Se kilde til Melbourne

{{Infoboks by
| wikidata = alle
| navn = 
| indfødtnavn = Melburnian
| mindrebillede1type = 
| mindrebillede2type = 
| mindrebillede1 = 
| mindrebillede2 = 
| billede = Melbourne moonlight, January 2022.png
| billedtekst = Melbourne om natten
| motto = 
| land = 
| adminenhedtype1 = Stat
| adminenhed1 = [[Victoria (Australien)|Victoria]]
| adminenhedtype2 = 
| adminenhed2 = 
| år = 
| indbygtype1 = 
| indbyg1år = 
| indbyg1 = 
| indbyg1areal =
| indbyg1tæthed =
| tidszone =
| højde = 
| webside = 
| landkort = Australien
| label = Melbourne
| korttekst = Melbournes beliggenhed i Australien
| coordinates = 
| position = 
}}
'''Melbourne''' er [[Australien]]s næststørste by og hovedstad i delstaten [[Victoria (delstat)|Victoria]].<ref name="CensusQuickStats">{{Cite web |url = http://www.censusdata.abs.gov.au/census_services/getproduct/census/2006/quickstat/UCL232200 |title = 2006 Census QuickStats |publisher = Australian Bureau of Statistics |access-date = 20. november 2015 |archive-date = 20. februar 2021 |archive-url = https://web.archive.org/web/20210220114124/https://quickstats.censusdata.abs.gov.au/census_services/getproduct/census/2006/quickstat/UCL232200 |url-status = dead }}</ref>

Navnet "Melbourne" betegner et bymæssigt område, som dækker 9.900&nbsp;km<sup>2</sup> såvel som byens centrum. Byen ligger ud til bugten [[Port Phillip]] og spreder sig ind i baglandet til [[Dandenong Ranges|Dandenong]] og [[Macedon Ranges|Macedon]] bjergkæderne, [[Mornington Peninsula]] og [[Yarra Valley]]. Melbourne udgøres af 31 [[Lokalregering (Australien)|lokalregeringsområder]] (svarende til danske kommuner).<ref name="MelbLGAs">{{cite web |url=http://www.localgovernment.vic.gov.au/Web20/rwpgslib.nsf/GraphicFiles/Victorian+Local+Government+Directory+-+Sept+09/$file/Victorian+Local+Government+Directory+-+Sept+09.pdf |title=Victorian Local Government Directory |publisher=Department of Planning and Community Development, [[Government of Victoria (Australia)|Government of Victoria]] |page=11 |access-date=11. september 2009 |archive-date=15. september 2009 |archive-url=https://web.archive.org/web/20090915144252/http://www.localgovernment.vic.gov.au/Web20/rwpgslib.nsf/GraphicFiles/Victorian+Local+Government+Directory+-+Sept+09/$file/Victorian+Local+Government+Directory+-+Sept+09.pdf |url-status=dead }}</ref> Metropolen havde 4.442.918 indbyggere i 2014<ref name=ABSERP13>{{cite web |publisher=[[Australian Bureau of Statistics]] |title=3218.0 - Regional Population Growth, Australia, 2012-13: ESTIMATED RESIDENT POPULATION, States and Territories - Greater Capital City Statistical Areas (GCCSAs) |url=http://www.abs.gov.au/ausstats/abs@.nsf/Products/3218.0~2012-13~Main+Features~Main+Features |date=3. april 2014 |access-date=8. april 2014}} ERP at 30 June 2013.</ref> og dets indbyggere kaldes melburnians.<ref>The use of the term Melburnian can be traced back to 1876 where the case for Melburnian over Melbournian was made in the [[Melbourne Grammar School]] publication, the ''Melburnian''. 'The diphthong, ‘ou’ is not a Latin diphthong: hence, we argued this way, Melburnia would be [the] Latin form of name, and from it comes Melburnian.' See ''Oxford English Dictionary Additions Series'', iii, s.v. '[https://books.google.com.au/books?id=gUGcAQAAQBAJ&pg=PA291&dq=oed+melburnian&hl=en&sa=X&ved=0CB0Q6AEwAGoVChMIrtWm4sr0xwIVxyKmCh1yUAPF#v=onepage&q=melburnian&f=false Melburnian]'.</ref><ref name="MacqDict"> ''[[Macquarie Dictionary|Macquarie Dictionary, Fourth Edition]]'' (2005) Or less commonly Melbournites. Melbourne, The Macquarie Library Pty Ltd. {{ISBN|1-876429-14-3}}</ref>

Byen blev grundlagt af frie bosættere fra den [[Britiske imperium|britiske]] [[kronkoloni]] [[Van Diemen's Land]] den 30. august 1835 i det, der dengang var en del af kolonien [[New South Wales]].<ref name="settlement8-9">{{cite web |title=History of the City of Melbourne |publisher=City of Melbourne |pages=8–10 |url=http://www.melbourne.vic.gov.au/AboutMelbourne/History/Documents/history_melbourne_city.PDF |access-date=11. september 2009 |archive-date=20. februar 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110220125944/http://www.melbourne.vic.gov.au/AboutMelbourne/History/Documents/history_melbourne_city.PDF |url-status=dead }}</ref> Den fik status som kronkoloni i 1837.<ref name="settlement8-9" /> Byen blev navngivet Melbourne af guvernøren i New South Wales, Sir [[Richard Bourke]], til ære for den daværende britiske premierminister [[William Lamb, 2. viscount Melbourne]].<ref name="settlement8-9" /> Den blev officielt erklæret en by af [[Victoria af Storbritannien|dronning Victoria]] i 1847<ref name="MilesLewis25" /> og blev hovedstad i den nye koloni Victoria i 1851.<ref name="MilesLewis25" /> Under den victorianske guldfeber i 1850'erne forvandledes den frem mod 1890 til en af verdens største og rigeste byer. Efter det [[Australien|Australske Statsforbunds]] oprettelse i 1901, var den midlertidigt nationens hovedstad indtil 1927.<ref name="Constitution">{{cite web |url=http://www.comlaw.gov.au/comlaw/comlaw.nsf/440c19285821b109ca256f3a001d59b7/57dea3835d797364ca256f9d0078c087/$FILE/ConstitutionAct.pdf |archive-url=https://www.webcitation.org/5o8rxA8US?url=http://www.comlaw.gov.au/comlaw/comlaw.nsf/440c19285821b109ca256f3a001d59b7/57dea3835d797364ca256f9d0078c087/$FILE/ConstitutionAct.pdf |archive-date=11. marts 2010 |title=Commonwealth of Australia Constitution Act |publisher=Department of the Attorney-General, [[Government of Australia]] |page=45 (Section 125) |access-date=11. september 2009 |url-status=dead }}</ref>

Melbourne rangerer højt på diverse lister indenfor uddannelse, underholdning, sundhed, forskning og udvikling, turisme og sport.<ref name="langmaid">Langmaid, Aaron (28 April 2010). [http://www.heraldsun.com.au/sport/were-sports-champion-city-again/story-e6frf9if-1225859380654 We're sport's champion city again]. ''[[Herald Sun]]''. News Limited. Hentet 29. december 2013.</ref> Det gav den førstepladsen i 2015 (for 5. år i træk) på listen over de bedste byer at bo i ifølge [[Economist Intelligence Unit]].<ref>{{cite web |publisher=[[The Age]] |title=Melbourne named world's most liveable city, for fifth year running |url=http://www.theage.com.au/victoria/melbourne-named-worlds-most-liveable-city-for-fifth-year-running-20150818-gj1he8.html |date=18. august 2015 |access-date=28. august 2015}}</ref> Den er et førende finansielt center i [[Asien-Stillehavet|Asien-Stillehavsregionen]] og rangerer mellem verdens top 30 byer i [[Global Financial Centres Index]].<ref>[http://www.longfinance.net/images/GFCI14_30Sept2013.pdf The Global Financial Centres Index 14 (September 2013)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150904001601/http://www.longfinance.net/images/GFCI14_30Sept2013.pdf |date= 4. september 2015 }}. Y/Zen Group. p 15. Retrieved 4 December 2013.</ref><ref>[http://www.atkearney.com.au/documents/10192/dfedfc4c-8a62-4162-90e5-2a3f14f0da3a 2012 Global Cities Index and Emerging Cities Outlook]. A.T. Kearney. p 2. Retrieved 29 December 2013.</ref> Byen kaldes Australiens "kulturhovedstad"<ref name="WestwoodAustralian">Westwood, Matthew (26 November 2013). [http://www.theaustralian.com.au/arts/the-cultural-capitals-perfect-10/story-e6frg8n6-1226768162658# The Cultural Capital's Perfect 10]. ''The Australian''. News Limited. Retrieved 28 December 2013.</ref> og er oprindelsesstedet for [[Heidelbergskolen|australsk impressionisme]], [[australsk fodbold]], den australske film- og fjernsynsindustri og moderne australsk dans som [[Melbourne Shuffle]]. Den er på [[UNESCO]]s liste over [[litteraturby]]er og er et stort centrum for [[street art]], [[musik]] og [[teater]]. I byen ligger mange af Australiens største og ældste kulturinstitutioner som [[Australian Centre for the Moving Image]], [[Melbourne Cricket Ground]], [[National Gallery of Victoria]], [[State Library of Victoria]] og [[Royal Exhibition Building]], som er på [[UNESCOs Verdensarvsliste]].

Hovedlufthavnen er [[Melbourne Airport]] (også kaldet Tullamarine Airport), som er Australiens næststørste. [[Port of Melbourne]] er Australiens travleste industrihavn.<ref>{{cite web |year=2006 |url=http://www.legislation.vic.gov.au/domino/Web_Notes/newmedia.nsf/798c8b072d117a01ca256c8c0019bb01/1b374a6d8cae09e9ca2571cb0003c23a!OpenDocument |title=Government outlines vision for Port of Melbourne Freight Hub |access-date=26. juli 2007 |archive-date=17. september 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070917095230/http://www.legislation.vic.gov.au/domino/Web_Notes/newmedia.nsf/798c8b072d117a01ca256c8c0019bb01/1b374a6d8cae09e9ca2571cb0003c23a!OpenDocument |url-status=dead }}</ref> Melbourne har et udbygget netværk af offentligt transport. Hovedbanegården er [[Flinders Street Station]], mens [[Southern Cross Station]] er hovedterminal for regionaltog og busser. Melbourne har også verdens største sporvognsnet.<ref name="DOT_tram">{{cite web |url=http://210.15.220.118/east_west_report/Investing_in_Transport_East_West-Chapter03.pdf |title=Investing in Transport Chapter 3 – East/West, Section 3.1.2 – Tram Network |format=PDF |publisher=Department of Transport, [[Government of Victoria (Australia)|Government of Victoria]] |access-date=21. november 2009}} {{Dead link|date=juli 2012}}</ref>

== Historie ==

=== Tidlig historie og grundlæggelse ===
[[Fil:Landing at melbourne 1840.jpg|thumb|left|Landgang i Melbourne, 1840 af W. Liardet (1840)]]
Før de europæiske bosættere ankom, var landet omkring Melbourne beboet i anslået 31.000 til 40.000 år.<ref>Gary Presland, ''The First Residents of Melbourne's Western Region'', (revised edition), Harriland Press, 1997. {{ISBN|0-646-33150-7}}. Presland says on page 1: "There is some evidence to show that people were living in the [[Maribyrnong River]] valley, near present day [[Keilor]], about 40,000 years ago."</ref> I starten af 1800-tallet boede der op til 20.000<ref name="rbg.vic.gov.au">{{Cite web |url=http://www.rbg.vic.gov.au/__data/page/1062/Indig.pdf |title=rbg.vic.gov.au |access-date=21. november 2015 |archive-date= 8. september 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20080908132608/http://www.rbg.vic.gov.au/__data/page/1062/Indig.pdf |url-status=dead }}</ref> [[jægere og samlere]] fra tre [[Aboriginer (Australien)|indfødte]] stammer: [[Wurundjeri]], [[Bunurong|Boonwurrung]] og [[Wathaurong]].<ref>Gary Presland, ''Aboriginal Melbourne: The Lost Land of the Kulin People'', Harriland Press (1985), Second edition 1994, {{ISBN |0-9577004-2-3}}. This book describes in some detail the archaeological evidence regarding aboriginal life, culture, food gathering and land management, particularly the period from the flooding of Bass Strait and Port Phillip from about 7–10,000 years ago, up to the European colonisation in the nineteenth century.</ref> Området var et vigtigt mødested for klanerne i [[Kulin]] nationen og en vital kilde for føde og vand.<ref name="settlement"/><ref name="merrimerri">Isabel Ellender and Peter Christiansen, ''People of the Merri Merri. The Wurundjeri in Colonial Days'', Merri Creek Management Committee, 2001 {{ISBN| 0-9577728-0-7}}</ref>

Den første europæiske bosættelse i Victoria blev grundlagt af oberst [[David Collins (governor)|David Collins]] i oktober 1803 ved [[Sullivan Bay, Victoria|Sullivan Bay]] nær det nuværende [[Sorrento, Victoria|Sorrento]], men hans bosættelse blev i februar 1804 flyttet til, hvad der nu er [[Hobart]] i [[Tasmanien]], fordi man mente, der manglede naturlige ressourcer. Der skulle gå mere end 30 år, før man forsøgte med en ny bosættelse.<ref>{{cite web |last=Button |first=James |title=Secrets of a forgotten settlement |work=The Age |publisher=[[Fairfax]] |location=Melbourne |date=4. oktober 2003 |url=http://www.theage.com.au/articles/2003/10/03/1064988393029.html?from=storyrhs |access-date=19. oktober 2008}}</ref>

I maj og juni [[1835]] blev det område, der nu er det centrale og nordlige Melbourne, udforsket af [[John Batman]]. Han var et ledende medlem af [[Port Phillip Association]] i [[Van Diemen's Land]] (nu Tasmanien), som hævdede at have forhandlet et køb af 2.400&nbsp;km<sup>2</sup> land med otte ældre af Wurundjeri-stammen.<ref name="settlement"/><ref name="merrimerri"/> Batman valgte et sted på nordbredden af [[Yarra River]], og erklærede at, "dette vil blive stedet for en by".<ref>{{cite book |last=Annear |first=Robyn |year=2005 |title=Bearbrass: Imagining Early Melbourne |location=Melbourne, Victoria |publisher=Black Inc |page=6 |isbn=1863953973}}</ref> Batman vendte derefter tilbage til [[Launceston, Tasmania|Launceston]] i Tasmanien. Tidlig i august 1835 sejlede en anden gruppe bosættere ud fra Launceston med skibet [[Enterprize (1829)|Enterprize]]. Med var [[John Pascoe Fawkner]], men han blev tvunget til at stå af i Georgetown på Tasmania på grund af udestående gæld. Fawkner skulle senere blive en fremtrædende person i Melbourne. Resten af gruppen fortsatte og nåede Yarra Rivers udmunding den 15. august 1835. Den 30. august 1835 gik de i land og etablerede en bosættelse på stedet for det nuværende [[Melbourne Immigration Museum]]. Batman og hans gruppe ankom den 2. september 1835 og de to grupper enedes i sidste ende om at dele bosættelsen.

[[Batmans Aftale]] med aboriginerne blev annulleret af [[New South Wales|New South Wales']] guvernør (New South Wales omfattede på dette tidspunkt hele den østlige halvdel af det australske fastland), der dog kompenserede medlemmerne af Port Phillip Association.<ref name="settlement">{{cite web |title=Foundation of the Settlement |work=History of the City of Melbourne |publisher=City of Melbourne |year=1997 |url=http://www.melbourne.vic.gov.au/AboutMelbourne/History/Pages/SettlementtoCity.aspx |access-date=13. juli 2010 |archive-date=24. maj 2010 |archive-url=https://web.archive.org/web/20100524032643/http://www.melbourne.vic.gov.au/ABOUTMELBOURNE/HISTORY/Pages/SettlementtoCity.aspx |url-status=dead }}</ref> I 1836 erklærede [[Guvernør Bourke]] byen for administrativ hovedby i [[Port Phillip District]] i New South Wales og han fik i 1837 udarbejdet den første plan for byen kaldet [[Hoddle Grid]].<ref name="COM2">{{cite web |url=http://www.melbourne.vic.gov.au/info.cfm?top=53 |title=Roads |publisher=City of Melbourne |access-date=29. september 2008 |archive-date=20. februar 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110220130459/http://www.melbourne.vic.gov.au/info.cfm?top=53 |url-status=dead }}</ref> Bosættelsen blev kaldt Batmania efter Batman, men senere samme år blev det ændret til "Melbourne" efter den britiske premierminister [[William Lamb, 2. viscount Melbourne|William Lamb, 2. Viscount Melbourne]], som boede i [[Melbourne Hall]] i [[købstad]]en [[Melbourne, Derbyshire|Melbourne]] i [[Derbyshire]], [[England]]. Den 13. april 1837 åbnede bosættelsens postkontor officielt med navnet Melbourne.<ref name = "PostOffice">{{cite web |last=Premier Postal History |title =Post Office List |url=https://www.premierpostal.com/cgi-bin/wsProd.sh/Viewpocdwrapper.p?SortBy=VIC&country= |access-date=11. april 2008 }}</ref>

Mellem 1836 og 1842 blev de aboriginske stammer i området stort set frataget deres land.<ref>James Boyce, 1835: The Founding of Melbourne and the Conquest of Australia, Black Inc, 2011, page 151 citing Richard Broome, "Victoria" in McGrath (ed.), Contested Ground: 129</ref> I januar 1844 var der 675 indfødte tilbage i usle lejre i Melbourne.<ref>James Boyce, 1835: The Founding of Melbourne and the Conquest of Australia, Black Inc, 2011, p.186</ref> [[Det Britiske Kolonikontor]] udpegede fem [[Protector of Aborigines|protektorer af aboriginere]] for de indfødte i Victoria i 1839, men deres arbejde blev undermineret af en landpolitik som favoriserede nye bosætteres adgang til græsningsarealer på bekostning af aboriginernes land.<ref>James Boyce, 1835: The Founding of Melbourne and the Conquest of Australia, Black Inc, 2011, p.199</ref> I 1845 ejede færre end 240 rige europæere alle græsningsarealer udloddet i Victoria og de blev en magtfuld politisk og økonomisk kraft i Victoria i flere generationer.<ref>James Boyce, 1835: The Founding of Melbourne and the Conquest of Australia, Black Inc, 2011, page 163</ref>

Melbourne fik den prestigefyldte status som [[Byer i Storbritannien|city]] med et åbent brev dateret den 25. juni [[1847]] af [[Victoria af Storbritannien|dronning Victoria]].<ref name="MilesLewis25">{{cite book |last=Lewis |first=Miles |title=Melbourne: the city's history and development |edition=2. |publisher=City of Melbourne |location=Melbourne |year=1995 |page=25 |isbn=0-949624-71-3}}</ref>

Den 1. juli [[1851]], blev Port Phillip Distriktet en udskilt fra New South Wales som en ny koloni under navnet Victoria med Melbourne som hovedstad.<ref>[http://www.emelbourne.net.au/biogs/EM01353b.htm Separation], ''EMelbourne-Encyclopedia of Melbourne'', accessed 7 July 2015</ref>

=== Den Victorianske guldfeber ===
[[Fil:Canvas town south melbourne victoria 1850s.jpg|thumb|"Canvas Town", South Melbourne i 1850'erne viser de midlertidige lejre til tusinder, som strømmede til byen hver uge under guldfeberen.]]
Fund af guld i Victoria midt på året 1851 førte til den victorianske [[guldfeber]]. Melbourne, som var hovedhavn og forsyningssted for hele regionen, voksede hurtigt. I løbet af få måneder steg indbyggertallet fra 25.000 til 40.000.<ref name="gold1850">{{cite web |url=http://sbs.com.au/sbsmain/gold/story.html?storyid=49 |title=Gold |author=Victorian Cultural Collaboration |publisher=Special Broadcasting Service |archive-url=https://web.archive.org/web/20080724135849/http://sbs.com.au/sbsmain/gold/story.html?storyid=49 |archive-date=24. juli 2008 |access-date=18. juli 2008 |url-status=dead }}</ref> Væksten fortsatte herefter og i 1865 overhalede Melbourne [[Sydney]] som Australiens største by.<ref name="largeby1865">{{cite web |url=http://www.atse.org.au/index.php?sectionid=289 |title=The Snowy Mountains Scheme and Multicultural Australia |publisher=ATSE |access-date=21. juni 2010 |archive-date= 1. juni 2012 |archive-url=https://www.webcitation.org/686L07vns?url=http://www.atse.org.au/index.php?sectionid=289 |url-status=dead }}</ref>

De mange migranter kom fra andre steder i Australien såvel som fra udlandet. Især var der mange irere, tyskere og kinesere. Tilstrømningen førte til slumagtige forhold og opførelse af en teltby på Yarras sydbred. Kinesiske immigranter grundlagde [[Melbourne Chinatown]] i 1851, som i dag er den længst eksisterende kinesiske bosættelse i den vestlige verden.<ref>{{Cite web |url=http://www.chinatownmelbourne.com.au/ |title=Welcome to Chinatown |publisher=Chinatown Melbourne |access-date=11. december 2012}}</ref> Efter [[Eureka-oprøret]] var der stor folkelig støtte i Melbourne til forbedringer af minearbejdernes elendige forhold og det fødte til store politiske ændringer i kolonien.

