød Christian 3. at alle tatere der befandt sig i Danmark, skulle forlade landet inden tre måneder.<ref name = "Fynske Årbøger">{{cite web | url = http://www.histfyn.dk/fynske_aarboeger.html | title = Fynske Årbøger: Merete Dahlerup: En taterfloks anholdelse i Nyborg 1643. 1989: 113-118.}}</ref> Bestemmelsen gentoges og skærpedes i flere kongebreve. Forordning af 31.5. 1589, hvis bestemmelser gentoges i Danske Lov (3-20-3) indskærpede lokale øvrigheder at pågribe tatere (romaer), som måtte komme i deres jurisdiktion. De pågrebne skulle fratages deres ejendom, deres anførere skulle henrettes, og de øvrige skulle udvises for stedse. Med fattigvæsensforordningen af 24. 9. [[1708]] mindskedes straffen til udvisning samt, ved manglende efterkommelse heraf, voksne til slavearbejde og børn til [[Tugt- og Børnehuset|rasphusarbejde]]. Som begrundelse for de hårde straffe anklagedes sigøjnere i lovgivningen for omstrejfen, bedrageri og tyveri samt for skørlevned, ugudelighed og trolddom.<ref name = "RUC opgave">{{cite web | url = http://diggy.ruc.dk/bitstream/1800/699/1/Opgave%20til%20rub.pdf | title = Roma, Et kulturmøde – Romaer i Danmark, Anna Tabita Kjær Sørensen et al., december 2004, RUDAR – Roskilde University Digital Archive. | access-date = 16. april 2016 | archive-date = 20. juni 2007 | archive-url = https://web.archive.org/web/20070620142843/http://diggy.ruc.dk/bitstream/1800/699/1/Opgave%20til%20rub.pdf |url-status=dead }}</ref> Enkelte gange har kongen beordret [[dødsstraf]] til de illegale indvandrere. Han udsendte et brev, hvori han beskyldte mange adelsmænd for at have hjulpet taterne. Brevet foreskrev, at alle der hjalp tatere, skulle straffes – samt at de, der dræbte en tater, kunne beholde hans ejendele. Hvis kongens mænd ikke adlød loven og anholdt taterne, kunne de stilles til ansvar og afkræves erstatning for de "skader, som taterne lavede i deres område".

Romaerne rejste nu rundt i små grupper, så de ikke var så nemme at finde. Kong [[Frederik 2.]] skrev et nyt brev om romaerne med en noget mildere tone end Christian 3. [[Peder Oxe til Nielstrup|Peder Oxe]] blev sendt fra [[København]] til [[Jylland]] for at hente romaerne til København, hvor de skulle arbejde som smede og som matroser på [[galej]]erne.

I [[1578]] skrev [[biskop]]pen i [[Odense]] til sine præster at de ikke måtte ægtevie romaer, og at de skulle begraves uden for kirkegården, som om de var tyrkere, dvs. ikke kristne. I [[1589]] blev loven om udvisning fra Danmark igen taget op. Nu med økonomisk straf til de romaer som ikke rejste ud af landet.

De fleste historiske optegnelser om romaer i Danmark er gentagne kongelige ordrer om, at de skal udvises, og det fremgår deraf, at det lykkedes en del at forblive i landet.

Fra [[1740]] er kilderne ret beskedne. Først i [[1824]] udgav N.V. Dorph, St.St. Blichers ven, i Viborg et "Rotwelsk Lexicon" over taternes sprog med mange romaniord.

Ti romafamilier fra [[Slesvig-Holsten]] blev boende i Jylland, da [[Otto von Bismarck|Bismarck]] vandt krigen i [[1864]]. Deres særprægede navne i telefonbogen viser, at der er mellem 4.500 og 6.000 efterkommere. Der er over 20.000 i hele Danmark.

I [[1858]] ophævedes livegenskabet i Rumænien. Mange romaer havde været livegne på de store [[Gods (større gård)|godser]], og blev "sat på porten" uden mulighed for at ernære sig. En del endte som [[proletariat]] i de rumænske storbyer, hvor [[industrialisering]]en tog fart. Andre vandrede bort i søgen efter indtægt, og nogle kom til Danmark.

I [[1930'erne]] og under [[2. Verdenskrig]] udsattes romaerne for forfølgelse særligt i Tyskland og Østeuropa. Ofte blev romaerne henrettet uden videre, og hele landsbyer blev udslettet. Andre blev sendt i [[koncentrationslejr]] – mellem ½ og 1 million romaer menes dræbt under "Porajmos" – "fortæringen". Der findes stadig overlevende romaer fra kz-lejrene, og der arrangeres udstillinger i forbindelse med den årlige [[Auschwitz-dag]] i Danmark.

==== Romaflygtninge udvist til koncentrationslejre ====

I [[1875]] indførtes en [[Lov om Tilsyn med Fremmede og Rejsende (1875)|fremmedlov]] i Danmark, der forbød "tatere" og andre "rejsende" at opholde sig inden for rigets grænser. Loven medførte at mange romaer der forsøgte at komme til Danmark blev afvist ved grænsen af det danske politi.

I [[1933]], da romaerne flygtede fra forfølgelserne i [[Nazityskland]], dannede loven grundlag for tilbagesendelse af flygtende romaer til de nazistiske myndigheder. En af de flygtende, [[Joseph Czardas]], kom med en gruppe på 68 personer fra [[Spanien]]. Deres mål var Norge, da de erfarede om nazisternes grusomheder mod romaerne. Mange af dem blev sendt retur til Tyskland og omkom i de tyske [[koncentrationslejr]]e.

Loven blev først ophævet i 1953.

