Se kilde til Bruger:Brinchj/sandkasse

{{User sandbox}}
<!-- EDIT BELOW THIS LINE -->

{{hatnote|Artiklen er om nutidens ændring af jordens klimasystem, [[klimaforandring]] kan også henvise til ændringer tidligere i jordens historie.}}

[[Fil:16-008-NASA-2015RecordWarmGlobalYearSince1880-20160120.png|thumb|320px|lang=da|Global ændring af gennemsnitsoverfladetemperatur 1880–2016 i forhold til niveauet fra 1951–1980.<ref>[http://data.giss.nasa.gov/gistemp/ NASA GISS]</ref>]]

[[Fil:CO2_Emissions_by_Source_Since_1880-da.svg |thumb|320px|lang=da| ]]


'''Global opvarmning''' og [[klimaforandring]]er er den århundrede lange stigning i gennemsnitstemperaturene i jordens lavere [[Atmosfære (himmellegeme)|atmosfære]] og [[hav]]ene samt de heraf følgende konsekvenser. Der er mange videnskabelig observationer der indikerer, at [[klima]]et (eller ‘’klimasystemet’’) bestående af [[jordens atmosfære]], [[lithosfære]]n, [[hydrosfære]]n, og [[biosfære]]n bliver varmere. Mange af de observerede ændringer siden 1950’erne har ikke fortilfælde i tidligere temperaturmålinger, som går tilbage til midten af 1800-tallet eller i [[proxy (klima)|klimaproxy]]-data (afledt af blandt andet [[årring]]e, [[sediment]]er og [[iskerne]]boringer) som går tusindvis af år tilbage.

[[FN's klimapanel|FN’s klimapanel]] (IPCC) fastslog i sin 5. hovedrapport fra 2014, at der er stor enighed blandt forskere om, at det er «ekstremt sandsynligt» («extremely likely») at menneskeskabt påvirkning er den dominerende årsag til den observerede opvarmning siden midten af 1900-tallet. Foreløbigt vil halvdelen af den kuldioxid som frigives ved afbrænding af [[fossilt brændstof og brændsel]] forblive i atmosfæren. Resten bliver absorberet af planter og hav. [[klimamodel|Globale klimamodeller]] anslår at i løbet af det 21. århundrede vil den globale overfladetemperatur stige yderligere 0,3 til 1,7&nbsp;°C for det laveste udslipsscenarie og 2,6 til 4,8&nbsp;°C for det højeste. I den videnskabelige litteratur er der en stor enighed om at den globale overfladetemperatur er steget de sidste årtier, og at trenden hovedsageligt skyldes menneskeskabt udledning af [[drivhusgas]]ser. Ingen videnskabelige organer af national eller international betydning er uenige i dette synspunkt.

Forventede konsekvenser af global opvarmning er øgede temperaturer, havstigninger, ændring af [[nedbør]]smønstre og ørkenspredning i [[subtropisk|de subtropiske klimabælter]]. Opvarmningen forventes at være større over land end over hav og størst i [[Arktis]] med reduktion af [[gletsjer]]e, [[permafrost]] og [[havis]] til følge. Andre forandringer kan blive hyppigere forekommende ekstremt vejr (f.eks. [[hedebølge]]r, [[tørke]], [[regn|skybrud]] med oversvømmelser og kraftige [[sne]]fald), [[havenes forsuring|forsuring af havene]] og faldende [[biodiversitet]]. Alvorlige konsekvenser for mennesker og samfund er faldende forsyningssikkerhed af fødevare pga. svigtende høst, samt affolkning af beboede områder pga. [[havniveaustigning|stigende vandstand]]. Klimasystemet har stor «[[inerti|træghed]]», og drivhusgasser vil forblive i atmosfæren i lang tid. Derfor vil mange af disse konsekvenser ikke blot eksistere i flere årtier, eller århundreder, men i flere tusinde år.

Mulige tiltag imod global opvarmning er reduktion i udledning af drivhusgasser og [[geoengineering]]. Det er også muligt at bruge ressourcer på tilpasning til det nye klima. De fleste lande i verdenene har underskrevet [[UNFCCC|klimakonventionen (UNFCCC)]] og er blevet enige om en målsætning om at holde opvarmningen godt under 2&nbsp;°C. Parterne i klimakonventionen er enige om at store fald i udledningen af drivhusgasser er nødvendigt.

== Etymologi ==
[[Fil:James Hansen.jpg|thumb|[[James Hansen]] var tidligere forsker ved [[NASA]], indenfor [[klimatologi]]. Han er en af de mest kendte klimaforskere, blandt andet fordi han advarede om global opvarmning allerede i 1980-erne.]]

I 1950 pegede forskning på øgede globale temperaturer, og i 1952 rapporterede en avis om «klimaforandringer». Dette begreb dukkede op næste gang i november 1957 i avisen ''The Hammond Times,'' som beskrev [[Roger Revelle]]s forskning af øget menneskabt CO<sub>2</sub>-udslip og dets påvirkning af [[drivhuseffekten]]: «en storskala global opvarmning, med radikale klimaforandringer som følge». Begge betegnelser blev brugt sporadisk frem til 1975, da Wallace Smith Broecker udgiver en videnskabelig artikel med titlen «Climatic Change: Er vi på randen af en tydelig global opvarmning». Udtrykket begyndte da at blive populært, og i 1976 sagde den sovjetiske klimaforsker Mikhail Budyko at «en global opvarmning er startet», og det blev herefter bredt kendt.<ref name="Weart 27">{{cite web |first=Spencer R.|last= Weart|authorlink=Spencer R. Weart| title= The Discovery of Global Warming; The Public and Climate Change:  Suspicions of a Human-Caused Greenhouse (1956-1969) | website=American Institute of Physics | date=februar 2014 | url=https://history.aip.org/climate/public.htm#S2 | accessdate=13. april 2020}}, and [http://www.aip.org/history/climate/public.htm#M_27_ footnote 27]</ref> Andre studier, for eksempel en rapport fra [[Massachusetts Institute of Technology|MIT]] i 1971, refererede til menneskelig påvirkning som «utilsigtet klimamodifikation», men et indflydelsesrigt studie fra [[National Academy of Sciences]] fra 1979 ledet af Jule Charney fulgte Broecker og brugte ''global opvarmning'' for stigende overfladetemperaturer, men beskrev de bredere effekter af øget CO<sub>2</sub> som ''klimaforandringer''.<ref name=nasacbaon>Erik Conway. [https://www.nasa.gov/topics/earth/features/climate_by_any_other_name.html «What's in a Name? Global Warming vs. Climate Change»], NASA, 5 December 2008</ref>

I 1986 og november 1987 vidnede klimaforsker [[James Hansen]] fra [[NASA]] i den amerikanske kongres om global opvarmning. Der var øgede hedebølger og tørkeproblemer i sommeren 1988, og da Hansen vidnede under en høring i [[Senatet (USA)|Senatet]] den 23. juni udløste han en verdensomspændende interesse for emnet.<ref name="Weart Hansen">{{cite web |first=Spencer R.|last= Weart | title= The Discovery of Global Warming; The Public and Climate Change: The Summer of 1988 | website=American Institute of Physics | date=februar 2014 | url=http://history.aip.org/climate/public2.htm#L_0575 | accessdate=13. april 2020}}</ref> Her sagde han: «Global opvarmning har nået et niveau, så vi med en høj grad af tillid kan tilskrive et årsag-og-virkningsforhold mellem drivhuseffekten og den observerede opvarmning.»<ref>U.S. Senate, Committee on Energy and Natural Resources, «Greenhouse Effect and Global Climate Change, part 2» 100th Cong., 1st sess., 23 June 1988, p. 44.</ref> Den offentlige opmærksomhed blev øget over sommeren, og ''global opvarmning'' blev det dominerende folkelige begreb som jævnligt bruges både i medierne og i den offentlige debat.<ref name=nasacbaon/>

I en artikel fra NASA i 2008 om brug af begreber har Erik M. Conway defineret ''global opvarmning'' som «øgning i jordens overfladetemperatur på grund af øgede niveauer af [[Drivhusgas|klimagasser]]», mens ''klimaforandringer'' er «en langsigtet ændring af jordens klima, eller på en region af jorden.» Fordi effekter som for eksempel ændrede nedbørsmønstre og stigende havniveau sandsynligvis vil have mere indflydelse end temperaturen alene, mente han at ''globale klimaforandringer'' var et mere videnskabelig korrekt begreb, og i lighed med FNs klimapanel vil NASAs hjemmeside også understrege denne bredere sammenhæng.<ref name=nasacbaon/>

== Observerede temperaturforandringer ==
=== Klimaforandringer før og nu ===
[[Fil:16-008-NASA-2015RecordWarmGlobalYearSince1880-20160120.png|thumb|400px|Globale temperaturforskelle for 2015, sammenlignet med gennemsnittet for årene 1951–1980. Året 2015 var på tidspunktet det varmeste år registreret (globalt set) ifølge NASA/NOAAs data fra de moderne målinger der startede i 1880. Farverne indikerer temperaturforskellene: Orange representerer temperaturer som er varmere end gennemsnittet for 1951–1980, mens blå representerer temperaturer der er koldere. ([[NASA]]/[[National Oceanic and Atmospheric Administration|NOAA]] - 20. januar 2016).<ref name="NASA-20160120">{{cite web |last1=Brown |first1=Dwayne |last2=Cabbage |first2=Michael |last3=McCarthy |first3=Leslie |last4=Norton | first4=Karen | tittel=NASA, NOAA Analyses Reveal Record-Shattering Global Warm Temperatures in 2015 |url=http://www.nasa.gov/press-release/nasa-noaa-analyses-reveal-record-shattering-global-warm-temperatures-in-2015 |dato =20. januar 2016 | work=[[NASA]] |accessdate=21. januar 2016 }}</ref>]]

[[Fil:WhereIsTheHeatOfGlobalWarming-da.svg|thumb|alt=refer to caption and image description | Jorden har haft en ''[[strålingsubalance]]'' siden i hvert fald 1970-erne, hvor mindre energi hvert år forlader [[jordens atmosfære|atmosfæren]] end den mængde som kommer ind. Størstedelen af denne ekstra energi er blever absorberet af havet.<ref>Rhein, M., ''et al''. (June 7, 2013): Box 3.1, in: [http://www.climatechange2013.org/images/uploads/WGIAR5_WGI-12Doc2b_FinalDraft_Chapter03.pdf Chapter 3: Observations: Ocean (final draft accepted by IPCC Working Group I)], pp.11-12 (pp.14-15 of PDF chapter), in: {{harvnb|IPCC AR5 WG1|2013}}
</ref> Det er meget sandsynligt, at menneskelige aktiviteter har bidraget betydeligt øgningen af varmeindholdet i havet.<ref>IPCC (November 11, 2013): D.3 Detection and Attribution of Climate Change, in: [http://www.climatechange2013.org/spm Summary for Policymakers (finalized version)], p.15, in: {{harvnb|IPCC AR5 WG1|2013}}</ref>]]

[[Fil:Temperature_Reconstructions_0-2006_AD-da.png|thumb|alt=refer to caption and adjacent text| To årtusinders gennemsnitlige overfladetemperatur. Temperaturerne er rekonstrueret fra flere [[Klimaproxy|klimaindikatorer]], der er fladet ud årti for årti. Instrumentale temperaturmålinger er overlagt med sort streg.]]

[[Fil:Temperature anomalies arranged by country 1900 - 2016.ogg|thumb|Temperaturens [[anomali]] (afvigelse fra normen) i hundredevis af lande i årene 1900–2016. Afvigelserne er vist som relativt til gennemsnitstemperaturen for 1951–1980. Baseret på GISTEMP-data (GISS Surface Temperature Analysis).]]

''Global opvarmning'' og ''klimaforandringer'' er betegnelser som benyttes for den observerede øgning af gennemsnitstemperaturen i jordens [[klima]]system (og effekter relateret hertil) i tiden siden [[Den industrielle revolution|den industruelle revolution]] (cirka 1880).<ref>[https://earthobservatory.nasa.gov/Features/GlobalWarming/page2.php «Global Warming»], på NASAs hjemmeside ''Earth Observatory''; besøgt 13. april 2020.</ref><ref name="NYT-20151128-jg">{{cite news |last=Gillis |first=Justin |tittel=Short Answers to Hard Questions About Climate Change |url=https://www.nytimes.com/interactive/2015/11/28/science/what-is-climate-change.html |date=28. november 2015 |work=[[The New York Times]] |accessdate=13. april 2020 }}</ref><ref>{{Cite book|tittel=Oxford English Dictionary|last=Simpson|first=John|sitat=(Global warming is a) gradual increase in the overall temperature of the earth’s atmosphere generally attributed to the greenhouse effect caused by increased levels of carbon dioxide, CFC’s, and other pollutants.|via=}}</ref> Der er flere videnskabelige holdepunkter for at klimasystemet er under opvarmning.<ref>{{Kilde artikel | forfattere=Hartmann, D. L.; Klein Tank, A. M. G.; Rusticucci, M.| år=2013| url=http://www.climatechange2013.org/images/report/WG1AR5_Chapter02_FINAL.pdf | side=198 |sitat=Evidence for a warming world comes from multiple independent climate indicators, from high up in the atmosphere to the depths of the oceans. They include changes in surface, atmospheric and oceanic temperatures; glaciers; snow cover; sea ice; sea level and atmospheric water vapour. Scientists from all over the world have independently verified this evidence many times.|titel=IPCC WGI AR5, kapitel Observations: Atmosphere and Surface}}</ref><ref>{{cite web|titel=Myth vs Facts....|url=https://www.epa.gov/ghgemissions/myths-vs-facts-denial-petitions-reconsideration-endangerment-and-cause-or-contribute|publisher=EPA (US)|år=2013}}The U.S. Global Change Research Program, the National Academy of Sciences, and the Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) have each independently concluded that warming of the climate system in recent decades is 'unequivocal'. This conclusion is not drawn from any one source of data but is based on multiple lines of evidence, including three worldwide temperature datasets showing nearly identical warming trends as well as numerous other independent indicators of global warming (e.g., rising sea levels, shrinking Arctic sea ice).</ref><ref name="AP-20151129">{{cite news |last=Borenstein |first=Seth |titel=Earth is a wilder, warmer place since last climate deal made |url=https://apnews.com/6cb9f12d72b04554bc1235ef49593fe2/earth-wilder-warmer-place-last-climate-deal-made |date=29. november 2015 |accessdate=13. april 2020 }}</ref> For øvrig betegner klimasystem det meget komplekse system bestående af [[jordens atmosfære]], [[lithosfære]]n, [[hydrosfære]]n, og [[biosfære]]n, og samspillet mellem disse. Dette system har sin egne indre dynamik, i tillæg til at det påvirkes af ydre faktorer som [[solindstråling]] og atmosfærens sammensætning af gasser.<ref name="IPCC glossary">[https://archive.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/syr/en/annexessglossary-a-d.html AR4 SYR Synthesis Report Annexes]. Ipcc.ch. Besøgt 13. april 2020.</ref>

Øgningen af den atmosfæriske temperatur nær jordoverfladen er et tegn på global opvarmning og er meget omtalt i [[massemedie]]r. Dog er det meste af den ekstra energi som er tilført klimasystemet siden 1970 gået til at opvarme verdenshavene. Resten er gået til at tø is og opvarme kontinenterne og [[atmosfære]]n<ref>{{kilde artikel|kapitel=|forfatter1=Rhein, M.|forfatter2=Rintoul, S.R.|år=2013|url=http://www.climatechange2013.org/images/report/WG1AR5_Chapter03_FINAL.pdf| side=257|sitat=Ocean warming dominates the global energy change inventory.  Warming of the ocean accounts for about 93% of the increase in the Earth's energy inventory between 1971 and 2010 (high confidence), with warming of the upper (0 to 700 m) ocean accounting for about 64% of the total. Melting ice (including Arctic sea ice, ice sheets and glaciers) and warming of the continents and atmosphere account for the remainder of the change in energy.|tittel=IPCC WGI AR5 Kapittel 3: Observations: Ocean}}</ref>{{efn|Videnskabelige tidsskrifter bruger «global opvarming» for at beskrive en øget global gennemsnitstemperatur på jordens overflade, og de fleste af disse institutioner begrænser yderligere «global opvarming» til øgninger som følge af menneskelig aktivitet eller større mængder drivhusgasser i atmosfæren.}} Mange af de observerede ændringer siden 1950-erne er enestående i løbet af de sidste tusindvis til titusindvis af år.<ref>IPCC, Climate Change 2013: The Physical Science Basis - Summary for Policymakers, Observed Changes in the Climate System, [http://www.climatechange2013.org/spm p. 2], in {{Harvnb|IPCC AR5 WG1|2013}}. «Warming of the climate system is unequivocal, and since the 1950s, many of the observed changes are unprecedented over decades to millennia.»</ref>

Den gennemsnitlige globale overfladetemperatur (fra land og hav) viser en opvarmning på 0,85&nbsp;°C i perioden 1880–2012, baseret på flere uafhængigt producerede datasæt.<ref>{{cite web|work=WGI AR5|publisher=IPCC AR5|tittel=Climate Change 2013: The Physical Science Basis, IPCC Fifth Assessment Report (WGI AR5)|url=http://www.climatechange2013.org/images/report/WG1AR5_ALL_FINAL.pdf|format=PDF|side=5|år=2013}}</ref> Jordens gennemsnitlige overfladetemperatur steg med 0,74 ±0,18&nbsp;°C i perioden 1906–2005. Opvarmingen er næsten dobbelt så hurtig i sidste halvdel af perioden (0,13 ±0,03&nbsp;°C per årti, versus 0,07 ±0,02&nbsp;°C per årti).<ref>{{cite web|url=https://archive.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch3s3-es.html|titel=Climate Change 2007: Working Group I: The Physical Science Basis|år=2007|publisher=IPCC AR4}}</ref>

[[Klimaproxy]]er (indirekte klimaindikatorer) viser, at temperaturen har været relativt stabil indtil et til to tusind år før 1850, med regionalt varierende svingninger som [[middelalderlige varmeperiode]] og [[den lille istid]]. Opvarmningen siden 1980 er uden fortilfælde.<ref>Jansen ''et al.'', [https://archive.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch6.html Ch. 6, Palaeoclimate], [https://archive.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch6s6-6.html Section 6.6.1.1: What Do Reconstructions Based on Palaeoclimatic Proxies Show?], [https://www.ipcc.ch/site/assets/uploads/2018/02/ar4-wg1-chapter6-1.pdf pp. 466–478]</ref>.

Den opvarmning som er tydelig i de instrumentielle måleserier for temperatur, er forenlig med et bredt spektrum af observationer, som også er dokumenteret af mange uafhængige forskningsgrupper.<ref name="kennedy evidence for global warming">{{Cite journal | author=Kennedy, J.J.| år=2010 | tittel=How do we know the world has warmed? in: 2. Global Climate, in: State of the Climate in 2009 | url= http://www.ncdc.noaa.gov/bams-state-of-the-climate/2009.php | journal=Bull. Amer. Meteor. Soc. | volume=91 | issue=7 | page=26 | ref=harv|display-authors=etal}}</ref> Eksempler er [[havniveaustigning]],<ref>{{Cite journal | author=Lindsey, R. | date=10. juli 2012 | titel=ClimateWatch Magazine >> State of the Climate: 2011 Global Sea Level | url=https://www.climate.gov/news-features/understanding-climate/state-climate-2011-global-sea-level | publisher=NOAA Climate Services Portal | ref=harv | accessdate=13. april 2020 }}</ref> omfattende smelting af sne og is på land,<ref>{{Cite book | url=https://archive.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/spmsspm-direct-observations.html |title=Direct Observations of Recent Climate Change | chapter=Summary for Policymakers | chapter-url=http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/spm.html | ref=harv}}, in {{harvnb|IPCC AR4 WG1|2007}}</ref> øget varmeindhold i havene,<ref name="kennedy evidence for global warming"/> øget [[luftfugtighed]],<ref name="kennedy evidence for global warming"/> og tidligere [[forår]],<ref>{{Cite book | url=https://archive.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg2/en/spmsspm-b.html|titel= B. Current knowledge about observed impacts of climate change on the natural and human environment
 | chapter=Summary for Policymakers | ref=harv}}, in {{harvnb|IPCC AR4 WG2|2007}}</ref> som ses ved blomstring tidligere på året.<ref>{{Cite book
 | url=https://archive.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg2/en/ch1s1-3-5-1.html |title=Sec 1.3.5.1 Changes in phenology | author=Rosenzweig, C.| chapter=Ch 1: Assessment of Observed Changes and Responses in Natural and Managed Systems | ref=harv|display-authors=etal}}, in {{harvnb|IPCC AR4 WG2|2007|p=99}}</ref> [[Sandsynlighed]]en for, at disse ændringer kunne have forekommet ved en tilfældighed, tilnærmer sig nul.<ref name="kennedy evidence for global warming"/>

=== Tendenser ===
Temperaturændringer som følge af global opvarmning varierer over hele kloden. Siden 1979 er landtemperaturerne steget cirka dobbelt så hurtigt som temperaturerne målt i havet (0,25&nbsp;°C per årti mod 0,13&nbsp;°C per årti).<ref>Trenberth ''et al.'', [https://archive.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch3.html Chap 3, Observations: Atmospheric Surface and Climate Change], [https://archive.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch3s3-es.html Executive Summary], [https://archive.ipcc.ch/pdf/assessment-report/ar4/wg1/ar4-wg1-chapter3.pdf p. 237], in {{Harvnb|IPCC AR4 WG1|2007}}.</ref> Havtemperaturer stiger langsommere end landtemperaturer på grund af større effektiv [[varmekapacitet]] i havene og fordi havet afgiver varme ved fordampning.<ref>{{Cite journal|title = Land/sea warming ratio in response to climate change: IPCC AR4 model results and comparison with observations|author1=Rowan T. Sutton |author2=Buwen Dong |author3=Jonathan M. Gregory |journal=Geophysical Research Letters|volume=34|url = https://agupubs.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1029/2006GL028164|doi=10.1029/2006GL028164|issue = 2 |pages = L02701 |year=2007|accessdate =13. april 2020
|bibcode = 2007GeoRL..3402701S|ref = harv }}</ref> Siden [[Den industrielle revolution|begyndelsen af industrialiseringen]] er temperaturforskellen mellem jordens to halvkugler ([[nordlige halvkugle|nordlige]] og [[sydlige halvkugle]]) steget på grund af smeltning af havis og sne i nord.<ref>{{cite journal|last=Feulner|first=Georg|author2=Rahmstorf, Stefan|author3=Levermann, Anders|author4=Volkwardt, Silvia |title=On the Origin of the Surface Air Temperature Difference Between the Hemispheres in Earth's Present-Day Climate|journal=Journal of Climate|date=mars 2013|doi=10.1175/JCLI-D-12-00636.1|url=https://journals.ametsoc.org/doi/full/10.1175/JCLI-D-12-00636.1|accessdate=25. april 2013|pages=130325101629005|ref=harv|volume=26}}</ref> Gennemsnitlige temperaturer i Arktis har steget næsten dobbelt så hurtigt som i resten af verden de sidste 100 år; arktiske temperaturer er imidlertid også meget varierende.<ref>[https://archive.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/tssts-3-1-2.html TS.3.1.2 Spatial Distribution of Changes in Temperature, Circulation and Related Variables - AR4 WGI Technical Summary<!-- Bot generated title -->]</ref> Selv om flere drivhusgasser udledes på den nordlige halvkugle end på den sydlige halvkugle, bidrager dette ikke til forskellen i opvarmning fordi de dominerende drivhusgasser har en levetid som er lang nok til at de spredes i atmosfæren over hele kloden.<ref>Ehhalt ''et al.'', [https://www.ipcc.ch/site/assets/uploads/2018/03/TAR-04.pdf Chapter 4: Atmospheric Chemistry and Greenhouse Gases Section 4.2.3.1 p. 256].</ref>

Verdenshavenes termiske træghed og langsomme reaktioner fra andre indirekte effekter gør, at klimaet kan bruge århundreder eller mere på at tilpasse sig ændringer i [[strålingspåvirkning]]. Et studie af klimaforpligtelser konkluderede at hvis drivhusgasser blev stabiliseret på år 2000-niveau, ville overfladetemperaturene fortsætte med at stige med en halv grad celsius,<ref>{{Cite journal|last=Meehl | first=Gerald A.|
|author2=Washington, Warren M. |author3=Collins, William D. |author4=Arblaster, Julie M. |author5=Hu, Aixue |author6=Buja, Lawrence E. |author7=Strand, Warren G. |author8=Teng, Haiyan
|date = 18. mars 2005|title = How Much More Global Warming and Sea Level Rise
|journal=Science|volume=307|issue=5716|pages =1769–1772|doi=10.1126/science.1106663
|url = https://science.sciencemag.org/content/307/5716/1769|format=PDF|accessdate =11. februar 2007|pmid=15774757| bibcode=2005Sci...307.1769M|ref=harv}}</ref> mens et andet studie viste at hvis drivhusgasserne blev stabiliseret på år 2005-niveau, kan overfladeopvarmningen komme til at overstige en hel grad celsius. Noget af denne overfladeopvarmning vil blive drevet af tidligere naturlige kræfter som fortsat bevæger sig mod ligevægt i klimasystemet. Et studie der brugte en meget forenklet klimamodel viste at disse akkumulerede drivhusgasser fra fortiden kan udgøre helt op til 64 % af bidragene til overfladeopvarmningen i 2050. Derefter vil deres påvirkning svækkes med tiden i forhold til det menneskelige bidrag.<ref>{{cite web|title=The Climate Change Commitment|url=ftp://ftp.soest.hawaii.edu/coastal/Climate%20Articles/Wigley_2005%20Sea%20level%20commitment.pdf|author= T. M. L. Wigley|DOI=10.1126/science.1103934 |year= 2005 |quote= Even  if  atmospheric  composition  were  fixed  today,  global-mean  temperature and sea level rise would continue due to oceanic thermal inertia. These constant-composition (CC) commitments and their uncertainties are quantified. Constant-emissions (CE) commitments are also considered. The CC warming commitment could exceed 1C. The CE warming commitment is 2 to 6C by the year  2400." (...) "A breakdown of the natural and anthropogenic components of the CC commitment, together with uncertainties arising from ocean mixing (Kz) uncertainties, is given in table S1. Past natural forcing (inclusion of which is the default case here) has a marked effect. The natural forcing component is surprisingly large, 64% of the total commitment in 2050, reducing to 52% by 2400.}}</ref>