Den rigdom, der kom med guldfundene, fulgte umiddelbart efter at Victoria var blevet en separat koloni med deraf følgende behov for offentlige bygninger. I 1850'erne og 1860'erne påbegyndtes en række ambitiøse offentlige byggerier som [[Parliament House, Melbourne|Parliament House]], [[Old Treasury Building, Melbourne|Treasury Building]], [[Old Melbourne Gaol]], [[Victoria Barracks, Melbourne|Victoria Barracks]], [[State Library of Victoria|State Library]], [[University of Melbourne]], [[Melbourne GPO|General Post Office]], [[Immigration Museum, Melbourne|Customs House]], [[Melbourne Town Hall]], [[St Patrick's Cathedral, Melbourne|St Patrick's]]. Mange af dem tog årtier at færdiggøre.

Bystrukturen for de indre forstæder er et gitter med kvadrater på omkring en mil gennemskåret af [[boulevard]]er som udgår radialt fra centrum og med strenge af haver og parker. Den stammer fra 1850'erne og 1860'erne. Arealerne blev hurtigt fyldt fra midten af 1850'erne med [[terrassehus]]e og villaer og enkelte palæer på store grunde. Nogle af hovedvejene blev til forretningsgader. Melbourne blev hurtigt et stort finanscentrum og med flere bankhovedsæder som [[Melbourne Mint|Royal Mint]]. Australiens første [[Australian Securities Exchange|børs]] åbnede her i 1861.<ref name="caslon">{{cite web|url=http://www.caslon.com.au/timeline6.htm|title=Media Business Communication time line since 1861|publisher=Caslon|access-date=29. september 2008|archive-date= 6. december 2012|archive-url=https://archive.today/20121206004159/http://www.caslon.com.au/timeline6.htm|url-status=dead}}</ref> I 1855 erhvervede [[Melbourne Cricket Club]] sin nuværende kendte bane [[Melbourne Cricket Ground|MCG]]. Medlemmer af [[Melbourne Football Club]] lavede reglerne for [[australsk fodbold]] i 1859 og på samme tid blev roklubber og regattaer på Yarra populære. Hestevæddeløbet [[Melbourne Cup]] blev afviklet første gang i 1861. I 1864 fik Melbourne sit første offentlige monument — en [[Burke og Wills ekspeditionen|Burke og Wills]] statue.

Guldfeberen var stort set ovre i 1860, men Melbourne fortsatte med at vokse på baggrund af den nu mere organiserede guldudvinding. Byen var også hovedhavn for eksport af landbrugsprodukter fra Victoria, især uld, og en begyndende industri beskyttet af høje toldafgifter på importerede varer. Et omfattende jernbanet med linjer som strakte sig fra centrum, gennem forstæderne og ud i landet blev påbegyndt sidst i 1850'erne. Flere offentlige bygninger som [[Supreme Court of Victoria|Supreme Court]], [[Government House, Melbourne|Government House]] og [[Queen Victoria Market]] blev opført i 1860'erne og 1870'erne. Bycentrum blev fyldt med butikker, kontorer, værksteder og lagerhuse. Store banker og hoteller lå ud mod hovedgaderne. Fine byhuse lå i østenden af Collins Street med små hytter ned af stræderne mellem hovedgaderne. Den aboriginske befolkning faldt kraftigt i antal og var i 1863 anslået til 20% af det oprindelige. Det skyldtes primært introducerede sygdomme som [[kopper]],<ref name="rbg.vic.gov.au"/> voldelige sammenstød med bosætterne og fratagelse af deres land.

=== Optur og nedtur ===
[[Fil:Melbourne international exhibition 1880.jpg|thumb|Litografi af [[Royal Exhibition Building]] som blev bygget til [[Melbourne International Exhibition (1880)|Melbourne International Exhibition]] i 1880]]
1880'erne var et årti med ekstraordinær vækst. Forbrugertilliden var høj, det var nemt at få kredit og grundpriserne steg voldsomt. Det førte til et kæmpe byggeboom, som blev efterfulgt af en kraftig økonomisk nedtur i 1890'erne. Under boomet fik Melbourne ry for at være verdens rigeste by<ref name="RobertCervero320">{{cite book |last=Cervero |first=Robert B. |title=The Transit Metropolis: A Global Inquiry |url=https://archive.org/details/transitmetropoli0000cerv |publisher=Island Press |year=1998 |location=Chicago |page=[https://archive.org/details/transitmetropoli0000cerv/page/320 320] |isbn=1-55963-591-6}}</ref> og den største efter London i det [[Britiske Imperium]].{{kilde mangler|dato=april 2018}}

Årtiet begyndte med [[Melbourne International Exhibition (1880)|Melbourne International Exhibition]] i 1880, der blev holdt i [[Royal Exhibition Building|Exhibition Building]], som var bygget til formålet. I 1880 åbnede den første telefoncentral og samme år blev byggeriet af katedralen [[St Paul's Cathedral, Melbourne|St Paul's]] påbegyndt. I 1881 fik man elektrisk lys i Eastern Market og det følgende år var en generatorstation i stand til at forsyne 2.000 glødelamper i operation.<ref>{{cite web |url=http://nla.gov.au/nla.news-article3807950 |title=The Story of Melbourne |work=Argus |location=Melbourne, Australia |date=9. september 1926 |access-date =24. januar 2012 |page=8 Supplement: An Historic Souvenir |publisher=National Library of Australia}}</ref> I 1885 åbnede den første [[Melbourne cable tramway system|sporvognslinje]] og i 1890 havde Melbourne et af verdens største sporvognsnet.

[[Fil:Federal Coffee Palace, Melbourne, Australia.jpg|thumb|left|Federal Coffee Palace var et af mange store hoteller, som blev bygget under boomet. I forgrunden går en åben sporvogn forbi.]]
Under et besøg i 1885 brugte den engelske journalist [[George Augustus Henry Sala]] udtrykket "Marvellous Melbourne" (Fantastiske Melbourne) og det udstryk blev hængende langt ind i det 20. århundrede og bruges stadig af lokale i dag.<ref>{{cite web |url=http://www.theage.com.au/articles/2004/01/09/1073437468105.html |title=He came, he saw, he marvelled |first=James |last=Button |work=The Age |publisher=Fairfax |date=10. januar 2004 |access-date=7. juli 2012}}</ref> 1880'erne så også et væld af nye private byggerier. Store kommercielle bygninger, hoteller, terrassehuse og palæer skød op alle vegne.<ref name="University1">{{cite book |title=The Land Boomers |first=Michael |last=Cannon |publisher=[[Melbourne University]] Press; [[Cambridge University]] Press |year=1966}}</ref> Fra 1887 blev det muligt at lave elevatorer lokalt og det førte til byggeri af de første højhuse.<ref>{{cite web |author= |url=http://museumvictoria.com.au/marvellous/powered/lifts.asp |title=Marvellous Melbourne – Introduction of the Hydraulic Lift |publisher=Museum Victoria |access-date=21. juni 2010 |archive-date=26. oktober 2010 |archive-url=https://web.archive.org/web/20101026062836/http://museumvictoria.com.au/marvellous/powered/lifts.asp |url-status=dead }}</ref> Det mest markante var APA Building, som var en af verdens højeste kommercielle bygninger, da den blev færdig i 1889.<ref name="University1"/> Jernbanenettet blev yderligere udbygget i denne periode.<ref name="Miles47">{{cite book |year=1995 |first=Lewis |last=Miles |title=Melbourne the city's history and development |publisher=City of Melbourne |page=47}}</ref>

I 1888 var Exhibition Building vært for endnu en stor udstilling, Melbourne Centennial Exhibition, som ansporede til byggeri af flere store hoteller. Heriblandt [[Federal Hotel]] med 500 værelser og Palace Hotel i Bourke Street (begge er senere revet ned). Hotellet [[Hotel Windsor (Melbourne)|Grand (Windsor)]] blev udvidet til dobbelt størrelse.

Den højrøstede selvpromovering, som prægede Melbourne, fik en brat ende i starten af 1890'erne, da en alvorlig depression medførte kaotiske tilstande for finans- og ejendomssektoren.<ref name="University1"/><ref name="localhistories">{{cite web|url=http://www.localhistories.org/melbourne.html |title=A Brief History of Melbourne |last=Lambert |first=Tim |publisher=Local Histories |access-date=29. september 2008}}</ref> 16 mindre "jordbanker" og byggeselskaber gik konkurs sammen med 133 aktieselskaber. Melbournes finansielle krise bidrog til den australske depression i 1890'erne og bankkrisen i 1893. Stort set alt byggeri gik i stå indtil slutningen af 1890'erne.<ref name="Britannica1">{{cite web |url=http://www.britannica.com/EBchecked/topic/373808/Melbourne/12674/Growth-of-the-city |title=Melbourne (Victoria) – growth of the city |publisher = [[Encyclopædia Britannica]] |access-date=29. september 2008}}</ref><ref name="welovemelbourne">{{cite web |url=http://www.we-love-melbourne.net/Melbourne-history.html |title=Fast Facts on Melbourne History |publisher=We Love Melbourne |access-date=29. september 2008}}</ref>

=== Det Australske Statsforbund ===
[[Fil:Opening of the first parliament.jpg|thumb|''[[The Big Picture (painting)|The Big Picture]]'' af [[Tom Roberts]] viser åbningen af det første australske parlament 9. maj 1901. ]]
Ved oprettelsen af det Australske Statsforbund den 1. januar [[1901]] blev Melbourne hovedsæde for forbundsregeringen. Det første parlament samledes den 9. maj 1901 i Royal Exhibition Building, men flyttede derefter til Victorian Parliament House, hvor det var, indtil det i 1927 flyttede til [[Canberra]]. [[Australiens generalguvernør]] boede i [[Government House, Melbourne|Government House]] i Melbourne indtil 1930 og mange store nationale institutioner forblev i Melbourne langt ind i det 20. århundrede.<ref name="Miles113">Lewis, Miles ''(Melbourne the city's history and development)'' p. 113–114</ref>

[[Federation Square]] i Melbournes centrum åbnede som markering af 100 års jubilæet for det Australske Statsforbund.

=== Efterkrigstiden ===
I tiden efter [[2. verdenskrig]] voksede Melbournes indbyggertal igen hurtigt, godt hjulpet af indvandrere fra primært [[Sydeuropa]] og [[Middelhavsområdet]].<ref>{{cite web |url=http://museumvictoria.com.au/origins/keydates.aspx?cid=13 |title=1961 – the Impact of Post-War Immigration |publisher=Museum Victoria |access-date=21. juni 2010 |archive-date=13. oktober 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131013011217/http://museumvictoria.com.au/origins/keydates.aspx?cid=13 |url-status=dead }}</ref> I "Paris End" af Collins Street kom der modebutikker og udendørs cafeer.<ref>{{cite web |url=http://www.theage.com.au/articles/2003/05/28/1053801445880.html |title=Boutique battle at Paris end of town |first=Misha |last=Ketchel |work=Age |publisher=Fairfax | date=11. december 2012}}</ref> Byens centrum blev regnet for dødt — de kedelige kontorfolks domæne — som det kom til udtryk i [[John Brack]]s berømte maleri ''[[Collins St., 5 pm]]'' (1955).<ref>[http://www.ipa.org.au/publications/1691/the-art-of-the-forgotten-people The art of the forgotten people] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160313203932/http://ipa.org.au/publications/1691/the-art-of-the-forgotten-people |date=13. marts 2016 }} by Tom Wilson</ref>

Højdegrænserne for byggeri i Melbourne centrum blev fjernet i 1958, efter byggeriet af [[ICI House]], som var byens første skyskraber. Flere forstæder kom til, serviceret af store indendørs indkøbscentre som [[Chadstone Shopping Centre]].<ref>{{Cite web |url=http://www.slv.vic.gov.au/gallery/image.php?id=802 |title=Chadstone Shopping Centre, Wolfgang Sievers, 1960. State Library of Victoria collection |access-date=21. november 2015 |archive-date= 5. august 2012 |archive-url=https://archive.today/20120805185805/http://www.slv.vic.gov.au/gallery/image.php?id=802 |url-status=dead }}</ref> Efterkrigstiden så også en betydelig fornyelse og modernisering af centrum og [[St Kilda Road]].<ref>Judith Raphael Buckrich (1996) Melbourne's Grand Boulevard: the Story of St Kilda Road. Published State Library of Victoria</ref> Nye brandregulativer og manglende plads til nybygninger resulterede i, at de fleste høje bygninger fra før krigen blev revet ned eller i andre tilfælde blev facaden bevaret og nyt bygget bagved. I forstæderne blev mange af de store palæer revet ned eller opdelt.

For at begrænse væksten af forstæder med en lav boligtæthed påbegyndte regeringen en række kontroversielle offentlige boligbyggerier i den indre by. Under administration af [[Housing Commission of Victoria]] rev man mange kvarterer ned og byggede bolighøjhuse.<ref>{{cite book |first=William |last=Logan | title=The Gentrification of inner Melbourne: a political geography of inner city housing |publisher=[[University of Queensland]] Press |year=1985 |location=Brisbane, Australia | pages=[https://archive.org/details/gentrificationof0000loga/page/148 148]–160 |url=https://archive.org/details/gentrificationof0000loga|id= | isbn = 0-7022-1729-8 }}</ref> Det stoppede dog ikke forstædernes vækst, som gik endnu stærkeret med udbredelsen af privatbilismen og forbedringen af vejnettet. [[Henry Bolte|Bolte]] regeringen prøvede at accelerere moderniseringen af Melbourne. Store vejprojekter som omformningen af [[St Kilda Junction]], udvidelsen af [[Hoddle Street]] og den omfattende [[1969 Melbourne Transportation Plan]] ændrede byen til at være domineret af biltrafikken.<ref>{{cite web |last=Millar |first=Royce |title=Road to ... where? |work=Age | publisher = Fairfax | date = 7. november 2005 |url=http://www.theage.com.au/news/national/road-to-where/2005/11/06/1131211946903.html | access-date= 11. december 2012}}</ref>

Et boom i Australiens finanssektor og mineindustrien i 1969 og 1970 resulterede i, at flere store selskaber ([[BHP Billiton]] og [[Rio Tinto Group|Rio Tinto]] blandt andre) flyttede deres hovedkvarter til byen. Østaten [[Nauru]]s boomende økonomi førte til flere ambitiøse investeringer i Melbourne, såsom [[Nauru House]].<ref>{{cite web |last=Shepherd |first=Dick |title=Hotel men expected to press for Govt. aid |url=http://news.google.com.au/newspapers?id=2eFUAAAAIBAJ&sjid=0JADAAAAIBAJ&pg=6710,571748&hl=en |access-date=25. april 2011 |work=Age |publisher=Fairfax |date=4. februar 1972}}</ref> Melbourne forblev Australiens vigtigste forretnings- og finanscentrum indtil slutningen af 1970'erne, hvorefter Sydney begyndte at overtage førerstillingen.<ref>{{cite web |url=http://www.smh.com.au/articles/2003/12/30/1072546531264.html?from=storyrhs |title=Tell Melbourne it's over, we won |work=Sydney Morning Herald | publisher=Fairfax |date=31. december 2003 |access-date=18. juli 2008}}</ref>

Som centrum for Australiens "[[rustbælte]]" oplevede Melbourne en økonomisk nedtur mellem 1989 og 1992, efter at flere lokale finansielle institutioner var kollapset. I 1992 startede den nyvalgte [[Jeff Kennett|Kennett]] regering en kampagne for at genoplive økonomien. En lang række offentlige arbejder blev sat i gang, samtidigt med at man promoverede byen som en turistdestination med fokus på store begivenheder og sport.<ref>{{cite web |last=Saward |first=Joe |title=Interview – Judith Griggs |work=Grandprix |publisher=[[Inside F1]] |date=1. februar 1996 |url=http://www.grandprix.com/ft/ft00208.html |access-date=14. maj 2010 |archive-date=10. oktober 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131010121459/http://www.grandprix.com/ft/ft00208.html |url-status=dead }}</ref> I denne periode flyttede [[Formel 1|Formel 1-løbet]] [[Australian Grand Prix]] fra [[Adelaide]] til Melbourne. Store projekter inkluderede nye byggerier til [[Melbourne Museum]], [[Federation Square]], [[Melbourne Exhibition and Convention Centre]], [[Crown Casino]] og [[CityLink]] [[Toll road|tollway]]. Andre strategier omfattede privatisering af Melbournes elforsyning og offentlige transport og nedskæring af offentlige tilskud til sundhed, uddannelse og den offentlige transports infrastruktur.<ref name="Miles206">Lewis, Miles: ''Melbourne the city's history and development''; s.203, 205–206</ref>