Omkring 1970 var der en romalejr ved Islands Brygge i København. Den blev brugt af romaer, der rejste rundt i Skandinavien.

=== Romaer i Danmark i dag ===

Der er ingen nøjagtig opgørelse over, hvor mange romaer der lever i Danmark. Det skyldes primært, at det i Danmark er ulovligt at registrere folk efter etnicitet ifølge diskriminationsloven fra [[1996]]. Regeringens skøn lød i december 2002 på 1500.<ref>[http://www.sm.dk/Temaer/Komm-region/Nationale-mindretal/sprogpagt/Documents/DKsfoersterapp.pdf Danmarks første rapport i henhold til den europæisk pagt om regionale sprog og mindretalssprog] {{dødt link}}</ref> Regeringen har siden udtalt, at det ikke er muligt at opgøre det eksakte antal romaer i Danmark,<ref>[[Indenrigsministeriet|Indenrigs- og Sundhedsministeriet]] (2010): [http://www.coe.int/t/dg4/education/minlang/Report/PeriodicalReports/DenmarkPR3_dk.pdf ''Danmarks tredje rapport i henhold til den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog''], hentet 8. april 2015</ref> men danske romaorganisationer skønner dog, at det virkelige tal er over 10.000.<ref>[[dr.dk|dr.dk/P1]]: [http://www.dr.dk/P1/p1_temaer/Romaer/20060324150120.htm ''Hvem-hvad-hvor - Temaer/Romaer''], hentet 8. april 2015</ref>

I [[Helsingør]] boede der, ifølge [[Per Tærsbøl]], omkring 1.000 romaer i begyndelse af 2000-tallet.<ref>Carsten Fenger-Grøndahl og Malene Fenger-Grøndahl (2008): ''Sigøjnere – 1000 år på kanten af Europa'', [[Aarhus Universitetsforlag]], {{ISBN|978 87 7934 445 7}}, side 333</ref> Mange danske romaer er velintegrerede i det danske samfund. En del skjuler deres roma-identitet for omverdenen for at undgå fordomme og diskrimination.<ref>Kommunernes Landsforening og Boligselskabernes Landsforening: [http://www.romnet.dk/artikler/brikker.pdf ''Brikker til et fællesskab''], hentet 8. april 2015</ref>

I 1999-2000 kom en hel del romaflygtninge fra [[Slovakiet]] efter store forfølgelser.

== Romaernes kultur ==

Romakulturen kendes først og fremmest via [[romamusik]]ken. Optegnelser fra Balkan viser at romaer i 1400-tallet opfattede det som den fineste opnåelige karriere at blive en dygtig musiker. Der fandtes stjernemusikere og sangere, hvis navne er indskrevet i historien.

Der findes flere gode romaorkestre i Danmark i forskellige stilarter.

Der findes et par ungdomsteatergrupper, som spiller stykker både på romani og på dansk. Der er også en levende tradition med digtning, og der arrangeres poesi-cafer.

Internt fejrer romaernes vigtige mærkedage i familien med store fester, hvor familie og venner, som kommer fra nær og fjern, synger og danser og spiser god mad.

=== Underholdning og håndværk ===

De fortsatte med at bruge deres musik og dans til fest i de byer, de kom til. De er også kendt for at være dygtige til at arbejde med kobber og messing, og de er eksperter i at sko heste, opdrætte og sælge dem samt bearbejde træ og fremstille smykker. Romaernes musik blev videreført gennem flamenco i [[Andalusien]] i det sydlige Spanien: det er sang, musik og dans. Oprindelig bestod flamenco af sang uden musik (cante). Senere blev sangene akkompagneret af guitar (toque), håndklap [[palmas]] og [[baile]]. Toque og baile kan også bruges uden sang (cante), selv om sangen er hjertet i flamenco. I nyere tid er andre instrumenter som [[cajón]], en kasse, der bruges som slaginstrument fra [[Peru]], palillos, [[kastagnetter]] og basguitar.

=== Romaernes religion ===

Romaer har ikke en fælles religion. De har ofte taget den "lokale religion" til sig, hvor de kom frem. De var [[katolik]]ker og [[protestant]]er, [[muslim]]er, [[jøde]]r, [[hindu]]er, hvor det var nødvendigt.

Romaerne fejrer en gang om året i slutningen af maj den [[Sorte Sarah]] i den sydfranske by [[Saintes-Maries de la Mer]] ved [[Middelhavet]]s kyst. Primo september fejrer de Santa Maria med optog og musik i byen Lourdes, hvor Bernadette – ifølge traditionen – i et syn så Maria.

== Se også ==
* [[Antiziganisme]]

== Referencer ==
{{Reflist}}

== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Romani people}}
* [http://www.reocities.com/Paris/5121/patrin.htm Patrin] er en omfattende samling sider om romaer på [[engelsk (sprog)|engelsk]]
* [http://www.romnet.dk/ Romnet.dk] – hjemmeside om romaer i Danmark og Europa
* [http://www.romnews.de/ Die RomNews Society] (på [[engelsk (sprog)|engelsk]]/[[romani (sprog)|romani]]/[[tysk (sprog)|tysk]])
* [http://www.ertf.org/ Europako Romano thaj Travelerengo Forumo] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060624152838/http://www.ertf.org/ |date=24. juni 2006 }} (på [[engelsk (sprog)|engelsk]]/[[romani (sprog)|romani]]/[[fransk (sprog)|fransk]])

{{Dagens artikel|dato=4. juli 2005}}
{{Folkeslag|state=collapsed}}
{{autoritetsdata}}

[[Kategori:Romaer| ]]
[[Kategori:Folkeslag i Danmark]]