Global temperatur er genstand for kortsigtede svingninger som kan dække over langsigtige tendenser og midlertidigt skjule dem. Den relative stabilitet i overfladetemperatur i årene 2002–2009, som er blevet kaldt en pause i global opvarmning i medierne og af enkelte forskere,<ref>{{cite journal | title=Recent intensification of wind-driven circulation in the Pacific and the ongoing warming hiatus | author=England, Matthew | journal=Nature Climate Change |date=februar 2014  | doi=10.1038/nclimate2106 | volume=4 | pages=222–227|bibcode = 2014NatCC...4..222E }}</ref> passer med forventningerne af en sådan naturligt køligere periode.<ref>{{Cite journal|url=http://www.metoffice.gov.uk/media/pdf/j/j/global_temperatures_09.pdf |title=Do Global Temperature Trends Over the Last Decade Falsify Climate Predictions? [in "State of the Climate in 2008"] |first=J. |last=Knight |first2=J.J. |last2=Kenney |first3=C. |last3=Folland |first4=G. |last4=Harris |first5=G.S. |last5=Jones |first6=M. |last6=Palmer |first7=D. |last7=Parker |first8=A. |last8=Scaife |first9=P. |last9=Stott |work=Bull. Amer. Meteor. Soc. |volume=90 |issue=8 |pages=S75–S79 |date=August 2009 |format=PDF |accessdate=13. august 2011 |ref=harv |deadurl=yes |archiveurl=https://web.archive.org/web/20111123102216/http://www.metoffice.gov.uk/media/pdf/j/j/global_temperatures_09.pdf |archivedate=2011-11-23 }}</ref><ref>{{Cite book | title = Global temperature slowdown&nbsp;– not an end to climate change|publisher=UK Met Office| url = http://webarchive.nationalarchives.gov.uk/+/http:/www.metoffice.gov.uk/climatechange/policymakers/policy/slowdown.html|accessdate =20. mars 2011}}</ref> Opdateringer i 2015 som tog hensyn til forskellige metoder for temperaturmålinger af havoverfladen, viste en positiv (stigende) udvikling fra år 2000-2015.<ref>{{cite web|url=http://www.realclimate.org/index.php/archives/2015/06/noaa-temperature-record-updates-and-the-hiatus/|title=NOAA temperature record updates and the ‘hiatus’|date=4. juni 2015|author=Gavin Schmidt}}</ref><ref>{{cite web|url=https://www.noaa.gov/media-release/science-publishes-new-noaa-analysis-data-show-no-recent-slowdown-in-global-warming|author=NOAA|date=4. juni 2015|title=Science publishes new NOAA analysis: Data show no recent slowdown in global warming}}</ref>

=== De varmeste år ===
16 af de 17 varmeste år som er målt er efter år 2000.<ref>[https://www.nytimes.com/2017/01/18/science/earth-highest-temperature-record.html «Earth Sets a Temperature Record for the Third Straight Year»]</ref> Mens rekordårene får betydelig interesse i medierne, er enkeltår mindre vigtige end den generelle tendens. Nogle klimaforskere har kritiseret den opmærksomhed som medier giver til «varmeste år statistikker». Specielt kan havets svingninger, som den sydlige svinging af [[El Niño]], føre til at temperaturene for et givent år bliver særligt høje eller lave af grunde som ikke er relateret til den generelle udvikling og klimaforandringer. Klimaforskeren Gavin Schmidt udtalte at «de langsigtede tendenser eller den forventede sekvens af målinger er langt vigtigere end om et enkelt år er en rekord eller ej».<ref name="Gavin Schmidt 201501">{{cite web |last=Schmidt |first=Gavin |authorlink=Gavin Schmidt | title=Thoughts on 2014 and ongoing temperature trends | website=RealClimate | date=22. januar 2015 | url=http://www.realclimate.org/index.php/archives/2015/01/thoughts-on-2014-and-ongoing-temperature-trends/ | accessdate=13. april 2020}}</ref>

== Eksterne årsager bag temperaturændringer (ydre klimapåvirkninger) ==
[[Fil:Greenhouse Effect-da.svg|thumb|alt=refer to caption and body text| Drivhuseffekten vist skematisk med energioverførsler mellem rummet, atmosfæren og jordens overflade. Overførelser med tal er angivet i watt pr. kvadratmeter(W/m<sup>2</sup>).
]]

[[Fil:Mauna_Loa_Carbon_Dioxide-da.svg|thumb|alt=refer to caption and body text|Denne graf, kendt som Keeling-kurven, dokumenterer stigningen af atmosfærisk [[kuldioxid]]koncentrationer 1958-2018. Månedlige CO<sub>2</sub>-målinger viser sæsonudsvingningerne i en opadgående trend: Hvert års maksimale værdi ses på den [[nordlige halvkugle]] sent på foråret og aftager i løbet af vækstsæsonen hvor planter optager noget af det atmosfæriske CO<sub>2</sub>.]]

=== Interne og eksterne påvirkninger af klimasystemet ===
Klimaændringer som skyldes interne faktorer i klimasystemet sker ofte og kan påvirke i nogle år til årtier. Ved sådanne klimavariationer er der ingen nettoændring af [[varmekapacitet|varmemængdeen]] i systemet som helhed; det er bare en udveksling af varme fra nogle dele af systemet til andre ved hjælp af [[vind]] og [[havstrøm]]me. Et typisk eksempel er fænomenet [[El Niño]]. Ved større og mere langvarige ændringer i klimasystemet sker der ændringer i den totale varmemængde, noget som har sin årsag i ydre faktorer (ydre klimapåvirkninger). Sådanne påvirkninger kan være naturlige og skyldes f.eks. ændringer i mængden af [[solindstråling]], eller [[vulkan]]udbrud. De sidste 100-150 år har menneskelig aktivitet skabt nye typer påvirkninger. For eksempel fører øgede mængder [[drivhusgas]]ser i atmosfæren til opvarming (positiv påvirkning), imens småpartikler, så som [[aerosol]]er reflekterer sollyset og fører til nedkølling (negativ påvirkning).<ref>{{Cite journal | author=Pew Center on Global Climate Change / Center for Climate and Energy Solutions | title=Science Brief 1: The Causes of Global Climate Change | url=http://www.c2es.org/docUploads/PewSB1-Attribution-SMALL_102606.pdf | publisher=Center for Climate and Energy Solutions | location=Arlington, Virginia, USA | date=September 2006 | ref=harv | deadurl=yes | archiveurl=https://web.archive.org/web/20121025225858/http://www.c2es.org/docUploads/PewSB1-Attribution-SMALL_102606.pdf | archivedate=2012-10-25 | besøgsdato=2012-10-17 }}, p.2</ref><ref>{{cite web | author=Group  | title=Forcings (filed under: Glossary) | url=http://www.realclimate.org/index.php/archives/2004/11/forcings/ | publisher=RealClimate | date=28. november 2004}}</ref><ref>{{Cite journal|last=Brown|first=Patrick T.|last2=Li|first2=Wenhong|last3=Jiang|first3=Jonathan H.|last4=Su|first4=Hui|date=2015-12-07|title=Unforced Surface Air Temperature Variability and Its Contrasting Relationship with the Anomalous TOA Energy Flux at Local and Global Spatial Scales|url=https://journals.ametsoc.org/doi/full/10.1175/JCLI-D-15-0384.1|journal=Journal of Climate|volume=29|issue=3|pages=925–940|doi=10.1175/JCLI-D-15-0384.1|issn=0894-8755}}</ref><ref>{{harvnb|US NRC|2012|p=9}}</ref> <ref name="Hegerl-2001">Hegerl ''et al.'', [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch9.html Chapter 9: Understanding and Attributing Climate Change], [https://archive.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch9s9-4-1-5.html Section 9.4.1.5: The Influence of Other Anthropogenic and Natural Forcings], in {{Harvnb|IPCC AR4 WG1|2007|pp=690–691}}. «Recent estimates indicate a relatively small combined effect of natural forcings on the global mean temperature evolution of the second half of the 20th century, with a small net cooling from the combined effects of solar and volcanic forcings.» [https://archive.ipcc.ch/pdf/assessment-report/ar4/wg1/ar4-wg1-chapter9.pdf p. 690]</ref>

Den videnskabelige forståelse af den globale opvarmning stiger løbende.<ref>[http://miljodirektoratet.no/Documents/publikasjoner/M254/M254.pdf «FNs klimapanel konkluderer: Klimatilpasning og hurtigt udledningsfald er nødvendigt»], faktaark fra Miljødirektoratet om FNs klimapanels femte hovedrapport, foreløbig version november 2014 (M254/2014).

«Vidensgrundlaget omkring klimaet er blevet væsentligt forbedret siden klimapanelets fjerde hovedrapport (2007). Vi ved blandt andet mere om ændringer af temperatur, havforsuring, smelting af is, nedbørsmønstre og naturlige variationer og kan bedre forudsige hvordan klimaet vil ændre sig i fremtiden. Vi ved også mere om påvirkningen på mennesker og natur. Forskning af tiltag har bevæget sig fra et teknologifokus til blandt andet også at inkludere viden om økosystemtjenester, institutionelle og sociale hensyn. I tillæg lægges der større vægt på risikohåndtering og vurdering af afvejninger (trade-offs) og barrierer.»</ref> [[FN's klimapanel]] (IPCC) fastslog i sin femte hovedrapport fra 2014, at der er stor enighed blandt forskere om at det er «ekstremt sandsynligt» («extremely likely»)<ref name="IPCC-Def-Of-Certainty">{{Cite web | quote=Følgende betegnelser er blevet brugt til at indikere den vurderede sandsynlighed for et udfald eller resultat: så godt som sikkert 99-100 % sandsynlighed, meget sandsynligt 90-100 %, sandsynligt 66-100 %, omtrent lige sandsynligt som ikke 33-66 %, usandsynligt 0-33 %, svært usandsynligt 0-10 %, exceptionelt usandsynligt 0-1 %. Yderligere vilkår (ekstremt sandsynligt: 95-100 %, mere sandsynligt end ikke> 50-100%, mere usandsynligt end sandsynligt 0- <50 % og ekstremt usandsynligt 0-5 %) kan også bruges når det er hensigtsmæssigt. | publisher=IPCC | url=http://www.ipcc.ch/pdf/assessment-report/ar5/syr/AR5_SYR_FINAL_SPM.pdf | title=CLIMATE CHANGE 2014: Synthesis Report. Summary for Policymakers  | accessdate=1. november 2015}}</ref> at menneskeskabte ydre påvirkninger er den dominerende årsag til den observerede opvarmning siden midten af 1900-tallet.<ref>[http://miljodirektoratet.no/Documents/publikasjoner/M254/M254.pdf «FNs klimapanel konkluderer: Klimatilpasning og raske utslippskutt er nødvendig»], faktaark fra Miljødirektoratet om FNs klimapanels femte hovedrapport, foreløbig version november 2014 (M254/2014). «Panelet siger, at det er ekstremt sandsynligt at menneskeskabte udledninger har været den dominerende årsag til den observerede øgning i global gennemsnitstemperatur siden midten af 1900-tallet.»</ref><ref>{{Cite book |publisher=The National Academies Press  |isbn=0-309-14588-0  |last=America's Climate Choices: Panel on Advancing the Science of Climate Change; National Research Council  |title=Advancing the Science of Climate Change  |location=Washington, D.C. 
 |year=2010  |url=http://www.nap.edu/catalog.php?record_id=12782  |quote=(p1) ... der er en stærk, troværdig mængde bevis, baseret på flere linjer med forskning som dokumenterer, at klimaet er i ændring, og at disse ændringer i stor grad er forårsaget af menneskelig aktivitet. Selv om der stadig er meget at forstå, er kernen i fænomenet og de videnskabelige spørsmål og hypoteser blevet undersøgt grundigt, og har stået imod alvorlig videnskabelig debat og nøje vurdering af alternative forklaringer. * * *  (p21-22) Nogle videnskabelige konklusioner eller teorier er blevet så grundigt undersøgt og testet, og støttes af så mange uafhængige observationer og resultater, at deres sandsynlighed for at blive fundet fejlagtige senere er forsvindende lille. Sådanne konklusioner og teorier bliver medregnet som etableret fakta. Dette er tilfældet for de konklusioner som at jordsystemet er under opvarmning og at meget af denne opvarmning hæjst sandsynligt er på grund af menneskelig aktivitet.  |deadurl=yes |archiveurl=https://web.archive.org/web/20140529161102/http://www.nap.edu/catalog.php?record_id=12782 |archivedate=2014-05-29 }}</ref> Ændringer i solenergi og naturlig intern variation kan kun bidrage marginalt til at forklare de observerede ændringer i klimaet i løbet af det sidste århundrede, og der er ikke noget overbevisende bevis for at naturlige cyklusser i observationsdataene kan forklare de observerede ændringer i klimaet. (Meget høj konfidens).<ref>{{Kilde bok | forfatter=Wuebbles, Donald J., D.W. Fahey, K.A. Hibbard, B. DeAngelo, S. Doherty, K. Hayhoe, R. Horton, J.P. Kossin,P.C. Taylor, A.M. Waple, and C.P. Weaver | redaktør=  Wuebbles, Donald J., D.W. Fahey, K.A. Hibbard, D.J. Dokken, B.C. Stewart, og T.K. Maycock | utgivelsesår=  2017 | tittel=  Executive summary i Climate Science Special Report: Fourth National Climate Assessment, Volume I | side= 14 | utgivelsessted= Washington, DC, USA | forlag=  U.S. Global Change Research Program | doi = 10.7930/J0DJ5CTG | språk= engelsk | url= https://science2017.globalchange.gov/}}</ref>

Havene og jordens skove og anden vegetation optager omkring halvdelen af den kuldioxid som frigøres. Resten bliver i atmosfæren og bidrager til forstærket [[drivhuseffekt]] og klimaforandringer. Denne 50/50-fordeling har holdt sig de sidste 50–100 år, men det er usikkert i hvor høj grad hav og skove kan fortsætte med at tag imod kuldioxid fra det stadig øgende forbrug af [[fossilt brændsel]], samtidig med at skovarealet mindskes]].<ref name="NASA-20151112-ab" />

=== Klimagasser ===
{{Uddybende artikel | Kuldioxid | Drivhusgas | Drivhuseffekt | Drivhuspotentiale | Strålingspåvirkning}}

Drivhuseffekten er et resultat af at gasser i en planets [[atmosfære]] tillader mere [[solstråling]] (og dermed varme) at komme ind end der stråles ud. Restenergien optages af planetens overflade (land og hav) og af atmosfærens lavere lag, som derved bliver varmere. Det var den franske fysiker [[Joseph Fourier]] som i 1820-erne lancerede teorien om, at atmosfæren kan virke isolerende, og han omtales ofte som «drivhuseffektens far».<ref>Ole Mathismoen: ''Klima. Hva skjer'', Font forlag 2007, {{ISBN|9788281690196}}, side 30 f og side 41.</ref><ref>Fourier præsenterede sin teori i artiklerne «Remarques Générales Sur Les Températures Du Globe Terrestre Et Des Espaces Planétaires», ''Annales de Chimie et de Physique'' (1824). 27: 136–167 og «Mémoire Sur Les Températures Du Globe Terrestre Et Des Espaces Planétaires», ''Mémoires de l'Académie Royale des Sciences'' (1827) 7: 569–604.</ref> Teorien blev videreudviklet af ireren [[John Tyndall]], som i 1860–1861 påviste at [[vanddamp]] er det vi i dag kalder en [[drivhusgas]].<ref>{{cite journal|last=Tyndall|first=John|title=On the Absorption and Radiation of Heat by Gases and Vapours, and on the Physical Connection of Radiation, Absorption, and Conduction|journal=Philosophical Magazine|year=1861|volume=22|series=4|pages=169–94, 273–85|url=http://rstl.royalsocietypublishing.org/content/151/1.full.pdf+html|accessdate=8. mai 2013|ref=harv}}</ref>.

Drivhuseffekten blev første gang undersøgt kvantitativt af den svenske fysiker og kemiker [[Svante Arrhenius]] i 1896, som også påviste kuldioxids (CO2's) betydning.<ref>{{cite web|title = The Carbon Dioxide Greenhouse Effect | work=The Discovery of Global Warming | url = http://history.aip.org/climate/co2.htm|accessdate =21. april 2009 | year=2008 | publisher=American Institute of Physics | first=Spencer|last=Weart | authorlink=Spencer R. Weart}}</ref> Fra 1930-erne og derefter blev nye modeller udviklet, blandt andet af [[Guy Stewart Callendar]], som påviste betydningen af menneskers virksomhed.<ref>{{cite web |url= http://www.hanahou.com/pages/Magazine.asp?Action=DrawArticle&ArticleID=616&MagazineID=39 |title= Behind the Inconvenient Truth |author= Rose Kahele |work= Hana Hou! vol. 10, No. 5, October/November 2007 |quote= }}</ref><ref>The Callendar Effect: the life and work of Guy Stewart Callendar (1898–1964) Amer Meteor Soc., Boston. {{ISBN|978-1-878220-76-9}}</ref> [[Charles David Keeling]] begyndte i slutningen af 1950-erne med systematiske målinger af CO<sub>2</sub> i atmosfæren, blandt andet på toppen af [[Mauna Loa]] på [[Hawaii]].<ref>Ole Mathismoen: ''Klima. Hva skjer'', Font forlag 2007, {{ISBN|9788281690196}}, side 41.</ref>

{{Multiple image | direction=vertical
| align=left
| image1=Annual_greenhouse_gas_emissions_by_sector,_in_2010_(color)-da.png
| alt1=refer to caption and image description
| image2= Cumulative_CO₂_emissions_by_world_region,_OWID-da.svg
| alt2=refer to caption and image description
| width=220
| caption1=Årlige globale drishuvsgasudledninger i 2010 per sektor. 
| caption2= Procentvis andel af verdens samlede energirelaterede CO<sub>2</sub>-udledninger mellem 1751 og 2017 for forskellige regioner.
}}

På jorden forårsager de naturlige forekommende mængder drivhusgasser at lufttemperaturen nær overfladen bliver 33&nbsp;°C varmere end den ville have været ellers.<ref>{{Cite book |author=Le Treut |chapter-url= http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch1.html |chapter= Chapter 1: Historical Overview of Climate Change Science |url= http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/faq-1-2.html |title=FAQ 1.1 |ref=harv
|display-authors=etal}}, [http://www.ipcc.ch/pdf/assessment-report/ar4/wg1/ar4-wg1-chapter1.pdf p. 97], in {{Harvnb|IPCC AR4 WG1|2007}}:"To emit 240 W m–2, a surface would have to have a temperature of around -19&nbsp;°C. This is much colder than the conditions that actually exist at the Earth's surface (the global mean surface temperature is about 14&nbsp;°C). Instead, the necessary -19&nbsp;°C is found at an altitude about 5 km above the surface."</ref>{{efn|Drivhuseffekten giver en gennemsnitlig global ''temperaturstigning'' på cirka 33&nbsp;°C i forhold til beregninger for et [[sortlegeme]] uden nogen drivhuseffekt, ikke en gennemsnitlig ''overfladetemperatur'' på 33&nbsp;°C. Den gennemsnitlige overfladetemperatur verden over er omtrent 14&nbsp;°C.}} Uden jordens atmosfære ville dens gennemsnitstemperatur være godt under frysepunktet ved havet.<ref name=Blue>{{cite news|last=Blue|first=Jessica|title=What is the Natural Greenhouse Effect?|url=http://education.nationalgeographic.org/encyclopedia/greenhouse-effect/|accessdate=1. januar 2015|newspaper=[[National Geographic]]}}</ref> De vigtigste drivhusgasser er [[vanddamp]], som giver cirka 36–70 % af drivhuseffekten; [[kuldioxid]] (CO<sub>2</sub>) bidrager til 9–26 %; [[Metan]] (CH<sub>4</sub>) giver 4–9 %; og [[ozon]] (O<sub>3</sub>) giver 3–7 %.<ref>{{Cite journal| url = http://www.atmo.arizona.edu/students/courselinks/spring04/atmo451b/pdf/RadiationBudget.pdf| archiveurl = https://web.archive.org/web/20080624223905/http://www.atmo.arizona.edu/students/courselinks/spring04/atmo451b/pdf/RadiationBudget.pdf| archivedate = 24. juni 2008| title = Earth's Annual Global Mean Energy Budget| first = J.T.| last = Kiehl| first2 = K.E.| last2 = Trenberth| format = PDF| journal = Bulletin of the American Meteorological Society| pages = 197–208| volume = 78| issue = 2| year = 1997| accessdate = 21. april 2009| doi = 10.1175/1520-0477(1997)078<0197:EAGMEB>2.0.CO;2| bibcode = 1997BAMS...78..197K| issn = 1520-0477| ref = harv| tittel = Arkivert kopi| besøksdato = 2010-02-10| arkivurl = https://web.archive.org/web/20080624223905/http://www.atmo.arizona.edu/students/courselinks/spring04/atmo451b/pdf/RadiationBudget.pdf| arkivdato = 2008-06-24| dødlenke = ja}}</ref><ref>{{cite web| url = http://www.realclimate.org/index.php?p=142|date=6. april 2005 | title = Water vapour: feedback or forcing?|first=Gavin | last=Schmidt | authorlink=Gavin Schmidt |publisher=[[RealClimate]]|accessdate =21. april 2009}}</ref><ref>
{{cite web | first=Randy | last=Russell | publisher=[[University Corporation for Atmospheric Research]] Windows to the Universe | url=http://www.windows.ucar.edu/tour/link=/earth/climate/greenhouse_effect_gases.html&edu=high | title=The Greenhouse Effect & Greenhouse Gases | date=16. mai 2007 | accessdate=27. desember 2009 | archiveurl=https://web.archive.org/web/20100328171557/http://www.windows.ucar.edu/tour/link%3D/earth/climate/greenhouse_effect_gases.html%26edu%3Dhigh | deadurl=yes }}
</ref> Skyer påvirker også strålingsbalancen fordi de giver et drivhuslignende bidrag.

Menneskelig aktivitet har siden den industrielle revolution øget mængden af drivhusgasser i atmosfæren, noget som fører til øget [[strålingseffekt]] fra CO<sub>2</sub>, metan, ozon i [[troposfære]]n, [[CFC-gas]]ser og [[lattergas]]. Ifølge et studie publiceret i 2007 er koncetrationen af CO<sub>2</sub> og metan steget med henholdsvis 36 % og 148 % siden 1750.<ref>{{Cite web|url=http://www.epa.gov/climatechange/science/recentac.html |title=Recent Climate Change: Atmosphere Changes |last=EPA |year=2007 |website=Climate Change Science Program |publisher=United States Environmental Protection Agency |archive-url=https://web.archive.org/web/20090510053004/http://www.epa.gov/climatechange/science/recentac.html |archive-date=10 maj 2009 |dead-url=yes |access-date=21 April 2009 }}</ref> Disse niveauer er højere end på noget andet tidspunkt i de sidste 800.000 år, som er den periode der er dækket af pålidelige data fra [[iskerne]]prøver.<ref>{{Cite journal|last=Spahni|first=Renato|author2=Jérôme Chappellaz |author3=Thomas F. Stocker |author4=Laetitia Loulergue |author5=Gregor Hausammann |author6=Kenji Kawamura |author7=Jacqueline Flückiger |author8=Jakob Schwander |author9=Dominique Raynaud |author10=Valérie Masson-Delmotte |author11=Jean Jouzel|date = November 2005| title = Atmospheric Methane and Nitrous Oxide of the Late Pleistocene from Antarctic Ice Cores|journal=Science|volume=310|issue=5752| pages =1317–1321|doi=10.1126/science.1120132|pmid=16311333|bibcode = 2005Sci...310.1317S|ref=harv}}</ref><ref>{{Cite journal|author=Siegenthaler, Urs|date = November 2005| title = Stable Carbon Cycle–Climate Relationship During the Late Pleistocene|journal=Science|volume=310|issue=5752| pages =1313–1317| url = http://www.sciencemag.org/cgi/content/abstract/310/5752/1313|format=PDF|doi=10.1126/science.1120130|accessdate =25. august 2010|pmid=16311332|bibcode = 2005Sci...310.1313S|ref=harv |display-authors=etal}}</ref><ref>
{{Cite journal |author=Petit, J. R. |date=3. juni 1999 |title=Climate and atmospheric history of the past 420,000 years from the Vostok ice core, Antarctica |journal=Nature |volume=399 |issue=6735 |pages=429–436 |url=http://www.daycreek.com/dc/images/1999.pdf |format=PDF |accessdate=27. december 2009 |doi=10.1038/20859 |bibcode=1999Natur.399..429P |ref=harv |display-authors=etal |archiveurl=https://web.archive.org/web/20171117025013/http://www.daycreek.com/dc/images/1999.pdf |deadurl=yes }}
</ref><ref>{{Cite journal | last1 = Lüthi | first1 = D. | last2 = Le Floch | first2 = M. | last3 = Bereiter | first3 = B. | last4 = Blunier | first4 = T. | last5 = Barnola | first5 = J. M. | last6 = Siegenthaler | first6 = U. | last7 = Raynaud | first7 = D. | last8 = Jouzel | first8 = J. | last9 = Fischer | first9 = H. | last10 = Kawamura | first10 = K. | last11 = Stocker | first11 = T. F. | doi = 10.1038/nature06949 | title = High-resolution carbon dioxide concentration record 650,000–800,000 years before present | journal = Nature | volume = 453 | issue = 7193 | pages = 379–382 | year = 2008 | pmid =  18480821|bibcode = 2008Natur.453..379L }}</ref> Mindre direkte geologiske beviser indikerer, at der har været CO<sub>2</sub>-niveauer højere end dette for cirka 20 millioner år siden.<ref>{{Cite journal|journal=Nature | title = Atmospheric carbon dioxide concentrations over the past 60 million years|year=2000|volume=406|issue=6797| pages =695–699|doi=10.1038/35021000|pmid=10963587|last1=Pearson|first1=PN|last2=Palmer|first2=MR|ref=harv
}}</ref> Energiproduktion af [[fossilt brændsel]] står bag om cirka tre fjerdedele af stigningen i CO<sub>2</sub> fra menneskelig aktivitet i løbet af de sidste 20 år. Resten af denne stigning skyldes hovedsagelig ændringer i arealbrug, specielt afskovning.<ref>IPCC, [http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg1/005.htm Summary for Policymakers] {{Wayback|url=http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg1/005.htm |date=20160307220102 }}, [http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg1/006.htm Concentrations of atmospheric greenhouse gases …] {{Wayback|url=http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg1/006.htm |date=20040118133758 }}, [http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg1/pdf/WG1_TAR-FRONT.pdf p. 7] {{Wayback|url=http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg1/pdf/WG1_TAR-FRONT.pdf |date=20130113142303 }}, in {{Harvnb|IPCC TAR WG1|2001}}.</ref> En anden betydelig kilde til menneskeskabt CO<sub>2</sub> som ikke er relateret til energiforbrug, er udledningerne fra [[kalkbrænding]] til [[cement]], en kemisk proces som frigør CO<sub>2</sub>.<ref>IPCC (2007) AR4. Climate Change 2007: Working Group III: Mitigation of Climate Change, section 7.4.5.1. https://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg3/en/ch7s7-4-5.html</ref> Estimater for globale CO<sub>2</sub> -udledninger i 2011 fra forbrænding af fossilt brændsel, herunder cementproduktion og gasbrænding, var 34,8 milliarder ton (9,5 ± 0,5 PgC), en stigning på 54 % fra udledningerne i 1990. Kul var udgjorde 43 % af de totale udlednigner, olie 34 %, gas 18 % , cement 4,9 % og gasbrænding 0,7 %.<ref>{{cite journal|author1=Le Quéré, C.;|author2=Andres, R.J.|author3=Boden, T.|author4=Conway, T.|author5=Houghton, R.A.|author6=House, J.I.|author7=Marland, G.|author8=Peters, G.P.|author9=van der Werf, G.|author10=Ahlström, A.|author11=Andrew, R.M.|author12=Bopp, L.|author13=Canadell, J.G.|author14=Ciais, P.|author15=Doney, S.C.|author16=Enright, C.|author17=Friedlingstein, P.|author18=Huntingford, C.|author19=Jain, A.K.|author20=Jourdain, C.|author21=Kato, E.|author22=Keeling, R.F.|author23=Klein Goldewijk, K.|author24=Levis, S.|author25=Levy, P.|author26=Lomas, M.|author27=Poulter, B.|author28=Raupach, M.R.|author29=Schwinger, J.|author30=Sitch, S.|author31=Stocker, B.D.|author32=Viovy, N.|author33=Zaehle, S.|author34=Zeng, N.|title=The global carbon budget 1959–2011|journal=Earth System Science Data Discussions|date=2. desember 2012|volume=5|issue=2|pages=1107–1157|doi=10.5194/essdd-5-1107-2012|ref=harv|bibcode = 2012ESSDD...5.1107L }}</ref>

[[Fil:Ghgs-epcia-holocene-CO2-da.svg|thumb|alt=refer to caption and body text|Atmosfærisk CO<sub>2</sub>-koncentrationen fra 12 000 år siden til nær nutid fundet ved [[iskerne]]målinger og direkte målinger.]]