=== Nutidens Melbourne ===
Siden midten af 1990'erne har Melbourne oplevet en betydelig stigning i indbyggertal og beskæftigelse. Der har været betydelige internationale investeringer i byens industri og ejendomsmarked og i den indre by er flere områder blev byfornyet. Det gælder [[Southbank, Victoria|Southbank]], [[Port Melbourne]], [[Melbourne Docklands]] og senest [[South Wharf, Victoria|South Wharf]]. Ifølge [[Australian Bureau of Statistics]] havde Melbourne den højeste vækst i indbyggertal i perioden 2001 til 2011 blandt de australske hovedbyer.<ref>{{cite web |date=31. juli 2012 |url=http://www.abs.gov.au/ausstats/abs@.nsf/mediareleasesbyCatalogue/936174CEDAFFBFDACA257B5C0013C2C0 |title=Melbourne dominates population growth |work= |location=Australien |access-date = 17. november 2015|first1= |last1= |first2= |last2= |publisher=Australian Bureau of Statistics }}</ref>

{{Wide image|Melbourne CBD and Ceremonial Avenue (in 2024) as seen from the rooftop of Shrine of Remembrance.jpg|700px|Panoramaudsigt over Melbournes skyline fra Shrine of Remembrance.}}
I 2006 voksede byen ind i de "grønne kiler" og ud over de tidligere definerede grænser for forstædernes udvikling. Forudsigelser, om at indbyggertallet vil nå 5 millioner, tvang regeringen i Victoria til i 2008 at revurdere Melbournes grænser i forbindelse med udarbejdelse af en ny plan for byen, Melbourne @ Five Million strategy.<ref>{{cite web |url=http://www.vic.gov.au/planningmelbourne |title=Delivering Melbourne's newest sustainable communities |work=Victoria Online |publisher=State of Victoria |date=21. september 2006 |access-date=21. juni 2010 |archive-date= 4. juni 2010 |archive-url=https://web.archive.org/web/20100604005014/http://www.vic.gov.au/planningmelbourne |url-status=dead }}</ref> I 2009 blev Melbourne mindre påvirket af [[Finanskrisen 2007-2010|finanskrisen]] end andre australske byer. Der blev næsten skabt lige så mange nye jobs i Melbourne som i de to andre hurtigtvoksende byer [[Brisbane]] og [[Perth (Australien)|Perth]] tilsammen.<ref>The Age, 12 February 2010</ref> Melbournes ejendomsmarked forblev stærkt<ref>{{cite news |first=Tom |last=Ormonde |date=14. november 2009 |url=http://www.theage.com.au/opinion/society-and-culture/housing-the-bubble-that-no-one-dares-burst-20091113-iemr.html |title=Housing the bubble that no one dares burst |access-date=21. juni 2010 |work=Age |location=Melbourne}}</ref> med historisk høje priser og huslejestigninger.<ref>{{cite web |date= 16. februar 2008 |url=http://www.theage.com.au/articles/2008/02/16/1202760669052.html |title=Rent crisis forces urgent action |work=Age |location=Melbourne | access-date=21. juni 2010 | first=Jason | last=Dowling }}</ref>

== Geografi ==
[[Fil:Greater Melbourne Map 4 - May 2008.png|thumb|Kort over Melbourne og [[Geelong]].]]
Melbourne er beliggende i den sydøstlige del af Australien i staten [[Victoria (Australia)|Victoria]]. Geologisk er den bygget på sammenflydningen af lavastrømme fra [[kvartær]]tiden i vest, [[silur]]iske [[muddersten]] i øst og sand fra [[holocæn]]tiden mod sydøst langs [[Port Phillip]]. De sydøstlige forstæder ligger på [[Selwyn fault|Selwyn-forkastningen]], som går gennem [[Mount Martha, Victoria|Mount Martha]] og [[Cranbourne, Victoria|Cranbourne]].

Melbourne strækker sig langs [[Yarra River]] mod [[Yarra Valley]] og [[Dandenong Ranges]] i øst. Mod nord strækker byen sig gennem dalene til Yarras bifloder —[[Moonee Ponds Creek]] (mod Tullamarine Airport), [[Merri Creek]], [[Darebin Creek]] og [[Plenty River]] — til de yderste forstadskorridorer [[Craigieburn, Victoria|Craigieburn]] og [[Whittlesea, Victoria|Whittlesea]].

Mod sydøst breder byen sig gennem [[Dandenong, Victoria|Dandenong]] til vækstkorridoren [[Pakenham, Victoria|Pakenham]] mod [[West Gippsland]] og mod syd til [[Dandenong Creek]]-dalen, [[Mornington Peninsula]] og byen [[Frankston, Victoria|Frankston]] og opsluger på vejen bakketoppene [[Olivers Hill, Victoria|Olivers Hill]], Mount Martha og [[Arthurs Seat, Victoria|Arthurs Seat]]. Byen strækker sig langs kysten af Port Phillip og når de eksklusive forstæder [[Portsea, Victoria|Portsea]] og [[Point Nepean]]. Mod vest strækker byen sig langs [[Maribyrnong River]] og dets bifloder nordpå mod [[Sunbury, Victoria|Sunbury]] og foden af [[Shire of Macedon Ranges|Macedon Ranges]], samt ud over det vulkanske sletteland mod [[Melton, Victoria|Melton]]. Mod sydvest når byen [[Werribee]] ved foden af [[You Yangs]] [[granite|granit]]-højdedraget og [[Geelong]].

Melbournes største strande ud til bugten findes i de sydøstlige forstæder som [[Port Melbourne]], [[Albert Park, Victoria|Albert Park]], [[St Kilda, Victoria|St Kilda]], [[Elwood, Victoria|Elwood]], [[Brighton, Victoria|Brighton]], [[Sandringham, Victoria|Sandringham]], [[Mentone, Victoria|Mentone]] og [[Frankston, Victoria|Frankston]]. Der er også strande i de vestlige forstæder [[Altona, Victoria|Altona]] og [[Williamstown, Victoria|Williamstown]]. De nærmeste [[Surfing|surfstrande]] ligger 85&nbsp;km sydøst for centrum ved [[Rye, Victoria|Rye]], [[Sorrento, Victoria|Sorrento]] og [[Portsea, Victoria|Portsea]].<ref name="smhbeach">{{cite web |last=Russell |first=Mark |url=http://www.smh.com.au/news/victoria/lifes-a-beach-in-melbourne/2006/01/02/1136050380503.html | title =Life's a beach in Melbourne | date=2. januar 2006 | work=[[Sydney Morning Herald]] | access-date =29. september 2008}}</ref><ref name="epabeach">{{cite web |url=http://epanote2.epa.vic.gov.au/EPA/Publications.nsf/2f1c2625731746aa4a256ce90001cbb5/d494227d97812f42ca2574330000f2c6/$FILE/1240.pdf |format=PDF |title=Beach Report 2007–08 |publisher=EPA |access-date=29. september 2008 |archive-date= 1. oktober 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20081001224523/http://epanote2.epa.vic.gov.au/EPA/Publications.nsf/2f1c2625731746aa4a256ce90001cbb5/d494227d97812f42ca2574330000f2c6/%24FILE/1240.pdf |url-status=dead }}</ref>

=== Klima ===
[[Fil:Carlton Gardens in autumn.jpg|thumb|[[Carlton Gardens, Melbourne|Carlton Gardens]] om efteråret.]]
Melbourne har et tempereret [[kystklima]] ([[Köppens klimaklassifikation]] ''Cfb'')<ref>{{cite book | last=Tapper | first=Andrew | last2=Tapper |first2=Nigel | title=The weather and climate of Australia and New Zealand |year=1996 |publisher=Oxford University Press | location=Melbourne, Australia | isbn=0-19-553393-3 |edition=1. |editor=Gray, Kathleen |page=300}}</ref><ref>{{cite book | last1=Linacre | first1=Edward | last2=Geerts | first2=Bart | title=Climates and Weather Explained | publisher=Routledge | location=London | year=1997 | page=379 |url=https://books.google.com/?id=mkZa1KLHCAQC&lpg=PA379&pg=PA379#v=onepage&q= | isbn=0-415-12519-7}}</ref> og er kendt for sit omskiftelige vejr. Det skyldes primært Melbournes placering på grænsen mellem det meget varme bagland og det kolde sydlige hav. Temperaturforskellen er mest udtalt om foråret og sommeren og kan føre til dannelsen af meget stærke [[koldfront]]er. Disse koldfronter kan forårsage storme, tordenstorme, hagl, store temperaturfald og kraftig regn.

Port Phillip er ofte, især forår og efterår, varmere en det omgivende hav og/eller fastland. Det kan forårsage en "bay effect" svarende til den "[[lake-effect snow|lake effect]]", som kendes fra koldere egne, hvor byger intensiveres inde i bugten. Relativt små men kraftige byger kan ofte berøre de samme steder (som regel de østlige forstæder) for en længere periode, mens resten af Melbourne og omgivelser forbliver uden nedbør. Alligevel får Melbourne, på grund af [[regnskygge]]n fra [[Otway Ranges]], mindre regn end gennemsnittet i Victoria. Der er dog store udsving i byen og dens nærmeste omgivelser. Den laveste årlige nedbør er 425 millimeter ved [[Little River, Victoria|Little River]] og den højeste 1.250 millimeter i den østlige udkant ved [[Gembrook, Victoria|Gembrook]]. Melbourne har 48,6 solskinsdage om året.<ref name="Bureau">{{Cite web|url = http://www.bom.gov.au/climate/averages/tables/cw_086071.shtml |title=Climate statistics for Australian locations |publisher=Bureau of Meteorology |access-date=5. april 2018 | date=20. november 2015}}</ref>

Melbourne er også udsat for isolerede byger, når kold luft krydser staten, især på en varm dag. Disse byger er ofte kraftige med hagl, vindstød og store temperaturfald, men passerer hurtigt og efterfølges af en hurtig opklaring, stille vejr og temperaturer som før bygerne. Det kan ske inden for minutter og flere gange på en dag. Det har givet Melbourne ry for at have "fire årstider på en dag".<ref name="Bureau" /> Det er en talemåde, som er en del af den lokale populærkultur og velkendt af mange besøgende til byen.<ref>{{cite web | url=http://www.melbourne.vic.gov.au/info.cfm?top=269&pg=2325 | title=Welcome to Melbourne | publisher=City of Melbourne | access-date=18. juli 2008 | archive-date= 1. juni 2012 | archive-url=https://www.webcitation.org/686L6k5Bz?url=http://www.melbourne.vic.gov.au/info.cfm?top=269 |url-status=dead }}</ref> Den laveste temperatur registreret er -2,8&nbsp;°C den 21. juli 1869.<ref name="snow">{{cite web |url=http://www.bom.gov.au/jsp/ncc/cdio/weatherData/av?p_nccObsCode=123&p_display_type=dailyDataFile&p_startYear=1869&p_c=-1481637067&p_stn_num=86071 |title=Bureau of Meteorology - Climate Data Online |access-date=6. januar 2015 }}</ref> Den højeste temperatur registreret i Melbourne er 46,4&nbsp;°C den 7. februar 2009.<ref>{{cite web|url=http://www.bom.gov.au/climate/averages/tables/cw_086071_All.shtml |title=Monthly climate statistics | publisher=Bureau of Meteorology | access-date=30. marts 2012}}</ref>

{{Infoboks vejr
 |sted            = Melbourne City

 |Jan_maks   = 45.6
 |Feb_maks   = 46.4
 |Mar_maks   = 41.7
 |Apr_maks   = 34.9
 |Maj_maks   = 28.7
 |Jun_maks   = 22.4
 |Jul_maks   = 23.3
 |Aug_maks   = 26.5
 |Sep_maks   = 31.4
 |Okt_maks   = 36.9
 |Nov_maks   = 40.9
 |Dec_maks   = 43.7
 |År_maks    = 46.4

 |Jan_målt_maks   = 25.9
 |Feb_målt_maks   = 25.8
 |Mar_målt_maks   = 23.9
 |Apr_målt_maks   = 20.3
 |Maj_målt_maks   = 16.7
 |Jun_målt_maks   = 14.1
 |Jul_målt_maks   = 13.5
 |Aug_målt_maks   = 15.0
 |Sep_målt_maks   = 17.3
 |Okt_målt_maks   = 19.7
 |Nov_målt_maks   = 22.0
 |Dec_målt_maks   = 24.2
 |År_målt_maks    = 19.9

 |Jan_målt_min    = 14.3
 |Feb_målt_min    = 14.6
 |Mar_målt_min    = 13.2
 |Apr_målt_min    = 10.8
 |Maj_målt_min    = 8.7
 |Jun_målt_min    = 6.9
 |Jul_målt_min    = 6.0
 |Aug_målt_min    = 6.7
 |Sep_målt_min    = 8.0
 |Okt_målt_min    = 9.6
 |Nov_målt_min    = 11.2
 |Dec_målt_min    = 13.0
 |År_målt_min     = 10.2

 |Jan_min   = 5.5
 |Feb_min   = 4.5
 |Mar_min   = 2.8
 |Apr_min   = 1.5
 |Maj_min   = -1.1
 |Jun_min   = -2.2
 |Jul_min   = -2.8
 |Aug_min   = -2.1
 |Sep_min   = -0.5
 |Okt_min   = 0.1
 |Nov_min   = 2.5
 |Dec_min   = 4.4
 |År_min    = -2.8

 |Jan_målt_nedbør = 46.8
 |Feb_målt_nedbør = 48.0
 |Mar_målt_nedbør = 50.1
 |Apr_målt_nedbør = 57.3
 |Maj_målt_nedbør = 55.7
 |Jun_målt_nedbør = 49.5
 |Jul_målt_nedbør = 47.5
 |Aug_målt_nedbør = 50.0
 |Sep_målt_nedbør = 58.0
 |Okt_målt_nedbør = 66.0
 |Nov_målt_nedbør = 60.3
 |Dec_målt_nedbør = 59.0
 |År_målt_nedbør  = 648.3
 |kilde           = <small>Bureau of Meteorology"<ref name="Bureau"/></small>
 |tilgået         = December 2011
}}

=== Miljø og forurening ===
Melbournes [[Luftforurening|luftkvalitet]] er generelt god og er forbedret betydeligt siden 1980'erne.<ref>{{cite web |url=http://www.epa.vic.gov.au/your-environment/air/melbournes-air-quality |title=Melbourne's air quality measure |work=epa.vic.gov.au |date=21. november 2014 |access-date=3. februar 2015 |archive-date= 3. februar 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150203060640/http://www.epa.vic.gov.au/your-environment/air/melbournes-air-quality |url-status=dead }}</ref> Som så mange andre storbyer, har Melbourne store miljømæssige udfordringer. Mange af dem skyldes de vidtstrakte forstæder og det deraf følgende behov for infrastruktur og forsyninger. Et af problemerne er vandforsyningen, som rammes af [[Tørke i Australien|tørke]], lav nedbør og høje temperaturer. Klimaforandringerne vil gøre det problem endnu større i fremtiden.<ref>{{cite web |url=http://www.melbournewater.com.au/content/water/water_storages/water_storages.asp?bhcp=1 |title=Water Storages: Water Report |publisher=Melbourne Water |date=26. juni 2009 |access-date=21. juni 2010 |archive-date=27. oktober 2009 |archive-url=https://web.archive.org/web/20091027040839/http://www.melbournewater.com.au/content/water/water_storages/water_storages.asp?bhcp=1 |url-status=dead }}</ref> Regeringen har implementeret [[Vandrestriktioner i Australien|vandrestriktioner]] og en række andre tiltag som genindvinding af vand, incitamenter til private vandtanke, gråvandssystemer og oplysningskampagner. Dertil annoncerede [[Steve Bracks|Bracks]]-regeringen i 2007, at et A$3,1&nbsp;milliarder dyrt afsaltningsanlæg skulle bygges i [[Wonthaggi desalination plant|Wonthaggi]] på Victorias sydøstkyst med en kapacitet på 150&nbsp;millarder liter vand om året.<ref>{{cite web
|url=http://www.theage.com.au/news/national/desal-plant-to-be-publicprivate-deal/2007/09/19/1189881595089.html | title=Desal plant to be public-private deal | work=Age | publisher=Fairfax | location=Melbourne | date=20. september 2007 | access-date=18. juli 2008 | first=David |last=Rood}}</ref> Ligeledes skal der bygges en rørlinje på 70&nbsp;km fra Goulburn-området i det nordlige Victoria og en rørlinje der forbinder Melbourne med [[Geelong]]. Begge projekter bliver styret af kontroversielle partnerskaber af offentlige og private selskaer. En række uafhængige rapporter hævder, at ingen af projekterne er nødvendige for at sikre vandforsyningen og at mere bæredygtige løsninger er mulige.<ref>{{cite web| url=http://www.melbournewater.com.au/content/current_projects/water_supply/seawater_desalination_plant/seawater_desalination_plant.asp| title=Water Supply: Seawater Desalination Plant| author=| publisher=Melbourne Water| access-date=18. juli 2008| archive-date=20. juli 2008| archive-url=https://web.archive.org/web/20080720225118/http://melbournewater.com.au/content/current_projects/water_supply/seawater_desalination_plant/seawater_desalination_plant.asp|url-status=dead}}</ref>

Som reaktion på den [[Global opvarmning|globale opvarmning]] vedtog [[City of Melbourne]] i 2002, at [[CO2-udledning|CO<sub>2</sub>-udledningerne]] skulle reduceres til netto nul i 2020.<ref>{{cite web |url=http://www.melbourne.vic.gov.au/info.cfm?top=218&pa=4025&pa2=1612&pg=1618 |title=Re-directing to Home Page |publisher=Melbourne Water |access-date=21. juni 2010 |archive-date=11. oktober 2010 |archive-url=https://web.archive.org/web/20101011234637/http://www.melbourne.vic.gov.au/info.cfm?top=218&pa=4025&pa2=1612&pg=1618 |url-status=dead }}</ref> Moreland City Council etablerede Zero Moreland programmet, men ikke alle [[Lokalregering (Australien)|lokalregeringer]] er fulgt efter og i 2009 vedtog [[City of Glen Eira]], at de ikke ville være CO<sub>2</sub>-neutrale.<ref>{{cite web | last=Riordan | first=Paul | url=http://caulfield-glen-eira-leader.whereilive.com.au/news/story/against-green-tide/ | title=Glen Eira against green tide | publisher=News | access-date=21. juni 2010 | archive-date= 9. oktober 2009 | archive-url=https://web.archive.org/web/20091009140903/http://caulfield-glen-eira-leader.whereilive.com.au/news/story/against-green-tide/ |url-status=dead }}</ref> Melbourne har et af de største urbane fodaftryk i verden, på grund af dens vidtstrakte forstæder med lav befolkningstæthed og stort bilforbrug med begrænset offentlig trafik uden for centrum.<ref name="Urbanfootprint">{{cite book | first1=R. | last1 = Cardew | first2 =P. | last2=Fanning | first3=J. | last3=George | title=Urban Footprints and Stormwater Management: A Council Survey | pages=16–25 | year=1998 | publisher=Australian Institute of Urban Studies}}</ref>

