Se kilde til Højtemperatur-superleder

{{Harflertydig2|HTS}}
[[Fil:BI2223-piece3 001.jpg|thumb|En prøve af højtemperatur-superlederen [[BSCCO]]-2223.]]
{{elektromagnetisme}}
'''Højtemperatur-superledere''' (forkortet '''høj-''T''<sub>c</sub>''' eller '''HTS''') er betegnelsen for materialer, der virker som [[superleder]]e ved usædvanligt<ref name=arstechnica:-25-years-on>{{cite news|last=Timmer|first=John|title=25 years on, the search for higher-temp superconductors continues|url=http://arstechnica.com/science/news/2011/04/25-years-on-the-search-for-higher-temp-superconductors-continues.ars|access-date=2. marts 2012|newspaper=Ars Technica|date=maj 2011}} {{en sprog}}</ref> høje temperaturer. Den første høj-''T''<sub>c</sub>-superleder blev opfundet i 1986 af [[IBM]]-forskerne [[Johannes Georg Bednorz|Georg Bednorz]] og [[Karl Alexander Müller]],<ref name=pjford>{{cite book|last=Ford|first=P. J.|title=The Rise of the Superconductors|url=https://archive.org/details/riseofsupercondu0000ford|year=2005|publisher=CRC Press}} {{en sprog}}</ref><ref name=Bedn1986>{{en sprog}}
{{cite journal
 |year = 1986
 |title = Possible high ''T''<sub>C</sub> superconductivity in the Ba-La-Cu-O system
 |journal = [[Zeitschrift für Physik B]]
 |volume = 64 |issue=2 |pages = 189–193
 |bibcode = 1986ZPhyB..64..189B
 |doi = 10.1007/BF01303701
|last1 = Bednorz
 |first1 = J. G.
 |last2 = Müller
 |first2 = K. A.
 }}</ref>, som blev tildelt [[nobelprisen i fysik]] i 1987 "for deres vigtige gennembrud i opdagelsen af superledning i [[keramik|keramiske]] materialer".<ref>[http://nobelprize.org/nobel_prizes/physics/laureates/1987/index.html The Nobel Prize in Physics 1987: J. Georg Bednorz, K. Alex Müller]. Nobelprize.org. Retrieved 2012-04-19. {{en sprog}}</ref> Det usædvanlige var superledning højere end 90 K eller −183°C i 1986, da det ifølge de daværende teorier ikke kunne lade sig gøre for konventionelle superledere.<ref name=Bednorz>{{cite journal
| author = J. G. Bednorz
| author2 = K. A. Müller
| name-list-style =amp
| title = Possible high T<sub>c</sub> superconductivity in the Ba−La−Cu−O system
| journal = Z. Physik, B
| volume = 64
| date = 1986
| pages = 189–193
| doi = 10.1007/BF01303701
| issue = 1|bibcode = 1986ZPhyB..64..189B }}</ref>

[[Flydende nitrogen]] koger ved 77 K, og superledning ved højere temperaturer end dette, muliggør mange eksperimenter og anvendelser som er mindre praktiske ved lavere temperaturer.