I maj 2013 blev det rapporteret at aflæsninger for CO<sub>2</sub> taget på verdens primære referencested i [[Mauna Loa-observatoriet]] havde nået 400 [[Parts per million|ppm]]. Ifølge professor Brian Hoskins er dette sandsynligvis første gang CO<sub>2</sub>-nivåeaut har været så højt på cirka 4,5 millioner år.<ref>{{cite news|url= http://www.bbc.co.uk/news/science-environment-22486153
|title= Carbon dioxide passes symbolic mark|publisher= [[BBC]]|date = 10. mai 2013|accessdate= 27. maj 2013}}</ref><ref>{{Cite news|url= http://www.ft.com/cms/s/0/e00ba374-b9a4-11e2-bc57-00144feabdc0.html|title= CO<sub>2</sub> at highest level for millions of years|work= [[Financial Times]]|author= Pilita Clark|date = 10. maj 2013|accessdate= 27. mai 2013}}</ref> Månedlige globale CO<sub>2</sub>-koncentrationer oversteg 400 ppm i marts 2015, sandsynligvis for første gang på flere millioner år.<ref>{{Cite web|url = http://www.nature.com/news/climate-scientists-discuss-future-of-their-field-1.17917|title = Climate scientists discuss future of their field|date = 7. juli 2015|website = }}</ref> Den 12. november 2015 rapporterede [[NASA|NASA-forskere]] at menneskabt kuldioxid fortsætter med at øge over niveauer som ikke har været oversteget i hundredetusinder af år: I dag bliver omtrent halvdelen af alt kuldioxid frigjort fra forbrænding af fossilt brændsel ikke optaget af vegetation og hav, og dermed forbliver det i atmosfæren.<ref name="NASA-20151112-ab">{{cite web |last1=Buis |first1=Alan |last2=Ramsayer |first2=Kate |last3=Rasmussen |first3=Carol |title=A Breathing Planet, Off Balance |url=http://www.jpl.nasa.gov/news/news.php?feature=4769 |date=12. november 2015 |work=[[NASA]] |accessdate=13. november 2015 }}</ref>

I løbet af de tre sidste årtier af 1900-tallet var [[bruttonationalprodukt]]et per indbygger og [[befolkningsvækst]] de vigtigste forudsigende markøre for stigende udledninger af drivhusgasser.<ref>Rogner, H.-H., ''et al''., [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg3/en/ch1.html Chap. 1, Introduction], [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg3/en/ch1s1-3-1-2.html Section 1.3.1.2: Intensities], in {{Harvnb|IPCC AR4 WG3|2007}}.</ref> CO<sub>2</sub>-udledningerne fortsætter med at stige på grund af forbrænding af fossilt brændsel og ændringer af arealbrug.<ref name=nrc2008/><ref name=worldbank2010>{{cite book |year=2010 |author=World Bank |title=World Development Report 2010: Development and Climate Change |publisher=The International Bank for Reconstruction and Development / The World Bank, 1818 H Street NW, Washington, D.C. 20433 |url=http://econ.worldbank.org/WBSITE/EXTERNAL/EXTDEC/EXTRESEARCH/EXTWDRS/EXTWDR2010/0,,contentMDK:21969137~menuPK:5287816~pagePK:64167689~piPK:64167673~theSitePK:5287741,00.html |isbn=978-0-8213-7987-5 |doi=10.1596/978-0-8213-7987-5 |accessdate=6. april 2010 |archiveurl=https://web.archive.org/web/20100305081236/http://econ.worldbank.org/WBSITE/EXTERNAL/EXTDEC/EXTRESEARCH/EXTWDRS/EXTWDR2010/0%2C%2CcontentMDK%3A21969137~menuPK%3A5287816~pagePK%3A64167689~piPK%3A64167673~theSitePK%3A5287741%2C00.html |archivedate=2010-03-05 |deadurl=yes |tittel=Arkivert kopi |besøksdato=2010-04-06 |arkivurl=https://web.archive.org/web/20100305081236/http://econ.worldbank.org/WBSITE/EXTERNAL/EXTDEC/EXTRESEARCH/EXTWDRS/EXTWDR2010/0%2C%2CcontentMDK%3A21969137~menuPK%3A5287816~pagePK%3A64167689~piPK%3A64167673~theSitePK%3A5287741%2C00.html |arkivdato=2010-03-05 |dødlenke=ja }}side 71</ref> Ændring i arealbrug gælder blandt andet tørvemoser, som på trods af at de kun dækker 3 % af jordens landmasser indeholder 30 % af alt [[karbon]] som er lagret i jord og planter, dobbelt så meget som alle verdens skove som dækker 31 % af kontinenterne.<ref>{{kilde www | url=http://www.iucn-uk-peatlandprogramme.org/sites/www.iucn-uk-peatlandprogramme.org/files/English%20upland%20peatlands%20report%20Jun14%20Final_1.pdf | titel=England's upland peatlands - IUCN UK Peatland Programme | språk=en | utgver=}}</ref><ref>[https://www.worldwildlife.org/threats/deforestation Deforestation | Threats | WWF - World Wildlife Fund]</ref> Udledningerne kan tilskrives forksellige regioner. Beregner af udledninger som følge af ændringer i arealbrug er behæftet med betydelig usikkerhed.<ref>Banuri ''et al.'', Chapter 3: Equity and Social Considerations, Section 3.3.3: Patterns of greenhouse gas emissions, and Box 3.1, [http://www.ipcc.ch/ipccreports/sar/wg_III/ipcc_sar_wg_III_full_report.pdf pp. 92–93] in {{Harvnb|IPCC SAR WG3|1996}}.</ref><ref name=liverman/>{{Rp|289|date=November 2012}}

Scenarier for udledninger, det vil sige estimater for ændringer i fremtidige udledninger af drivhusgasser, er blevet udarbejdet, men er afhængig af usikre økonomiske, sociologiske, teknologiske, og naturlige udviklinger.<ref>Fisher ''et al''., [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg3/en/ch3.html Chapter 3: Issues related to mitigation in the long-term context], [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg3/en/ch3s3-1.html Section 3.1: Emissions scenarios: Issues related to mitigation in the long term context] in {{Harvnb|IPCC AR4 WG3|2007}}.</ref> I de fleste scenarier fortsætter udledningerne med at stige i løbet af dette århundrede, og i andre bliver udledningerne reduceret.<ref>Morita, [http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg3/068.htm Chapter 2: Greenhouse Gas Emission Mitigation Scenarios and Implications], [http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg3/081.htm#2514 Section 2.5.1.4: Emissions and Other Results of the SRES Scenarios] {{Wayback|url=http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg3/081.htm |date=20160602233315 }}, in {{Harvnb|IPCC TAR WG3|2001}}.</ref><ref>Rogner ''et al''., [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg3/en/ch1.html Ch. 1: Introduction], [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg3/en/ch1s1-3-2-2.html Figure 1.7], in {{Harvnb|IPCC AR4 WG3|2007}}.</ref> Fossile energireserver er i overflod, så adgang til disse vil ikke begrænse kulstofemissionerne i det 21. århundrede.<ref>IPCC, [http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg3/003.htm Summary for Policymakers] {{Wayback|url=http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg3/003.htm |date=20120117063129 }}, [http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg3/004.htm Introduction, paragraph 6] {{Wayback|url=http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg3/004.htm |date=20060311001538 }}, in {{Harvnb|IPCC TAR WG3|2001}}.</ref> Udledningsscenarier kombineret med modellering af [[kulstofkredsløb]]et er blever brugt til at udarbejde estimater for hvordan atmosfæriske koncentrationer af drivhusgasser kan ændre sig i fremtiden. Anvendes de seks «markør»-scenarier fra IPCC ''Special Report on Emissions Scenarios'', antyder modellerne at inden år 2100 vil den atmosfæriske koncentration af CO<sub>2</sub> variere mellem 541 og 970 ppm.<ref>Prentence ''et al.'', [http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg1/095.htm Chapter 3: The Carbon Cycle and Atmospheric Carbon Dioxide] {{Wayback|url=http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg1/095.htm |date=20111224074859 }} [http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg1/096.htm Executive Summary] {{Wayback|url=http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg1/096.htm |date=20091207172617 }}, in {{Harvnb|IPCC TAR WG1|2001}}.</ref> Dette er 90-250 % over koncentrationen i år 1750.

Massemedier og offentligheden er ofte forvirret af forskellen mellem den globale opvarmning på den ene side, og skader på [[ozonlaget]] på den anden. Det sidste henviser til nedbrydning af [[ozon]] i [[stratosfæren]] forårsaget af [[CFC-gas]].<ref>Newell, P.J., 2000: '' Climate for change: non-state actors and the global politics of greenhouse.'' Cambridge University Press, {{ISBN|0-521-63250-1}}.</ref><ref>{{cite web|author=Talk of the Nation |url=http://www.npr.org/2010/12/03/131785444/Americans-Fail-The-Climate-Quiz |title=Americans Fail the Climate Quiz |publisher=NPR |accessdate=27. desember 2011}}</ref> Selv om der er nogen sammenhæng mellem nedbrydning af ozonlaget og global opvarmning, er forholdet mellem de to mekanismer ikke stærkt. Reduceret stratosfærisk ozon har haft en svag afkølende effekt på jordens overfladetemperaturer, mens øget troposfærisk ozon har haft en noget større opvarmende effekt.<ref>{{Cite journal|doi=10.1029/2005JD006348 | title = Role of tropospheric ozone increases in 20th-century climate change|year=2006|author=Shindell, Drew|journal=Journal of Geophysical Research |volume=111|issue=D8| pages =D08302|last2=Faluvegi|first2=Greg|last3=Lacis|first3=Andrew|last4=Hansen|first4=James|last5=Ruedy|first5=Reto|last6=Aguilar|first6=Elliot|bibcode=2006JGRD..11108302S|ref=harv}}</ref>

=== Aerosoler og sod ===
[[Fil:ShipTracks MODIS 2005may11.jpg|left|thumb|alt=Refer to caption|Skibsspor (forårsaget af havgående skibe) kan ses som linjer i skyerne over Atlanterhavet på østkysten af USA. Atmosfæriske partikler fra disse og andre kilder kan have en stor effekt på klimaet gennem indirekte effekt fra [[aerosol]]er.]]

Global fordunkling er en gradvis reduktion i mængden af direkte global [[solstråling|bestråling]] på jordens overflade. Fænomenet blev observeret fra 1961 til mindst 1990.<ref>{{Cite book| isbn = 978-0-521-88009-1
| title = Climate Change 2007: Working Group I: The Physical Science Basis| year = 2007| editor-last = Solomon| editor-first = S| editor2 = D. Qin| editor3 = M. Manning| editor4 = Z. Chen| editor5 = M. Marquis| editor6 = K.B. Averyt| editor7 = M. Tignor| editor8 = H.L. Miller| chapter = 3.4.4.2 Surface Radiation| chapterurl = http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch3s3-4-4-2.html}}</ref> Luftbårne partikler kendt som ''[[aerosol]]er'' bliver produceret af vulkaner og [[forurening]], og antages at være den vigtigste årsag til fordunkling. De udøver en kølende effekt ved at øge reflektionen af indgående sollys. Virkningerne af forbrændingsprodukterne fra energiproduktion med fossilt brændsel, som CO<sub>2</sub> og aerosoler, har delvist modvirket hinanden i de sidste årtier. Det betyder at nettoopvarmningen de sidste årtier er sket på grund af stigning i andre drivhusgasser end CO<sub>2</sub>, såsom metan.<ref name="pmid10944197">{{Cite journal |title = Global warming in the twenty-first century: an alternative scenario |journal=Proc. Natl. Acad. Sci. U.S.A. |volume=97 |issue=18 |pages= 9875–80 |year= 2000 |last1=Hansen |first1=J |last2=Sato  |first2=M |last3=Ruedy |first3=R |last4=Lacis |first4=A |last5=Oinas |first5=V |doi=10.1073/pnas.170278997|pmid=10944197
 |pmc=27611|bibcode=2000PNAS...97.9875H |ref = harv}}</ref>

Strålingseffekten som skyldes aerosoler, er tidsmæssig begrænset på grund af de processer som fjerner aerosoler fra atmosfæren. Fjerning som forårsages af skyer og nedbør, giver troposfæriske aerosoler en levetid på bare én uge, mens [[stratosfæren|stratosfæriske]] aerosoler kan forblive i atmosfæren i nogle år. Kuldioxid har en levetid på et århundrede eller mere, og dermed vil ændringer af indholdet af aerosoler kun forsinke klimaforandringerne kortvarigt.<ref>{{cite journal
|last1=Ramanathan |first1=V.|last2=Carmichael |first2=G.|title = Global and regional climate changes due to black carbon|journal=Nature Geoscience|volume=1 |issue=4 | pages =221–227
|year=2008|doi=10.1038/ngeo156|bibcode = 2008NatGe...1..221R|ref=harv}}</ref> ''Sort karbon'' eller sod (fra engelsk: «black carbon») kommer på anden pladsen, efter kuldioxid (CO2), for sit bidrag til den globale opvarmning.<ref>V. Ramanathan and G. Carmichael, ''supra'' note 1, at 221 («. . . emissions of black carbon are the second strongest contribution to current global warming, after carbon dioxide emissions.») Numerous scientists also calculate that black carbon may be second only to CO<sub>2</sub> in its contribution to climate change, including Tami C. Bond & Haolin Sun, ''Can Reducing Black Carbon Emissions Counteract Global Warming'', ENVIRON. SCI. TECHN. (2005), at 5921 («BC is the second or third largest individual warming agent, following carbon dioxide and methane.»); ''and'' J. Hansen, ''A Brighter Future'', 53 CLIMATE CHANGE 435 (2002), ''available at'' {{kilde www|url=http://pubs.giss.nasa.gov/docs/2002/2002_Hansen_1.pdf |tittel=Arkivert kopi |besøksdato=2008-07-08 |dødlenke=ja |arkivurl=https://web.archive.org/web/20111021155225/http://pubs.giss.nasa.gov/docs/2002/2002_Hansen_1.pdf |arkivdato=2011-10-21 }} (calculating the climate forcing of BC at 1.0±0.5 W/m<sup>2</sup>).</ref>

I tillæg til sin direkte effekt på spredning og absorbering af solstråling, har aerosoler en indirekte virkninger på Jordens strålingsbalance. Sulfataerosoler fungerer som kondens kerner og medfører at skyer får flere og mindre skydråber. Disse skyer reflekterer dermed solstråling mere effektivt end skyer med færre og større dråber, et fænomen kendt som ''Twomey-effekt''.<ref>{{Cite journal |author=Twomey, S.|year= 1977 |title = Influence of pollution on shortwave albedo of clouds
 |journal=J. Atmos. Sci.|volume=34 |issue=7 |pages= 1149–1152 |doi=10.1175/1520-0469(1977)034<1149:TIOPOT>2.0.CO;2 |bibcode=1977JAtS...34.1149T |issn= 1520-0469
 |ref=harv}}</ref> Denne effekt fører også til at dråber i skyer får mere ensartet størrelse, hvilket reducerer væksten af regndråber og gør skyen mere reflekterende med hensyn til indkommende sollys. Dette er kendt som ''Albrecht-effekt''.<ref>{{Cite journal |author= Albrecht, B. |year=1989
 |title = Aerosols, cloud microphysics, and fractional cloudiness |journal=Science |volume=245 |issue=4923 |pages =1227–1239 |doi=10.1126/science.245.4923.1227 |pmid=17747885 |bibcode=1989Sci...245.1227A |ref= harv}}</ref> Indirekte effekter er mest mærkbare i marine [[stratus]]skyer, og har meget lidt strålingseffekt på konvektive skyer. Indirekte effekter af aerosoler udgør den største usikkerhed i strålingseffekten.<ref>IPCC, «[http://www.ipcc.ch/ipccreports/tar/wg1/pdf/TAR-05.PDF Aerosols, their Direct and Indirect Effects]», pp. 291–292 in {{Harvnb|IPCC TAR WG1|2001}}.</ref>

[[Sod]] kan både have en kølende og varmende effekt på jordens klimasystem, afhængig af om det er luftbåren eller om det afsættes. Atmosfærisk sod absorberer direkte solstråling, som så varmer atmosfæren op og køler overfladen. I isolerede områder med høj produktion af sod, for eksempel landsbyger i Indien, kan så meget som 50 % af overfladeopvarmningen fra drivhusgasser blive maskeret af den såkaldte ''asiatiske brune sky''.<ref>{{Cite journal| doi = 10.1073/pnas.0500656102| pmid = 15749818| last1 = Ramanathan | first1 = V.| last2 = Chung | first2 = C.| last3 = Kim | first3 = D.| last4 = Bettge | first4 = T.| last5 = Buja | first5 = L.| last6 = Kiehl | first6 = J. T.| last7 = Washington | first7 = W. M.
| last8 = Fu | first8 = Q.| last9 = Sikka | first9 = D. R.| last10 = Wild | first10 = M.| title = Atmospheric brown clouds: Impacts on South Asian climate and hydrological cycle| year = 2005
| journal = Proceedings of the National Academy of Sciences| volume = 102| pages = 5326–5333
| url = http://www.pnas.org/content/102/15/5326.full| format = Full free text| issue = 15| pmc = 552786|bibcode = 2005PNAS..102.5326R }}</ref> Når sod bliver afsat, specielt på gletsjere eller på isen i arktiske områder, vil den lave [[albedo|overfladealbedo]] varme overfladen.<ref>
{{cite web |author=Ramanathan, V. |title=Report Summary |year=2008 |work=Atmospheric Brown Clouds: Regional Assessment Report with Focus on Asia |publisher=United Nations Environment Programme |url=http://www.rrcap.unep.org/abc/impact/files/ABC_Report_Summary_Final.pdf |format=PDF |display-authors=etal |deadurl=yes |archiveurl=https://web.archive.org/web/20110718201256/http://www.rrcap.unep.org/abc/impact/files/ABC_Report_Summary_Final.pdf |archivedate=2011-07-18 |tittel=Arkivert kopi |besøksdato=2009-04-16 |arkivurl=https://web.archive.org/web/20110718201256/http://www.rrcap.unep.org/abc/impact/files/ABC_Report_Summary_Final.pdf |arkivdato=2011-07-18 |dødlenke=ja }}</ref> Påvirkningen fra atmosfæriske partikler, inklusiv sod, er størst i troperne og subtroperne, specielt i Asien, mens effekterne af drivhusgasser er dominerende i områderne ved troperne og den sydlige halvkule.<ref>
{{cite web
 |author          = Ramanathan, V.
 |title           = Part III: Global and Future Implications
 |year            = 2008
 |work            = Atmospheric Brown Clouds: Regional Assessment Report with Focus on Asia
 |publisher       = United Nations Environment Programme
 |url             = http://www.rrcap.unep.org/abc/publication/Part%20III.pdf
 |format          = PDF
 |display-authors = etal
 |deadurl         = yes
 |archiveurl      = https://web.archive.org/web/20110718201515/http://www.rrcap.unep.org/abc/publication/Part%20III.pdf
 |archivedate     = 2011-07-18
 |tittel          = Arkivert kopi
 |besøksdato     = 2009-04-16
 |arkivurl        = https://web.archive.org/web/20110718201515/http://www.rrcap.unep.org/abc/publication/Part%20III.pdf
 |arkivdato       = 2011-07-18
 |dødlenke       = ja
}}</ref>

[[Fil:Changes_in_total_solar_irradiance_and_monthly_sunspot_numbers,_1975-2013-da.png|thumb|alt=Refer to caption and adjacent text|Ændringer i solindstråling og månedlig antal [[solplet]]ter siden midten af 1970-erne.{{byline|Hansen J, Kharecha P, Sato M, Masson-Delmotte V, Ackerman F, et al.|type = Diagram af }}]]

[[Fil:Radiative-forcings-da.svg|thumb|alt=Refer to caption|Bidrag fra naturlige faktorer og menneskelige aktiviteter til [[strålingspåvirkning]] af klimaforandringer med usikkerhedsbjælker.<ref name="ipcc radiative forcing">IPCC, [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/spm.html Summary for Policymakers], [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/spmsspm-human-and.html Human and Natural Drivers of Climate Change], Figure SPM.2, in {{Harvnb|IPCC AR4 WG1|2007}}.
</ref> Værdierne for strålingspåvirkning er fra 2005 til førindustriel tid (1750).<ref name="ipcc radiative forcing"/> Bidraget fra solindstråling er 5 % af værdien af det kombinerede strålingspåvirkning som skyldes stigninger i de atmosfæriske koncentrationer af drivhusgasser som kuldioxid, metangas og nitrogenoxid.<ref name="epa solar activity">{{cite book
 | year=2009 | contribution=3.2.2 Solar Irradiance | title=Volume 3: Attribution of Observed Climate Change | series=Endangerment and Cause or Contribute Findings for Greenhouse Gases under Section 202(a) of the Clean Air Act. EPA's Response to Public Comments | publisher= US Environmental Protection Agency | author=US Environmental Protection Agency | url=http://www.epa.gov/climatechange/endangerment/comments/volume3.html#2-2
 | accessdate=23. juni 2011| archiveurl= https://web.archive.org/web/20110616210216/http://www.epa.gov/climatechange/endangerment/comments/volume3.html| archivedate=16. juni 2011 | deadurl= no}}</ref> Sort karbon er det samme som [[sod]] fra [[forbrænding]]sprocesser. {{byline|Leland McInnes|type=Diagram}}]]

=== Solaktivitet ===
Siden 1978 er variationer i solindstrålingen blevet målt af satellitter.<ref>
{{harvnb|US NRC|2008|p=6}}</ref> Målingerne viser at solens indstrålingen ikke er steget i denne periode, så opvarmningen de sidste 40 år kan ikke tilskrives en stigning i solenergi som når jorden.

Klimamodeller er blevet brugt til at undersøge solens rolle i de sidste års klimaforandringer.<ref>Hegerl, ''et al''.,[http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch9.html Chapter 9: Understanding and Attributing Climate Change], [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/faq-9-2.html Frequently Asked Question 9.2: Can the Warming of the 20th century be Explained by Natural Variability?], in {{Harvnb|IPCC AR4 WG1|2007}}</ref> Modellerne er ikke i stand til at reproducere den hurtige opvarmning som er observeret de sidste årtier når de kun tager hensyn til variationer i solens energiproduktion og vulkansk aktivitet. Modellerne er imidlertid i stand til at simulere de observerede temperaturændringer gennem 1900-tallet når de inkluderer alle de vigtigste ydre drivkræfter, inklusiv menneskelige og naturlige påvirkninger.