En stor del af vegetationen i byen er ikke-indfødte arter især af europæisk oprindelse, som i mange tilfælde er værter for [[Invasiv art|invasive arter]] og skadelige planter.<ref name="weeds">{{cite web|url=http://www.weeds.org.au/target.htm|title=Target Species for Biological Control|publisher=Australian Weeds Committee|access-date=29. september 2008|archive-date=15. oktober 2008|archive-url=https://web.archive.org/web/20081015082441/http://www.weeds.org.au/target.htm|url-status=dead}}</ref> En række dyrearter er også blevet introduceret og mange af dem er blevet en plage. Det gælder f.eks. [[hyrdestær]],<ref>{{cite web | first=Jeremy | last=Thompson |url=http://www.abc.net.au/7.30/content/2002/s595922.htm | title=Scientists declare war on Indian mynah | work=7.30 Report | date=1. juli 2002 |publisher=[[Australian Broadcasting Corporation]] | access-date= 18. juli 2008}}</ref> [[tamdue]],<ref name="Pidgeonproblem">{{cite web |url=http://www.melbourne.vic.gov.au/opm/bc/CTEE/meetings/CSCaCD_51_20040907.pdf |format=PDF |title=Update on Pigeon Management Issue |last=Bradbury |first=Garth |date=7. september 2004 |publisher=City of Melbourne |access-date=22. oktober 2008 |archive-date= 1. oktober 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20081001224521/http://www.melbourne.vic.gov.au/opm/bc/CTEE/meetings/CSCaCD_51_20040907.pdf |url-status=dead }}</ref> [[brun rotte]],<ref>{{cite web |url=http://www.heraldsun.com.au/victoria-a-rats-nest/story-fna7dq6e-1225756926897 | title=Victoria a Rat's Nest | work=Herald Sun | publisher=News | date=1. august 2009 | access-date=7. juli 2012}}</ref><ref>{{cite web |last=Benson |first=Eugene |url=http://www.mymooneevalley.com.au/news/local/news/general/rodent-rampage/1573452.aspx |title=Rodent Rampage |publisher=Fairfax |date=21. juli 2009 |access-date=21. juni 2010 |archive-date=16. oktober 2009 |archive-url=https://web.archive.org/web/20091016080054/http://www.mymooneevalley.com.au/news/local/news/general/rodent-rampage/1573452.aspx |url-status=dead }}</ref> [[gedehams]],<ref>{{cite web |url=http://www.csiro.au/resources/ps1sm.html |title=The picnickers nightmare: European wasp |publisher=CSIRO |access-date=18. juli 2008 |archive-date=19. juli 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20080719030637/http://www.csiro.au/resources/ps1sm.html |url-status=dead }}</ref> [[stær]] og [[rød ræv]].<ref>Marks, C.A. & Bloomfield, T.E. (1999) Distribution and density estimates for urban foxes (Vulpes vulpes) in Melbourne: implications for rabies control</ref> Bushlandet omkring mange af de yderligt liggende forstæder, især mod [[Yarra Valley]] og bakkerne mod nordøst og øst, har i lang tid ikke været nedbrændt. De har derfor ikke undergået den naturlige regenerering og mangler underskov. Department of Sustainability and Environment (Afdelingen for Bæredygtighed og Miljø) addresserer til dels dette problem ved regelmæssig at brænde bushland af.<ref name="environ">{{cite web|url=http://www.environment.gov.au/biodiversity/publications/series/paper8/paper9.html|title=Fire and Biodiversity: The Effects and Effectiveness of Fire Management|publisher=Australian Government&nbsp;— Department of environment|access-date=29. september 2008|archive-date= 2. august 2008|archive-url=https://web.archive.org/web/20080802050752/http://www.environment.gov.au/biodiversity/publications/series/paper8/paper9.html|url-status=dead}}</ref><ref name="stateoffire">{{cite book | last1=Murray | first1=Robert | first2=Kate | last2= White | first3=P. | last3=Kock | title=State of Fire: A History of Volunteer Firefighting and the Country Fire Authority in Victoria | publisher = Hargreen |year=1995|pages=339 pages|isbn=0-949905-63-1}}</ref> Flere [[nationalpark]]er ligger rundt om Melbourne, heriblandt [[Mornington Peninsula National Park]], [[Port Phillip Heads Marine National Park]] og [[Point Nepean, Victoria|Point Nepean National Park]] mod sydøst, [[Organ Pipes National Park]] mod nord og [[Dandenong Ranges National Park]] mod øst. Der er også flere statsparker lige udenfor Melbourne.<ref name="parkweb">{{cite web|url=http://www.parkweb.vic.gov.au/1aboutus.cfm|title=About Parks Victoria|publisher=parkweb.vic.gov.au|access-date=29. september 2008|archive-date=25. juli 2008|archive-url=https://web.archive.org/web/20080725040209/http://www.parkweb.vic.gov.au/1aboutus.cfm|url-status=dead}}</ref><ref>Wild Places of Greater Melbourne. R Taylor, 9780957747104, CSIRO Publishing, January 1999, 224pp, PB</ref> De ansvarlige myndigheder, som regulerer forureningen er [[Environment Protection Authority Victoria|EPA Victoria]] og flere lokalregeringer. Luftkvaliteten, efter verdensstandard, er klassificeret som god. Sommer og efterår er de tider på året, hvor luftforureningen er værst.<ref name="Age3" /><ref>{{cite web |url=http://www.dar.csiro.au/information/urbanpollution.html |title=Urban and regional air pollution |author=CSIRO: Marine and atmospheric research |publisher=CSIRO |access-date=18. juli 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20080223170558/http://www.dar.csiro.au/information/urbanpollution.html |archive-date=23. februar 2008 |url-status=live }}</ref>

Et nyere miljøproblem i Melbourne var et statsprojekt, der skulle grave en dybere sejlrende gennem Port Phillip Bay. Det var meget kontroversielt og blev underkastet strenge reguleringer, da mange frygtede at strande og dyrelivet ville blive ramt af tungmetaller og andre industrisedimenter, som ville blive hvirvlet op under gravearbejdet.<ref name="epabeach" /><ref>{{cite web |url=http://www.abc.net.au/news/stories/2008/02/05/2155149.htm |title=Garrett approves Port Phillip Bay dredging |work=ABC News |date=5. februar 2008 |publisher=Australian Broadcasting Corporation |access-date=18. juli 2008 }}</ref> Et andet forureningsproblem i Melbourne er høje niveauer af [[Escherichia coli|''E. coli'']] bakterier i [[Yarra River]] og dens bifloder på grund af septiktanke.<ref>{{cite news |url=http://www.news.com.au/heraldsun/story/0,21985,23784623-2862,00.html |title=E coli running riot in Yarra River |date=31. maj 2008 |work=Herald Sun |location=Australia |publisher=News |access-date=18. juli 2008 |first=Ashley |last=Gardiner |archive-date= 3. december 2012 |archive-url=https://archive.today/20121203034454/http://www.heraldsun.com.au/news/victoria/bugs-running-riot-in-yarra-river/story-e6frf7kx-1111116492995 |url-status=dead }}</ref> Flere programmer er startet for at reducere forureningen af strande og floder.<ref name="epabeach" /><ref name="litter1">{{cite web|url=http://www.litter.vic.gov.au/resources/documents/Victoria%27s_Litter_Strategy_Sep95.pdf|format=PDF|title=Victoria's Litter reduction Strategy|publisher=State Government of Victoria|access-date=29. september 2008|archive-date= 1. oktober 2008|archive-url=https://web.archive.org/web/20081001224524/http://www.litter.vic.gov.au/resources/documents/Victoria%27s_Litter_Strategy_Sep95.pdf|url-status=dead}}</ref> I februar 2010 startede ''[[The Transition Decade]]'', som er et initiativ, der skal transformere samfundet og økonomien, så det bliver bæredygtigt.<ref>{{cite web |url=http://beyondzeroemissions.org/transition-decade-launch-ten-year-transition-safe-climate-and-sustainable-future |title=Transition decade launch |publisher=Beyond Zero Emissions |date=19. januar 2010 |access-date=21. juni 2010 |archive-date=12. februar 2010 |archive-url=https://web.archive.org/web/20100212131005/http://beyondzeroemissions.org/transition-decade-launch-ten-year-transition-safe-climate-and-sustainable-future |url-status=dead }}</ref>

== Byens struktur ==
[[Fil:Flying over Melbourne 2.jpg|thumb|Luftfoto af centrum (CBD) med omgivende forstæder]]
[[Fil:Albert park aerial.jpg|thumb|Luftfoto af [[Albert Park and Lake|Albert Park]]]]
[[Hoddle Grid]] (1.600 m gange 800 m) er hjertet af Melbournes forretningscentrum (central business district eller CBD), som mod syd støder op til Yarra River. Nye kontorbyggerier og offentlige byggerier i nabodistrikterne [[Southbank, Victoria|Southbank]] og [[Melbourne Docklands|Docklands]] har gjort dele af disse til en del af CBD. Centrum er kendt for sine historiske stræder og [[arkade]]r (især [[Block Arcade, Melbourne|Block Place]] og [[Royal Arcade, Melbourne|Royal Arcade]]), som har et stort udvalg af butikker og cafeer<ref>{{cite news |url=http://www.theage.com.au/news/Opinion/Melbournes-love-affair-with-lanes/2004/12/31/1104344983928.html | title=Melbourne's love affair with lanes |newspaper=The Age |location=Australia | date=<!-- 10 August  -->10. august 2005 | first=Suzy |last = Freeman-Greene | access-date=18. juli 2008}}</ref> og er et biprodukt af byens layout.<ref><!-- cite book--> Essential but unplanned : the story of Melbourne's lanes. Weston Bate. City of Melbourne : State Library of Victoria, 1994</ref> Centrum er en del af lokalregeringsområdet [[City of Melbourne]].

Melbournes CBD har i sammenligning med andre australske byer få højdebegrænsninger og har fem af Australiens seks højeste bygninger. Den højeste er [[Eureka Tower]] i Southbank. Den har et observationsdæk nær toppen, hvor man kan se ud over hele byen.<ref name="Eureka1">{{cite web |url=http://www.eurekatower.com.au/main.cfm |title=Eureka Tower |publisher=Eureka Tower Official |access-date=29. september 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20080718162147/http://www.eurekatower.com.au/main.cfm |archive-date=18. juli 2008 |url-status=dead }}</ref> Rialto tower er byens næsthøjeste og den højeste i den gamle del af CBD. Bygningens observationsdæk har været lukket siden 2009.<ref>{{cite news|first=Marika|last=Dobbin|url=http://www.theage.com.au/travel/travel-news/end-in-view-for-rialtos-top-deck-20091007-gn8m.html|title=End in view for Rialto's top deck|newspaper=The Age|location=Melbourne|date=8. oktober 2009|access-date=8. februar 2010|archive-date=14. december 2009|archive-url=https://web.archive.org/web/20091214234018/http://www.theage.com.au/travel/travel-news/end-in-view-for-rialtos-top-deck-20091007-gn8m.html|url-status=dead}}</ref>

CBD og de omgivende bydele indeholder mange vigtige historiske bygninger som [[Royal Exhibition Building]], [[Melbourne Town Hall]] og [[Parliament House, Melbourne|Parliament House]].<ref name="Walking Melbourne">{{cite web|url=http://www.walkingmelbourne.com/|title=Walking Melbourne, Heritage, Architecture, Skyscraper and Buildings Database |publisher=Walking Melbourne |access-date=28. september 2008}}</ref><ref name="MTG">{{cite web|url=http://www.melbourneaustralia.org/arts-architecture.html|title=Melbourne Architecture|publisher=Melbourne Travel Guide|access-date=28. september 2008|archive-date=15. september 2008|archive-url=https://web.archive.org/web/20080915024055/http://www.melbourneaustralia.org/arts-architecture.html|url-status=dead}}</ref> Selvom CBD kaldes centrum, er det langt fra det demografiske centrum. Da forstæderne især strækker sig mod sydøst, er det geografiske centrum [[Glen Iris, Victoria|Glen Iris]].<ref>{{cite news |url=http://www.theage.com.au/articles/2002/08/04/1028157880515.html |title=Glen Iris still the heart of city's sprawl |newspaper=The Age | location=Melbourne |date=5. august 2002 |access-date=18. juli 2008}}</ref>

Melbourne er en typisk australsk storby i den forstand, at den fra starten af det 20. århundrede er vokset med den opfattelse, at hver familie skal have 'en kvart tønde land med hus og have', ofte kaldet den australske drøm. Dette, sammen med privatbilismen efter 1945, har ført til den bil-centrerede forstadsstruktur, som i dag findes i de midtliggende og yderste forstæder. Store dele af Melbourne metropolen er således karakteriseret ved lav befolkningstæthed, medens den indre by har en middel befolkningstæthed. Centrum, Docklands, St. Kilda Road og Southbank har en høj befolkningstæthed.

Det udstrakte område, som Melbourne dækker, er formelt opdelt i hundredvis af forstæder (for addressering) og administreret af [[Lokalregering (Australien)|lokalregeringer]].<ref name="vicnet">{{cite web|url=http://www.vicnet.net.au/government/localgovt/|title=Vicnet Directory&nbsp;— Local Government|publisher=Vicnet|access-date=29. september 2008|archive-date=28. september 2008|archive-url=https://web.archive.org/web/20080928014734/http://www.vicnet.net.au/government/localgovt/|url-status=dead}}</ref> 31 af disse ligger i metropolområdet.<ref>{{cite web |url=http://www.liveinvictoria.vic.gov.au/living-in-victoria/melbourne-and-regional-victoria/melbourne |title=Metropolitan Melbourne – Live in Victoria |publisher=Liveinvictoria.vic.gov.au |date=12. august 2009 |access-date=21. juni 2010 |archive-date=24. januar 2010 |archive-url=https://web.archive.org/web/20100124155435/http://www.liveinvictoria.vic.gov.au/living-in-victoria/melbourne-and-regional-victoria/melbourne |url-status=dead }}</ref>

Melbourne kaldes ofte Australiens haveby og staten Victoria var engang kendt som ''garden state (havestaten)''.<ref name="Age3">{{cite news |url=http://www.theage.com.au/articles/2008/03/10/1205125821732.html |title=Victoria: the garden state or greenhouse capital? |newspaper=The Age| location=Melbourne  |access-date=29. september 2008| date=11. marts 2008 |first1=Clay |last1=Lucas |first2=Royce |last2=Millar}}</ref><ref name="wilmap">{{cite web|url=http://www.wilmap.com.au/vic.html|title=Victoria|publisher=wilmap.com.au|access-date=29. september 2008}}</ref><ref name="goway">{{cite web|url=http://www.goway.com/downunder/australia/victoria/|title=Victoria Australia, aka "The Garden State"|publisher=goway.com|access-date=29. september 2008}}</ref> Der er da også et væld af parker og haver i Melbourne.<ref name="COM">{{cite web|url=http://www.melbourne.vic.gov.au/info.cfm?top=25&pg=617|title=City of Melbourne&nbsp;— Parks and Gardens|publisher=City of Melbourne|access-date=28. september 2008|archive-date=30. august 2004|archive-url=https://web.archive.org/web/20040830151740/http://www.melbourne.vic.gov.au/info.cfm?top=25&pg=617|url-status=dead}}</ref> Mange af dem ligger tæt på CBD med mange almindelige og sjældne plantearter, anlagte udsigter, gangstier og avenuer med alleer. Melbournes parker regnes ofte for at være de bedste byparker i Australien.<ref>{{cite web|url=http://www.weekendnotes.com/melbournes-best-gardens/|title=Melbourne's Best Gardens|work=weekendnotes.com|access-date=20. februar 2015}}</ref> Der er også mange parker i forstæderne, som eksempelvis i lokalregeringsområderne [[City of Stonnington|Stonnington]], [[City of Boroondara|Boroondara]] og [[City of Port Phillip|Port Phillip]], sydøst for CBD.

== Kultur ==
[[Fil:Melbourne laneway.jpg|thumb|left|Den indre by har et udstrakt netværk af livlige stræder og arkader. (På billedet: [[Centre Place, Melbourne|Centre Place]]).]]
Melbourne er et internationalt kulturcentrum med tilbud inden for store events og festivaler, drama, musicals, comedy, musik, kunst, arkitektur, litteratur, film og fjernsyn. Klimaet, beliggenheden ved havet og nattelivet gør den til en af de mest spændende destinationer i Australien. Den har tre gange fået en topplacering på ''[[The Economist Intelligence Unit]]s'' liste [[World's most liveable cities#World's Most Liveable Cities|world's most liveable cities]] (verdens bedste byer at leve i) blandt andet på grund af de mange kulturelle tilbud.<ref>{{cite news |url=http://edition.cnn.com/2015/08/17/travel/most-liveable-city-2015/ |title = World's most livable city in 2015 is... |work=CNN |location=International |date=18. august 2015 | access-date=18. august 2015}}</ref> Byen har en række årligt tilbagevende begivenheder og festivaler som Australiens største byfest—[[Moomba]], [[Melbourne International Arts Festival]], [[Melbourne International Film Festival]], [[Melbourne International Comedy Festival]] og [[Melbourne Fringe Festival]]. Byens kultur er et væsentligt trækplaster for turister. 2,2 millioner internationale gæster og 5,2 millioner indenlandske besøgte byen i året op til juni 2015.<ref>{{cite web|title=International visitation|url=http://www.tourism.vic.gov.au/research/international-research/international-visitation.html|website=Tourism Victoria Corporate Website|publisher=State Government of Victoria, Australia|access-date=21. august 2014|date=marts 2014}}</ref>

[[Fil:State Library of Victoria - right side.jpg|thumb|[[State Library of Victoria]]]]
Melbournes rige og spændende litteraturhistorie blev anerkendt i 2008, da den som den anden by kom på [[UNESCO]]s liste over [[Litteraturby]]er. [[State Library of Victoria]] er en af Australiens ældste kulturinstitutioner og et af mange biblioteker i byen. Melbourne har også Australiens største udvalg af boghandler såvel som landets største forlagssektor.<ref name="CityofLiterature">{{cite web |url=http://www.cityofliterature.com/cities-of-literature/cities-of-literature/melbourne/ |title=Cities of Lierature |work=cityofliterature.com |access-date=20. februar 2015 |archive-date=18. februar 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150218080101/http://www.cityofliterature.com/cities-of-literature/cities-of-literature/melbourne/ |url-status=dead }}</ref> Byen har flere forfatterfestivaler, hvoraf den vigtigste er [[Melbourne Writers Festival]]. Flere store litteraturpriser gives til lokale forfattere, heriblandt [[Melbourne Prize for Literature]] og [[Victorian Premier's Literary Awards]]. Romaner som [[Fergus Hume]]'s ''[[The Mystery of a Hansom Cab]]'', [[Helen Garner]]'s [[Monkey Grip (novel)|''Monkey Grip'']] <nowiki/>og [[Christos Tsiolkas]]' ''[[The Slap]]'' foregår i Melbourne. [[Thomas Browne]], [[C. J. Dennis]], [[Germaine Greer]] og [[Peter Carey (novelist)|Peter Carey]] er nogle af de mest kendt forfattere fra Melbourne.