Medens "almindelige" eller metalliske superledere normalt har overgangstemperaturer (temperaturen under hvilken de virker superledende) under 30 [[Kelvin|K]] (−243,2&nbsp;°C), er der blevet opfundet højtemperatur-superledere med overgangstemperaturer på op til 138 K (−135&nbsp;°C).<ref name=pjford /> Før 2008 var det kun visse forbindelser af [[kobber]] og [[ilt|oxygen]] (såkaldte "[[cuprat]]er"), som mentes at have HTS-egenskaber, og betegnelserne "højtemperatur-superleder" og "cuprat-superleder" blev brugt i flæng om forbindelser som bismuth-strontium-calcium-kobberoxid ([[BSCCO]]) og yttrium-barium-kobberoxid ([[YBCO]]). Imidlertid kendes der nu talrige jernbaserede højtemperatur-superledere.<ref name=Legg2006>{{en sprog}}
{{cite journal
 | author=A. Leggett
 | year=2006
 | title=What DO we know about high ''T''<sub>c</sub>?
 | journal=[[Nature Physics]]
 | volume=2 | page=134
 | doi=10.1038/nphys254
|bibcode = 2006NatPh...2..134L
 | issue=3}}</ref><ref>Choi, Charles Q. [http://www.scientificamerican.com/article.cfm?id=iron-exposed-as-high-temp-superconductor Iron Exposed as High-Temperature Superconductor: Scientific American]. April 23, 2008. Retrieved 2012-04-19. {{en sprog}}</ref><ref name=ren>
{{cite journal
 |year = 2008
 |title = Superconductivity and phase diagram in iron-based arsenic-oxides ReFeAsO1−δ (Re = rare-earth metal) without fluorine doping
 |journal = [[EPL (journal)|EPL]]
 |volume = 83 |page = 17002
 |doi = 10.1209/0295-5075/83/17002
 |bibcode = 2008EL.....8317002R
|arxiv = 0804.2582 |last1 = Ren
 |first1 = Zhi-An
 |last2 = Che
 |first2 = Guang-Can
 |last3 = Dong
 |first3 = Xiao-Li
 |last4 = Yang
 |first4 = Jie
 |last5 = Lu
 |first5 = Wei
 |last6 = Yi
 |first6 = Wei
 |last7 = Shen
 |first7 = Xiao-Li
 |last8 = Li
 |first8 = Zheng-Cai
 |last9 = Sun
 |first9 = Li-Ling
 |last10 = Zhou
 |first10 = Fang
 |last11 = Zhao
 |first11 = Zhong-Xian
 }} {{en sprog}}</ref>

== Verdenspremiere 2001: Superledere i testdrift på Amager ==
Den 28. maj 2001 kl. 11.45 blev højtemperatur-superledere kølet af flydende kvælstof sat i testdrift i elnettet i Danmark på [[Amager]]. Højtemperatur-superlederne havde en længde på 30 meter og var beregnet til vekselstrømsdrift. Testdriften var en succes og var et samarbejde mellem sektorforskning, universiteter og industri; (NKT Research, DTU, Risø, DEFU, NST, Eltra og Elkraft) og varede i 2 år.<ref>[http://ing.dk/artikel/amager-korer-pa-superleder-39033 29. maj 2001, ing.dk: Amager kører på superleder]</ref><ref>[http://www.htstriax.com/copenhagen.html htstriax.com: Copenhagen, Denmark HTS Triax Project] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150815120924/http://htstriax.com/copenhagen.html |date=15. august 2015 }}, [http://www.supercables.com/ HTS Triax superconducting cable] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150707172727/http://www.supercables.com/ |date= 7. juli 2015 }}</ref><ref>[http://ing.dk/artikel/superleder-amager-har-faet-en-iskold-ledning-38986 25. maj 2001, ing.dk: Superleder: Amager har fået en iskold ledning. Verdenspremiere: Amagers borgere får strøm gennem superledere]</ref><ref>[http://www.information.dk/62532 7. januar 2002, information.dk: Amager kom først. Superledning er in, og København er med helt fremme] Citat: "...Mandag den 28. maj kl 11.45 blev to 30 meter lange superledende kabler tilsluttet ledningsnettet på Amager, som et indledende forsøg i et stort samarbejde mellem industri, universiteter og sektorforskning..."</ref><ref>[http://www.tu.no/nyheter/energi/2001/10/19/den-danske-superlederen-fungerer 19. oktober 2001, tu.no: Den danske superlederen fungerer] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150706082430/http://www.tu.no/nyheter/energi/2001/10/19/den-danske-superlederen-fungerer |date= 6. juli 2015 }} Citat: "...Danskene har investert ca 10 millioner kroner på en 30 meter lang superleder i Amager rett sør for København...Amager-overføringen er et vekselstrømsprosjekt, hvilket er enda mer krevende enn likestrømoverføringer..."</ref>

== Referencer ==
{{reflist}}
{{autoritetsdata}}

[[Kategori:Superledere]]
[[Kategori:Uløste problemer indenfor fysik]]