En anden type bevis er forskellig temperaturændring for forskellige niveauer af jordens atmosfære.<ref>{{cite web
 |date=November 2009 |author1=Simmon, R.  |author2=D. Herring | title=Notes for slide number 7, titled "Satellite evidence also suggests greenhouse gas warming," in presentation, "Human contributions to global climate change" | url=http://www.climate.gov/#understandingClimate/presentationLibrary | publisher=Presentation library on the U.S. National Oceanic and Atmospheric Administration's Climate Services website
 | accessdate=23. juni 2011| archiveurl=https://web.archive.org/web/20110703210729/http://www.climate.gov/| archivedate= 3. juli 2011 | deadurl= no}}</ref> Grundlæggende fysiske love kræver at drivhuseffekten producerer opvarmning af den lavere atmosfære (troposfæren), men køling af den øvre atmosfære (stratosfæren).<ref>Hegerl ''et al.'', [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch9.html Chapter 9: Understanding and Attributing Climate Change], [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/faq-9-2.html Frequently Asked Question 9.2: Can the Warming of the 20th century be Explained by Natural Variability?], in {{Harvnb|IPCC AR4 WG1|2007}}. <!-- Hegerl --></ref><ref name=Randel2009>{{Cite journal|doi=10.1029/2008JD010421 | title = An update of observed stratospheric temperature trends|year=2009|author=Randel, William J.|journal=Journal of Geophysical Research|volume=114|issue=D2| pages =D02107|last2=Shine|first2=Keith P.|last3=Austin|first3=John|last4=Barnett|first4=John|last5=Claud|first5=Chantal|last6=Gillett|first6=Nathan P.|last7=Keckhut|first7=Philippe|last8=Langematz|first8=Ulrike|last9=Lin|first9=Roger|displayauthors=3|bibcode=2009JGRD..11402107R|ref=harv}}</ref> Nedbrydning af ozonlaget på grund af udledninger af [[kølemiddel|kølemidler]] har også resulteret i en kraftig afkølende effekt i stratosfæren. Hvis solens varationer var ansvarlige for den observerede opvarmning, ville man forvente en opvarmning af både troposfæren og stratosfæren.<ref>{{Harvnb|USGCRP|2009|p=20}}</ref>

=== Variationer i jordens bane ===
{{hovedartikel|Milanković-cykler}}

Jordens hældning og formen på jordens bane rundt om solen varierer noget over titusinder af år. Dette ændrer klimaet ved at ændre årstiderne og fordelingen af den indkommende [[Solindstråling|solenergi]] for hver breddegrad på jordoverfladen.<ref>{{Cite journal
|last1 = Kaufman | first1 = D. S.| last2 = Schneider | first2 = D. P.| last3 = McKay | first3 = N. P.| last4 = Ammann | first4 = C. M.| last5 = Bradley | first5 = R. S.| last6 = Briffa | first6 = K. R.| last7 = Miller | first7 = G. H.| last8 = Otto-Bliesner | first8 = B. L.| last9 = Overpeck | first9 = J. T.| last10 = Vinther | first10 = B. M.| author32 = Arctic Lakes 2k Project Members| last11 = Abbott | first11 = M.| last12 = Axford | first12 = M.| last13 = Bird | first13 = Y.| last14 = Birks | first14 = B.| last15 = Bjune | first15 = H. J. B.| last16 = Briner | first16 = A. E.| last17 = Cook | first17 = J.| last18 = Chipman | first18 = T.| last19 = Francus | first19 = M.| last20 = Gajewski | first20 = P.| last21 = Geirsdottir | first21 = K.| last22 = Hu | first22 = A.| last23 = Kutchko | first23 = F. S.| last24 = Lamoureux | first24 = B.| last25 = Loso | first25 = S.| last26 = MacDonald | first26 = M.| last27 = Peros | first27 = G.| last28 = Porinchu | first28 = M.| last29 = Schiff | first29 = D.| last30 = Seppa | first30 = C.| last31 = Seppa | first31 = H.| title = Recent Warming Reverses Long-Term Arctic Cooling| doi = 10.1126/science.1173983| journal = Science| volume = 325| issue = 5945| pages = 1236–1239| year = 2009| pmid =  19729653|bibcode = 2009Sci...325.1236K }}</ref><ref>{{cite web |title=Arctic Warming Overtakes 2,000 Years of Natural Cooling |url=http://www2.ucar.edu/news/846/arctic-warming-overtakes-2000-years-natural-cooling |publisher=UCAR |date=3. september 2009 |accessdate=8. juni 2011 |deadurl=yes |archiveurl=https://web.archive.org/web/20110427235538/http://www2.ucar.edu/news/846/arctic-warming-overtakes-2000-years-natural-cooling |archivedate=2011-04-27 |tittel=Arkivert kopi |besøksdato=2011-06-08 |arkivurl=https://web.archive.org/web/20110427235538/http://www2.ucar.edu/news/846/arctic-warming-overtakes-2000-years-natural-cooling |arkivdato=2011-04-27 |dødlenke=ja }}</ref><ref>{{Cite news | last =Bello | first = David | title = Global Warming Reverses Long-Term Arctic Cooling | url = http://www.scientificamerican.com/article.cfm?id=global-warming-reverses-arctic-cooling | work=Scientific American | date = 4. september 2009 | accessdate =8. juni 2011}}</ref><ref>{{Cite journal | last1 = Mann | first1 = M. E. | last2 = Zhang | first2 = Z. | last3 = Hughes | first3 = M. K. | last4 = Bradley | first4 = R. S. | last5 = Miller | first5 = S. K. | last6 = Rutherford | first6 = S. | last7 = Ni | first7 = F. | doi = 10.1073/pnas.0805721105 | title = Proxy-based reconstructions of hemispheric and global surface temperature variations over the past two millennia | journal = Proceedings of the National Academy of Sciences | volume = 105 | issue = 36 | pages = 13252–7 | year = 2008 | pmid =  18765811| pmc = 2527990|bibcode = 2008PNAS..10513252M }}</ref> Banecyklusser som er gunstige for at give istid er ikke ventet i løbet af de næste 50.000 år.<ref>{{Cite journal | doi = 10.1126/science.1076120| title = CLIMATE: An Exceptionally Long Interglacial Ahead?| journal = Science| volume = 297| issue = 5585| pages = 1287–8| year = 2002| last1 = Berger | first1 = A.| pmid=12193773}}</ref><ref>{{Cite book
|isbn=978-1-107-66182-0|title=Climate Change 2013: The Physical Science Basis. Contribution of Working Group I to the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change
|year=2013|publisher=Cambridge University Press|editors=Stocker T.F. |display-editors=etal
|chapter=Information from paleoclimate archives|author=Masson-Delmotte V.M.|pages=383–464
|display-authors=etal}}</ref>

== Tilbagekoblingsmekanismer (feedback effekter) ==

[[Fil:Aerial view of the edge of the ice in Nunavut 2.jpg|thumb|left|Havis, her fra [[Nunavut]] i det nordlige Canada, reflekterer sollys, mens åbent hav absorberer sollys, hvilket accelerere smeltingen.]]

Klimasystemet indeholder flere ''[[tilbagekobling]]smekanismer'' som forstærker eller mindsker responsen i systemet ved forandringer af de ydre klimapåvirkninger. Positiv tilbagekobling giver en øget response i klimasystemet ved en begyndende klimapåvirkning, mens negative tilbagekoblinger reduserer dem.<ref name="Jackson feedbacks">{{Kilde artikkel |forfatter = Jackson, R. og Jenkins, A. | tittel=Vital signs of the planet: global climate change and global warming: uncertainties | dato=17. november 2012 | url=http://climate.nasa.gov/uncertainties | utgiver=Earth Science Communications Team at NASA's Jet Propulsion Laboratory / California Institute of Technology | ref=harv}}</ref>

Der findes en række tilbagekoblingsmekanismer i klimasystemet, såsom vanddamp, ændringer af isens [[albedo]]effekt (udbredelse af sne- og isdækket påvirker hvor meget jordoverfladen absorberer og reflekterer indkommende sollys), skyer, og ændringer i jordens [[kulstofkredsløb]] (for eksempel frigørelse af kulstof fra [[mikroklima|jord og mikroklima]]).<ref>{{Cite journal | title=The Carbon Cycle: Feature Articles: Effects of Changing the Carbon Cycle | forfatter =Riebeek, H. | date=16. juni 2011 | url=http://www.earthobservatory.nasa.gov/Features/CarbonCycle/page5.php | utgiver=Earth Observatory, part of the EOS Project Science Office located at NASA Goddard Space Flight Center
 | ref=harv}}</ref> Den største negative tilbagekobling er energien som jordens overflade [[varmestråling|udstråler]] til verdensrummet som [[infrarød stråling]].<ref>{{Cite book
 | author=US National Research Council | year=2003 | title=Understanding Climate Change Feedbacks | chapter=Ch. 1 Introduction | url=http://www.nap.edu/openbook.php?record_id=10850&page=19 | publisher=National Academies Press | location=Washington, D.C., USA | ref=harv}}, p.19</ref> I henhold til [[Stefan-Boltzmanns lov]] vil en fordobbling af den [[Det absolutte nulpunkt|absolutte temperatur]] (målt i [[kelvin]]),{{efn|En temperaturstigning fra 10&nbsp;°C til 20&nbsp;°C er ikke en fordobling af [[Det absolutte nulpunkt|absolutte temperatur]]. En stigning fra (273 + 10) K {{=}} 283 K til (273 + 20) K {{=}} 293 K er en stigning på (293-283)/283 {{=}} 3,5%.}} føre til en stigning i udstrålt energi med en faktor på 16 (fra 2. til 4. potens).<ref>{{Cite journal | author=Lindsey, R. | date=14. januar 2009 |url=http://earthobservatory.nasa.gov/Features/EnergyBalance/page4.php | title=Earth's Energy Budget (p.4), in: Climate and Earth's Energy Budget: Feature Articles | publisher=Earth Observatory, part of the EOS Project Science Office, located at NASA Goddard Space Flight Center | ref=harv}}</ref>

Tilbagekoblinger er en vigtig faktor for at bestemme hvor følsomt klimasystemet er med hensyn til stigninger i de atmosfæriske koncentrationer af klimagasser. Hvis alt andet holdes lige, vil en højere ''[[klimafølsomhed]]'' give en større stigning i temperatur for en givet stigning i [[drivhusgas]]ser.<ref>{{Cite book | author=US National Research Council | year=2006 | title=Surface Temperature Reconstructions for the Last 2,000 Years | chapter=Ch. 1 Introduction to Technical Chapters | url=http://books.nap.edu/openbook.php?record_id=11676&page=26 | publisher=National Academies Press | location=Washington, D.C., USA | ref=harv}}, pp.26-27</ref> Usikkerhed omkring effekten af tilbakekoblinger, er en vigtig grund til at forskellige klimamodeller giver forskellige beregnede temperatureffekter i et og samme scenarie for øgning af drivhusgasser. Mere forskning er nødvendigt for at forstå hvilken rolle skyer<ref name="Jackson feedbacks" /> og kulstofkredsløbets tilbagekoblinger har i klimaprojektioner.<ref>{{Cite journal
 | title=2012 American Meteorological Society (AMS) Information Statement on Climate Change
 | author=AMS Council | date=20. august 2012 | url=http://www.ametsoc.org/policy/2012climatechange.html | publisher=AMS | location=Boston, Massachusetts, USA | ref=harv}}</ref>

I forbindelse med tilbagekoblingsmekanismer snakker man også om [[Vippepunkt (klima)|vippepunkter]]. Dette er «komponenter eller fænomener i klimasystemet som har potentiale for at krydse kritiske grænseværdier (fra engelsk: ''critical thresholds'') eller vippepunkter (fra engelsk: ''tipping points''), der giver en pludselig eller ikke-lineær overgang til en anden tilstand». Dette kan forårsage store forstyrrelser i menneskelige- og naturlige systemer», og flere af disse kan være irreversible.{{sfn|Stocker|2014|p=1114}}

Som eksempler på vippepunkter er konsekvenserne af opvarmning af [[Arktis]] og [[Antarktis]] som kan give mulige ændringer af [[havstrøm]]mene, [[jetstrøm]]mene, optøning af [[permafrost]] og udslip af drivhusgasser både fra land og hav, samt øgning af havniveauet ved smelting af [[Gletsjer]]e og [[iskappe]]r (for eksempel [[Grønlandsisen]]). Forbiggåelse af sådanne vippepunkter kan altså få betydning for klimaet på hele jorden.<ref name=PI>{{Kilde www | forfatter= | url= http://www.npolar.no/en/themes/climate/climate-change/global-climate-change/the-climate-in-the-arctic-has-impact-worldwide.html | tittel= The climate in the Arctic has impact worldwide | besøksdato= 16. mars 2019 | utgiver= Norwegian Polar Institute | arkiv_url= | dato = }}</ref>

FNs klimapanels beregninger af udvalgte udslipsscenarier er klassificeret i intervallet for «sandsynlig» (større end 66 % sandsynlighed baseret på ekspertvurderinger)<ref name="IPCC-Def-Of-Certainty"/>. Klimapanelets projektioner afspejler dog ikke hele spekteret af usikkerhed.<ref name="meehl 2007 global warming projections"/> Den nedre ende af det «sandsynlige» interval synes at være bedre afgrænset end den øvre del.<ref name="meehl 2007 global warming projections"/>

== Klimamodeller ==
{{Hovedartikel|Klimamodel}}

[[Fil:Global Warming Predictions-da.png|thumb|Beregninger af global opvarmning udarbejdet i eller før 2001 fra en række klimamodeller defineret i ''Special Report on Emissions Scenarios'' som udslippscenarie «A2», som forudsætter at ingen tiltag iværksættes for at reducere udslip og regionalt delt økonomisk udvikling.]]

[[Fil:Projected change in annual mean surface air temperature from the late 20th century to the middle 21st century, based on SRES emissions scenario A1B.png|thumb|Anslået ændring i årsmiddeloverfladetemperatur fra slutningen af 1900-tallet til midten af det 21. århundrede, baseret på et middels udslipsscenarie (SRES A1B).<ref>
{{Cite journal
 | author=NOAA
 | date= januar 2007
 | work=GFDL Climate Modeling Research Highlights
 | title=Patterns of greenhouse warming
 | url=http://www.gfdl.noaa.gov/cms-filesystem-action/user_files/kd/pdf/gfdlhighlight_vol1n6.pdf
 | volume=1
 | issue=6
 | publisher=The National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) Geophysical Fluid Dynamics Laboratory (GFDL)
 | location=Princeton, New Jersey, USA
 | ref=harv
}}, revision 2 February 2007, 8:50.08 AM.
</ref> Dette scenarie forudsætter at ingen fremtidig politik bliver vedtaget for at begrænse udslip af drivhusgasser. {{byline|[[NOAA]] Geophysical Fluid Dynamics Laboratory|type=Diagrammer}}<ref>
{{Cite journal | url=http://www.gfdl.noaa.gov/patterns-of-greenhouse-warming-ar4
 | title=NOAA GFDL Climate Research Highlights Image Gallery: Patterns of Greenhouse Warming
 | publisher=NOAA GFDL | date=9. oktober 2012 | author=NOAA Geophysical Fluid Dynamics Laboratory (GFDL) | ref=harv}}</ref>]]

En [[klimamodel]] er en [[matematisk model]] af de fysiske, kemiske og biologiske processer som påvirker klimasystemet.<ref>IPCC, [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/syr/en/annexessglossary-a-d.html Glossary A-D]: «Climate Model», in {{Harvnb|IPCC AR4 SYR|2007}}.</ref> Disse modeller er baseret på videnskabelige dicipliner som [[væskedynamik]] og [[termodynamik]], såvel som fysiske processer som [[stråling]]. Modellerne kan bruges til at forudsige en række variabler som lokal luftbevægelse, temperatur, skyer, og andre atmosfæriske egenskaber, samt havtemperatur, [[Salinitet|saltindhold]] og [[Havstrøm|cirkulation]], isdække på land og hav, overføring af varme og fugtighed fra jord og vegetation til atmosfæren, samt kemiske og biologiske processer, i tillæg til flere andre.

Selv om forskerne forsøger at få så mange processer som muligt med, er forenklinger af selve klimasystemet uundgåeligt på grund af begrænsninger af beregningskraft og viden om klimasystemet. Resultater fra modellerne kan også variere på grund af forskellige drivhusgassers koncentration og modellens klimafølsomhed. For eksempel har usikkerheden i klimapanelets estimater fra 2007 flere årsager. For det første brug af modeller<ref name="meehl 2007 global warming projections">{{Cite book | url=http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch10s10-5-4-6.html |title=Sec 10.5.4.6 Synthesis of Projected Global Temperature at Year 2100] | author=Meehl, G.A.| chapter=Ch 10: Global Climate Projections | ref=harv|display-authors=etal}}, in {{harvnb|IPCC AR4 WG1|2007}}</ref> med forskellige følsomheder overfor drivhusgaskoncentrationer ([[klimafølsomhed]]),<ref>{{Cite book
 |year            = 2009
 |title           = Global Climate Change Impacts in the United States
 |chapter         = Global Climate Change
 |url             = http://www.globalchange.gov/publications/reports/scientific-assessments/us-impacts/full-report/global-climate-change
 |editor          = Karl, TR
 |publisher       = Cambridge University Press
 |isbn            = 978-0-521-14407-0
 |ref             = harv
 |display-editors = etal
 |deadurl         = yes
 |archiveurl      = https://web.archive.org/web/20120915115254/http://www.globalchange.gov/publications/reports/scientific-assessments/us-impacts/full-report/global-climate-change
 |archivedate     = 2012-09-15
 |tittel          = Arkivert kopi
 |besøksdato     = 2012-09-08
 |arkivurl        = https://web.archive.org/web/20120915115254/http://www.globalchange.gov/publications/reports/scientific-assessments/us-impacts/full-report/global-climate-change
 |arkivdato       = 2012-09-15
 |dødlenke       = ja
}}</ref> for det andet brug af forskellige estimater for menneskelige fremtidige udslip af drivhusgasser,<ref name="meehl 2007 global warming projections"/> og for det tredje eventuelle andre udslip fra klimarelaterede tilbagekoblinger som ikke var inkluderet i modellerne klimapanelet brugte til at forberede sin rapport, for eksempel drivhusgasser frigjort fra permafrost.<ref name="NSDIC_permafrost_study">{{Cite journal |journal=Tellus Series B
|author1=KEVIN SCHAEFER |author2=TINGJUN ZHANG |author3=LORI BRUHWILER |author4=ANDREW P. BARRETT |title = Amount and timing of permafrost carbon release in response to climate warming|year=2011|volume=63|issue=2|pages= 165–180|doi=10.1111/j.1600-0889.2011.00527.x|bibcode = 2011TellB..63..165S |ref=harv}}</ref>

Modellerne antager ikke, at klimaet vil blive varmere på grund af øgede niveauer af drivhusgasser. I stedet forudsiger modellerne hvordan drivhusgasser vil påvirke indstråling og andre fysiske processer. Opvarmning eller køling er derfor et resultat, og ikke en forudsætning, i modellerne.<ref>{{Cite book|last=Hansen |first=James|contribution= Climatic Change: Understanding Global Warming|title=One World: The Health & Survival of the Human Species in the 21st century|accessdate =18. august 2007|year=2000 |publisher=Health Press (New Mexico)  |editor=Robert Lanza|pages=173–190|isbn = 0-929173-33-3|url= https://books.google.com/?id=sx6DFr8rbpIC&dq=robert+lanza&printsec=frontcover}}</ref>

Skyer og deres effekt er specielt vanskelige at forudsige. Forbedrede modeller for repræsentation af skyer er derfor et viktigt tema i dagens forskning.<ref>Stocker ''et al.'',[http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg1/260.htm Chapter 7: Physical Climate Processes and Feedbacks] {{Wayback|url=http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg1/260.htm |date=20111224074830 }}, [http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg1/271.htm Section 7.2.2: Cloud Processes and Feedbacks] {{Wayback|url=http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg1/271.htm |date=20050404064415 }}, in {{Harvnb|IPCC TAR WG1|2001}}.</ref> En anden fremtrædende problemstilling er at udvide og forbedre repræsentationer af kulstofkredsløbet.<ref>
{{Cite journal|last=Torn|first=Margaret|author2=Harte, John|year=2006|title=Missing feedbacks, asymmetric uncertainties, and the underestimation of future warming|journal=Geophysical Research Letters|volume=33|issue=10|pages=L10703|url=http://www.webpages.uidaho.edu/envs501/downloads/Torn%20%26%20Harte%202006.pdf|accessdate=4. mars 2007|doi=10.1029/2005GL025540|bibcode=2006GeoRL..3310703T|ref=harv|archiveurl=https://web.archive.org/web/20160304191104/http://www.webpages.uidaho.edu/envs501/downloads/Torn%20%26%20Harte%202006.pdf|deadurl=yes}}
</ref><ref>{{Cite journal|last=Harte|first=John|author2=Saleska, Scott |author3=Shih, Tiffany|year=2006|title = Shifts in plant dominance control carbon-cycle responses to experimental warming and widespread drought|journal=Environmental Research Letters|volume=1|issue=1|page =014001|accessdate =2. mai 2007|doi=10.1088/1748-9326/1/1/014001| bibcode=2006ERL.....1a4001H|url = http://www.iop.org/EJ/article/1748-9326/1/1/014001/erl6_1_014001.html|ref=harv}}</ref><ref>{{Cite journal|last=Scheffer|first=Marten|author2=Brovkin, Victor|author3=Cox, Peter|title= Positive feedback between global warming and atmospheric CO<sub>2</sub> concentration inferred from past climate change
|journal=Geophysical Research Letters|volume=33|issue=10|year=2006|pages= L10702
|bibcode=2006GeoRL..3310702S|doi=10.1029/2005gl025044|accessdate =4. mai 2007
|url = http://www.pik-potsdam.de/~victor/recent/scheffer_etal_T_CO2_GRL_in_press.pdf|ref=harv
}}</ref>

Modeller bruges også til at undersøge årsagerne til nylige klimaændringer ved at sammenligne de observerede ændringer med dem som modellerne bruger som grundlag for naturlige og menneskeskabte effekter. Selv om disse modeller ikke entydigt forklarer opvarmingen som skete i årene omkring 1910–1945 ved naturlige variationer eller menneskelige effekter, så peger de på at opvarmingen siden 1970 er domineret af menneskers udledning af drivhusgasser.<ref name = "Hegerl-2001"/>

Modellernes overensstemmelse med den fysiske virkelighed er testet ved at undersøge deres evne til at simulere dagens- eller tidligere tiders klima.<ref>Randall ''et al.'', [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch8.html Chapter 8, Climate Models and Their Evaluation], Sec. FAQ 8.1 in {{Harvnb|IPCC AR4 WG1|2007}}.</ref> Klimamodellerne står i god overensstemmelse med observationer af de globale temperaturændringer i forrige århundrede, men simulerer ikke alle aspekter af klimaet.<ref>IPCC, [http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg1/pdf/WG1_TAR-FRONT.pdf Technical Summary] {{Wayback|url=http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg1/pdf/WG1_TAR-FRONT.pdf |date=20130113142303 }}, p. 54, in {{Harvnb|IPCC TAR WG1|2001}}.</ref> Ikke alle virkninger af global opvarmning er nøjagtigt som FNs klimapanels klimamodeller forudsiger. Tilbagetrækningen af isen i Arktis har for eksempel været hurtigere end forudset.<ref>{{Cite journal|author=Stroeve, J.|title = Arctic sea ice decline: Faster than forecast|year=2007|journal=Geophysical Research Letters|volume=34|issue=9|pages= L09501|doi=10.1029/2007GL029703|bibcode=2007GeoRL..3409501S|ref=harv
|display-authors=etal}}</ref> Nedbør steg proportionalt med luftfugtigheden, og dermed betydeligt hurtigere end globale klimamodeller forudsiger.<ref>{{Cite journal|author=Wentz,FJ|title = How Much More Rain Will Global Warming Bring?|year=2007|pages=233–5|issue=5835|volume=317
|journal=Science|doi=10.1126/science.1140746|pmid=17540863|bibcode = 2007Sci...317..233W
|url=http://www.sciencemag.org/cgi/content/abstract/317/5835/233|ref=harv|display-authors=etal}}</ref><ref>{{cite journal|last=Liepert|first=Beate G.|author2=Previdi, Michael|title=Do Models and Observations Disagree on the Rainfall Response to Global Warming?|journal=Journal of Climate|year=2009|pages=3156–3166|volume= 22|issue=11|doi=10.1175/2008JCLI2472.1|bibcode = 2009JCli...22.3156L
|url=http://journals.ametsoc.org/doi/abs/10.1175/2008JCLI2472.1|quote=Recently analyzed satellite-derived global precipitation datasets from 1987 to 2006 indicate an increase in global-mean precipitation of 1.1%–1.4% decade−1. This trend corresponds to a hydrological sensitivity (HS) of 7% K−1 of global warming, which is close to the Clausius–Clapeyron (CC) rate expected from the increase in saturation water vapor pressure with temperature. Analysis of two available global ocean evaporation datasets confirms this observed intensification of the atmospheric water cycle. The observed hydrological sensitivity over the past 20-yr period is higher by a factor of 5 than the average HS of 1.4% K−1 simulated in state-of-the-art coupled atmosphere–ocean climate models for the twentieth and twenty-first centuries.
|ref=harv
}}</ref> Siden 1990 er havniveauet også steget betydeligt hurtigere end modellerne forudså det ville ske.<ref>{{cite journal|last1=Rahmstorf|first1=S.|last2=Cazenave|first2=A.|last3=Church|first3=J. A.|last4=Hansen|first4=J. E.|last5=Keeling|first5=R. F.|last6=Parker|first6=D. E.|last7=Somerville|first7=R. C. J.|title=Recent Climate Observations Compared to Projections|journal=Science|date=4. mai 2007|volume=316|issue=5825|pages=709–709|doi=10.1126/science.1136843|pmid=17272686|bibcode = 2007Sci...316..709R }}</ref>

== Observerede og forventede miljøeffekter ==
[[Fil:Nigardbreen 082012.jpg|thumb|[[Nigardsbreen]] gletsjer har vekslet mellem vækst og tilbagegang de sidste 100 år. Der var tilvækst i 1990-erne og tilbagetrækning efter 2000. {{byline|Thierry Gschwind}}]]

[[Fil:Sea_level_history_and_projections-da.svg|thumb|250px|alt=Refer to caption and adjacent text| Fremskrivninger af global gennemsnitshavniveau for flere IPCC scenarier.]]