[[National Gallery of Victoria]], der blev grundlagt i 1861, er Australiens ældste kunstmuseum. [[Heidelberg School]], også kendt som [[australsk impressionisme]], voksede frem i Melbournes landlige forstæder i 1880'erne. Byen er også hjemsted for [[Australian Centre for Contemporary Art]]. Melbourne regnes for at være en af verdens centre for [[street art]]<ref>Allen, Jessica. [http://uk.ibtimes.com/contents/20100604/worldbest-cities-viewing-street-art.htm The World’s Best Cities for Viewing Street Art] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110722185455/http://uk.ibtimes.com/contents/20100604/worldbest-cities-viewing-street-art.htm |date=22. juli 2011 }}, International Business Times (2010). Retrieved 16 October 2010.{{Dead link|date=januar 2014}}</ref>. ''[[Lonely Planet]]s'' læsere har kåret byens stræder og street art til Australiens største attraktion indenfor populærkultur.<ref name="Graff">Topsfield, Jewel. [http://www.theage.com.au/articles/2008/10/01/1222651140951.html Brumby slams Tourism Victoria over graffiti promotion], ''The Age'' (2008). Retrieved 16 October 2010.</ref>

[[Fil:Melbourne Princess Theatre Feb 2013.jpg|thumb|left|[[Princess Theatre, Melbourne|Princess Theatre]]]]
[[Australian Ballet Company|Australian Ballet]] hører hjemme i Melbourne og det samme gælder for [[Melbourne Symphony Orchestra]] og [[Melbourne Theatre Company]] (MTC). Melbourne er det andet hjemsted for [[Opera Australia]] efter den blev slået sammen med [[Victoria State Opera]] i 1996. [[Victorian Opera (Melbourne)|Victorian Opera]] åbnede i 2006 og optræder forskellige steder i Melbourne. Blandt vigtige teatre og scener er [[The Arts Centre (Melbourne)|Victorian Arts Centre]] (som omfatter [[State Theatre (Melbourne)|State Theatre]], [[Hamer Hall, Melbourne|Hamer Hall]], Playhouse og Fairfax Studio), [[Melbourne Recital Centre]], [[Southbank Theatre]] (åbnede i 2009 med scenerne Sumner og Lawler og er hjemsted for MTC),<ref>{{cite web|title=Southbank Theatre|url=http://www.mtc.com.au/your-visit/southbank-theatre/|website=Melbourne Theatre Company|publisher=Melbourne Theatre Company|access-date=9. november 2014|date=2014}}</ref> [[Sidney Myer Music Bowl]], [[Princess Theatre, Melbourne|Princess Theatre]], [[Regent Theatre, Melbourne|Regent Theatre]], [[Forum Theatre]], [[Palace Theatre, Melbourne|Palace Theatre]], [[Comedy Theatre, Melbourne|Comedy Theatre]], [[Athenaeum, Melbourne|Athenaeum Theatre]], [[Her Majesty's Theatre, Melbourne|Her Majesty's Theatre]], [[Capitol Theatre, Melbourne|Capitol Theatre]], [[Palais Theatre]] og [[Australian Centre for Contemporary Art]].

Verdens første [[spillefilm]], ''[[The Story of the Kelly Gang]]'', blev optaget i Melbourne i 1906.<ref name="Bushranger1">{{Cite web |url=http://archive.sensesofcinema.com/contents/01/18/oz_western.html |title=More Australian than Aristotelian: The Australian Bushranger Film, 1904–1914. By William Routt |access-date=21. november 2015 |archive-date=24. december 2010 |archive-url=https://web.archive.org/web/20101224214514/http://archive.sensesofcinema.com/contents/01/18/oz_western.html |url-status=dead }}</ref> Melbournes filmfolk fortsatte med at producere [[bushranger]] film indtil de victorianske politikere forbød dem i 1912, da de mente, filmene forherligede kriminalitet. Forbuddet var indledningen til en nedtur for den indtil da produktive filmindustri.<ref name="Bushranger1"/> En enkelt notabel film, ''[[On the Beach (1959 film)|On the Beach]]'', blev produceret og optaget i Melbourne i 1959. I 1970'erne begyndte en ny tid for australsk film med nye retninger som [[Australian New Wave]] og afstikkeren [[Ozploitation]] med Melbourne-produktioner som ''[[Stork (film)|Stork]]'' og ''[[Alvin Purple]]''. Filmene ''[[Picnic at Hanging Rock (film)|Picnic at Hanging Rock]]'' og ''[[Mad Max]]'', der blev optaget i og omkring Melbourne, blev verdenskendte. I 2004 blev Melbournes største film og TV studiokompleks, [[Docklands, Victoria#Docklands Studios Melbourne|Docklands Studios Melbourne]], opført. Det har siden været brugt til mange indenlandske produktioner og internationale spillefilm.<ref>[http://www.dsmelbourne.com/index.php?option=com_content&task=view&id=18&Itemid=32 Docklands Studios Melbourne Credits]</ref> Australiens største filmproduktionsselskab [[Village Roadshow Pictures]] ligger i Melbourne. Berømte skuespillere fra Melbourne omfatter [[Cate Blanchett]], [[Rachel Griffiths]], [[Guy Pearce]], [[Geoffrey Rush]] og [[Eric Bana]].

Melbourne har mindst 460 musikspillesteder (2013) og musikindustrien bidrager med 1 milliard AUD om året til Victorias økonomi.<ref>{{cite news|title=Melbourne confirmed as live music capital|url=http://www.abc.net.au/news/2013-03-25/melbourne-confirmed-as-live-music-capital/4592234|access-date=28. september 2013|newspaper=ABC News|date=25. marts 2013}}</ref><ref>{{cite web|title=Melbourne Claims Live Music Capital Of Australia Title|url=http://www.noise11.com/news/melbourne-claims-live-music-capital-of-australia-title-20130321|work=Noise11|publisher=Noise11|access-date=28. september 2013|author=Paul Cashmere|date=21. marts 2013}}</ref> Kendte grupper som er kommet frem på musikscenen i Melbourne omfatter [[Nick Cave and the Bad Seeds]], [[Crowded House]], [[TISM]], [[The Living End]], [[Augie March]], [[Men at Work]] og [[The Temper Trap]]. Melbourne er blevet udnævnt til en top musikby af [[International Federation of the Phonographic Industry|IFPI.com]] i et white paper udgivet sammen med [[Music Canada]].

== Arkitektur ==
[[Fil:Melbourne Collins Street Architecture.jpg|thumb|left|Moderne skyskrabere er trukket tilbage fra gaden - her [[Collins Street, Melbourne|Collins Street]] - for at bevare de gamle victorianske bygninger.]]
Byen er anerkendt for sin blanding af moderne arkitektur med de mange bygninger fra det 19. og tidlige 20. århundrede.<ref>Peter Fischer and Susan Marsden, ''Vintage Melbourne: beautiful buildings from Melbourne city centre'', East Street Publications, Bowden South Australia 2007</ref> En af de historiske, arkitektonisk bemærkelsesværdige bygninger er [[Royal Exhibition Building]], som er på [[UNESCOs Verdensarvsliste]]. Den blev bygget på to år op til [[Melbourne International Exhibition (1880)|Melbourne International Exhibition]] i 1880. Andre interessante bygninger er A.C. Goode House, en [[Nygotik|nygotisk]] bygning på Collins Street tegnet af Wright, Reed & Beaver (1891), [[William Pitt (architect)|William Pitt]]'s Old Stock Exchange (1888) i venetiansk gotisk stil, [[William Wardell]]s Gothic Bank (1883) med noget af Melbournes fineste interiør, det ufærdige [[Parliament House, Melbourne|Parliament House]], [[St Paul's Cathedral, Melbourne|St Paul's Cathedral]] (1891) og [[Flinders Street Station]] (1909), som var verdens travleste jernbanestation midt i 1920'erne.<ref name="nla.gov.au">[http://www.nla.gov.au/pict/list/vicgovrail.html Melbourne and scenes in Victoria 1925–1926 from Victorian Government Railways] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080112112012/http://www.nla.gov.au/pict/list/vicgovrail.html |date=12. januar 2008 }} From the National Library of Australia</ref>

[[Fil:Southbank skyline in May 2022.png|thumb|[[Eureka Tower]] og Australia 108, Melbournes højeste bygninger, afbilledet ved Southbank]]
I centrum ligger også [[Shrine of Remembrance]], som blev bygget til minde for mænd og kvinder fra Victoria, som gjorde tjeneste i [[1. verdenskrig]] og nu er et mindesmærke for alle australiere, som har tjent i krig. Den nu nedrevne [[APA Building|APA Australian Building]] (1889) i [[Queen Anne stil]] var verdens 3. højeste bygning, da den blev færdig<ref name="WalkingMelbourne">{{cite web|title=Walking Melbourne|url=http://www.walkingmelbourne.com/building3_apa-building-the-australian-building.html|access-date=9. januar 2012}}</ref> og siges at have foregrebet skyskraberracet mellem [[New York City]] og [[Chicago]].<ref name="Walking Melbourne"/>

I 2012 havde byen 594 højhuse plus 8 under opførelse, 71 planlagt og 39 på tegnebordet.<ref>{{cite web |url=http://www.emporis.com/city/melbourne-australia |title=Emporis Skyline Ranking |publisher= Emporis Corporation. All rights reserved |access-date=2. december 2012}}</ref> Det er det næsthøjeste i Australien efter [[Sydney]]. CBD domineres af moderne kontorbygninger som [[Rialto Towers]] (1986), der er bygget på stedet for flere store klassiske victorianske bygninger. To af disse findes i dag: Rialto Building (1889) tegnet af [[William Pitt (architect)|William Pitt]] og Winfield Building (1890) tegnet af Charles D'Ebro og Richard Speight. En anden markant bygning er [[Eureka Tower]] (2006), som er verdens 13. højeste bolighus (januar 2014).<ref name=TallestRes>{{cite web |url=http://www.skyscrapercenter.com/List/tallest-residential-100-buildings |title=100 Tallest Residential Buildings in the World |work=Council on Tall Buildings and Urban Habitat |access-date=3. maj 2012 |archive-date=10. december 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20121210210241/http://skyscrapercenter.com/List/tallest-residential-100-buildings |url-status=dead }}</ref>

Boligarkitekturen domineres ikke af en enkelt stil, men er en blanding af villaer, byhuse, boligejendomme og boligblokke. Uden for den indre by er fritliggende boliger med relativt store haver det mest almindelige. Victorianske terrassehuse, byhuse og historiske villaer i italiensk stil, Tudor revival og ny-georgianisk stil er alle almindelige i kvarterer som [[Toorak, Victoria|Toorak]].

== Sport ==
[[Fil:Rafael Nadal Vs Philipp Kohlschreiber (4309085696).jpg|thumb|Melbourne er vært for [[Australian Open]], en af fire årlige [[Grand Slam (tennis)|Grand Slam]] tennisturneringer.]]
Melbourne afholdt [[Sommer-OL 1956|Sommer-OL i 1956]] (de første olympiske lege uden for Europa og USA)<ref>{{cite web|url=http://www.athletesedge.info/og_1956.php|title=1956 Melbourne|publisher=athletesedge.info|access-date=2. maj 2013|archive-date= 2. november 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20131102071309/http://www.athletesedge.info/og_1956.php|url-status=dead}}</ref> og [[Commonwealth Games]] i 2006. Byen er årligt vært for tre store sportsbegivenheder: [[Australian Open]] (en af fire [[Grand Slam (tennis)|Grand Slam]] tennisturneringer), [[Melbourne Cup]] (hestevæddeløb) og [[Australian Grand Prix]] ([[Formel 1]]). Golfturneringen [[Australian Masters]] er blevet afholdt i Melbourne hvert år siden 1979. Melbourne blev udnævnt til "World's Ultimate Sports City" i 2006, 2008 og 2010.<ref>{{cite web |url=http://www.heraldsun.com.au/news/victoria/melbourne-victorious-again/story-e6frf7kx-1111115938328| title = Melbourne victorious again | work = Herald Sun| date = 1. april 2008 | publisher = News | access-date=18. juli 2008}}</ref> I byen ligger også [[National Sports Museum]], som indtil 2003 lå udenfor medlemspavilionen på Melbourne Cricket Ground. Det genåbnede i 2008 i Olympic Stand.<ref>{{cite web |url=http://www.theage.com.au/news/sport/australian-sports-museum-opens-at-mcg/2008/03/05/1204402550094.html | title = Australian sports museum opens at MCG|date=5. marts 2008 | first = Geoff | last = Strong | work= Age | publisher = Fairfax | location = Melbourne | access-date=18. juli 2008}}</ref>

[[Fil:Tom wills statue.jpg|thumb|Statue på [[Melbourne Cricket Ground]] af [[Tom Wills]], der dømmer en fodboldkamp i 1858 mellem Scotch College og Melbourne Grammar School. De første australsk fodboldkampe blev spillet i parkområderne ved siden af.]]
[[Australsk fodbold|Austrask fodbold]] og [[cricket]] er de mest populære sportsgrene i Melbourne. Byen regnes for at være det åndelige hjemsted for begge sportsgrene i Australien. Den første officiell [[test cricket]]-kamp blev spillet på [[Melbourne Cricket Ground]] i marts 1877. Australsk fodbolds oprindelse kan spores tilbage til kampe, der blev spillet ved siden af MCG i 1858. [[Australian Football League]] (AFL) har hovedkvarter i [[Docklands Stadium]]. Ni af ligaens hold hører hjemme i Melbourne metropol: [[Carlton Football Club|Carlton]], [[Collingwood Football Club|Collingwood]], [[Essendon Football Club|Essendon]], [[Hawthorn Football Club|Hawthorn]], [[Melbourne Football Club|Melbourne]], [[North Melbourne Football Club|North Melbourne]], [[Richmond Football Club|Richmond]], [[St Kilda Football Club|St Kilda]] og [[Western Bulldogs]]. Op til fem AFL kampe spilles hver uge i Melbourne med et gennemsnit på 40.000 tilskuere pr kamp.<ref name="AFL12321312">{{cite web |url=http://www.theaustralian.news.com.au/story/0,25197,24109399-12270,00.html |title=AFL blueprint for third stadium |last=Smith |first=Patrick |date=1. august 2008 |work=Australian |publisher=News |access-date=22. oktober 2008 |archive-date= 9. august 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20080809210411/http://www.theaustralian.news.com.au/story/0,25197,24109399-12270,00.html |url-status=dead }}</ref> Derudover er byen hvert år vært for [[AFL Grand Final]].

Byen har mange klubber i de store nationale sportsturneringer. Cricketklubberne [[Melbourne Stars]], [[Melbourne Renegades]] og [[Victorian Bushrangers]] spiller i [[Big Bash League]] og andre indenlandske turneringer. Fodboldklubberne [[Melbourne Victory FC|Melbourne Victory]] og [[Melbourne City FC]] (indtil juni 2014 kendt som Melbourne Heart) spiller i [[A-League]]. Begge klubber spiller deres hjemmekampe i [[AAMI Park]]. Victory spiller dog også kampe på [[Docklands Stadium|Marvel Stadium]]. [[Rugby league]] klubben [[Melbourne Storm]]<ref>{{cite web | url = http://www.melbournestorm.com.au/default.asp?sec=7&ssec=5 | title = Melbourne Storm: The Beginning | publisher = Melbourne Storm | access-date = 18. juli 2008 | archive-url = https://web.archive.org/web/20080714043434/http://www.melbournestorm.com.au/default.asp?sec=7&ssec=5 | archive-date = 14. juli 2008 |url-status=dead }}</ref> spiller i [[National Rugby League|NRL]] og [[rugby union]] klubberne [[Melbourne Rebels]] og [[Melbourne Rising]] spiller i henholdsvis [[Super Rugby]] og [[National Rugby Championship]]. [[Netbold|Netbold-klubben]] [[Melbourne Vixens]] spiller i [[ANZ Championship]]; basketballklubben [[Melbourne United]] spiller i [[National Basketball League (Australia)|NBL]] og [[Bulleen Boomers]] og [[Dandenong Rangers]] i [[Women's National Basketball League|WNBL]]. Ishockeyholdene [[Melbourne Ice]] og [[Melbourne Mustangs]] spiller i [[Australian Ice Hockey League]] og baseballklubben [[Melbourne Aces]] spiller i [[Australian Baseball League]]. [[Roning]] er også en del af Melbournes sportsidentitet med en række klubber ved Yarra River, som har fostret mange australske OL-deltager. Byen afholdt tidligere Australiens største langdistance svømmekonkurrence [[Race to Prince's Bridge]] i Yarra River.

I november 2008 blev det annonceret, at [[Victorian Major Events Company]] havde meddelt [[Australian Olympic Committee|Australiens Olympiske Komite]], at Melbourne overvejede at byde på Sommer-OL i 2024 eller 2028.<ref>{{cite web | last = Reilly | first = Tom | title = City looks to make fresh tilt at Olympics | work = Age  | publisher = Fairfax | location = Melbourne | date = 18. januar 2009 |url=http://www.theage.com.au/national/city-looks-to-make-fresh-tilt-at-olympics-20090117-7jlw.html?page=-1 | access-date =19. april 2010}}</ref>

Siden [[1996]] har der været afholdt et [[Formel 1]] Grand Prix på [[Melbourne Grand Prix Circuit]], rundt om søen i [[Albert Park]], fem kilometer syd for centrum af byen.