=== Generelle ændringer ===
Fremtidige klimaændringer og tilhørende konsekvenser vil variere fra region til region.<ref>
{{citation | author=Parry, M.L. | url=http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg2/en/tssts-4-2.html |title=Box TS.6. The main projected impacts for regions | chapter=Technical summary
 | chapter-url=http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg2/en/ts.html|display-authors=etal}}, in {{harvnb|IPCC AR4 WG2|2007|pp=59–63}}</ref><ref>Solomon ''et al.'', [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ts.html Technical Summary],
[http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/tssts-5-3.html Section TS.5.3: Regional-Scale Projections], in {{Harvnb|IPCC AR4 WG1|2007}}.</ref> De forventede effekter af global opvarmning inkluderer øget global gennemsnitstemperatur, stigende havniveau, ændret [[nedbør]] og udvidet ørkenspredning i [[Subtropisk klima|subtropene]].<ref>{{Cite journal |last1= Lu |first1= Jian
 |last2= Vechhi   |first2= Gabriel A. |last3= Reichler |first3= Thomas |title= Expansion of the Hadley cell under global warming |journal= Geophysical Research Letters |volume=34 |issue= 6 |page= L06805 |year= 2007 |url= http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1029/2006GL028443/epdf
 |format=PDF |doi=10.1029/2006GL028443 |bibcode=2007GeoRL..3406805L |ref= harv}}</ref>

Menneskeskabt påvirkning har sandsynligvist bidraget til nogle af de observerede forandringer, så som havniveaustigning, klimaændringer som [[ekstremvejr]] (for eksempel antal varme og kolde dage), reduktion af den arktiske havis, afsmeltning af gletsjere, og udbredelse af vegetation i [[Sahara]].<!--Hvad er relevant dansk oversættelse af «greening of the Sahara»? --><ref>{{Cite book | url=http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch9s9-es.html |title=Executive Summary | chapter=Ch 9: Understanding and Attributing Climate Change
 | chapter-url=http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch9.html | author=Hegerl, G.C.| ref=harv|display-authors=etal}}, in {{harvnb|IPCC AR4 WG1|2007}}</ref><ref>{{cite web|url=http://news.nationalgeographic.com/news/2009/07/090731-green-sahara.html |title=Sahara Desert Greening Due to Climate Change? |work=National Geographic |accessdate=12. juni 2010}}</ref>

I løbet af det 21. århundre forventes gletsjere<ref>{{Cite book | author=Meehl, G.A.| chapter=Ch 10: Global Climate Projections | chapter-url=http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch10.html
 | url=http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch10s10-3-4.html|title= Box 10.1: Future Abrupt Climate Change, ‘Climate Surprises’, and Irreversible Changes: Glaciers and ice caps
 | ref=harv|display-authors=etal}}, in {{harvnb|IPCC AR4 WG1|2007|p=776}}</ref> og snedække<ref>{{Cite book | author=Meehl, G.A.| chapter=Ch 10: Global Climate Projections
 | chapter-url=http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch10.html
 | url=http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch10s10-3-3-2.html |title=Sec 10.3.3.2 Changes in Snow Cover and Frozen Ground | ref=harv|display-authors=etal}}, in {{harvnb|IPCC AR4 WG1|2007|pp=770, 772}}</ref> at forsætte sin tilbagetrækning. Estimater for reduktion af den arktiske havis varierer.<ref>{{Cite book | author=Meehl, G.A.| chapter=Ch 10: Global Climate Projections | chapter-url=http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch10.html
 | url=http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch10s10-3-2-4.html#10-3-3|title= Sec 10.3.3.1 Changes in Sea Ice Cover | ref=harv|display-authors=etal}}, in {{harvnb|IPCC AR4 WG1|2007|p=770}}</ref><ref>{{cite journal|last=Wang|first=M.|author2=Overland, J. E.|journal=Geophys. Res. Lett.|year=2009|volume=36|doi=10.1029/2009GL037820|url=http://www.pmel.noaa.gov/publications/search_abstract.php?fmContributionNum=3261
|accessdate=2. mai 2011|bibcode=2009GeoRL..3607502W|title=A sea ice free summer Arctic within 30 years?|issue=7|ref=harv}}</ref> Nyere estimater tyder på at somrene kan blive isfrie i Arktis (defineret som isudbredelse på mindre end 1 million km²) så tidligt som 2025–2030.<ref>
{{Cite journal|title=Arctic sea ice 2012 |author=Met Office |publisher=Met Office |location=Exeter, UK |url=http://www.metoffice.gov.uk/research/news/sea-ice-2012 |ref=harv |deadurl=yes |archiveurl=https://web.archive.org/web/20130515193512/http://www.metoffice.gov.uk/research/news/sea-ice-2012 |archivedate=2013-05-15 }}</ref>

''Påvisning'' (fra engelsk «Detection»<!--Hvad er relevant dansk oversættelse af «Detection»? -->) henviser til processen at vise at klimaet har ændret sig indenfor nogle fast definerede [[statistik|statistiske]] mål. ''Påvisning'' sker uden at afgøre en bestemt begrundelse eller årsag for ændringen. ''Forklaring'' (fra engelsk «Attribution»<!--Hvad er relevant dansk oversettælse af «Attribution»? -->) er en prosess hvor der tilskrives årsager til klimaændringene for at etablere de mest sandsynlige grunde til den påviste ændring med en hvis defineret grad af sikkerhed.<ref>IPCC, [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/annexessglossary-a-d.html Glossary A-D]: «Detection and attribution», in {{Harvnb|IPCC AR4 WG1|2007}}. See also Hegerl ''et al.'', [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch9s9-1-2.html Section 9.1.2: What are Climate Change Detection and Attribution?], in {{Harvnb|IPCC AR4 WG1|2007}}.</ref> Påvisning og forklaring kan også bruges til observerede ændringer i fysiske, økologiske og sociale systemer.<ref>Rosenzweig ''et al.'', [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg2/en/ch1.html Chapter 1: Assessment of Observed Changes and Responses in Natural and Managed Systems] [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg2/en/ch1s1-2.html Section 1.2 Methods of detection and attribution of observed changes], in {{Harvnb|IPCC AR4 WG2|2007}} .</ref>

=== Ekstremvejr ===
Opvarmingen forventes større over land end over hav og størst i [[Arktis]], med fortsat tilbagetrækning af gletsjere, [[permafrost]] og [[havis]]. Andre sandsynlige ændringer inkluderer hyppigere [[ekstremvejr]], herunder [[hedebølge]]r, [[tørke]], kraftig [[regn]] med oversvømmelser og kraftige [[sne]]fald,<ref>On snowfall:
* {{cite news|url=http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=123671588|title=Get This: Warming Planet Can Mean More Snow|date=15. februar 2010|author=Christopher Joyce|publisher=NPR}}
* {{cite news|url=http://phys.org/news/2011-03-global-snowstorms-scientists.html|title=Global warming means more snowstorms: scientists|date=1. mars 2011}}
* {{cite web|url=http://www.skepticalscience.com/Record-snowfall-disproves-global-warming.htm|title=Does record snowfall disprove global warming?|accessdate=14. desember 2014|date=9. juli 2010}}</ref> [[Havenes forsuring|forsuring af havene]] og dyrearters uddøelse på grund af skiftende temperature. Betydelige konsekvenser for mennesker er risiko for madsikkerheden fra svigtende afgrøder og opgivelse af befolkede områder på grund af [[Havoverflade|stigende havniveau]].<ref>{{cite journal|last=Battisti|first=David|author2=Naylor, Rosamund L. |title=Historical warnings of future food insecurity with unprecedented seasonal heat|journal=Science|year=2009|url=http://www.sciencemag.org/content/323/5911/240.short|accessdate=13. april 2012|doi=10.1126/science.1164363|volume=323|issue=5911|pages=240–4
|pmid=19131626|ref=harv}}</ref><ref>{{harvnb|US NRC|2012|p=26}}</ref>

Ændringer i regionalt klima forventes at omfatte større opvarmning over land, med mest opvarmning på de højere nordlige [[breddegrader]], og mindst opvarmning i [[Det Sydlige Ishav]] og dele af [[Atlanterhavet|Nordatlanten]].<ref name="IPCC AR4 SYR 2007">
IPCC, [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/syr/en/spm.html Synthesis Report Summary for Policymakers], [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/syr/en/spms3.html Section 3: Projected climate change and its impacts], in {{Harvnb|IPCC AR4 SYR|2007}}.
</ref>

Fremtidige ændringer i [[nedbør]] forventes at følge eksisterende tendenser, med reduceret nedbør over [[subtropisk]]e landområder, og øget nedbør på subpolare breddegrader og nogen ændring i regioner af [[ækvator]].<ref>{{Cite journal | author=NOAA | date=februar 2007
 | url=http://www.gfdl.noaa.gov/cms-filesystem-action/user_files/kd/pdf/gfdlhighlight_vol1n5.pdf
 | title=Will the wet get wetter and the dry drier? | work=GFDL Climate Modeling Research Highlights | volume=1 | issue=5 | publisher=National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) Geophysical Fluid Dynamics Laboratory (GFDL) | location=Princeton, New Jersey, USA
 | ref=harv}}, p.1. Revision 15 October 2008, 4:47:16 PM.</ref> Prognoserne antyder en sandsynlig øgning i hyppigheden og alvorlighedsgraden af enkelte ekstreme vejrhændelser, for eksempel [[hedebølge|hedebølg]]er.<ref>{{Cite book|title=MANAGING THE RISKS OF EXTREME EVENTS AND DISASTERS TO ADVANCE CLIMATE CHANGE ADAPTATION | chapter=D. Future Climate Extremes, Impacts, and Disaster Losses, in: Summary for policymakers | url=https://docs.google.com/file/d/0B1gFp6Ioo3akYklZcWkwWHJud00/edit?pli=1 | ref=harv
}}, in {{harvnb|IPCC SREX|2012|pp=9–13}}</ref> I et studie fra 2015 publiceret i ''Nature Climate Change'' heder det sig:

{{Citat|Omtrent 18 % af de moderate daglige yderpunkter af nedbør over land skyldes den observerede temperaturøgning siden den førindustrielle tid, som igen primært er resultater fra menneskelig påvirkning. For 2&nbsp;°C opvarmning er andelen som tilskrives menneskelig påvirkning på ekstrem nedbør cirka 40%. På samme måde er cirka 75 % af de moderate daglige varme ekstremer over land i dag forårsaget af opvarmning. Det er de mest sjældne og ekstreme hændelser som har den største andel af menneskeskabt bidrag, og bidraget øges lineært med yderligere opvarmning.<ref name=NYT42715>{{cite news|author1=Justin Gillis|title=New Study Links Weather Extremes to Global Warming|url=http://www.nytimes.com/2015/04/28/science/new-study-links-weather-extremes-to-global-warming.html|accessdate=27. april 2015|work=The New York Times|date=27. april 2015|quote=“The bottom line is that things are not that complicated,” Dr. Knutti said. “You make the world a degree or two warmer, and there will be more hot days. There will be more moisture in the atmosphere, so that must come down somewhere.”}}</ref><ref name=NatureCC42715>{{cite journal|author1=E. M. Fischer|author2=R. Knutti|title=Anthropogenic contribution to global occurrence of heavy-precipitation and high-temperature extremes|journal=Nature Climate Change|date=27. april 2015|doi=10.1038/nclimate2617|url=http://www.nature.com/nclimate/journal/vaop/ncurrent/full/nclimate2617.html|accessdate=27. april 2015|format=online|quote=We show that at the present-day warming of 0.85&nbsp;°C about 18% of the moderate daily precipitation extremes over land are attributable to the observed temperature increase since pre-industrial times, which in turn primarily results from human influence. … Likewise, today about 75% of the moderate daily hot extremes over land are attributable to warming.|bibcode = 2015NatCC...5..560F|volume=5|pages=560–564}}</ref>}}

Dataanalyse af ekstreme vejrhændelser fra 1960 til 2010 viser at tørke og hedebølger forekommer samtidig med øget frekvens.<ref>{{cite web|url=http://news.uci.edu/press-releases/uci-study-finds-dramatic-increase-in-concurrent-droughts-heat-waves/|title=UCI study finds dramatic increase in concurrent droughts, heat waves|publisher=UCI|year=2015}}</ref> Ekstremt våde eller tørre hændelser indenfor [[monsun]]tiden er blevet hyppigere siden 1980.<ref>{{cite web|url=http://www.scientificamerican.com/article/indian-monsoons-are-becoming-more-extreme/|title=Indian Monsoons Are Becoming More Extreme|year=2014|publisher=Scientific American}}</ref>

=== Havniveaustigning ===
[[Fil:6m Sea Level Rise.jpg|thumb|250px|Kort over jorden med en øgning af havniveau med seks meter indikeret med rødt. {{byline|[[NASA]]|type = Diagram af }}]]

[[Fil:Glacier Mass Balance vector-da.svg|thumb|250px|alt=refer to caption|Et sparsommeligt antal rapporter viser at gletsjere har været aktive siden tidlig på 1800-tallet. Først i 1950-erne startede systematiske målinger for overvågning af massebalancen for gletsjere, indsamlet af ''World Glacier Monitoring Service'' og ''National Snow and Ice Data Center''. Her er målinger vist med [[usikkerhedsbjælker]]r lagt til. {{byline|Robert A. Rohde|type = Diagram af }}]]

Havniveaustigningen siden 1993 er blevet estimeret til mellem 2,6&nbsp;mm og 2,9&nbsp;mm per år ± 0,4&nbsp;mm. Yderligere har havniveaustigningen accelleret fra 1995 til 2015.<ref>{{cite journal|url=http://www.nature.com/nclimate/journal/vaop/ncurrent/full/nclimate2635.html|title=Unabated global mean sea-level rise over the satellite altimeter era|author1=Christopher S. Watson|author2=Neil J. White|author3=John A. Church|author4=Matt A. King|author5=Reed J. Burgette|author6=Benoit Legresy|date=11. mai 2015|journal=Nature Climate Change|doi=10.1038/nclimate2635|bibcode = 2015NatCC...5..565W|volume=5|pages=565–568}}</ref> I løbet af det 21. århundrede har klimapanelets fremskrivninger for et højt udslipsscenarie forudsagt at det globale gennemsnitshavniveau kan stige med 52–98&nbsp;cm.<ref name=IPCC_SLR2013>{{cite web|last1=Churchs|first1=John|last2=Clark|first2=Peter|title=Chapter 13: Sea Level Change - Final Draft Underlying Scientific-Technical Assessment|url=http://www.climatechange2013.org/images/uploads/WGIAR5_WGI-12Doc2b_FinalDraft_Chapter13.pdf|publisher=IPCC Working Group I|accessdate=21. januar 2015}}</ref> Klimapanelets estimater er konservative og kan have undervurderet den fremtidige havniveaustigning.<ref>PROJECTIONS OF FUTURE SEA LEVEL RISE, [http://www.nap.edu/openbook.php?record_id=12782&page=243 pp.243-244], in: Ch. 7. Sea Level Rise and the Coastal Environment, in {{harvnb|National Research Council|2010}}
</ref> Andre estimater for samme periode finder, at det globale gennemsnitshavniveau kan stige med 0,2 til 2,0 m i forhold til gennemsnits havniveau i 1992.<ref name="parris sea level rise">
4. Global Mean Sea Level Rise Scenarios, in: Main Report, in {{harvnb|Parris|others|2012|p=12}}
</ref>

Udbredt havniveaustigning forventes hvis flere graders opvarmning varer ved i årtusinder.<ref name="us nrc 2011 long term slr">
BOX SYN-1: SUSTAINED WARMING COULD LEAD TO SEVERE IMPACTS, [http://www.nap.edu/openbook.php?record_id=12877&page=5 p.5], in: Synopsis, in {{harvnb|National Research Council|2011}}</ref> For eksempel kan vedvarende global opvarmning på mere end 2&nbsp;°C (i forhold til førindustriel tid) føre til havstigning på omkring 1–4 m på grund af [[termisk udvidelse]] af søvand og smelting af gletsjere. Smelting af [[Grønlandsisen]] kan bidrage med yderligere 4 til 7,5&nbsp;m over mange tusinde år.<ref name="us nrc 2011 long term slr"/> Det er blevet estimeret at man allerede har forpligtet sig til en havniveaustigning på cirka 2,3 meter for hver grad temperaturstigning i løbet af de næste 2000 år.<ref>{{cite journal|url=http://www.pnas.org/content/110/34/13745.abstract?sid=26fd1d37-7276-46e2-9192-0931e6ebf6ab|title=The multimillennial sea-level commitment of global warming|author1=Anders Levermann|author2=Peter U. Clark|author3=Ben Marzeion|author4=Glenn A. Milne|author5=David Pollard|author6=Valentina Radic|author7=Alexander Robinson|date=13. juni 2013|journal=PNAS|doi=10.1073/pnas.1219414110|volume=110|pages=13745–13750|bibcode = 2013PNAS..11013745L }}</ref>

Opvarmning udover 2&nbsp;°C målet ville potentielt føre til havniveaustigning domineret af smelting fra isen i [[Antarktis]]. Fortsat CO<sub>2</sub>-udledning fra fossile kilder kan føre til 20 til 50 meters havstigning over de næste årtusinder. Dette vil kulminere i afsmelting af hele indlandsisen i Antarktis, med en havstigning på omkring 58 meter tilfølge.<ref>{{cite web|url=http://advances.sciencemag.org/content/1/8/e1500589.full|doi=10.1126/sciadv.1500589|author1=Ricarda Winkelmann|author2=Anders Levermann|author3=Andy Ridgwell|author4=Ken Caldeira|date=11. september 2015|title=Combustion of available fossil fuel resources sufficient to eliminate the Antarctic Ice Sheet}}</ref>

=== Økologiske systemer ===
I [[terrestrisk]]e (jordbaserede) [[økosystem]]er er tidligere tidspunkt for [[forår]]en, samt at områder for plante- og dyreliv trækker nærmere polerne og opad i højden, med stor sikkerhed forårsaget af dagens opvarmning.<ref name="ipcc.ch">IPCC, [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/syr/en/spm.html Synthesis Report Summary for Policymakers], [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/syr/en/spms1.html Section 1: Observed changes in climate and their effects], in {{Harvnb|IPCC AR4 SYR|2007}}.</ref> Fremtidige klimaforandringer forventes at påvirke specielt økosystemer som [[tundra]], [[mangrove]]r og [[koralrev]].<ref name = "IPCC AR4 SYR 2007" /> Det er forventet at de fleste økosystemer vil blive påvirket af højere atmosfærisk CO<sub>2</sub>-niveau, kombinert med højere globale temperaturer.<ref>Fischlin, ''et al''., [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg2/en/contents.html Chapter 4: Ecosystems, their Properties, Goods and Services], [http://www.ipcc.ch/pdf/assessment-report/ar4/wg2/ar4-wg2-chapter4.pdf Executive Summary, p. 213], in {{Harvnb|IPCC AR4 WG2|2007}}. Executive summary not present in on-line text; see pdf.</ref> I det store og hele er det ventet at klimaforandringerne vil føre til [[udryddelse]] af mange arter, samt reduceret [[biodiversitet]].<ref>Schneider ''et al.'', [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg2/en/ch19.html Chapter 19: Assessing Key Vulnerabilities and the Risk from Climate Change], [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg2/en/ch19s19-3-4.html Section 19.3.4: Ecosystems and biodiversity], in {{Harvnb|IPCC AR4 WG2|2007}}.</ref>

Stigning i atmosfærisk CO<sub>2</sub>-koncentration har ført til en øget i [[Havforsuring|havets surhedsniveau]].<ref name="ncadac 2013 climate">Ocean Acidification, in: [http://ncadac.globalchange.gov/download/NCAJan11-2013-publicreviewdraft-chap2-climate.pdf Ch. 2. Our Changing Climate], in {{harvnb|NCADAC|2013|pp=69–70}}</ref> CO<sub>2</sub> bliver opløst i havet og øger havets surhed, hvilket kan ses ved lavere målte [[pH]]-værdier.<ref name="ncadac 2013 climate"/> Mellem 1750 og 2000 er overfladeværdien af pH i havet faldet fra ≈8,2 til ≈8,1.<ref name="zeebe ocean acidification">
Introduction, in {{harvnb|Zeebe|2012|p=142}}</ref> Overfladeniveauer af pH i havet har sandsynligvis ikke været under ≈8,1 i løbet af de sidste 2 millioner år.<ref name="zeebe ocean acidification"/> Estimater tyder på at overfladeværdier af pH i havet vil kunne blve reduceret med yderligere 0,3–0,4 enheder i løbet af år 2100.<ref>Ocean acidification, in: Executive summary, in {{harvnb|Good|others|2010|p=14}}</ref> Fremtidig havforsuring kan true koralrev, fiskerierne, fredede arter og andre naturressourcer af stor værdi for samfundet.<ref name="ncadac 2013 climate"/><ref>* {{harvnb|UNEP|2010}}* 5. Ocean acidification, in {{harvnb|Good|others|2010|pp=73–81}}* {{harvnb|IAP|2009}}</ref>

Reduktion af iltniveau i havet forventes at øge miljøproblemet med 10 %, og tredoble farvand med delvist [[iltsvind]] (iltkoncentrationer mindre end 98 % af gennemsnitlige overfladekoncentrationer), for hver 1&nbsp;°C stigning i overfladetemperaturen i havet.<ref>{{cite journal|bibcode=2011Sci...333..336D |display-authors=etal |url=http://people.atmos.ucla.edu/hbrix/papers/science.1202422.full.pdf |title=Climate-Forced Variability of Ocean Hypoxia |author=Deutsch |journal=Science |year=2011 |volume=333 |pages=336–339 |doi=10.1126/science.1202422 }}{{dødt link|dato=juni 2017 |bot=InternetArchiveBot }}</ref>

=== Langtidsvirkninger ===
I en tidsramme på århundreder til årtisinder bliver omfanget af global opvarmning hovedsageligt bestemt af menneskeskabt CO<sub>2</sub>-udledning. Dette skyldes at kuldioxid bliver i atmosfæren i lang tid.<ref name="long-term effects of global warming">
* Summary, [http://www.nap.edu/openbook.php?record_id=12877&page=14 pp.14-19], in {{harvnb|National Research Council|2011}}
* FAQ 12.3, in: [http://www.climatechange2013.org/images/uploads/WGIAR5_WGI-12Doc2b_FinalDraft_Chapter12.pdf Chapter 12: Long-term Climate Change: Projections, Commitments and Irreversibility], in {{harvnb|IPCC AR5 WG1|2013}}, pp.88-89 (pp.90-91 of PDF chapter)
</ref> Fordi klimasystemet har en stor «klæbrighed» (fra engelsk «stickiness») og drivhusgasser forbliver i atmosfæren i lang tid, vil mange af disse effekter ikke bare eksistere i flere årtier eller århundreder, men snarere i titusinder af år.<ref>{{cite journal | last1 = Peter | first1 = U. | display-authors = 1 | last2 = et al | year = | title = Clark ''et al.'' 2016 ''Consequences of twenty-first-century policy for multi-millennial climate and sea-level change'' | url = | journal = Nature Climate Change | volume = 6 | issue = | pages = 360–369 | doi = 10.1038/NCLIMATE2923 }}</ref>

Stabilisering af den globale gennemsnitstemperatur vil kræve store reduktioner af CO<sub>2</sub>-udledningerne, samt redutioner i udledning af andre drivhusgasser som [[metan]] og [[nitrogenoxider]].<ref name="long-term effects of global warming"/><ref>[http://www.nap.edu/openbook.php?record_id=12877&page=65 BOX 2.1: STABILIZATION AND NON-CO<sub>2</sub> GREENHOUSE GASES (p.65)], in: [http://www.nap.edu/openbook.php?record_id=12877&page=59 Chapter 2: Emissions, Concentrations, and Related Factors], in {{harvnb|National Research Council|2011}}
</ref> Udledning af CO<sub>2</sub> skal reduceres med mere end 80 % i forhold til sit topniveau. Herefter vil de globale gennemsnitstemperature holde sig nær sit højeste niveau i mange århundreder.<ref name="long-term effects of global warming"/> I 2016 så man den årlige udledning af CO<sub>2</sub> fra forbrænding af fossile brændsler stagnere, men avisen ''The Guardian'' meldte at de skal «reduceres for at have en reel påvirkning på klimaforandringerne». I mellemtiden fortsætter drivhusgasserne med at hobe sig op i atmosfæren.<ref>{{cite news|title=The world’s carbon-dioxide emissions have stabilised|url=http://www.economist.com/news/business-and-finance/21694972-they-need-fall-have-real-impact-climate-change-worlds-carbon|accessdate=12. december 2016|work=The Economist|date=16. mars 2016}}</ref> CO<sub>2</sub> er heller ikke den eneste betydende faktor for klimaforandringer. Koncentrationer af atmosfærisk metan, en anden drivhusgas, steg af ukendte årsager kraftigt mellem 2006 og 2016. Dette undergraver indsatsen for at bekæmpe global opvarmning, og det øger risikoen for en ukontrollerbar drivhuseffekt.<ref>[https://www.theguardian.com/environment/2016/dec/12/rapid-rise-methane-emissions-10-years-surprises-scientists Rapid rise in methane emissions in 10 years surprises scientists] ''[[The Guardian]]''</ref>

Langtidseffekter inkluderer også en ændring i jordskorpen på grund af issmeltning og reduceret gletsjere, altså det som kaldes [[landhævning]]. Fordi landmasserne ikke længere vil være presset ned af vægten af is fra gletsjere i samme grad kan der forekomme [[jordskred]] og øget seismisk og vulkansk aktivitet. [[Tsunami]]er kan blive genereret af undersøiske ræs forårsaget af varmere havvand der tør undersøisk permafrost, eller afgiver [[gashydrater]].<ref>{{cite journal|journal=Philosophical Transactions A|publisher=Royal Society|url=http://rsta.royalsocietypublishing.org/content/368/1919/2311|doi=10.1098/rsta.2010.0077|title=Climate forcing of geological and geomorphological hazards|author=Bill McGuire|volume=368|pages=2311–2315|bibcode = 2010RSPTA.368.2311M }}</ref> Nogle verdensregioner, som for eksempel de franske [[Alperne|Alper]], viser allerede tegn på stigning i hyppigheden af jordskred.<ref>{{cite journal|title=Climate change increases frequency of shallow spring landslides in the French Alps|url=http://geology.gsapubs.org/content/41/5/619.short|doi=10.1130/G34098.1|author1=Jérôme Lopez Saez|author2=Christophe Corona|author3=Markus Stoffel|author4=Frédéric Berger|volume=41|journal=Geology|pages=619–622}}</ref>

=== Storskala og pludselige ændringer ===
Klimaforandringerne kan føre til globale og store ændringer i naturmiljø og samfund.<ref>{{Cite book
 | url=http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg2/679.htm |title=Sec 19.6. Extreme and Irreversible Effects | chapter-url=http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg2/657.htm | chapter=Ch. 19. Vulnerability to Climate Change and Reasons for Concern: A Synthesis | author=Smith, J.B.| ref=harv|display-authors=etal}}, in {{harvnb|IPCC TAR WG2|2001}}</ref> Eksempler på dette er muligheden for at [[den thermohaline circulation]] (som inkluderer [[Golfstrømmen]]) bliver svagere eller stopper help op. En fuld opbremsning ville ændre vejret i Europa og Nord-Amerika betydeligt. Andre eksempler er havforsuring som følge af øgede koncentrationer af kuldioxid, og den langsigtede smelting af [[iskappe]]rne, som ville bidrage til havniveaustigning.<ref>{{Cite journal
| last1 = Smith | first1 = J. B.| last2 = Schneider | first2 = S. H.| last3 = Oppenheimer | first3 = M.
| last4 = Yohe | first4 = G. W.| last5 = Hare | first5 = W.| last6 = Mastrandrea | first6 = M. D.
| last7 = Patwardhan | first7 = A.| last8 = Burton | first8 = I.| last9 = Corfee-Morlot | first9 = J.
|first10=C. H. D. |last10=Magadza|first11=H.-M. |last11=Füssel|first12=A. B. |last12=Pittock
|first13=A. |last13=Rahman|first14=A. |last14=Suarez|first15=J.-P. |last15=van Ypersele
| title = Assessing dangerous climate change through an update of the Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) 'reasons for concern'| journal = Proceedings of the National Academy of Sciences| volume = 106| issue = 11| pages = 4133–7| date = 17. mars 2009
| doi = 10.1073/pnas.0812355106 | pmid=19251662 | pmc=2648893|bibcode =2009PNAS..106.4133S }}</ref>

Nogle langtidsændringer kan opstå bræt, det vil sige over en kort tidsperiode, og kan også være irreversible. Eksempler på pludselige klimaændringer er hurtig frigørelse af metan og kuldioxid fra tøende [[permafrost]], som kan føre til forstærket global opvarmning, eller opbremsning af den termohaline cirkulation.<ref name="ccsp abrupt climate change">{{Cite book 
 |author=Clark, P.U. 
 |date=desember 2008 
 |chapter=Executive Summary 
 |title=Abrupt Climate Change. A Report by the U.S. Climate Change Science Program and the Subcommittee on Global Change Research 
 |url=http://www.globalchange.gov/browse/reports/sap-34-abrupt-climate-change 
 |publisher=U.S. Geological Survey 
 |location=Reston, Virginia, USA 
 |ref=harv 
 |display-authors=etal 
 }}, pp. 1–7. [http://www.climatescience.gov/Library/sap/sap3-4/final-report/default.htm Report website] {{Wayback|url=http://www.climatescience.gov/Library/sap/sap3-4/final-report/default.htm |date=20130504113820 }}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.bbc.co.uk/news/science-environment-21549643|title=Siberian permafrost thaw warning sparked by cave data|publisher=BBC|date=22. februar 2013|accessdate=24. februar 2013}}</ref> Den vitenskapelige forståelse af brå klimaendringer er generelt dårlig.<ref name="ccsp abrupt climate change"/><ref name="tar large scale impacts">{{Cite book
 | author=IPCC | chapter=Summary for Policymakers | chapter-url=http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg2/005.htm | url=http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg2/009.htm|title= Sec. 2.6. The Potential for Large-Scale and Possibly Irreversible Impacts Poses Risks that have yet to be Reliably Quantified | ref=harv}}, in {{harvnb|IPCC TAR WG2|2001}}</ref> Faktorer som kan øge sandsynligheden for pludselige klimaændringer, er højere niveauer af global opvarmning, at opvarmingen sker i hurtigt tempo, og at opvarmningen varer ved over længere tid.<ref name="tar large scale impacts"/>

== Observerede og forventede effekter på samfund ==

[[Fil:Natural_disasters_caused_by_climate_change-da.png|thumb|Områder som kan være sårbare overfor klimaforandringer: Rosa – orkaner, gul – ørkenspredning og tørke, blå – oversvømmelser.]]