== Økonomi ==
[[Fil:Crown Casino Complex & Melbourne Exhibition Building.jpg|thumb|left|Melbournes underholdnings- og konferenceområde (Crown Casino og Convention Centre) bidrager betydeligt til Victorias økonomi (2&nbsp;enholdsvis 3 milliarder AUD årligt).<ref>{{cite web|url=http://www.businessday.com.au/business/crown-records-profit-growth-up-130-20100826-13st5.html |title=Crown casino records profit growth, up 130% |publisher=Businessday.com.au |date= |access-date=10. juni 2012}}</ref>]]
Melbourne har en meget alsidig økonomi med sine styrker inden for finans, industri, forskning, IT, uddannelse, logistik, transport og turisme. Mange af Australiens største selskaber har deres hovedsæde i Melbourne. Det gælder fem af de ti største i landet (baseret på indtægter) og fire af seks største (baseret på markedsværdi)<ref>{{Cite web |url=http://www.brw.com.au/lists/detail/?listId=5 |title=BRW 1000 |access-date=21. november 2015 |archive-date=20. august 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070820024828/http://www.brw.com.au/lists/detail/?listId=5 |url-status=dead }}</ref> ([[Australia and New Zealand Banking Group|ANZ]], [[BHP Billiton]] (verdens største mineselskab), [[National Australia Bank]] og [[Telstra]]). [[Business Council of Australia]] og [[Australian Council of Trade Unions]] har også deres hovedsæde i Melbourne. I Melbournes forstæder ligger også hovedsæderne for [[Wesfarmers]] selskaberne [[Coles Supermarkets|Coles]] (inklusive [[Liquorland]]), [[Bunnings]], [[Target Corporation|Target]], [[Kmart]] og [[Officeworks]]. Byen har også Australiens største og travleste havn, som håndterer varer for mere 75 milliarder AUD hvert år og 39% af landets containerhandel.<ref name="goway"/><ref name="pom">{{cite web|url=http://www.bernama.com.my/bernama/v3/news.php?id=267171|title=Port Of Melbourne Sets Shipping Record|date=13. juni 2007|work=Malaysian National News Agency|publisher=www.bernama.com.my|access-date=18. juli 2008|archive-date=29. marts 2012|archive-url=https://www.webcitation.org/66WHH60Mp?url=http://www.bernama.com/|url-status=dead}}</ref><ref>{{cite news |url=http://www.theage.com.au/news/National/Growth-of-Australias-largest-port-essential/2004/12/17/1102787275601.html |title=Growth of Australia's largest port essential |newspaper=The Age | location=Melbourne |date=18. december 2004 |access-date=18. juli 2008}}</ref> [[Melbourne Airport]] betjener både nationale og internationale gæster og er Australiens næststørste lufthavn.

Melbourne er også et vigtig finansielt center. To af de fire store banker, [[National Australia Bank|NAB]] og [[Australia and New Zealand Banking Group|ANZ]], har hovedsæde i Melbourne. Byen har fundet en niche, som Australiens førende inden for [[Superannuation in Australia|superannuation]] (pensionsmidler) og styrer 40 % af de totale fondsmidler og 65 % af [[Industry superannuation|industry super-funds]] inklusive den 109 milliarder AUD statsejede [[Future Fund]]. Byen blev rangeret som nr. 41 på en liste over de 50 vigtigste byer inden for finans i en undersøgelse foretaget af MasterCard Worldwide Centers of Commerce Index (2008),<ref>{{cite web |url=http://www.mastercard.com/us/company/en/insights/pdfs/2008/MCWW_WCoC-Report_2008.pdf |title=MW-IndexRpt-CoComm FA.indd |format=PDF |access-date=10. oktober 2008}}</ref> kun efter Sydney (nr. 12) i Australien. Melbourne er Australiens næststørste industricentrum.<ref>{{cite web|author=Matt Wade |url=http://www.smh.com.au/national/sydney-takes-manufacturing-capital-crown-from-melbourne-20140207-327c3.html |title=Sydney takes manufacturing capital crown from Melbourne |publisher=[[The Sydney Morning Herald]] |date=8. februar 2014 |access-date=30. marts 2014}}</ref> En række store udenlandske industriforetagender har deres australske hovedsæde i Melbourne. Det gælder [[Boeing]], lastvognsproducenterne [[Kenworth]] og [[Iveco]], [[Cadbury]], [[Bombardier Transportation]] og [[Jayco]]. En række andre producenter inden for brancher som petrokemi og medicinalindustri, modetøj, papirfremstilling og fødevarer ligger også i Melbourne.<ref name="sov">{{cite web|url=http://dsdbi.vic.gov.au/our-department/strategies-and-initiatives/a-more-competitive-manufacturing-industry|title=Business Victoria – Manufacturing|date=26. maj 2008|publisher=State of Victoria, Australia|access-date=22. oktober 2008|archive-date= 3. november 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20131103103103/http://dsdbi.vic.gov.au/our-department/strategies-and-initiatives/a-more-competitive-manufacturing-industry|url-status=dead}}</ref> I den sydøstlige forstad [[Scoresby, Victoria|Scoresby]] ligger [[Nintendo]]s australske hovedsæde. Byen har også en forsknings- og udviklingsafdeling for [[Ford Australia]], så vel som et et globalt designstudie for [[General Motors]] og et teknisk center for [[Toyota]].

[[Fil:Myer Melbourne, 2012.jpg|thumb|Atrium i [[Myer|Myer department store]], som omsætter for næsten 300 millioner AUD årligt.<ref>{{cite web|title=Myer pins hopes on midyear sale as revenue slides|url=http://www.smh.com.au/business/myer-pins-hopes-on-midyear-sale-as-revenue-slides-20120523-1z5hc.html|work=Sydney Morning Herald|access-date=23. marts 2015|date=24. maj 2012}}</ref>]]
[[CSL Limited|CSL]], et af verdens fem største bioteksleskaber og [[Sigma Pharmaceuticals]] har deres hovedsæde i Melbourne. Det er de to største børsnoterede medicinalfirmaer i Australien.<ref>{{cite web|url=http://www.invest.vic.gov.au/biotechnology-life-sciences|title=Invest Victoria - Biotechnology and Life Sciences|access-date=21. november 2015|archive-date= 5. juli 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20130705045504/http://www.invest.vic.gov.au/biotechnology-life-sciences|url-status=dead}}</ref> Melbourne har en stor IT- og teleindustri, som beskæftiger mere end 60.000 people (en tredjedel af de beskæftigede i hele Australien) og har en omsætning på 19,8 milliarder AUD og eksportindtægter på 615&nbsp;millioner AUD. Derudover spiller turisme en vigtig rolle i Melbournes økonomi med omkring 7,6&nbsp;millioner indenlandske besøgende og 1,88&nbsp;millioner internationale besøgende i 2004.<ref>{{cite web |url=http://www.dpc.vic.gov.au/domino/Web_Notes/newmedia.nsf/bc348d5912436a9cca256cfc0082d800/55b1f13cef7b139cca256ed80081ebd6!OpenDocument |title=MELBOURNE AIRPORT PASSENGER FIGURES STRONGEST ON RECORD |work=Media Release: MINISTER FOR TOURISM |date=21. juli 2004 |publisher=www.dpc.vic.gov.au |access-date=18. juli 2008 |archive-date=14. september 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070914181658/http://www.dpc.vic.gov.au/domino/Web_Notes/newmedia.nsf/bc348d5912436a9cca256cfc0082d800/55b1f13cef7b139cca256ed80081ebd6!OpenDocument |url-status=dead }}</ref> I 2008 brugte de indenlandske turister 15,8 milliarder AUD i byen og Melbourne overhalede hermed Sydney.<ref>{{cite news
|url=http://www.theage.com.au/news/news/now-sydney-loses-its-tourism-ascendancy/2008/05/16/1211049134065.html?page=fullpage#contentSwap1 | title=Now Sydney loses its tourism ascendancy |newspaper=The Age | location=Melbourne |date=19. maj 2008 | access-date=18. juli 2008 | first=Annabel | last=Stafford}}</ref><ref>[http://www.timholding.com.au/portfolios/tourism-and-major-events/]{{Dead link|date=juni 2011}}</ref> Melbourne har også taget en stor andel af det indenlandske og internationale konferencemarked.

Economist Intelligence Unit rangerede i 2013 Melbourne som verdens fjerdedyreste by at bo i.<ref>{{cite news |url=http://www.cnn.com/2013/02/04/travel/cost-of-living-2013/ |title=What are the most expensive cities to live in?|access-date=16. februar 2014}}</ref> De mest besøgte attraktioner er: [[Federation Square]], [[Queen Victoria Market]], [[Crown Casino]], [[Southbank, Victoria|Southbank]], [[Melbourne Zoo]], [[Melbourne Aquarium]], [[Docklands, Victoria|Docklands]], [[National Gallery of Victoria]], [[Melbourne Museum]], Melbourne Observation Deck, [[The Arts Centre|Arts Centre Melbourne]] og [[Melbourne Cricket Ground]].<ref>{{cite web |url=http://www.onlymelbourne.com.au/melbourne_details.php?id=4481#.UgqoBEg6htI |title=Victoria's Top 20 Attractions |publisher=Only Melbourne |date=27. september 2013 |access-date=30. marts 2014}}</ref>

== Demografi ==
[[Fil:Melb pop growth.jpg|thumb|right|Graf over Melbournes befolkning 2006 og forventede befolkningsudvikling 2006-2025.]]
[[Fil:Chinese New Year Chinatown Melbourne.jpg|thumb|left|upright|Det [[Kinesisk nytår|kinesiske nytår]] fejres i [[Chinatown, Melbourne|Chinatown]]]]
I Melbourne (Greater Capital City Statistical Areas) er 63,3% af indbyggerne født i Australien. Af dem som er født uden for Australien kommer flest fra [[Storbritannien]] (3,4%), [[Indien]] (2,7%), [[Kina]] (uden [[Hong Kong]] og [[Taiwan]]) (2,3%), [[Italien]] (1,7%) og [[New Zealand]] (1,7%). I 2011 var den mest almindelige oprindelse, som folk i Melbourne angav: engelsk (21,1%), australsk (20,7%), irsk (6,9%), skotsk (5,7%) og italiensk (5,5%).<ref>{{cite web |url=http://www.censusdata.abs.gov.au/census_services/getproduct/census/2011/quickstat/2GMEL |title=2011 Census QuickStats: People — demographics & education |publisher=Censusdata.abs.gov.au |date= |access-date=30. marts 2014 |archive-date=26. marts 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140326143420/http://www.censusdata.abs.gov.au/census_services/getproduct/census/2011/quickstat/2GMEL |url-status=dead }}</ref>

Melbourne har den største græsktalende befolkningsgruppe uden for Europa svarende til indbyggertallet i større græske byer som [[Larissa]] og [[Volos]].<ref>[http://www.oecd.org/gov/regional-policy/50242959.pdf PDF dokument] på oecd.org</ref> [[Thessaloniki]] er Melbournes græske venskabsby. Det vietnamesiske efternavn [[Nguyen]] er det næsthyppigste i Melbournes telefonbog efter [[Smith (surname)|Smith]].<ref>[http://www.melbourne.vic.gov.au/AboutMelbourne/History/Pages/multiculturalhistory.aspx Melbourne's multicultural history] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150908122939/http://www.melbourne.vic.gov.au/AboutMelbourne/History/Pages/multiculturalhistory.aspx |date= 8. september 2015 }}, City of Melbourne. Retrieved 14 November 2010.</ref> Byen har også betydelige befolkningsgrupper fra [[Sri Lanka]] og [[Malaysia]] samt af nyere dato fra [[Sydafrika]] og [[Sudan]]. Den kulturelle diversitet afspejles i byens restauranter, der serverer mad fra hele verden.

Mere end to tredjedele af Melbournes indbyggere taler kun engelsk hjemme (68.1%). Kinesisk (hovedsageligt [[kantonesisk]] og [[Mandarin (sprog)|mandarin]]) er det næstmest talte sprog hjemme (3.6%) efterfulgt af græsk, italiensk og vietnamesisk, som alle tales af mere end 100.000.<ref name="qs">{{cite web | work=2006 Census | url=http://www.censusdata.abs.gov.au/ABSNavigation/prenav/ViewData?&action=401&tabname=Summary&areacode=205&issue=2006&producttype=QuickStats&textversion=true&navmapdisplayed=true&&breadcrumb=PLD& | title=QuickStats: Melbourne (Statistical Division) | publisher=Commonwealth of Australia | access-date=18. juli 2008 | archive-date=27. november 2007 | archive-url=https://web.archive.org/web/20071127123123/http://www.censusdata.abs.gov.au/ABSNavigation/prenav/ViewData | url-status=dead }}</ref> Siden 2005 er befolkningstallet steget med omkring 70.000 om året. Melbourne tiltrækker nu en relativt større andel (48.000) af de internationale immigranter end [[Sydney]] samtidig med at der er kraftig migrering fra Sydney og andre større byer i Australien på grund af lavere leveomkostninger.<ref name="Oleary">{{cite journal|last=O'Leary|first=John|title=Resurgence of Marvellous Melbourne|journal=People and Place|publisher=Monash University|volume=7, 1|page=38|url=http://elecpress.monash.edu.au/pnp/free/pnpv7n1/v7n1_6oleary.pdf|format=PDF|access-date=21. november 2015|archive-date=29. september 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110929023425/http://elecpress.monash.edu.au/pnp/free/pnpv7n1/v7n1_6oleary.pdf|url-status=dead}}</ref>

I de senere år har [[Shire of Melton|Melton]], [[City of Wyndham|Wyndham]] og [[City of Casey|Casey]], som ligger i Melbourne, haft de højeste vækstrater af alle lokalregeringsområder i Australien. Fortsætter den nuværende vækst vil Melbournes befolkning overstige Sydneys i 2028 for første gang siden 1901.<ref>{{cite web
 |url=http://www.theage.com.au/national/growth-pains-on-the-citys-fringe-20120731-23d73.html | title = Growth pains on the city's fringe | work = The Age | date=1. august 2012 |access-date=24. august 2012}}</ref> [[Australian Bureau of Statistics|ABS]] (Australiens Statistiske Bureau) har lavet to scenarier for befolkningsudviklingen. I det ene vil Sydney stadig være større end Melbourne efter 2056, dog med en margen på 3% sammenlignet med 12% i dag. I det andet vil Melbournes befolkning overhale Sydneys i 2037<ref>{{cite web |author=staff writers |url=http://www.news.com.au/business/melbourne-will-be-australias-biggest-city-by-2037/story-e6frfm1i-1225858572349 |title=Business - Melbourne will be Australia's biggest city by 2037 |publisher=News.com.au |date=27. april 2010 |access-date=30. marts 2014 |archive-date= 3. december 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131203015846/http://www.news.com.au/business/melbourne-will-be-australias-biggest-city-by-2037/story-e6frfm1i-1225858572349 |url-status=dead }}</ref> eller 2039.<ref name="popprojections">{{cite web |url=http://www.abs.gov.au/AUSSTATS/abs@.nsf/DetailsPage/3222.02006%20to%202101?OpenDocument | title = Population Projections, Australia, 2006 to 2101 | publisher = Australian Bureau of Statistics | access-date=4. september 2008}}</ref> En anden prognose viser, at Melbourne vil overhale Sydney i 2040.<ref>{{cite web|url=http://www.abc.net.au/am/content/2013/s3765418.htm |title=Melbourne to overtake Sydney by 2040 |publisher=abc.net.au |date=23. maj 2013 |access-date=30. marts 2014}}</ref>

Efter en periode med faldende befolkningstæthed siden 2. verdenskrig er udviklingen nu vendt og befolkningstætheden i de indre og vestlige forstæder stiger, delvist fremmet af statens planlægningsprogrammer som [[Postcode 3000]] og [[Melbourne 2030]], som har prøvet at begrænse forstædernes spredning.<ref name="Melbourne2030">{{cite web | url = http://www.dse.vic.gov.au/melbourne2030online/content/introduction/02_summary.html | title = Melbourne 2030 – in summary | publisher = Victorian Government, Department of Sustainability and Environment | access-date = 5. oktober 2008 | archive-date =  7. september 2008 | archive-url = https://web.archive.org/web/20080907065147/http://www.dse.vic.gov.au/melbourne2030online/content/introduction/02_summary.html |url-status=dead }}</ref><ref>{{cite web | url = http://www.melbourne.vic.gov.au/info.cfm?top=288&pg=1362 | title = City of Melbourne: Strategic Planning&nbsp;— Postcode 3000 | publisher = City of Melbourne | access-date = 5. oktober 2008 | archive-date = 12. september 2008 | archive-url = https://web.archive.org/web/20080912084620/http://www.melbourne.vic.gov.au/info.cfm?top=288&pg=1362 |url-status=dead }}</ref> Ifølge ABS havde den indre by i juni 2013 den hidtil højeste befolkningstæthed med 12.400 indbyggere pr km<sup>2</sup>. I de omgivende indre forstæder steg tætheden også mellem 2012 og 2014. Carlton kom op på 9.000 pr km<sup>2 og</sup> Fitzroy 7.900.<ref>{{cite web|title=Population Density|url=http://www.abs.gov.au/ausstats/abs@.nsf/Products/3218.0~2012-13~Main+Features~Victoria?OpenDocument#PARALINK2|website=Australian Bureau of Statistics|publisher=ABS|access-date=2. februar 2015}}</ref>

== Uddannelse ==
[[Fil:Francis Ormond College.jpg|thumb|left|[[Francis Ormond]] College som hører til [[RMIT University]]]]
Nogle af Australiens mest prominente og kendte skoler ligger i Melbourne. Af de 25 højst rangerede skoler ifølge Better Education ligger de seks i Melbourne.<ref>{{cite web|url=http://bettereducation.com.au/SchoolRanking.aspx|title=School Ranking|work=www.bettereducation.com.au|access-date=14. marts 2015}}</ref> Antallet af internationale studerende i byen er også steget og Melbourne blev i 2008 rangeret som den fjerdebedste universitetsby i verden efter London, Boston og Tokyo i en afstemning bestilt af [[the Royal Melbourne Institute of Technology|Royal Melbourne Institute of Technology]].<ref>{{cite web | date = 30. maj 2008 | title = World's top university cities revealed | url = http://www.rmit.net.au/browse;ID=q3l220b3wzs5 | work = RMIT News | publisher = RMIT University | access-date = 18. juli 2008 | archive-date = 19. juli 2008 | archive-url = https://web.archive.org/web/20080719164651/http://www.rmit.net.au/browse;ID=q3l220b3wzs5 |url-status=dead }}</ref> Melbourne har syv offentlige universiteter: [[University of Melbourne]], [[Monash University]], [[RMIT University|Royal Melbourne Institute of Technology (RMIT University)]], [[Deakin University]], [[La Trobe University]], [[Swinburne University of Technology]] og [[Victoria University of Technology|Victoria University]].