=== Temperaturstigning ===
Estimater fra [[klimamodel]]ler opsummeret i [[IPCC]]s femte hovedrapport indikerer at der i løbet af det 21. århundrede vil ske en stigning i den globale overfladetemperatur på yderligere 0,3 til 1,7&nbsp;°C for de laveste udledningsscenarier og 2,6 til 4,8&nbsp;°C for de højeste udledningsscenarier.<ref>{{cite web|url=http://nationalacademies.org/onpi/06072005.pdf |title=Joint Science Academies' Statement |format=PDF |accessdate=6. januar 2014}}</ref>{{efn|Den fælles udtalelse fra 2001 blev underskrevet af de nationale videnskabsakademier i Australien, Belgien, Brasillien, Canada, Caribien, Kina, Frankrig, Tyskland, Indien, Indonesien, Irland, Italien, Malaysia, New Zealand, Sverige og Storbritannien.<ref>{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/1335872.stm |title=Science academies back Kyoto |first=Alex |last=Kirby |publisher=BBC News |date=17. mai 2001 |accessdate=27. juli 2011}}</ref> Udtalelsen fra 2005 inkluderer også Japan, Rusland og USA. Udtalelsen fra 2007 inkluderer Mexico og Sydafrika. Endvidere har ''Network of African Science Academies'' og ''the Polish Academy of Sciences'' givet egne udtalelser. Blandt professionelle videnskabelige selskaber som har udtalt sig er: American Astronomical Society, American Chemical Society, American Geophysical Union, American Institute of Physics, American Meteorological Society, American Physical Society, American Quaternary Association, Australian Meteorological and Oceanographic Society, Canadian Foundation for Climate and Atmospheric Sciences, Canadian Meteorological and Oceanographic Society, European Academy of Sciences and Arts, European Geosciences Union, European Science Foundation, Geological Society of America, Geological Society of Australia, [[Geological Society of London]]-Stratigraphy Commission, InterAcademy Council, [[International Union of Geodesy and Geophysics]], International Union for Quaternary Research, [http://www.nagt.org/index.html National Association of Geoscience Teachers], United States National Research Council, Royal Meteorological Society og [[World Meteorological Organization]].}} Disse resultater er ikke modsagt af noget videnskabeligt organ af national eller international betydning.<ref name="The MIT Press">{{cite book |title= Climate Change: What It Means for Us, Our Children, and Our Grandchildren|last1= DiMento|first1= Joseph F. C.|last2= Doughman|first2= Pamela M.|year= 2007|publisher=The MIT Press|isbn= 978-0-262-54193-0|page= 68}}</ref>

Effekter af klimaforandringer på mennesker og samfund er blevet påvist rundt om i verden, hovedsageligt forårsaget af opvarmning eller ændringer i [[nedbør]]smønstre, eller begge dele. Produktion af hvede og majs globalt er blevet påvirket af klimaforandringer. Kornproduktion er steget på nogle midterbreddegrader som i Storbritannien og Nordøst-Kina, men økonomiske tab som følge af ekstremvejr er steget globalt. Der har været et skifte fra kulde- til varme-relateret dødelighed i nogle regioner som et resultat af opvarmning. Livsgrundlaget for urfolk i Arktis er blevet ændret, og der er eksempler på at klimaforandringer påvirker livsgrundlaget for [[urfolk]] i andre regioner. Regionale effekter af klimaforandringer er nu observerbare på flere steder end før, på alle kontinenter og over havområder.<ref>Cramer, W., ''et al''., Executive summary, in: [http://ipcc-wg2.gov/AR5/images/uploads/WGIIAR5-Chap18_FGDall.pdf Chapter 18: Detection and attribution of observed impacts] (archived [https://web.archive.org/web/20140708062559/http://ipcc-wg2.gov/AR5/images/uploads/WGIIAR5-Chap18_FGDall.pdf 8 July 2014]), pp.3-4, in {{harvnb|IPCC AR5 WG2 A|2014}}</ref>

De fremtidige samfundsmæssige konsekvenser af klimaforandringer vil blive ujævne.<ref>FAQ 7 and 8, in: [http://ipcc-wg2.gov/AR5/images/uploads/WGIIAR5-Volume-FAQs_FGD.pdf Volume-wide Frequently Asked Questions (FAQs)] (archived [https://web.archive.org/web/20140708062559/http://ipcc-wg2.gov/AR5/images/uploads/WGIIAR5-Volume-FAQs_FGD.pdf 8 July 2014]), pp.2-3, in {{harvnb|IPCC AR5 WG2 A|2014}}</ref> Mange risici forventes at stige med højere niveauer af global opvarmning.<ref>Oppenheimer, M., ''et al''., Section 19.6.3: Updating Reasons for Concern, in: [http://ipcc-wg2.gov/AR5/images/uploads/WGIIAR5-Chap19_FGDall.pdf Chapter 19: Emergent risks and key vulnerabilities] (archived [https://web.archive.org/web/20140708062559/http://ipcc-wg2.gov/AR5/images/uploads/WGIIAR5-Chap19_FGDall.pdf 8 July 2014]), pp.39-46, in {{harvnb|IPCC AR5 WG2 A|2014}}</ref> Alle regioner risikerer at opleve negative effekter.<ref>Field, C., ''et al''., B-3: Regional Risks and Potential for Adaptation, in: [http://ipcc-wg2.gov/AR5/images/uploads/WGIIAR5-TS_FGDall.pdf Technical Summary] (archived [https://web.archive.org/web/20140708062559/http://ipcc-wg2.gov/AR5/images/uploads/WGIIAR5-TS_FGDall.pdf 8 July 2014]), pp.27-30, in {{harvnb|IPCC AR5 WG2 A|2014}}</ref> På lavere breddegrader vil mindre udviklede områder stå overfor den største risiko.<ref>Oppenheimer, M., ''et al''., Section 19.6.3: Updating Reasons for Concern, in: [http://ipcc-wg2.gov/AR5/images/uploads/WGIIAR5-Chap19_FGDall.pdf Chapter 19: Emergent risks and key vulnerabilities] (archived [https://web.archive.org/web/20140708062559/http://ipcc-wg2.gov/AR5/images/uploads/WGIIAR5-Chap19_FGDall.pdf 8 July 2014]), pp.42-43, in {{harvnb|IPCC AR5 WG2 A|2014}}</ref> Et studie fra 2015 konkluderede at den økonomiske vækst (bruttonasjonalprodukt) i fattige lande vil blive meget mere svækket af den estimerede fremtidige opvarmning end tidligere antaget.<ref>{{cite web|title=Climate change could impact the poor much more than previously thought|url=https://www.theguardian.com/environment/climate-consensus-97-per-cent/2015/jan/26/climate-change-could-impact-poor-much-more-than-previously-thought|author=Dana Nuccitelli|work=The Guardian|date=26. januar 2015}}</ref>

En [[metaanalyse]] af 56 studier konkluderede i 2014 at hver grad temperaturstigning vil give en stigning i vold med op til 20 %, så som slåsskampe, voldskriminalitet, civil uro eller krig.<ref>{{cite web|url=http://www.washingtonpost.com/blogs/wonkblog/wp/2014/10/22/the-surprisingly-strong-link-between-climate-change-and-violence/|title=There’s a surprisingly strong link between climate change and violence|author=Chris Mooney|work=The Washington Post|date=22. oktober 2014}}</ref>

Eksempler på konsekvenser ved klimaforandringerne er:
* Madproduktion: Jordbruget vil sandsynligvis blive negativt påvirket i lande på lavere breddegrader, mens effekter på nordlige breddegrader kan være både positiv eller negativ.<ref>Porter, J.R., ''et al''., Executive summary, in: [http://ipcc-wg2.gov/AR5/images/uploads/WGIIAR5-Chap7_FGDall.pdf Chapter 7: Food security and food production systems] (archived [https://web.archive.org/web/20140708062559/http://ipcc-wg2.gov/AR5/images/uploads/WGIIAR5-Chap7_FGDall.pdf 8 July 2014]), p.3, in {{harvnb|IPCC AR5 WG2 A|2014}}</ref> Global opvarmning på omkring 4,6&nbsp;°C i forhold til pre-industrielt niveau kan udgøre en stor risiko for global og regional madsikkerhed.<ref>Reference temperature period converted from late-20th century to pre-industrial times (approximated in the source as 1850–1900).
* Assessment Box SPM-1 (p.14) and B-2. Sectoral Risks and Potential for Adaptation: Food security and food production systems (p.18), in: [http://ipcc-wg2.gov/AR5/images/uploads/WG2AR5_SPM_FINAL.pdf Summary for Policymakers] (archived [https://web.archive.org/web/20140708062559/http://ipcc-wg2.gov/AR5/images/uploads/WG2AR5_SPM_FINAL.pdf 8 July 2014]), in {{harvnb|IPCC AR5 WG2 A|2014}}</ref>
* Helbred: De generelle konsekvenser vil blive mere negative end positive.<ref>Smith, K.R., ''et al''., FAQ 11.2, in: [http://ipcc-wg2.gov/AR5/images/uploads/WGIIAR5-Chap11_FGDall.pdf Chapter 11: Human health: impacts, adaptation, and co-benefits] (archived [https://web.archive.org/web/20140708062559/http://ipcc-wg2.gov/AR5/images/uploads/WGIIAR5-Chap11_FGDall.pdf 8 July 2014]), p.37, in {{harvnb|IPCC AR5 WG2 A|2014}}
</ref><ref name=lancet2009/><ref name=lancet2015/> Konsekvenserne omfatter effekterne af ekstremvejr, som fører til skade og tab af liv<ref>Smith, K.R., ''et al''., Section 11.4: Direct Impacts of Climate and Weather on Health, in: [http://ipcc-wg2.gov/AR5/images/uploads/WGIIAR5-Chap11_FGDall.pdf Chapter 11: Human health: impacts, adaptation, and co-benefits] (archived [https://web.archive.org/web/20140708062559/http://ipcc-wg2.gov/AR5/images/uploads/WGIIAR5-Chap11_FGDall.pdf 8 July 2014]), pp.10-13, in {{harvnb|IPCC AR5 WG2 A|2014}}
</ref> og indirekte effekter, for eksempel [[underernæring]] forårsaget af svigtende afgrøder.<ref name=lancet2009>{{cite journal|last1=Costello|first1=Anthony|last2=Abbas|first2=Mustafa|last3=Allen|first3=Adriana|last4=Ball|first4=Sarah|last5=Bell|first5=Sarah|last6=Bellamy|first6=Richard|last7=Friel|first7=Sharon|last8=Groce|first8=Nora|last9=Johnson|first9=Anne|last10=Kett|first10=Maria|last11=Lee|first11=Maria|last12=Levy|first12=Caren|last13=Maslin|first13=Mark|last14=McCoy|first14=David|last15=McGuire|first15=Bill|last16=Montgomery|first16=Hugh|last17=Napier|first17=David|last18=Pagel|first18=Christina|last19=Patel|first19=Jinesh|last20=de Oliveira|first20=Jose Antonio Puppim|last21=Redclift|first21=Nanneke|last22=Rees|first22=Hannah|last23=Rogger|first23=Daniel|last24=Scott|first24=Joanne|last25=Stephenson|first25=Judith|last26=Twigg|first26=John|last27=Wolff|first27=Jonathan|last28=Patterson|first28=Craig|title=Managing the health effects of climate change|journal=The Lancet|date=mai 2009|volume=373|issue=9676|pages=1693–1733|doi=10.1016/S0140-6736(09)60935-1|url=http://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736%2809%2960935-1/fulltext}}</ref><ref name=lancet2015>{{cite journal|last1=Watts|first1=Nick|last2=Adger|first2=W Neil|last3=Agnolucci|first3=Paolo|last4=Blackstock|first4=Jason|last5=Byass|first5=Peter|last6=Cai|first6=Wenjia|last7=Chaytor|first7=Sarah|last8=Colbourn|first8=Tim|last9=Collins|first9=Mat|last10=Cooper|first10=Adam|last11=Cox|first11=Peter M|last12=Depledge|first12=Joanna|last13=Drummond|first13=Paul|last14=Ekins|first14=Paul|last15=Galaz|first15=Victor|last16=Grace|first16=Delia|last17=Graham|first17=Hilary|last18=Grubb|first18=Michael|last19=Haines|first19=Andy|last20=Hamilton|first20=Ian|last21=Hunter|first21=Alasdair|last22=Jiang|first22=Xujia|last23=Li|first23=Moxuan|last24=Kelman|first24=Ilan|last25=Liang|first25=Lu|last26=Lott|first26=Melissa|last27=Lowe|first27=Robert|last28=Luo|first28=Yong|last29=Mace|first29=Georgina|last30=Maslin|first30=Mark|last31=Nilsson|first31=Maria|last32=Oreszczyn|first32=Tadj|last33=Pye|first33=Steve|last34=Quinn|first34=Tara|last35=Svensdotter|first35=My|last36=Venevsky|first36=Sergey|last37=Warner|first37=Koko|last38=Xu|first38=Bing|last39=Yang|first39=Jun|last40=Yin|first40=Yongyuan|last41=Yu|first41=Chaoqing|last42=Zhang|first42=Qiang|last43=Gong|first43=Peng|last44=Montgomery|first44=Hugh|last45=Costello|first45=Anthony|title=Health and climate change: policy responses to protect public health|journal=The Lancet|date=November 2015|volume=386|issue=10006|pages=1861–1914|doi=10.1016/S0140-6736(15)60854-6|url=http://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736%2815%2960854-6/fulltext|accessdate=4. januar 2016|pmid=26111439}}</ref><ref>Smith, K.R., ''et al''., Section 11.6.1. Nutrition, in: [http://ipcc-wg2.gov/AR5/images/uploads/WGIIAR5-Chap11_FGDall.pdf Chapter 11: Human health: impacts, adaptation, and co-benefits] (archived [https://web.archive.org/web/20140708062559/http://ipcc-wg2.gov/AR5/images/uploads/WGIIAR5-Chap11_FGDall.pdf 8 July 2014]), pp.10-13, in {{harvnb|IPCC AR5 WG2 A|2014}}</ref>

=== Habitatoversvømmelse ===
På små øer og store deltaer forventes [[oversvømmelse]] som følge af havniveaustigning at true vital infrastruktur og bosætninger.<ref>{{cite book | title=3.3.3 Especially affected systems, sectors and regions | series=Synthesis report | url=http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/syr/en/mains3-3-3.html | author={{harvnb|IPCC AR4 SYR|2007}}}}</ref><ref>{{cite book| year=2007| author=Mimura, N.| contribution = Executive summary| title=Chapter 16: Small Islands| series= Climate change 2007: impacts, adaptation and vulnerability: contribution of Working Group II to the fourth assessment report of the Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC)| editors=Parry, M.L. |display-editors=etal
| url=http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg2/en/ch16s16-es.html| publisher=Print version: CUP. This version: IPCC website | location=Cambridge University Press (CUP): Cambridge, UK| isbn=0521880106| accessdate=15. september 2011|display-authors=etal}}
</ref> Dette kan føre til problemer med hjemløshed og miljøflytning i lande med lavtliggende områder som [[Bangladesh]], samt [[statsløshed]] for befolkninger i lande som [[Maldiverne]] og [[Tuvalu]].<ref>{{cite web|url= http://www.unhcr.org/4df9cb0c9.pdf |title = Climate change and the risk of statelessness |format=PDF |date=mai 2011 |accessdate=13. april 2012}}</ref>

=== Økonomiske konsekvenser ===
[[Fil:FEMA - 14518 - Photograph by Jocelyn Augustino taken on 09-02-2005 in Louisiana.jpg|thumb|Skader på infrastruktur, private og offentlige bygninger, stress, sygdom og nedsat livskvalitet er eksempler på hvordan [[ekstremvejr]] får økonomiske konsekvenser på stor skala hvis hyppigheden og omfanget bliver stort. Her fra [[New Orleans]] i [[Louisiana]] i [[USA]] under [[Orkanen Katrina]] i 2005. {{foto|Jocelyn Augustino}}]]

Blandt økonomiske eksperter er der stor enighed om, at klimafornadringerne vil få store negative konsekvenser indenfor mange områder.<ref>{{Kilde bok | forfatter= | tittel=Expert Consensus on the Economics of Climate Change | artikkel= | utgivelsesår=2015 | forlag= | side = | utgiver = Institute for Policy Integrity og New York University School of Law, New York  | isbn= | url=http://policyintegrity.org/files/publications/ExpertConsensusReport.pdf }}</ref> Klimaforandringer forventes at få økonomiske konsekvenser via påvirkning af afgrøder, landreduktion og højere havniveau, fiskeriene, skader på grund af ekstremvejr, ændret produktivitet og udgifter til sundhedsvæsenet på grund af sygdom og stress ved højere temperaturer, ændrede turiststrømme, ændret energibehov til køling og opvarmning, samt andre konsekvenser.

Der er store usikkerheder involveret, specielt hvis den fremtidige globale temperatur øges meget, det vil sige over 2&nbsp;°C. Påvirkningen er ikke entydig negativ; for eksempel vil øget CO<sub>2</sub> i atmosfæren øge plantevækst og kunne give øget afgrøder, mens tørke har modsat effekt. Det er også forventet, at mange nationer på den nordlige halvkugle vil få netto økonomiske fordele af klimaforandrignerne, i hvert fald i de nærmeste årtier, mens ulemperne for landene som allerede har et varmt klima, er større. De forskellige landes evne og mulighed for at tilpasse sig klimaforandringerne vil også have stor betydning for de økonomiske konsekvenser.<ref>{{Kilde bok | forfatter= | tittel=The Economic Consequences of Climate Change | artikkel= | utgivelsesår=2015 | forlag= | side = 12-13 | utgiver = [[OECD]], OECD Publishing, Paris | isbn=978-92-64-23541-0 | url=http://dx.doi.org/10.1787/9789264235410-en }}</ref>

Der foreligger studier som forsøger at kvantificere udgifterne som klimaforandringerne vil kunne medbringe. Hvis dagens tendenser fortsætter, er udgifterne i USA i år 2100 beregnet til at være næsten 1,9 billioner US-Dollar per år (i nutidens pengeværdi; "almost $1.9 trillion annually"). Beregningen inklurer udgifter til skader forårsaget af orkaner, skader på ejendom, energiomkostninger og udgifter til vandforsyning. Beløbet svarer til 1,8 % af landets [[bruttonationalprodukt]].<ref>{{Kilde bog | forfatter=Ackerman, Frank and Stanton, Elizabeth A. | tittel=The Cost of Climate Change | artikkel= | utgivelsesår=2008 | forlag= | side = iv | utgiver = Global Development and Environment Institute og Stockholm Environment Institute-US Center, Tufts University | isbn= | url=https://www.nrdc.org/sites/default/files/cost.pdf }}</ref>

Estimater baseret på Klimapanelets A1B-udledningsscenarie for ekstra drivhusgasser som CO<sub>2</sub> og CH<sub>4</sub> frigjort fra permafrosten, finder skader på 43 billioner amerikanske dollar.<ref>{{cite journal|journal=Nature|url=http://www.nature.com/nclimate/journal/vaop/ncurrent/full/nclimate2807.html|doi=10.1038/nclimate2807|author1=Chris Hope|author2=Kevin Schaefer|year=2015|title=Economic impacts of carbon dioxide and methane released from thawing permafrost|volume=6|pages=56–59|bibcode = 2016NatCC...6...56H }}</ref>

=== Infrastruktur ===
Infrastruktur kan blive påvirket af klimaforandringer. Eksempelvis kan esktremvejr forårsage skader på infrastruktur som vandforsyning, energiforsyning, kommunikationssystemer, veje, havne, og flyvepladser. Det er de indirekte konsekvenser for samfundet når infrastruktur ikke fungerer, som er mest alvorlig. Svigt i et system kan også fører til svigt i andre; specielt i tætbefolkede områder kan der opstå kaskadefejl hvor mange typer infrastruktur holder op med at virke samtidigt.<ref>{{Kilde www | forfatter=Lehmann, Evan | url=https://www.scientificamerican.com/article/infrastructure-threatened-by-climate-change-poses-a-national-crisis/ | tittel=Infrastructure Threatened by Climate Change Poses a National Crisis | besøksdato=22. april 2017 | utgiver=Scientific American | arkiv_url= |arkivdato = 6. mars 2014 }}</ref>

Fortsat optøning af permafrost vil sandsynligvist føre til mere ustabil infrastruktur i arktiske omkråder og Alaska før 2100. Her er forventes påvirkning af veje, rørledninger og bygninger, vandforsyning, samt landskred.<ref>{{cite web|url=http://news.uaf.edu/north_slope_permafrost_agu15/|year=2015|title=North Slope permafrost thawing sooner than expected|publisher=University of Alaska Fairbanks}}</ref>

== Mulige tiltag mod global opvarmning ==
=== Internationale forpligtelser om tiltag ===
Mulige samfundsmæssige tiltag mod global opvarmning er klimatiltag i form af udledningsreduktion, tilpasning til dets virkninger, tilpasning af bygninger, og mulig fremtidig [[geoengineering]]. De fleste lande er parter i [[FN]]'s klimakonventionen ([[UNFCCC]]),<ref>{{Cite journal
 | year=2011 | author=[[United Nations Framework Convention on Climate Change]] (UNFCCC)
 | title=Status of Ratification of the Convention | url=http://unfccc.int/essential_background/convention/status_of_ratification/items/2631.php
 | publisher=UNFCCC | location=UNFCCC Secretariat: [[Bonn]], Germany | ref=harv
 }}. De fleste lande i verden er parter i [[FN]]'s klimakonvention ([[UNFCCC]]), som har vedtaget en grænse på 2&nbsp;°C. Per 25. juni 2011, er det 195 parter (194 stater og en regional organisation for økonomisk integration ([[EU]])) som er med i UNFCCC.</ref> som har som endelig mål at forhindre farlig menneskeskabt klimaforandring. Parterne i klimakonventionen er enige om at dybe nedskæringer i udledningerne er nødvendige.<ref name="unfccc 2 degrees celsius target">
{{Cite journal
 | year=2011
 | author=[[United Nations Framework Convention on Climate Change]] (UNFCCC)
 | title=Conference of the Parties&nbsp;– Sixteenth Session: Decision 1/CP.16: The Cancun Agreements: Outcome of the work of the Ad Hoc Working Group on Long-term Cooperative Action under the Convention (English): Paragraph 4
 | publisher=UNFCCC
 | location=UNFCCC Secretariat: [[Bonn]], Germany
 | page=3
 | url=http://unfccc.int/resource/docs/2010/cop16/eng/07a01.pdf#page=2
 | format=PDF
 | ref=harv
}}«(…) dybe nedskæringer i udledninger af globale drivhusgasser er nødvendige i henhold til videnskaben, og er dokumenteret i den fjerde hovedrapport fra FNs klimapanel, med sigte på at reducere de globale udledninger af drivhusgasser, så stigningen af den global gennemsnitstemperatur holdes under 2&nbsp;°C af førindustrielle niveauer»</ref> og at den globale opvarmning skal begrænses til godt under 2,0&nbsp;°C i forhold til førindustrielle niveauer,{{efn|Jorden har allerede opplevet næsten halvdelen af 2,0&nbsp;°C beskrevet i Cancún-aftalen. I de sidste 100 år steg jordens gennemsnitsoverfladetemperatur med cirka 0,8&nbsp;°C, hvoraf to-tredjedel af stigningen forekom i løbet af bare de sidste tre årtier.<ref name = "AmericasClimateChoices-2011-FullReport">
{{Cite book
| publisher = The National Academies Press
| isbn = 978-0-309-14585-5
| title = America's Climate Choices
| location = Washington, D.C.
| year = 2011
| url = http://www.nap.edu/openbook.php?record_id=12781&page=1
| page = 15
| quote = The average temperature of the Earth's surface increased by about {{convert|1.4|F-change|1}} over the past 100 years, with about {{convert|1.0|F-change|1}} of this warming occurring over just the past three decades.
}}
</ref>}} med anstrengelser for at nå målet om 1,5&nbsp;°C.<ref>
* {{cite web
 |url=http://www.cnn.com/2015/12/12/world/global-climate-change-conference-vote/ 
 |title=Final draft of climate deal formally accepted in Paris 
 |last1=Sutter 
 |first1=John D. 
 |last2=Berlinger 
 |first2=Joshua 
 |date=12. desember 2015 
 |website=CNN 
 |publisher=Cable News Network, Turner Broadcasting System, Inc. 
 |access-date=12 December 2015 
}}
* {{cite news
 |url=https://www.theguardian.com/environment/2015/dec/12/paris-climate-deal-key-points 
 |title=Paris climate deal: key points at a glance 
 |author=Vaughan, A. 
 |date=12. desember 2015 
 |newspaper=The Guardian 
 |location=London and Manchester, UK 
 |access-date=12 December 2015 
 |archiveurl=https://web.archive.org/web/20151213005658/http://www.theguardian.com/environment/2015/dec/12/paris-climate-deal-key-points 
 |archivedate=13. desember 2015 
 |df=dmy 
}}. Archived .
</ref>

Landene har forskellig [[klimapolitik]] for at reducere sine udledninger.