[[Fil:Parkville - University of Melbourne (Ormond College).jpg|thumb|[[University of Melbourne]]]]
Melbournes universiteter har afdelinger over hele Australien og også nogle uden for landet. Swinburne University har en afdeling i [[Malaysia]] og Monash har et udviklingscenter i [[Prato, Italien]]. University of Melbourne er det næstældste universitet i Australien<ref>{{cite web | title = WEHI: Our research partners | publisher = University of Melbourne | url = http://www.wehi.edu.au/about_us/partners_and_affiliates/the_university_of_melbourne | work = Walter and Eliza Hall Institute of Medical Research | access-date = 13. juli 2011 | archive-date = 27. september 2011 | archive-url = https://web.archive.org/web/20110927122559/http://www.wehi.edu.au/about_us/partners_and_affiliates/the_university_of_melbourne |url-status=dead }}</ref> og var højest rangerede australske universitet på [[Times Higher Education|THES]]' liste i 2010.<ref name="melbuni">{{cite web|date=6. oktober 2006|title=ANU up there with the best|url=http://www.smh.com.au/news/national/anu-up-there-with-the-best/2006/10/05/1159641468047.html|work=Sydney Morning Herald|publisher=Faifax|access-date=12. oktober 2006}}</ref> ''The 2012–2013 Times Higher Education Supplement'' rangerede University of Melbourne som nr 28 (30 efter [[QS]]) i verden. På samme liste var Monash University nr. 99 (60 efter QS). Begge universiteter er medlem af [[Group of Eight (Australian universities)|Group of Eight]], der er en samling af ledende videregående uddannelsesinstitutioner i Australien.<ref>{{cite web|url=http://www.go8.edu.au/|title=Group of Eight Australia|work=www.go8.edu.au|access-date=20. februar 2015}}</ref>

[[RMIT University]] er rangeret som hørende til i top 51-100 blandt verdens universiteter indenfor: [[regnskab]], [[kommunikation]], [[medievidenskab]], [[computerteknologi]] og [[informationsvidenskab]].<ref name="QS Rankings by subject 2013">[http://www.topuniversities.com/node/4537/ranking-details/university-subject-rankings/2013 QS Rankings by subject 2013]</ref> [[Swinburne University of Technology]], som ligger i den indre forstad Hawthorn rangeres som 76-100 i verden i fysik af Academic Ranking of World Universities, hvilket gør Swinburne til det eneste australske universitet uden for Group of Eight, der har en top 100 placering i en naturvidenskabelig disciplin. [[Deakin University]] har to store afdelinger i Melbourne og Geelong og er det tredjestørste universitet i Victoria. I de senere år er antallet af [[international student]]er ved Melbournes universiteter vokset voldsomt, som resultat af at et stigende antal pladser er blevet tilgængelige for studerende, der betaler fuld pris for studiet.<ref>{{cite web | url = http://uninews.unimelb.edu.au/articleid_3967.html | title = University of Melbourne's international student offers rise as its demand leaps | work = Uni News | publisher = University of Melbourne | date = 12. januar 2007 | access-date = 18. juli 2008 | archive-date = 30. juli 2008 | archive-url = https://web.archive.org/web/20080730104958/http://uninews.unimelb.edu.au/articleid_3967.html |url-status=dead }}</ref> Uddannelse i Melbourne er underlagt Victorias [[Department of Education and Early Childhood Development]] (DEECD).<ref>[http://www.education.vic.gov.au/about/default.htm Department of Education and Early Childhood Development: About Us] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120529131835/http://www.education.vic.gov.au/about/default.htm |date=29. maj 2012 }} Accessed: 2 May 2010</ref>

== Medier ==
[[Fil:The Age Collins St 2010.jpg|thumb|Hovedsædet for ''[[The Age]]'']]
Tre aviser udkommer dagligt i Melbourne: ''[[Herald Sun]]'' (tabloid), ''[[The Age]]'' (tidligere i stort format, nu kompakt) og ''[[The Australian]]'' (stort format). Seks gratis TV-stationer sender i Melbourne og Geelong: [[ABC Television|ABC]] Victoria, ([[ABV (TV station)|ABV]]), [[Special Broadcasting Service|SBS]] Victoria (SBS), [[Seven Network|Seven]] Melbourne ([[HSV (TV station)|HSV]]), [[Nine Network|Nine]] Melbourne ([[GTV]]), [[Network Ten|Ten]] Melbourne ([[ATV (Australia)|ATV]]) og [[C31 Melbourne]] (MGV) – lokalfjernsyn. Hybride digital/print mediefirmaer som Broadsheet og ThreeThousand ligger og betjener primært Melbourne.

Flere TV shows er produceret i Melbourne. De mest kendte er ''[[Neighbours (tv-serie)|Neighbours]]'', ''[[Kath & Kim (Australian TV series)|Kath & Kim]]'', ''[[Winners and Losers]]'', ''[[Offspring (TV series)|Offspring]]'', ''[[Underbelly (TV series)|Underbelly]]'' , "[[House Husbands]]" og ''[[Miss Fisher's Murder Mysteries]]''. Det gælder også nationale nyhedsprogrammer som ''[[The Project (TV program)|The Project]]'', ''[[Insiders (TV program)|Insiders]]'' og ''[[ABC News Breakfast]]''. Melbourne producerer også underholdningsprogrammer som ''[[Million Dollar Minute]]'', ''[[Millionaire Hot Seat]]'' og ''[[Family Feud (2014 Australian game show)|Family Feud]]'' og realityprogrammer som ''[[Dancing with the Stars (Australian TV series)|Dancing with the Stars]]'', ''[[MasterChef Australia|MasterChef]]'', ''[[The Block (Australian TV series)|The Block]]'' og ''[[The Real Housewives of Melbourne]]''.

Betalingsfjernsyn i Melbourne leveres primært med kabel og satellit. [[Foxtel]] og [[Optus Television|Optus]] er de største leverandører. [[Sky News Australia|Sky News]] og [[Fox Sports (Australia)|Fox Sports]] har begge studiefaciliteter i Melbourne.

En lang række AM og FM radiostationer sender til hele Melbourne. Det omfatter statsejede som [[ABC Radio (Australia)|ABC]] og [[SBS Radio|SBS]] samt lokalstationer. Mange af de kommercielle stationer ejes af større selskaber: [[DMG Radio|DMG]] har [[Nova 100]] og [[Smooth 91.5|Smooth]], [[Australian Radio Network|ARN]] kontrollerer [[Gold 104.3]] og [[KIIS 101.1]] og [[Southern Cross Austereo]] driver [[Fox FM (Melbourne)|Fox]] og [[3MMM|Triple M]]. Stationer fra andre byer i Victoria kan også høres (f.eks. [[93.9 Bay FM]], Geelong). Mange forstæder har lokaldrevne radiostationer, som betjener nærområdet.<ref name=cbaa>{{cite web | title = Victoria Members – Community Broadcasting Association of Australia | publisher = CBAA | url = http://www.cbaa.org.au/Who_We_Are/Victoria-Members | access-date = 28. august 2010 | archive-date = 19. februar 2011 | archive-url = https://web.archive.org/web/20110219183454/http://cbaa.org.au/Who_We_Are/Victoria-Members | url-status = dead }}</ref>
== Religion ==
[[Fil:St Paul's Cathedral, Melbourne, AU.jpg|thumb|left|[[St Paul's Cathedral, Melbourne|St Paul's Cathedral]]]]
Melbourne har mange trossamfund, men det mest udbredte er [[kristendom]]. Dette markeres af byens to store katedraler—[[St Patrick's Cathedral, Melbourne|St Patrick's]] (romersk-katolsk) og [[St Paul's Cathedral, Melbourne|St Paul's]] (anglikansk). Begge blev bygget i den [[Victoriansk tid|victorianske periode]] og er to af byens vigtigste historiske bygninger.<ref>{{cite web|url=http://www.walkingmelbourne.com/period_info2.html?period=Victorian|title=Victorian Architectural Period&nbsp;— Melbourne|publisher=walkingmelbourne.com|access-date=5. oktober 2008}}</ref>

Ifølge [[Folketælling i Australien|folketællingen]] i 2011 er de største trosretninger [[romersk-katolsk]] (27,2%), ingen religion (23,5%), [[Den anglikanske kirke|anglikansk]] (10,8%), [[Den ortodokse kirke|ortodokse]] (5,5%), [[Buddhisme|buddhistisk]] (4,0%), [[Islam|muslimsk]] (2,3%) og [[Jødedom|jødisk]] (1,1%).<ref name="qs"/><ref>{{Cite web |url=http://www.censusdata.abs.gov.au/census_services/getproduct/census/2011/quickstat/2GMEL?opendocument&navpos=220 |title=2011 Census QuickStats Greater Melbourne, Australian Bureau of Statistics |access-date=21. november 2015 |archive-date=24. september 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150924000944/http://www.censusdata.abs.gov.au/census_services/getproduct/census/2011/quickstat/2GMEL?opendocument&navpos=220 |url-status=dead }}</ref>

Omkring 145.000 muslimer bor i Melbourne.<ref name="profile.id.com.au">{{Cite web |url=http://profile.id.com.au/australia/religion?WebID=260 |title=Religion – Greater Melbourne |access-date=21. november 2015 |archive-date=23. januar 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160123223650/http://profile.id.com.au/australia/religion?WebID=260 |url-status=dead }}</ref> Der er 25 moskeer i byen plus et stort antal bederum på universiteter, arbejdspladser og andre steder. De bedst besøgte moskeer ligger i Preston, Broadmeadows, Newport og Doncaster. Melbourne har også fem muslimske skoler.<ref>[http://www.emelbourne.net.au/biogs/EM00766b.htm Islam – Entry – eMelbourne – The Encyclopedia of Melbourne Online, 25 February 2010]</ref>

Der er også en stor jødisk befolkningsgruppe i Melbourne, som driver flere jødiske kulturelle, religiøse og uddannelsesinstitutioner. Der er 40 synagoger, 7 jødiske skoler<ref>{{cite web | url=http://www.bh.org.il/Communities/Archive/Melbourne.asp | title=Jewish Community of Melbourne, Australia | publisher=Beth Hatefutsoth&nbsp;— The Nahum Goldmann Museum of the Jewish Diaspora | access-date=5. oktober 2008 | archive-date=23. juli 2008 | archive-url=https://web.archive.org/web/20080723143228/http://www.bh.org.il/Communities/Archive/Melbourne.asp |url-status=dead }}</ref> og en jødisk avis.<ref>{{cite web |url=http://jewishnews.net.au/news/ | title = News | publisher=The Australian Jewish News | access-date=28. august 2010}}</ref>

== Regering ==
[[Fil:South Melbourne Town Hall 002.JPG|thumb|[[South Melbourne Town Hall]] var indtil 1994 rådhuset i forstaden South Melbourne, indtil denne sammen med to andre dannede City of Port Phillip.]]
Administrationen af Melbourne er delt mellem regeringen i Victoria og de 31 lokalregeringer i metropolen. Der er ikke noget politisk eller ceremonielt overhoved for Melbourne, men [[Lord Mayor i Melbourne|Lord Mayor i City of Melbourne]] udfylder ofte rollen som den første blandt ligemænd,<ref>{{cite news |last=Dunstan | first=David |url=http://www.theage.com.au/articles/2004/11/11/1100131127769.html?from=storylhs | title=The evolution of 'Clown Hall' |newspaper=The Age | location=Melbourne | date=12. november 2004 | access-date=8. november 2010}}</ref> især overfor andre stater eller i udlandet.

Lokalregeringsområderne er ansvarlige for de områder, der i 1989 blev fastlagt i ''Local Government Act''.<ref>{{Cite web |url=http://www.dms.dpc.vic.gov.au/Domino/Web_Notes/LDMS/PubLawToday.nsf/0/B171E800B03D6A9ECA256E5B00037B12/$FILE/89-11a030.pdf |title=Local Government Act 1989 |access-date=21. november 2015 |archive-date= 8. november 2006 |archive-url=https://web.archive.org/web/20061108212735/http://www.dms.dpc.vic.gov.au/Domino/Web_Notes/LDMS/PubLawToday.nsf/0/B171E800B03D6A9ECA256E5B00037B12/%24FILE/89-11a030.pdf |url-status=dead }}</ref> Det gælder blandt andet byplanlægning og renovation. De fleste andre offentlige serviceområder styres af Victorias regering, der har hovedsæde i [[Parliament House, Melbourne|Parliament House]] i [[Spring Street, Melbourne|Spring Street]]. Det omfatter en række områder, som i mange andre lande styres på kommunalt niveau, som offentlig transport, hovedveje, trafikkontrol, politi, uddannelse, sundhed og planlægning af større infrastrukturprojekter. Staten har ret til at overstyre visse beslutninger taget af lokalregeringsområderne inden for f.eks. byplanlægning. Lokale problemer i Melbourne er ofte fremtrædende i valgkampe til statsregeringen i Victoria.

== Infrastruktur ==
I 2012 rangerede Mercer Consulting Melbournes infrastruktur som nummer 17 i verden efter Sydney, som var nummer 12.<ref>{{Cite web|title = City Mayors: Best cities in the world|url = http://www.citymayors.com/features/quality_survey.html|website = www.citymayors.com|access-date = 27. juli 2015}}</ref>

=== Sundhed ===
Regeringen i Victorias afdeling for sundhed har ansvaret for omkring 30 hospitaler i Melbourne.<ref>[http://www.health.vic.gov.au/maps/metro_hs.htm Melbourne public hospitals and Metropolitan Health Services] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20151121205917/http://www.health.vic.gov.au/maps/metro_hs.htm |date=21. november 2015 }} Victorian Department of Health</ref>

Der er flere store forskningsinstitutioner inden for medicin, [[neurovidenskab]] og [[bioteknologi]] i Melbourne: [[St. Vincent's Institute of Medical Research]], [[Australian Stem Cell Centre]], [[Burnet Institute]], [[Australian Regenerative Medicine Institute]], Victorian Institute of Chemical Sciences, Brain Research Institute, [[Peter MacCallum Cancer Centre]], [[Walter and Eliza Hall Institute of Medical Research]] og [[Melbourne Neuropsychiatry Centre]].

Andre institutioner er [[Howard Florey Institute]], Murdoch Children's Research Institute, [[Baker IDI Heart and Diabetes Institute]] og [[Australian Synchrotron]].<ref name="health">{{cite web|url=http://www.health.vic.gov.au/|title=Victorian Government Health Information Web site|publisher=health services, Victoria|access-date=5. oktober 2008}}</ref> Mange af disse institutioner er tilknyttet og placeret nær universiteter.

Blandt de australske hovedbyer deler Melbourne sammen med Canberra førstepladsen for middellevetiden for mænd (80,0 år) og er nummer to efter Perth for kvinder (84,1 år).<ref>[http://www.health.gov.au/internet/ministers/publishing.nsf/Content/mr-yr08-je-je112.htm Sunshine Coast and WA Country and Perth Women among Longest Life Expectancy in the World] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110107122008/http://www.health.gov.au/internet/ministers/publishing.nsf/Content/mr-yr08-je-je112.htm|date=7. januar 2011}}, [[Department of Health and Ageing]]. Retrieved 15 October 2010.</ref>

=== Transport ===
[[Fil:Bolte bridge dusk.jpg|thumb|[[Bolte Bridge]] er en del af [[CityLink]] betalingsvejssystemet.]]
Som mange australske byer er Melbourne afhængig af privatbiler til transport.<ref name="newman">[http://www.mtf.org.au/binary.php/resouces_presentation/mtf_launch_presentation_071105_handout_.pdf Most Liveable and Best Connected?] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060222142724/http://www.mtf.org.au/binary.php/resouces_presentation/mtf_launch_presentation_071105_handout_.pdf|date=22. februar 2006}} The Economic Benefits of Investing in Public Transport in Melbourne, by Jan Scheurer, Jeff Kenworthy, and [[Peter Newman (Australian)|Peter Newman]]</ref> Det gælder især de yderste forstæder, hvor det største antal biler bliver solgt.<ref>{{cite news |date=10. oktober 2007 |url=http://www.news.com.au/heraldsun/story/0,21985,22561141-2862,00.html |title=Still addicted to cars |work=Herald Sun |location=Australia |access-date=18. juli 2008 |archive-date= 9. december 2012 |archive-url=https://archive.today/20121209072628/http://www.heraldsun.com.au/news/victoria/still-addicted-to-cars/story-e6frf7kx-1111114608864 |url-status=dead }}</ref> I alt er der 3,6&nbsp;millioner biler til 22.320&nbsp;km vej, hvilket giver et af verdens højeste forhold mellem vejlængde og indbyggertal.<ref name="newman"/> I gennem det 20. århundrede fik flere og flere biler, hvilket medvirkede til forstædernes spredning.<ref>{{cite news | date = 14. februar 2004 |url=http://www.theage.com.au/articles/2004/02/11/1076388428001.html | title = The cars that ate Melbourne | work=The Age |location=Australia | access-date=18. juli 2008}}</ref> Midt i 1950'erne var der lige under 200 privatbiler pr 1000 indbyggere. I 2013 var tallet steget til 600.<ref>{{cite web|title=Australian Social Trends|url=http://www.abs.gov.au/AUSSTATS/abs@.nsf/Lookup/4102.0Main+Features40July+2013|website=abs.gov.au|access-date=29. maj 2015}}</ref> I dag er der et udbygget netværk af veje i byen. De vigtigste hovedveje mod centrum er [[Eastern Freeway, Melbourne|Eastern Freeway]], [[Monash Freeway]] og [[West Gate Freeway]] (som går over [[West Gate Bridge]]). Andre hovedveje fører uden om byen eller fører til andre større byer. Det gælder [[CityLink]] (som går over [[Bolte Bridge]]), [[EastLink, Melbourne|Eastlink]], [[Western Ring Road, Melbourne|Western Ring Road]], [[Calder Freeway]], [[Tullamarine Freeway]] (til lufthavnen) og [[Hume Freeway]], som forbinder Melbourne og Sydney.<ref name="VicRoads">{{cite web|url=http://www.vicroads.vic.gov.au/Home/RoadsAndProjects/RoadNetwork/|title=Victoria's Road Network|publisher=VicRoads|access-date=5. oktober 2008|archive-date= 7. september 2008|archive-url=https://web.archive.org/web/20080907072720/http://www.vicroads.vic.gov.au/Home/RoadsAndProjects/RoadNetwork/|url-status=dead}}</ref>