=== Begrænsning ===
[[Fil:Limiting global warming to 2 degrees Celsius - options to reduce greenhouse gas emissions (PBL)-da.svg|thumb|300px|alt=Refer to caption and image description|Grafen til højre viser tre muligeheder for at møde Klimakonventionens 2&nbsp;°C-mål, mærket «global teknologi», «decentraliseret løsninger», og «forbrugsændringer». Hver mulighed viser hvordan forskellige tiltag (for eksempel forbedret energieffektivitet og øget brug af vedvarende energi) kan bidrage til udledningsreduktioner.<ref>{{Cite book
 | date=15. juni 2012 | author=PBL Netherlands Environment Agency | editor=van Vuuren, D. |editor2=M. Kok | title=Roads from Rio+20 | chapter=Figure 6.14, in: Chapter 6: The energy and climate challenge | url=http://www.pbl.nl/sites/default/files/cms/publicaties/pbl-2012-roads-from-rio-pathways-to-achieve-global-sustainability-goals-by-2050_0.pdf | isbn=978-90-78645-98-6
 | ref=harv }}, p.177, Report no: 500062001. [http://www.pbl.nl/en/publications/2012/roads-from-rio20 Report website.]</ref> {{byline|PBL Nederland Environmental Assessment Agency|type=Diagram}}]]

Reduktion af udledninger af drivhusgasser er en mulighed for at begrænse klimaforandringerne, en anden er at øge kapaciteten af kulstof optag for at trække større mængder af drivhusgasser ud af atmosfæren.<ref>[http://www.globalchange.gov/climate-change/glossary Mitigation], in {{harvnb|USGCRP|2015}}
</ref> Der er et stort potentiale for fremtidige reduktioner af udledninger ved at kombinenere flere typer tiltag: Energibesparelser og øget  [[energieffektivitet]], overgang til andre energiteknologier, for eksempel [[vedvarende energi]], [[kjernekraft|atomenergi]], samt [[kulstoflager|kulstof optg og -lagring]],<ref name="autogenerated2007">IPCC, [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/syr/en/spm.html Synthesis Report Summary for Policymakers], [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/syr/en/spms4.html Section 4: Adaptation and mitigation options], in {{Harvnb|IPCC AR4 SYR|2007}}.</ref><ref name="2014 mitigation options">Edenhofer, O., ''et al''., Table TS.3, in: [http://report.mitigation2014.org/report/ipcc_wg3_ar5_technical-summary.pdf Technical summary] (archived [https://web.archive.org/web/20141230092610/http://report.mitigation2014.org/report/ipcc_wg3_ar5_technical-summary.pdf 30 December 2014)], in: {{harvnb|IPCC AR5 WG3|2014|p=68}}
</ref> På den anden side står muligheden for forstærket kulstofoptag ved for eksempel skovrejsning og ved at forebygge [[afskovning]].<ref name="autogenerated2007" /><ref name="2014 mitigation options"/> En rapport fra [[Citibank]] fra 2015 konkluderede at overgang til en lavkulstoføkonomi vil give positiv afkast på investeringerne.<ref>{{cite web|url=https://www.theguardian.com/environment/climate-consensus-97-per-cent/2015/aug/31/citi-report-slowing-global-warming-would-save-tens-of-trillions-of-dollars|title=Citi report: slowing global warming would save tens of trillions of dollars|year=2015|work=The Guardian}}</ref>

Nære- og langsigtede tendenser i det globale energisystem er i strid med ønsket om at begrænse den globale opvarmning til under 1,5 eller 2&nbsp;°C, i forhold til førindustrielt niveau.<ref>Clarke, L., ''et al''., Executive summary, in: [http://report.mitigation2014.org/report/ipcc_wg3_ar5_chapter6.pdf Chapter 6: Assessing Transformation Pathways] (archived [https://web.archive.org/web/20141230092610/http://report.mitigation2014.org/report/ipcc_wg3_ar5_chapter6.pdf 30 December 2014)], in: {{harvnb|IPCC AR5 WG3|2014|p=418}}
</ref><ref name="progress to 2 degrees C">SPM4.1: Long-term mitigation pathways, in: [http://report.mitigation2014.org/spm/ipcc_wg3_ar5_summary-for-policymakers.pdf Summary for Policymakers] (archived [https://web.archive.org/web/20141227021430/http://report.mitigation2014.org/spm/ipcc_wg3_ar5_summary-for-policymakers.pdf 27 December 2014)], in: {{harvnb|IPCC AR5 WG3|2014|pp=10–13}}
</ref> Aftaler som blev forfattet under FNs klimakonference i 2010 er stort set konsistente (66-100 % sandsynlighed) med at begrænse den globale opvarmning (i det 21. århundre) til under 3&nbsp;°C, i forhold til førindustrielt niveau.<ref name="progress to 2 degrees C"/>

For at begrænse opvarmningen til under 2&nbsp;°C kan større udledningsreduktioner på kort sigt tillade langsommere reduktioner efter 2030.<ref>Edenhofer, O., ''et al''., TS.3.1.2: Short- and long-term requirements of mitigation pathways, in: [http://report.mitigation2014.org/report/ipcc_wg3_ar5_technical-summary.pdf Technical summary] (archived [https://web.archive.org/web/20141230092610/http://report.mitigation2014.org/report/ipcc_wg3_ar5_technical-summary.pdf 30 December 2014)], in: {{harvnb|IPCC AR5 WG3|2014|pp=55–56}}
</ref> Mange integrerede modeller er ikke i stand til at møde 2&nbsp;°C-målet hvis pessimistiske forudsætninger lægges til grund for tilgængeligheden af nye teknologier til klimatiltag.<ref>Edenhofer, O., ''et al''., TS.3.1.3: Costs, investments and burden sharing, in: [http://report.mitigation2014.org/report/ipcc_wg3_ar5_technical-summary.pdf Technical summary] (archived [https://web.archive.org/web/20141230092610/http://report.mitigation2014.org/report/ipcc_wg3_ar5_technical-summary.pdf 30 December 2014)], in: {{harvnb|IPCC AR5 WG3|2014|p=58}}
</ref>

=== Tilpasning ===
En anden politisk mulighed er tilpasning til klimaforandringerne. Tilpasning til klimaforandringerne kan være planlagt, enten som en reaktion eller som forberelse på forventningerne, eller spontan, det vil sige uden statslig indblanding.<ref>Smit ''et al.'', [http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg2/641.htm Chapter 18: Adaptation to Climate Change in the Context of Sustainable Development and Equity]   {{Wayback|url=http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg2/641.htm |date=20120117060531 }}, [http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg2/644.htm#1823 Section 18.2.3: Adaptation Types and Forms], in {{Harvnb|IPCC TAR WG2|2001}}.</ref> Tilpasninger sker allerede i begrænset omfang i dag. Barrierer, begrænsninger og udgifter ved fremtidige tilpasninger er ikke fuldt forstået endnu.<ref name="autogenerated2007" />

Et koncept knyttet til tilpasning er ''tilpasningskapacitet'', som henviser til et systems (menneskelig, naturlig eller en organisation) evne til at tilpasse sig klimaforandringer (inkluderet klimavariationer og ekstremer) for at moderere potentielle skader, for at drage nytte af muligheder, eller for at håndtere konsekvenserne.<ref>{{Cite book | url=http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg2/en/annexessglossary-a-d.html|title= Adaptive capacity | chapter=Appendix I. Glossary | ref=harv}}, in {{harvnb|IPCC AR4 WG2|2007}}</ref> I et scenarie uden tiltag for at begrænse udledninger af drivhusgasser, vil klimaforandringerne på lang sigt sandsynligvis overstige tilpasningskapaciteten af naturlige, menneskelige og organisatoriske systemer.<ref>{{Cite book | url=http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/syr/en/mains6-3.html |title=Sec 6.3 Responses to climate change: Robust findings] | chapter=Synthesis report | ref=harv}}, in {{harvnb|IPCC AR4 SYR|2007}}</ref>

Miljøorganisationer og personer i offentligheden har præsenteret konsekvenserne af klimaforandringer og den risiko de indebærer, for at fremme ændringer i infrastruktur og udledningsreduktioner.<ref>{{Cite press release| title = New Report Provides Authoritative Assessment of National, Regional Impacts of Global Climate Change| publisher=U.S. Global Change Research Program | date = 16. juni 2009
| url = http://www.globalchange.gov/news/new-assessment-national-regional-impacts-climate-change| accessdate =14. januar 2016}}</ref>

=== Geo-engineering ===
Geo-engineering{{efn|Fra engelsk: teknologiske ændringer af jordens fysiske systemer.}} er tilsigtet ændring af klimaet. Det er blevet undersøgt sm en mulig reaktion på global opvarmning af blandt andre [[NASA]]<ref>{{kilde www|url=http://event.arc.nasa.gov/main/home/reports/SolarRadiationCP.pdf |tittel=Workshop on managing solar radiation |dato=April 2007 |utgiver=NASA |besøksdato=23. mai 2009 |dødlenke=yes |arkivurl=https://web.archive.org/web/20090531173021/http://event.arc.nasa.gov/main/home/reports/SolarRadiationCP.pdf |arkivdato=2009-05-31 }}</ref> og [[Royal Society]].<ref>{{cite press release|title=Stop emitting CO2 or geoengineering could be our only hope|url=http://royalsociety.org/Stop-emitting-CO2-or-geoengineering-could-be-our-only-hope/
|date=28. august 2009|publisher=The Royal Society|accessdate=14. juni 2011}}</ref> Aktuelle teknikker falder typisk i to kategorier: påvirkning af solindstrålingen og fjernelse af kuldioxid fra atmosfæren. Diverse andre tiltag er dog også blevet foreslået. Et studie fra 2014 undersøgte de typiske klimatekniske metoder som er blevet foreslået. Konklusionen var, at de enten er ineffektive eller har alvorlige potentielle bivirkninger, og heller ikke kan stoppes igen uden at der opstår pludselige klimaforanderinger.<ref>{{cite journal | last = P. Keller | first = David
 | author2 = Feng, Ellias Y. |author3=Oschlies, Andreas |date=januar 2014 | title = Potential climate engineering effectiveness and side effects during a high carbon dioxide-emission scenario | journal = Nature | volume = 5 | pages = 3304 | doi = 10.1038/ncomms4304
 | url = http://www.nature.com/ncomms/2014/140225/ncomms4304/full/ncomms4304.html
 | accessdate = 31. mars 2014 | quote = We find that even when applied continuously and at scales as large as currently deemed possible, all methods are, individually, either relatively ineffective with limited (< 8 %) warming reductions, or they have potentially severe side effects and cannot be stopped without causing rapid climate change. |bibcode = 2014NatCo...5E3304K }}</ref>

== Diskursen om global opvarmning ==
=== Politisk diskussion ===
[[Fil:Stabilizing the atmospheric concentration of carbon dioxide at a constant level would require emissions to be effectively eliminated (vertical) 1-da.svg|thumb|alt=refer to caption|Artikkel 2 i FNs rammekonvensjon refererer spesielt til «stabilisering af konsentrasjonen af klimagasser».<ref>Quoted in {{Harvnb|IPCC SAR SYR|1996}}, «Synthesis of Scientific-Technical Information Relevant to Interpreting Article 2 of the UN Framework Convention on Climate Change», paragraph 4.1, p. 8 ([http://www.ipcc.ch/pdf/climate-changes-1995/ipcc-2nd-assessment/2nd-assessment-en.pdf pdf p. 18].) <!-- But would it not be better to quote the UNFCCC directly? --></ref> For at stabilisere den atmosfæriske koncentration af {{chem|CO|2}} over hele verden er der behov for en dramatisk reduktion fra nuværende niveau.<ref>{{cite book|year=2009
|chapter=Non-Technical Summary: BOX NT.1 Summary of Climate Change Basics
|title=Synthesis and Assessment Product 5.2: Best practice approaches for characterizing, communicating, and incorporating scientific uncertainty in decisionmaking. A Report by the U.S. Climate Change Science Program and the Subcommittee on Global Change Research
|publisher=National Oceanic and Atmospheric Administration|location=Washington, D.C., USA.
|page=11|author=Granger Morgan, M. (Lead Author), H. Dowlatabadi, M. Henrion, D. Keith, R. Lempert, S. McBride, M. Small and T. Wilbanks (Contributing Authors)
|url=http://downloads.globalchange.gov/sap/sap5-2/sap5-2-final-report-all.pdf
|accessdate=1. juni 2011}}</ref>]]

Næsten alle lande i verden er parter i [[FN]]'s klimakonvention ([[UNFCCC]]).<ref>{{cite web
 |date=udatert 
 |author=UNFCCC 
 |title=Essential Background 
 |url=http://unfccc.int/essential_background/items/2877.php 
 |publisher=UNFCCC website 
 |accessdate=18. mai 2010 
 |deadurl=yes 
 |archiveurl=https://web.archive.org/web/20100509112019/http://unfccc.int/essential_background/items/2877.php 
 |archivedate=2010-05-09 
}}</ref> Hovedformålet med konventionen er at forhindre farlig menneskelig påvirkning af klimasystemet.<ref>{{cite web|date=udatert |author=UNFCCC |title=Full text of the Convention, Article 2 |url=http://unfccc.int/essential_background/convention/background/items/1353.php |publisher=UNFCCC website |accessdate=18. mai 2010 |deadurl=yes |archiveurl=https://web.archive.org/web/20051028023600/http://unfccc.int/essential_background/convention/background/items/1353.php |archivedate=2005-10-28 |df=dmy }}</ref> Som beskrevet i konventionen, kræver dette at koncentrationen af drivhusgasser stabiliseres i atmosfæren på et niveau hvor økosystemerne kan tilpasse sig naturligt til klimaforandringerne, madproduktionen undgår at blive truet, og økonomisk udvikling kan fortsætte på en bæredygtig måde.<ref>Rogner ''et al.'', [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg3/en/ch1.html Chapter 1: Introduction], [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg3/en/ch1s1-es.html Executive summary], in {{Harvnb|IPCC AR4 WG3|2007}}.</ref> Rammekonventionen blev vedtaget i 1992, men siden dengang er de globale udledninger steget.<ref>{{cite journal| last3 = Ciais| last4 = Le Quere | first1 = R.| last2 = Marland | first2 = G. | first3 = P.| last6 = Klepper | first4 = C.| last7 = Field | first5 = G.| last5 = Canadell| last1 = Raupach | first6 = G. | first7 = B. | title = Global and regional drivers of accelerating CO2 emissions | url = http://www.pnas.org/cgi/pmidlookup?view=long&pmid=17519334 | format = Free full text | journal = Proceedings of the National Academy of Sciences | volume = 104 | issue = 24 | pages = 10288–10293 | date=juni 2007 | issn = 0027-8424| pmid = 17519334| pmc = 1876160 | doi = 10.1073/pnas.0700609104 |bibcode = 2007PNAS..10410288R }}</ref>

I løbet af forhandlingerne pressede G77 (en lobbygruppe i FN som repræsenterer 133 udviklingslande)<ref name=dessai>{{cite web |year=2001 |author=Dessai, S. |title=The climate regime from The Hague to Marrakech: Saving or sinking the Kyoto Protocol? |format=PDF |work=Tyndall Centre Working Paper 12 |url=http://www.tyndall.ac.uk/sites/default/files/wp12.pdf |publisher=Tyndall Centre website |accessdate=5. mai 2010 |deadurl=yes |archiveurl=https://web.archive.org/web/20120610013556/http://www.tyndall.ac.uk/sites/default/files/wp12.pdf |archivedate=2012-06-10 |tittel=Arkivert kopi |besøksdato=2010-05-05 |arkivurl=https://web.archive.org/web/20120610013556/http://www.tyndall.ac.uk/sites/default/files/wp12.pdf |arkivdato=2012-06-10 |dødlenke=ja }}</ref>{{Rp|4|date=November 2012}} på for et mandat som ville kræve, at [[industrilande]] «[tager] ledelsen» ved at reducere sine udledninger.<ref>
{{cite journal| title=The Economics of the Kyoto Protocol| author=Grubb, M.| date=juli–september 2003| journal=World Economics| volume=4| issue=3| pages=144–145| url=http://ynccf.net/pdf/CDM/The_economic_of_Kyoto_protocol.pdf| format=PDF| accessdate=25. mars 2010| ref=harv| archiveurl=https://web.archive.org/web/20120904015424/http://ynccf.net/pdf/CDM/The_economic_of_Kyoto_protocol.pdf| deadurl=yes}}
</ref> Forslaget blev begrundet med, at den udviklede verdens udledninger havde bidraget mest til akkumuleringen af drivhusgasser i atmosfæren. [[Per capita]]-udledninger (det vil sige udledning per indbygger) var fortsat relativt lave i udviklingslandene, og udledningerne i udviklingslande måtte vokse for at disse kunne møde deres udviklingsbehov.<ref name=liverman>{{cite journal| year=2008| title=Conventions of climate change: constructions of danger and the dispossession of the atmosphere| doi=10.1016/j.jhg.2008.08.008 | author=Liverman, D.M.| journal=Journal of Historical Geography | url=http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0305748808001023| format=PDF
| accessdate=10. mai 2011| volume=35| issue=2| pages=279–296| ref=harv}}</ref>{{Rp|290|date=November 2012}}

Fuldmagten blev opholdt i [[Kyotoprotokollen]] til rammekonvention,<ref name=liverman/>{{Rp|290|date=November 2012}} som trådte i retslig kraft i 2005.<ref name=kyoto>{{cite web| date = udatert| author=UNFCCC| title = Kyoto Protocol| url = http://unfccc.int/kyoto_protocol/items/2830.php| publisher=UNFCCC website| accessdate =21. mai 2011}}</ref> Ved at ratificere Kyoto-protokollen accepterede de fleste udviklede land juridisk bindende forpligtelser til at begrænse sine udledninger. Første runde af disse forpligtelser udløb 2012.<ref name=kyoto/> USAs president [[George W. Bush]] afviste aftalen på det grundlag at «det fritager 80 % af verden, inkluderet store befolkninger som Kina og Indien, fra forpligtelser, og vil føre til alvorlig skade på den amerikanske økonomi.»<ref name=dessai/>{{Rp|5|date=November 2012}}

Under [[FN's klimakonference 2009]] i København fremlagde flere af parterne fra [[UNFCCC]] en aftale, efterfølgende kendt som København-aftalen.<ref>{{Cite book | date = februar 2010| last = Müller | first = Benito| title = Copenhagen 2009: Failure or final wake-up call for our leaders? EV 49| page = i | url = http://www.oxfordenergy.org/wpcms/wp-content/uploads/2011/03/EV49-Copenhagen2009Failureorfinalwake-upcallforourleaders-BenitoMuller-2010.pdf| format=PDF| publisher=Oxford Institute for Energy Studies | isbn = 978-1-907555-04-6| accessdate =18. mai 2010}}</ref><ref name="NYT-20150525">{{cite news |last=Rudd |first=Kevin |title=Paris Can't Be Another Copenhagen |url=http://www.nytimes.com/2015/05/26/opinion/kevin-rudd-paris-cant-be-another-copenhagen.html |date=25. mai 2015 |work=[[The New York Times]] | accessdate=26. mai 2015 }}</ref> Parterne tilknyttede til aftalen (140 lande i november 2010)<ref name=unep> {{cite book |date=November 2010 |author=United Nations Environment Programme |chapter=Technical summary |title=The Emissions Gap Report: Are the Copenhagen Accord pledges sufficient to limit global warming to 2&nbsp;°C or 1,5&nbsp;°C? A preliminary assessment (advance copy) |url=http://www.unep.org/publications/ebooks/emissionsgapreport/pdfs/The_EMISSIONS_GAP_REPORT.pdf |format=PDF |publisher=UNEP website |accessdate=11. mai 2011 |deadurl=yes |archiveurl=https://web.archive.org/web/20110527112231/http://www.unep.org/publications/ebooks/emissionsgapreport/pdfs/The_EMISSIONS_GAP_REPORT.pdf |archivedate=2011-05-27 }} This publication is also available in [http://webarchive.loc.gov/all/20101125051326/http://www.unep.org/publications/ebooks/emissionsgapreport/ e-book format]</ref>{{Rp|9|date=November 2012}} havde som mål at begrænse den fremtidige stigning i global temperatur til under 2&nbsp;°C.<ref>{{cite web | date = 30. mars 2010| author=UNFCCC
| title = Decision 2/CP. 15 Copenhagen Accord. In: Report of the Conference of the Parties on its fifteenth session, held in Copenhagen from 7 to 19&nbsp;December&nbsp;2009. Addendum. Part Two: Action taken by the Conference of the Parties at its fifteenth session| page = 5| format=PDF | url = http://unfccc.int/documentation/documents/advanced_search/items/3594.php?rec=j&priref=600005735#beg| publisher=United Nations Office at Geneva, Switzerland
| accessdate =17. mai 2010
}}</ref> Det 16.&nbsp;partsmøde (COP16) blev afholdt på Cancún i 2010. Der blev fremlagt en aftale, men ikke en bindende [[traktat]], om at partene bør handle øjeblikkeligt for at reducere drivhusgasudledningerne for at nå målet om at begrænse den globale opvarmning til 2&nbsp;°C over førindustrielle temperaturer. De erkendte også behovet for at vurdere om målt skulle styrkes til at begrænse den globale gennemsnitlige øgning til 1,5&nbsp;°C.<ref>{{cite web | title = Outcome of the work of the Ad Hoc Working Group on long-term Cooperative Action under the Convention | url = http://unfccc.int/files/meetings/cop_16/application/pdf/cop16_lca.pdf| publisher=PRESIDENCIA DE LA REPÚBLICA, MÉXICO| accessdate =12. januar 2011| page = 2|date=11. desember 2010
}}</ref>
[[Fil:GUSTAVO-CAMACHO-GONZALEZ-L1060274 (23430273715).jpg|thumb|Delegasjonslederne ved klimatoppmøtet i Paris i 2015.]]
Ved klimatopmødet i Paris i 2015 (COP&nbsp;21) blev der enighed om en aftale, [[Parisaftalen 2015|Parisaftalen]], med bestemmelser for blandt andet reduktioner i udledninger af drivhusgasser, klimatilpasning og støtte til udviklingslandes omstilling. Efter at EU ratificerede aftalen i oktober 2016, blev den [[Ratifikation|ratificeret]] af 55 lande, med en dækningsgrad på 55 % af de globale udledninger, og trådte i kraft fra 4.&nbsp;november 2016.<ref>{{Kilde avis|tittel=Paris Climate Agreement to enter into force on 4 November|avis=United Nations Sustainable Development|url=http://www.un.org/sustainabledevelopment/blog/2016/10/paris-climate-agreement-to-enter-into-force-on-4-november/|besøksdato=2016-10-07|dato=2016-10-05|språk=en-US}}</ref> Parisaftalens mål er, at de globale udledninger hurtigst mulig skal falde. Formålet med aftalen er at:<ref>{{Kilde www|url=https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/prop.-115-s-20152016/id2498557/sec2|tittel=Samtykke til raifikation af Parisaftalen|besøgsdato=2017-06-01|forfattere=|dato=2016-04-28|etternavn=Utenriksdepartementet|språk=no|verk=Regjeringen.no|forlag=|sitat=}}</ref> 

# holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur godt under 2&nbsp;°C sammenlignet med førindustrielt niveau og tilstræbe at begrænse temperaturstigningen til 1,5&nbsp;°C;
# øge evnen til at tilpasse sig klimaforandringer og fremme klimarobusthed og udvikling med lav udledning, på en måde som ikke sætter madproduktionen i fare;
# gøre finansieringsmuligheder forenlige med en klimarobust udvikling med lav udledning.

I anden halvdel af [[21. århundrede|det 21. århundrede]] er der et mål om netto nulludledning, det vil sige at menneskeskabte udledninger ikke skal være større end naturens optag af drivhusgasser.<ref>{{Kilde www|url=https://www.regjeringen.no/no/aktuelt/paris-avtalen-om-klima-vedtatt/id2467187/|tittel=Parisaftalen om klima vedtaget|besøgsdato=2016-04-22|dato=2015-12-14|fornavn=|etternavn=Klima- og miljødepartementet|språk=no|verk=Regjeringen.no}}</ref>

=== Videnskabelig diskussion ===
Der foregår en diskussion gennem publisering af fagligt bedømte videnskabelige artikler som vurderes af forskere som arbejder i de aktuelle felter som deltager i [[FNs klimapanel]]. Den videnskabelige enighed fra og med 2013 er angivet i [[IPCCs femte hovedrapport]], som fastslår at «det er yderst sandsynlig at menneskelig påvirkning har været den dominerende årsag til den observerede opvarmning siden midten af 1900-tallet».<ref name="ipcc">{{Kilde www | forfatter= IPCC | tittel = Detection and Attribution of Climate Change / Summary for Policymakers | url = http://www.ipcc.ch/report/ar5/wg1/ | citat = «It is extremely likely that human influence has been the dominant cause of the observed warming since the mid-20th century» (page 15) and «In this Summary for Policymakers, the following terms have been used to indicate the assessed likelihood of an outcome or a result: (...) extremely likely: 95–100%» (page 2).
 }}, in {{Harvnb|IPCC AR5 WG1|2013}}.</ref> En rapport fra 2008 fra det amerikanske [[National Academy of Sciences]] fastslog, at de fleste forskere var enige om, at den observerede opvarmning de sidste årtier hovedsageligt skyldes menneskelige aktiviteter som øger mængden af [[drivhusgas]]ser i atmosfæren.<ref name=nrc2008>{{cite web| year = 2008| title = Understanding and Responding to Climate Change| publisher=Board on Atmospheric Sciences and Climate, US National Academy of Sciences| author=NRC| page = 2| url = http://dels.nas.edu/resources/static-assets/materials-based-on-reports/booklets/climate_change_2008_final.pdf| accessdate =9. november 2010}}</ref> I 2005 udtalte [[Royal Society]], at mens det overvældende flertal af forskere var enige om hovedpunkterne, var der nogle individer og organisationer som modsatte sig konsensussen om nødvendigheden af hastetiltag for at reducere udledningerne af drivhusgasser. Disse har forsøgt at undergrave videnskaben og arbejdet til FNs klimapanel.<ref name="royal society misleading arguments">{{cite book |date=13. april 2005 | author=Royal Society
| contribution=Letter from The Royal Society: A GUIDE TO FACTS AND FICTIONS ABOUT CLIMATE CHANGE: Misleading arguments: Many scientists do not think that climate change is a problem. Some scientists have signed petitions stating that climate change is not a problem. ...   There are some individuals and organisations, some of which are funded by the US oil industry, that seek to undermine the science of climate change and the work of the IPCC. They appear motivated in their arguments by opposition to the United Nations Framework Convention on Climate Change and the Kyoto Protocol, which seek urgent action to tackle climate change through a reduction in greenhouse gas emissions.| title=Economic Affairs – Written Evidence| series=The Economics of Climate Change, the Second Report of the 2005–2006 session, produced by the UK Parliament House of Lords Economics Affairs Select Committee |url=http://www.publications.parliament.uk/pa/ld200506/ldselect/ldeconaf/12/12we24.htm
|publisher=UK Parliament website|accessdate=9. juli 2011}} This document is also available in [http://royalsociety.org/Facts-and-fictions-about-climate-change/ PDF format]</ref> Yderligere har nationale videnskabsakademier opfordret verdens politiske ledere til at sænke de globale udledninger.<ref>{{cite web
| date = mai 2009
| author=Academia Brasileira de Ciéncias (Brazil), Royal Society of Canada, Chinese Academy of Sciences, Académie des Sciences (France), Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina (Germany), Indian National Science Academy, Accademia Nazionale dei Lincei (Italy), Science Council of Japan, Academia Mexicana de Ciencias, Russian Academy of Sciences, Academy of Science of South Africa, Royal Society (United Kingdom), National Academy of Sciences (United States of America)
| title = G8+5 Academies’ joint statement: Climate change and the transformation of energy technologies for a low carbon future| url = http://www.nationalacademies.org/includes/G8+5energy-climate09.pdf| publisher=US National Academies website| accessdate =5. mai 2010}}</ref>

I den videnskabelige litteratur er der en stærk enighed om, at den globale overfladetemperatur er steget de sidste årtier, og at tendensen hovedsageligt skyldes menneskeskabte udledninger af drivhusgasser.<ref>{{cite journal|author=John Cook et al|url=https://iopscience.iop.org/article/10.1088/1748-9326/11/4/048002/meta|title=Consensus on consensus: a synthesis of consensus estimates on human-caused global warming|accessdate=21. juli 2016|date=13. april 2016|journal=Environmental Research Letters|volume=11|issue=4|doi=10.1088/1748-9326/11/4/048002|pages=048002}}</ref> Ingen videnskabelige organer af national eller international betydning er uenige i dette synspunkt.<ref name="The MIT Press"/><ref name=AQAonAAPG>{{cite journal|author=Julie Brigham-Grette|title=Petroleum Geologists' Award to Novelist Crichton Is Inappropriate|journal=[[Eos (journal)|Eos]]|volume=87|issue=36|quote=The AAPG stands alone among scientific societies in its denial of human-induced effects on global warming.|url=http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1029/2006EO360008/abstract|date=September 2006|accessdate=23. januar 2007|format=PDF|ref=harv|display-authors=etal|doi=10.1029/2006EO360008|bibcode=2006EOSTr..87..364B|pages=364}}</ref>

=== Diskussion i det offentlige rum og i massemedier ===
{{Hovedartikel|Klimaskepsis}}

[[Fil:Polar Bear AdF.jpg|thumb|Reduceret havis på [[Nordpolen]] og mulige vanskelige leveforhold for [[isbjørn]]e er blevet et symbol på klimaforandringerne.{{byline|Arturo de Frias Marques}}]]

Kontroverserne om globale opvarmning refererer til en række uenigheder, væsentligt mere omtalte i massemedier end i den videnskabelige litteratur,<ref>{{Cite journal| first1 = M.| first2 = J. | title = Balance as bias: global warming and the US prestige press| last1 = Boykoff | journal = Global Environmental Change Part A | volume = 14| issue =  2 | pages = 125–136 | date = juli 2004 | doi = 10.1016/j.gloenvcha.2003.10.001| last2 =  Boykoff}}</ref><ref name="merchants_doubt">{{cite book | title=Merchants of Doubt: How a Handful of Scientists Obscured the Truth on Issues from Tobacco Smoke to Global Warming | first1=Naomi | last1=Oreskes | author1-link = Naomi Oreskes| first2=Erik | last2=Conway | publisher=Bloomsbury Press | edition=first | isbn=978-1-59691-610-4}}</ref> vedrørende natur, årsager og konsekvenser af global opvarmning. De omstridte problemer omfatter årsagerne til stigningen af den globale gennemsnitstemperatur, specielt siden midten af 1900-tallet, om tendensen er enestående eller indenfor normale klimatiske variationer, om menneskeheden har bidraget betydeligt til den, og om stigningen helt eller delvist skyldes fejlmålinger. Andre uenigheder handler om estimater for klimafølsomhed, forudsigelser af fremtidig opvarmning, og hvad konsekvenserne af den globale opvarmning vil blive.