Melbourne har et integreret offentligt transportsystem med tog, sporvogne, busser og taxier. [[Flinders Street Station]] var i 1927 verdens travleste passagerstation og Melbournes sporvognsnet overhalede i 1940'erne Sydneys og blev hermed verdens største. På dette tidspunkt benyttede 25% af de rejsende offentlig transport. Det var i 2003 faldet til kun 7,6%.<!--<ref> {{Dead link| date August 2010|date=maj 2012}} http://www.150.theage.com.au/view_bestofarticle.asp?straction=update&inttype=1&intid=1823 Trial by public transport: why the system is failing</ref> --><ref>{{cite web | date = 5. november 2005 | first = Dan | last = Silkstone | url = http://www.melbournebuses.com.au/melbourne-buses-articles/2005/11/5/trial-by-public-transport-why-the-system-is-failing/ | title = Trial by public transport: why the system is failing | work = The Age | location = Australia | publisher = Fairfax/Melbourne Buses | access-date = 28. august 2010 | archive-date =  6. juli 2011 | archive-url = https://web.archive.org/web/20110706110011/http://www.melbournebuses.com.au/melbourne-buses-articles/2005/11/5/trial-by-public-transport-why-the-system-is-failing/ |url-status=dead }}</ref> Offentlig transport blev privatiseret i 1999.<ref>{{cite news | first = William | last = Birnbauer | date=9. april 2006 |url=http://www.theage.com.au/news/national/12bn-sting-in-the-rail/2006/04/08/1143916767672.html | title = $1.2bn sting in the rail |work=The Age | location = Melbourne | access-date =18. juli 2008}}</ref> Trods privatiseringen og flere efterfølgende vejprojekter,<ref>{{cite news | date = 8. september 2003 |first = Darren | last = Gray |url=http://www.theage.com.au/articles/2003/09/07/1062901941527.html | title = Bid to end traffic chaos | work = The Age | publisher = Fairfax | location=Melbourne | access-date =18. juli 2008}}</ref> har der siden været en stor stigning i brugen af offentlig transport, som nu er oppe på 14,8% af alle pendlerrejser og 8,4% af alle rejser.<ref>{{Cite web |url=http://www.aph.gov.au/senate/committee/rrat_ctte/public_transport/report/c02.htm |title=Parliament of Australia:Senate:Committees:Rural and Regional Affairs and Transport Committee:Investment of Commonwealth and State funds in public passenger transport infrastru...<!-- Bot generated title --> |access-date=21. november 2015 |archive-date= 6. oktober 2009 |archive-url=https://web.archive.org/web/20091006053021/http://www.aph.gov.au/senate/committee/rrat_ctte/public_transport/report/c02.htm |url-status=dead }}</ref> I 2006 lavede regeringen en målsætning om, at offentlig transport skal have en andel på 20% i 2020.<ref name="TransportFringe">{{Cite news|last1=Tomazin|first1=Farrah|date=14. januar 2008|url=http://www.theage.com.au/news/national/public-transport-makes-inroads-but-not-beyond-the-fringe/2008/01/13/1200159277533.html|title=Public transport makes inroads, but not beyond the fringe | work = The Age | publisher = Fairfax |access-date=8. oktober 2010 | location=Melbourne}}</ref>

[[Fil:Southern Cross Suburban.JPG|thumb|left|[[Southern Cross Station]]]]
Melbournes jernbanenet har sin oprindelse i privatbyggede linjer fra guldfebertiden i 1850'erne. I dag har netværket 200 undergrundsstationer på 16 linjer, som udgår fra [[City Loop, Melbourne|City Loop]], der er en metrolinje rundt om CBD (Hoddle Grid). [[Flinders Street Station]] er Melbournes travleste og er et prominent kendetegn og mødested i Melbourne.<ref name="nla.gov.au"/> Byen har jernbaneforbindelser til de regionale victorianske byer og direkte forbindelser til Sydney og [[Adelaide]] som udgår fra Melbournes anden hovedbanegård, [[Southern Cross Station]] i Spencer Street. I finansåret 2008–2009 havde Melbournes jernbanenet 213,9 millioner rejsende - det hidtil højeste.<ref>{{cite news | first = Natalie | last = Marshall | title = Train travel up, record increase in tram use | date= 19. august 2009 |url=http://www.theage.com.au/national/train-travel-up-record-increase-in-tram-use-20090819-epsf.html | access-date =23. juli 2010 |location=Australia | work = The Age | publisher = Fairfax}}</ref> Mange jernbanelinjer benyttes også til fragt. The Overland til Adelaide afgår fra Southern Cross to gange om ugen, mens XPT til Sydney afgår to gange om dagen.

[[Fil:Z3.215 + B2.2028 swanston.JPG|thumb|Melbourne har verdens største sporvognsnetværk.<ref>{{cite web | url=http://www.yarratrams.com.au/about-us/who-we-are/facts-figures/ | work=[[Yarra Trams]] | title=Facts & Figures | access-date=4. marts 2013 | archive-date=29. maj 2014 | archive-url=https://web.archive.org/web/20140529000558/http://www.yarratrams.com.au/about-us/who-we-are/facts-figures/ |url-status=dead }}</ref>]]
Melbourne har verdens største sporvognsnet.<ref name=DOT_tram/><ref name="railpage">{{cite web|url=http://www.railpage.org.au/tram/melbhist.html|title=Melbourne's Tram History|publisher=railpage.org.au|access-date=28. september 2008}}</ref> Det har sin oprindelse i boomet i 1880'erne. I året 2010–2011 havde sporvognene 182,7 millioner rejsende.<ref>{{cite web | url=http://www.transport.vic.gov.au/pt/facts-and-figures/summary | work=[[Department of Transport (Victoria)|Department of Transport]] | title=Facts & figures | access-date=19. oktober 2011 | archive-date= 6. januar 2012 | archive-url=https://web.archive.org/web/20120106005224/http://www.transport.vic.gov.au/pt/facts-and-figures/summary |url-status=dead }}</ref> Melbournes sporvognsnet er det eneste i Australien, der består af mere end én linje. I alt er der 250&nbsp;km spor, 487 sporvogne og, 28 ruter og 1.773 stoppesteder.<ref name="YT Facts & Figures">{{cite web | url=http://www.yarratrams.com.au/desktopdefault.aspx/tabid-47//74_read-117/ | work=[[Yarra Trams]] | title=Facts & Figures | access-date=19. oktober 2011 | archive-date=24. oktober 2011 | archive-url=https://web.archive.org/web/20111024223641/http://www.yarratrams.com.au/desktopdefault.aspx/tabid-47/74_read-117 |url-status=dead }}</ref> Dele af sporvognsnettet er på veje,<ref name="YT Facts & Figures"/> mens andre dele er adskilt fra den øvrige trafik.<ref>{{cite web | url=http://www.yarratrams.com.au/desktopdefault.aspx/tabid-155/173_read-876 | work=[[Yarra Trams]] | title=Milestones, 1981 – 1990 | access-date=19. oktober 2011 | archive-date=20. marts 2012 | archive-url=https://web.archive.org/web/20120320071740/http://www.yarratrams.com.au/desktopdefault.aspx/tabid-155/173_read-876 |url-status=dead }}</ref> Melbournes sporvogne regnes for at være ikoniske og er en turistattraktion. Veteransporvogne beregnet til turister kører på den gratis City Circle rute og om aftenen kører veteransporvogne med restaurant gennem byen og nærmeste omegn.<ref name="Metlink1">{{cite web|url=http://www.metlinkmelbourne.com.au/|title=Metlink&nbsp;— Your guide to public transport in Melbourne and Victoria|publisher=Metlink-Melbourne|access-date=5. oktober 2008}}</ref> Melbourne bygger i øjeblikket 50 nye sporvogne af E-klassen som skal køre fra 2014. E-klasse sporvognene er omkring 30 meter lange og en forbedring af de gamle C2-klasse sporvogne af samme længde.

Melbournes busnet består af næsten 300 ruter, som hovedsageligt betjener de ydre forstæder og udfylder hullerne i jernbane- og sporvognsnettet.<ref name="Metlink1" /><ref name="Buses">{{cite web|url=http://www.getting-around-melbourne.com.au/melbourne-buses.html|title=Melbourne Buses|publisher=getting-around-melbourne.com.au|access-date=5. oktober 2008}}</ref> I 2007 havde Melbournes busser 86,7&nbsp;millioner rejsende.<ref>{{Cite web |url=http://www.doi.vic.gov.au/DOI/DOIElect.nsf/$UNIDS+for+Web+Display/E16901B882CF37B9CA25744000831A72/$FILE/2008BudgetFactSheet-Patronage.pdf |title=Department of Infrastructure – Patronage Growth |access-date=21. november 2015 |archive-date=30. juli 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20080730175349/http://www.doi.vic.gov.au/DOI/DOIElect.nsf/$UNIDS+for+Web+Display/E16901B882CF37B9CA25744000831A72/$FILE/2008BudgetFactSheet-Patronage.pdf |url-status=dead }}</ref>

Skibstransport er en vigtig del af Melbournes transportsystem. [[Port of Melbourne]] er Australiens største og travleste havn for containere og anden fragt. Havnen håndterede to millioner skibscontainere i 2007, hvilket gjorde den til en af de fem største på den sydlige halvkugle.<ref name="pom" /> [[Station Pier]] i Port Phillip Bay er den vigtigste terminal for krydstogtskibe og [[TT-Line Pty. Ltd.|Spirit of Tasmania]] færgerne til [[Tasmanien]] lægger til her.<ref name="Tasy">{{cite web|url=http://www.spiritoftasmania.com.au/|title=Spirit of Tasmania&nbsp;— One of Australia's great journeys|publisher=TT-Line Company Pty Ltd|access-date=5. oktober 2008}}</ref> Færger og taxibåde sejler fra anløbssteder langs Yarra River så langt op som South Yarra og over Port Phillip Bay.

Melbourne har fire lufthavne. [[Melbourne Airport]] i [[Tullamarine]] er byens vigtigste og den næststørste i Australien. Lufthavnen er base for passagerselskaberne [[Jetstar Airways]] og [[Tiger Airways Australia]] samt fragtselskaberne [[Australian air Express]] og [[Toll Priority]]. Den er også et vigtigt knudepunkt for [[Qantas]] og [[Virgin Australia]]. [[Avalon Airport]], som ligger mellem Melbourne og [[Geelong]], er et sekundært knudepunkt for Jetstar. Den bruges også til fragt og vedligehold. Busser og taxier er de eneste former for offentlig transport til og fra byens vigtigste lufthavne. Faciliteter for flyambulancer er til rådighed for indenlandske og internationale sygetransporter.<ref>http://www.vibha.info {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110904174352/http://www.vibha.info/ |date= 4. september 2011 }} Air ambulance australia</ref> [[Moorabbin Airport]] i den sydøstlige del af byen benyttes af mindre fly og i begrænset omfang passagerfly. [[Essendon Airport]] var engang byens hovedlufthavn og har også passagerfly, privatfly og nogle fragtfly.<ref name="EssendonAir">{{cite web|url=http://www.essendonairport.com.au/|title=Essendon Airport|publisher=Essendon Airport Pty Ltd |access-date=5. oktober 2008}}</ref>

Melbourne har også en bycykelordning. Den blev etableret i 2010<ref>{{cite web |url=http://www.theage.com.au/victoria/share-scheme-out-of-the-blocks-for-city-cyclists-20100531-wrcy.html | first = Clay  | last = Lucas | title = Share scheme out of the blocks for city cyclists | work = Age  | publisher = Fairfax | date = 1. juni 2010 | access-date = 20. maj 2012}}</ref> og bruger et netværk af afmærkede stier på vejene og separate stier.

=== Vand, gas og el ===
[[Fil:Sugarloaf Reservoir Melbourne.jpg|thumb|Sugarloaf Reservoir ved [[Christmas Hills, Victoria|Christmas Hills]] ligger i metropolområdet og er et af de reservoirer, der ligger tættest på Melbourne.]]
[[Melbourne Water]], som er ejet af den victorianske regering, står for Melbournes vandforsyning. De er også ansvarlige for spildevand og vandindvinding så vel som [[Wonthaggi afsaltningsanlæg]]get og [[North-South Pipeline|North–South Pipeline]]. Vand opbevares i en række reservoirer inden og uden for byområdet. Det største, [[Thomson River Dam]], ligger i de Victorianske Alper og står for omkring 60% af Melbournes vandbeholdningskapacitet.<ref>{{cite web | url = http://www.melbournewater.com.au/content/water/water_storages/water_storages.asp?bhcp=1 | title = Dam Water Storage Levels | author =  | publisher = Melbourne Water | access-date = 18. juli 2008 | archive-date = 27. oktober 2009 | archive-url = https://web.archive.org/web/20091027040839/http://www.melbournewater.com.au/content/water/water_storages/water_storages.asp?bhcp=1 |url-status=dead }}</ref> Andre reservoirer er [[Upper Yarra Dam]], [[Yan Yean Reservoir]] og [[Cardinia Reservoir]].

Tre firmaer står for distribution af gas:
* [[AusNet Services]] forsyner Melbournes indre vestlige forstæder og det sydvestlige Victoria.
* [[Multinet Gas]] forsyner Melbournes indre østlige forstæder og det østlige Victoria. <small>(ejet af SP AusNet efter opkøb, men opererer stadig under navnet Multinet Gas)</small>
* [[Envestra]] forsyner Melbournes indre nordlige forstæder og det nordlige Victoria, såvel som størstedelen af det sydøstlige Victoria.

Elektricitet leveres af fem distributionsselskaber:
* [[Citipower]] leverer strøm til Melbourne CBD og nogle af de indre forstæder
* [[Powercor]] leverer strøm til de ydre vestlige forstæder så vel som hele det vestlige [[Victoria (Australia)|Victoria]] <small>(Citipower og Powercor er ejet af samme selskab)</small>
* [[Jemena]] leverer strøm til de nordlige og indre vestlige forstæder
* [[Alinta|United Energy]] leverer strøm til de indre østlige og til de sydøstlige forstæder samt [[Mornington Peninsula]]
* [[AusNet Services]] leverer strøm til de ydre østlige forstæder og til hele det nordlige og østlige Victoria.

Adskillige teleselskaber forsyner Melbourne med land- og mobiltelefoni.

== Venskabsbyer ==
Melbourne har syv internationale venskabsbyer:<ref>{{cite web|url=http://www.melbourne.vic.gov.au/AboutCouncil/PlansandPublications/AnnualReport/2010/Performance/OurGoals/Goal3/highlights/Pages/SisterCityProgram.aspx|title=Sister city program|publisher=City of Melbourne|access-date=18. februar 2015|archive-date=18. februar 2015|archive-url=https://web.archive.org/web/20150218115758/http://www.melbourne.vic.gov.au/AboutCouncil/PlansandPublications/AnnualReport/2010/Performance/OurGoals/Goal3/highlights/Pages/SisterCityProgram.aspx|url-status=dead}}</ref>

{{Col-begin|width=}}
{{Col-break}}
* {{flagicon|JPN}} [[Osaka]], Japan (1978)
* {{flagicon|PRC}} [[Tianjin]], Kina (1980)
* {{flagicon|GRE}} [[Thessaloniki]], Grækenland (1984)
* {{flagicon|USA}} [[Boston]], Massachusetts, USA (1985)
* {{flagicon|RUS}} [[Sankt Petersborg]], Rusland (1989)
* {{flagicon|CRO}} [[Zagreb]], Kroatien (1997)
* {{flagicon|ITA}} [[Milano]], Italien (2003)
{{Col-end}}

== Referencer ==
{{Reflist|2}}

== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Melbourne}}
{{Delkol|colwidth=2}}
* [http://www.melbourne.vic.gov.au/ City of Melbourne official website]
* [http://www.visitmelbourne.com/ Official tourist board site of Melbourne]
* [http://www.dpcd.vic.gov.au/home/publications-and-research/urban-and-regional-research/metropolitan/victoria-in-future-2008 Population Projections for Melbourne] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110811172321/http://www.dpcd.vic.gov.au/home/publications-and-research/urban-and-regional-research/metropolitan/victoria-in-future-2008 |date=11. august 2011 }}
* [http://www.weather-melbourne.com/ Melbourne Weather: Current conditions and historical data] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140409052848/http://www.weather-melbourne.com/ |date= 9. april 2014 }}
*
* {{Cite book |last=Bell |first=Agnes Paton |title=Melbourne: John Batman's Village |publisher=Cassell Australia |location=Melbourne, Vic |year=1965}}
* {{Cite book |last=Boldrewood |first=Rolf |title=Old Melbourne Memories |url=https://archive.org/details/oldmelbournememo00bold |publisher=Macmillan and Co |year=1896}}
* {{Cite book |last1=Borthwick |first1=John Stephen |last2=McGonigal |first2=David |title=Insight Guide: Melbourne |publisher=Prentice Hall Travel |year=1990 |isbn=978-0-13-467713-2}}
* {{Cite book |last1=Briggs |first1=John Joseph |title=The History of Melbourne, in the County of Derby: Including Biographical Notices of the Coke, Melbourne, and Hardinge Families |publisher=Bemrose & Son |year=1852}}
* {{Cite book |last1=Brown-May |first1=Andrew |last2=Swain |first2=Shurlee |title=The Encyclopedia of Melbourne |publisher=Cambridge University Press |location=Melbourne, Vic |year=2005}}
* {{Cite book |last1=Carroll |first1=Brian |title=Melbourne: An Illustrated History |publisher=Lansdowne |year=1972 |isbn=978-0-7018-0195-3}}
* {{Cite book |last1=Cecil |first1=David |title=Melbourne |publisher=Bobbs-Merrill |year=1954 |series=Grosset's universal library |lccn=54009486 |url=http://books.google.com/books?id=4\_pHAAAAMAAJ }}{{Dødt link|date=januar 2023 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}
* {{Cite book |last1=Collins |first1=Jock |last2=Mondello |first2=Letizia |last3=Breheney |first3=John |last4=Childs |first4=Tim |title=Cosmopolitan Melbourne. Explore the world in one city |publisher=Big Box Publishing |location=Rhodes, New South Wales |year=1990 |isbn=978-0-9579624-0-8}}
* {{Cite book |last1=Coote |first1=Maree |title=The Melbourne Book: A History of Now |publisher=Melbournestyle Books |year=2003 |edition=2009 |isbn=978-0-9757047-4-5}}
* {{Cite book |editor=Jim Davidson |title=The Sydney-Melbourne Book |publisher=Allen and Unwin |location=North Sydney, New South Wales |year=1986 |isbn=978-0-86861-819-7}}
* {{Cite book |last1=Lewis |first1=Miles Bannatyne |last2=Goad |first2=Philip |last3=Mayne |first3=Alan |title=Melbourne: The City's History and Development |publisher=City of Melbourne |year=1994 |edition=2nd |isbn=978-0-949624-71-0}}
* {{Cite book |last1=McClymont |first1=David |last2=Armstrong |first2=Mark |title=Lonely Planet Melbourne |publisher=Lonely Planet |year=2000 |isbn=978-1-86450-124-7 |url=http://books.google.com/?id=1pwGAAAACAAJ&dq=Melbourne}}
* {{Cite book |last1=Newnham |first1=William Henry |title=Melbourne: The Biography of a City |publisher=F. W. Cheshire |year=1956 |lccn=57032585 |url=http://books.google.com/books?id=IHsrAAAAIAAJ}}
* {{Cite book |last1=O'Hanlon |first1=Seamus |last2=Luckins |first2=Tanja |title=Go! Melbourne. Melbourne in the Sixties |publisher=Melbourne Publishing Group |location=Beaconsfield, Victoria |year=2005 |isbn=978-0-9757802-0-6}}
* {{Cite book |last1=Priestley |first1=Susan |title=South Melbourne: A History |publisher=Melbourne University Press |year=1995 |isbn=978-0-522-84664-5}}
* {{Cite book |editor=Deborah Tout-Smith |title=Melbourne: A city of stories |publisher=Museum Victoria |year=2009 |isbn=978-0-9803813-7-5}}
{{Delkolend}}

{{Byer i Australien}}
{{Navboks Værtsbyer for Sommer-OL}}
{{autoritetsdata}}
{{lovende}}

[[Kategori:Melbourne| ]]