I 1990 begyndte amerikanske konservative tænketanke at udfordre legitimiteten af global opvarmning som et socialt problem. De udfordrede de videnskabelige beviser, hævdede at global opvarmning ville have fordele, og hævdede at de foreslåede løsninger ville gøre mere skade end gavn.<ref>Aaron M. McCright and Riley E. Dunlap, «Challenging Global Warming as a Social Problem: An Analysis of the Conservative Movement's Counter-Claims», ''Social Problems'', November 2000, Vol. 47 Issue 4, pp 499–522 [http://www.jstor.org/pss/3097132 in JSTOR]</ref> Nogle mennesker tviler på aspekter af klimaforandringerne.<ref name="royal society misleading arguments"/><ref>{{cite web| date = juli 2009| author = Weart, S.| title = The Public and Climate Change (cont.&nbsp;– since 1980). Section: After 1988| url = http://www.aip.org/history/climate/public2.htm| publisher = American Institute of Physics website| accessdate = 5. mai 2010}}
* {{cite web
 |date        = udatert
 |author      = SEPP
 |title       = Frequently Asked Questions About Climate Change
 |url         = http://www.sepp.org/FAQ/faq.html
 |archiveurl  = https://web.archive.org/web/20080511011611/http://www.sepp.org/FAQ/faq.html
 |archivedate = 11. mai 2008
 |publisher   = Science & Environmental Policy Project (SEPP) website
 |accessdate  = 5. mai 2010
 |tittel      = Arkivert kopi
 |besøksdato = 2010-05-05
 |arkivurl    = https://web.archive.org/web/20080511011611/http://www.sepp.org/FAQ/faq.html
 |arkivdato   = 2008-05-11
 |dødlenke   = ja
}}</ref> Organisationer som [[Libertarianisme|libertarianske]] Competitive Enterprise Institute, konservative kommentatorer, og nogle selskaber som [[Exxon Mobil]] har udfordret IPCCs klimascenarier, financieret forskere som er uenige med den videnskabelige konsensus, og følger egne projektioner af de økonomiske omkostninger af strengere kontrol.<ref>{{Cite news| last = Begley| first = Sharon| title = The Truth About Denial|work=Newsweek| date = 13. august 2007| url = http://www.newsweek.com/id/32482|accessdate =13. august 2007}}</ref><ref>{{cite web| title = Royal Society tells Exxon: stop funding climate change denial| url = https://www.theguardian.com/environment/2006/sep/20/oilandpetrol.business| first = David
| last = Adams| work= The Guardian |location=London | date = 20. september 2006| accessdate =9. august 2007}}</ref><ref name="MSNBC 01-12">{{Cite news| title = Exxon cuts ties to global warming skeptics| url = http://www.msnbc.msn.com/id/16593606
| publisher=MSNBC| date = 12. januar 2007| accessdate =2. mai 2007}}</ref><ref>{{Cite news| title = Report: Big Money Confusing Public on Global Warming| url = http://abcnews.go.com/Technology/Business/story?id=2767979&page=1| last = Sandell
| first = Clayton| publisher=ABC| date = 3. januar 2007| accessdate =27. april 2007}}</ref> På den anden side har nogen af olieselskaberne reduceret sin indsats i de seneste år,<ref>{{Cite news| url = http://www.usatoday.com/weather/climate/globalwarming/2007-05-18-greenpeace-exxon_N.htm| title = Greenpeace: Exxon still funding climate skeptics
| date = 18. mai 2007|work=USA Today| agency=[[Reuters]]| accessdate =21. januar 2010}}</ref> eller ligefrem talt for en politik der reducerer den globale opvarmning.<ref>{{Cite press release
| url = http://www.csrwire.com/press/press_release/23395-Global-Warming-Resolutions-at-U-S-Oil-Companies-Bring-Policy-Commitments-from-Leaders-and-Record-High-Votes-at-Laggards| title = Global Warming Resolutions at U.S. Oil Companies Bring Policy Commitments from Leaders, and Record High Votes at Laggards| date = 13. mai 2004| publisher=Ceres| accessdate =4. mars 2010}}</ref> De internationale olieselskaber er begyndt at erkende at klimaforandringer eksisterer, og er forårsaget af menneskelige aktiviteter og forbrænding af fossile brændstoffer.<ref>{{cite web|title=Oil Company Positions on the Reality and Risk of Climate Change|url=http://www.uwosh.edu/es/climate-change/oil-company-positions-on-the-reality-and-risk-of-climate-change|website=Environmental Studies|publisher=University of Oshkosh - Wisconsin|accessdate=27. mars 2016}}</ref>

=== Meningsmålinger ===
Folks reaktioner på global opvarmning og bekymring for dens effekter er stigende. En global rapport fra 2015 udført af [[Pew Research Center]] viste at en [[median]] på 54 % anser dette som «et svært alvorligt problem». Der er betydelige regionale forskelle, med amerikanere og kinesere (med økonomier som er ansvarlig for de største årlige CO<sub>2</sub> udledninger) blandt de mindst bekymrede.<ref>{{cite web|first1=Bruce|last1=Stokes|first2=Richard|last2=Wike|first3=Jill|last3=Carle|title=Global Concern about Climate Change, Broad Support for Limiting Emissions: U.S., China Less Worried; Partisan Divides in Key Countries|date=5. november 2015|url=http://www.pewglobal.org/2015/11/05/global-concern-about-climate-change-broad-support-for-limiting-emissions/|website=Pew Research Center|access-date=18 June 2016}}</ref>

Verdens befolkning, eller i det mindste folk i økonomisk udviklede regioner, blev for alvor klar over problemet med den globale opvarmning mod slutningen af 1980-erne. Meningsmålingsinstitutter begyndte at følge med i folks synspunkter om emnet, hovedsageligt først i USA.<ref>{{cite web| date = februar 2015| author=Weart, S.| title = The Public and Climate Change (cont.&nbsp;– since 1980). Section: after 1988| url = http://www.aip.org/history/climate/public2.htm| publisher=American Institute of Physics website| accessdate =18. august 2015}}</ref> Den længste konsistente opinionsundersøgelse er foretaget af Gallup i USA. Den har fundet relativt små ændringer blandt folk. Omkring 10 % ændring i årene 1998–2015 i folks opfattelse af hvor alvorlig global opvarmning er, men med øget polarisering mellem de som er bekymrede, og de som er ligeglade.<ref>{{cite web | url=http://www.gallup.com/poll/1615/environment.aspx |title=Environment| publisher=Gallup |year=2015 | accessdate=18. august 2015}}</ref>

Den første store verdensomspænnende meningsmåling blev udført af Gallup i årene 2008–2009 i 127 lande. Undersøgelsen viste at omkring 62 % af alle mennesker over hele verden sagde, at de kendte til global opvarmning. I de avancerede industrilande i Nord-Amerika, Europa og Japan, var det 90 % eller flere som kendte til global opvarmning (97 % i USA og 99 % i Japan), i mindre udviklede lande, særligt i Afrika, var det færre end en fjerdedel some kendte til det, selv om mange havde lagt mærke til, at det lokale vejr forandrer sig. Blandt de som kendte til global opvarmning, var der en stor variation mellem landene i opfatningen af om opvarmningen var et resultat af menneskelig aktivitet.<ref>{{cite web | url=http://www.gallup.com/poll/117772/Awareness-Opinions-Global-Warming-Vary-Worldwide.aspx|title=Awareness, Opinions about Global Warming Vary Worldwide| last=Pelham | first=Brett | publisher=Gallup |year=2009 | accessdate=18. august 2015}}</ref>

Efter 2010 har 111 lande været med i undersøgelsen hvorefter Gallup har fastslået, at der var en betydelig nedgang siden 2007–2008 i antallet af amerikanere og europæere som så på global opvarmning som en alvorlig trussel. I USA var det kun lidt over halvdelen af befolkningen (53 %) som så på det som en alvorlig bekymring for enten dem selv eller deres familier. Dette var 10 procentpoint lavere end ved tilsvarende meningsmåling i 2008 (63 %). Latin-Amerika havde den største stigning i bekymring. Her var det 73 % som så på den globale opvarmning som en alvorlig trussel mod deres familier.<ref>{{cite web | url=http://www.gallup.com/poll/147203/Fewer-Americans-Europeans-View-Global-Warming-Threat.aspx |title=Fewer Americans, Europeans View Global Warming as a Threat| last=Pugliese | first=Anita | publisher=Gallup | date=20. april 2011 | accessdate=22. april 2011}}</ref> Denne globale opinionsundersøgelse vidste også, at folk anså det som mere sandsynligt at tilskrive den globale opvarmning menneskelig aktivitet end naturlige årsager, bortsett fra i USA, hvor næsten halvdelent (47 %) af befolkningen tilskriver global opvarmning naturlige årsager.<ref>
{{cite web
| last = Ray
| first = Julie
|author2=Anita Pugliese
| title = Worldwide, Blame for Climate Change Falls on Humans
| work=Gallup.Com
| date = 22. april 2011
| accessdate =3. mai 2011
| url = http://www.gallup.com/poll/147242/Worldwide-Blame-Climate-Change-Falls-Humans.aspx
| quote = People nearly everywhere, including majorities in developed Asia and Latin America, are more likely to attribute global warming to human activities rather than natural causes. The U.S. is the exception, with nearly half (47%) – and the largest percentage in the world – attributing global warming to natural causes.
}}
</ref>

I en undersøgelse fra marts–maj i 2013 af [[Pew Research Center]] hvor mennesker i 39 lande blev spurt om globale trusler, placerede 54 % af de adspurte den globale opvarmning på toppen af deres liste globale trusler.<ref>{{cite web|publisher=Pew Research Center for the People & the Press|title= Climate Change and Financial Instability Seen as Top Global Threats|url=http://www.pewglobal.org/2013/06/24/climate-change-and-financial-instability-seen-as-top-global-threats/}}</ref> I en undersøgelse fra januar 2013 fandt Pew Research Center at 69 % af amerikanerne sagde, at der er solide beviser for at jordens gennemsnitstemperatur er blevet varmere i løbet af de sidste årtier, en stigning på seks procentpoint siden november 2011, og 12 procentpoint siden 2009.<ref>[https://web.archive.org/web/20130515145510/http://www.pewresearch.org/2013/04/02/climate-change-key-data-points-from-pew-research/ Climate Change: Key Data Points from Pew Research | Pew Research Center]</ref>

En undersøgelse fra 2010 i 14 industrilande viste, at [[Klimaskepsis|skepsissen]] omkring farene ved global opvarmning var højest i Australien, Norge, New Zealand og USA, i den rækkefølge, noget som korrelerer positivt med kuldioxidudledninger per indbygger.<ref>{{cite journal|last1=Tranter|first1=Bruce|last2=Booth|first2=Kate|title=Scepticism in a Changing Climate: A Cross-national Study|journal=Global Environmental Change|date=juli 2015|volume=33|pages=54–164|doi=10.1016/j.gloenvcha.2015.05.003}}</ref>

== Se også ==
* [[Antropocen]]
* [[Global nedkjøling]]
* [[Antropogen]]

== Noter ==
{{notelist}}

== Referanser ==
<references />

== Litteratur ==
* {{citation
 | title=An updated review of developments in climate science research since IPCC AR4. A report by the AVOID consortium
 | author=Good, P.
 | ref=CITEREFGoodothers2010
 | year=2010
 | url=http://archive.theccc.org.uk/aws2/4th%20Budget/fourthbudget_supporting_research_reviewofclimatescience_developements_since_IPPC_AR4.pdf
 | publisher=Committee on Climate Change
 | location=London, UK
|display-authors=etal}}, p.&nbsp;14. [http://www.theccc.org.uk/publication/the-fourth-carbon-budget-reducing-emissions-through-the-2020s-2/ Report website.]

* {{citation
 | author=IAP
 | title=Interacademy Panel (IAP) Member Academies Statement on Ocean Acidification
 | date=June 2009
 | url=http://www.interacademies.net/10878/13951.aspx
}}, Secretariat: TWAS (the Academy of Sciences for the Developing World), Trieste, Italy.

* {{Cite book
|year=2009
|title=World Energy Outlook 2009
|publisher=International Energy Agency (IEA)
|location=Paris, France
|author=IEA
|isbn=978-92-64-06130-9
|url=http://www.worldenergyoutlook.org/media/weowebsite/2009/WEO2009.pdf
|ref=harv
}}

* {{Cite book
| year   = 2007
| author = IPCC AR4 SYR
| author-link = Intergovernmental Panel on Climate Change
| title  = Climate Change 2007: Synthesis Report
| series = Contribution of Working Groups I, II and III to the Fourth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change
| editor = Core Writing Team |editor2=Pachauri, R.K |editor3=Reisinger, A.
| publisher = IPCC
| url= http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/syr/en/contents.html
| isbn = 92-9169-122-4
| ref   = harv
}}

* {{Cite book
| year   = 2007
| author = IPCC AR4 WG1
| title  = Climate Change 2007: The Physical Science Basis
| series = Contribution of Working Group I to the Fourth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change
| editor = Solomon, S. |editor2=Qin, D. |editor3=Manning, M. |editor4=Chen, Z. |editor5=Marquis, M. |editor6=Averyt, K.B. |editor7=Tignor, M. |editor8=Miller, H.L.
| publisher = Cambridge University Press
| url  = http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/contents.html
| isbn = 978-0-521-88009-1
| ref   = harv
}}

* {{Cite book
| year   = 2007
| author = IPCC AR4 WG2
| title  = Climate Change 2007: Impacts, Adaptation and Vulnerability
| series = Contribution of Working Group II to the Fourth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change
| editor = Parry, M.L. |editor2=Canziani, O.F. |editor3=Palutikof, J.P. |editor4=van der Linden, P.J. |editor5=Hanson, C.E.
| publisher = Cambridge University Press
| url  = http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg2/en/contents.html
| isbn = 978-0-521-88010-7
| ref   = harv
}}

* {{Cite book
| year   = 2007
| author = IPCC AR4 WG3
| title  = Climate Change 2007: Mitigation of Climate Change
| series = Contribution of Working Group III to the Fourth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change
| editor = Metz, B. |editor2=Davidson, O.R. |editor3=Bosch, P.R. |editor4=Dave, R. |editor5=Meyer, L.A.
| publisher = Cambridge University Press
| url  = http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg3/en/contents.html
| isbn = 978-0-521-88011-4
| ref   = harv
}}

* {{citation
 | year=2013
 | author=IPCC AR5 WG1
 | editor=Stocker, T.F.| title=Climate Change 2013: The Physical Science Basis. Working Group 1 (WG1) Contribution to the Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) 5th Assessment Report (AR5)
 | url=http://www.ipcc.ch/report/ar5/wg1/
 | publisher=Cambridge University Press
 | ref=harv
|display-editors=etal}}. [http://www.climatechange2013.org/ Climate Change 2013 Working Group 1 website.]

* {{citation
 |year=2014 
 |author=IPCC AR5 WG2 A 
 |editor=Field, C.B. 
 |title=Climate Change 2014: Impacts, Adaptation, and Vulnerability. Part A: Global and Sectoral Aspects (GSA). Contribution of Working Group II (WG2) to the Fifth Assessment Report (AR5) of the Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) 
 |url=http://www.ipcc.ch/report/ar5/wg2/ 
 |publisher=Cambridge University Press 
 |ref=harv 
 |display-editors=etal 
 |deadurl=bot: unknown 
 |archiveurl=https://web.archive.org/web/20140416051047/http://www.ipcc.ch/report/ar5/wg2/ 
 |archivedate=16 april 2014 
}}. Archived 

* {{citation
 |year=2014 
 |author=IPCC AR5 WG3 
 |editor=Edenhofer, O. 
 |title=Climate Change 2014: Mitigation of Climate Change. Contribution of Working Group III (WG3) to the Fifth Assessment Report (AR5) of the Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) 
 |url=http://www.ipcc.ch/report/ar5/wg3/ 
 |publisher=Cambridge University Press 
 |ref=harv 
 |display-editors=etal 
 |deadurl=yes 
 |archiveurl=https://web.archive.org/web/20141127222605/http://www.ipcc.ch/report/ar5/wg3/ 
 |archivedate=27 November 2014 
 |df=dmy 
}}. Also available at [https://web.archive.org/web/20141230092610/http://mitigation2014.org/report/publication/ mitigation2014.org].

* {{Cite journal
| year   = 1996
| author = IPCC SAR SYR
| title  = Climate Change 1995: A report of the Intergovernmental Panel on Climate Change
| series = IPCC Second Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change
| publisher = IPCC
| ref   = harv
}} [http://www.ipcc.ch/pdf/climate-changes-1995/ipcc-2nd-assessment/2nd-assessment-en.pdf pdf]. <small>The «Full Report», consisting of «The IPCC Second Assessment Synthesis of Scientific-Technical Information Relevant to Interpreting Article 2 of the UN Framework Convention on Climate Change» and the Summaries for Policymakers of the three Working Groups.</small>

* {{Cite book
| year   = 1996
| author = IPCC SAR WG3
| title  = Climate Change 1995: Economic and Social Dimensions of Climate Change
| series = Contribution of Working Group III to the IPCC Second Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change
| editor = Bruce, J.P. |editor2=Lee, H. |editor3=Haites, E.F.
| publisher = Cambridge University Press
| url  =
| isbn = 0-521-56051-9
| ref   = harv
}} [http://www.ipcc.ch/ipccreports/sar/wg_III/ipcc_sar_wg_III_full_report.pdf Full rapport] (PDF-fil).

* {{Cite journal
 |author          = IPCC SREX
 |year            = 2012
 |title           = Managing the Risks of Extreme Events and Disasters to Advance Climate Change Adaptation (SREX)
 |editors         = Field, C.B.
 |url             = http://ipcc-wg2.gov/SREX/report/full-report/
 |publisher       = Cambridge University Press
 |ref             = harv
 |display-editors = etal
 |deadurl         = yes
 |archiveurl      = https://web.archive.org/web/20121219055946/http://ipcc-wg2.gov/SREX/report/full-report/
 |archivedate     = 2012-12-19
 |tittel          = Arkivert kopi
 |besøksdato     = 2012-12-17
 |arkivurl        = https://web.archive.org/web/20121219055946/http://ipcc-wg2.gov/SREX/report/full-report/
 |arkivdato       = 2012-12-19
 |dødlenke       = ja
}}. Summary for Policymakers [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/publications_and_data_reports.shtml  Summary for Policymakers].

* {{Cite book
 |year        = 2001
 |author      = IPCC TAR WG1
 |title       = Climate Change 2001: The Scientific Basis
 |series      = Contribution of Working Group I to the Third Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change
 |editor      = Houghton, J.T.
 |editor2     = Ding, Y.
 |editor3     = Griggs, D.J.
 |editor4     = Noguer, M.
 |editor5     = van der Linden, P.J.
 |editor6     = Dai, X.
 |editor7     = Maskell, K.
 |editor8     = Johnson, C.A.
 |publisher   = Cambridge University Press
 |url         = http://www.grida.no/publications/other/ipcc%5Ftar/?src=/climate/ipcc_tar/wg1/index.htm
 |isbn        = 0-521-80767-0
 |ref         = harv
 |deadurl     = yes
 |archiveurl  = https://web.archive.org/web/20160330214626/http://grida.no/publications/other/ipcc_tar/?src=%2Fclimate%2Fipcc_tar%2Fwg1%2Findex.htm
 |archivedate = 2016-03-30
 |tittel      = Arkivert kopi
 |besøksdato = 2017-10-25
 |arkivurl    = https://web.archive.org/web/20160330214626/http://grida.no/publications/other/ipcc_tar/?src=%2Fclimate%2Fipcc_tar%2Fwg1%2Findex.htm
 |arkivdato   = 2016-03-30
 |dødlenke   = ja
}}

* {{Cite book
 |year        = 2001
 |author      = IPCC TAR WG2
 |title       = Climate Change 2001: Impacts, Adaptation and Vulnerability
 |series      = Contribution of Working Group II to the IPCC Third Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change
 |editor      = McCarthy, J. J.
 |editor2     = Canziani, O. F.
 |editor3     = Leary, N. A.
 |editor4     = Dokken, D. J.
 |editor5     = White, K. S.
 |publisher   = Cambridge University Press
 |url         = http://www.grida.no/publications/other/ipcc%5Ftar/?src=/climate/ipcc_tar/wg2/index.htm
 |isbn        = 0-521-80768-9
 |ref         = harv
 |deadurl     = yes
 |archiveurl  = https://web.archive.org/web/20160514070847/http://www.grida.no/publications/other/ipcc_tar/?src=%2Fclimate%2Fipcc_tar%2Fwg2%2Findex.htm
 |archivedate = 2016-05-14
 |tittel      = Arkivert kopi
 |besøksdato = 2017-10-25
 |arkivurl    = https://web.archive.org/web/20160514070847/http://www.grida.no/publications/other/ipcc_tar/?src=%2Fclimate%2Fipcc_tar%2Fwg2%2Findex.htm
 |arkivdato   = 2016-05-14
 |dødlenke   = ja
}}

* {{Cite book
 |year        = 2001
 |author      = IPCC TAR WG3
 |title       = Climate Change 2001: Mitigation
 |series      = Contribution of Working Group III to the IPCC Third Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change
 |editor      = Metz, B.
 |editor2     = Davidson, O.
 |editor3     = Swart, R.
 |editor4     = Pan, J.
 |publisher   = Cambridge University Press
 |url         = http://www.grida.no/publications/other/ipcc%5Ftar/?src=/climate/ipcc_tar/wg3/index.htm
 |isbn        = 0-521-80769-7
 |ref         = harv
 |deadurl     = yes
 |archiveurl  = https://web.archive.org/web/20170227094845/http://www.grida.no/publications/other/ipcc_tar/?src=%2Fclimate%2Fipcc_tar%2Fwg3%2Findex.htm
 |archivedate = 2017-02-27
 |tittel      = Arkivert kopi
 |besøksdato = 2017-10-25
 |arkivurl    = https://web.archive.org/web/20170227094845/http://www.grida.no/publications/other/ipcc_tar/?src=%2Fclimate%2Fipcc_tar%2Fwg3%2Findex.htm
 |arkivdato   = 2017-02-27
 |dødlenke   = ja
}}

* {{Include-USGov
 | agency=US Global Change Research Program (USGCRP)
 | source={{citation
 | author=NCADAC
 | date=11 January 2013
 | title=Federal Advisory Committee Draft Climate Assessment. A report by the National Climate Assessment Development Advisory Committee (NCADAC)
 | url=http://ncadac.globalchange.gov/
 | location=Washington, D.C., USA
}}
}}

* {{citation
 | author=USGCRP
 | ref=CITEREFUSGCRP2015
 | year=2015
 | title=Glossary
 | publisher=U.S. Global Change Research Program (USGCRP)
 | location=Washington, DC, USA
 | url=http://www.globalchange.gov/climate-change/glossary
 | accessdate=20 January 2014
}}. [https://web.archive.org/web/*/http://www.globalchange.gov/climate-change/glossary Archived url].

* {{citation
 |author=National Research Council 
 |year=2011 
 |title=Climate Stabilization Targets: Emissions, Concentrations, and Impacts over Decades to Millennia 
 |url=http://www.nap.edu/catalog.php?record_id=12877 
 |publisher=National Academies Press 
 |location=Washington, D.C., USA 
 |deadurl=yes 
 |archiveurl=https://web.archive.org/web/20140327000317/http://www.nap.edu/catalog.php?record_id=12877 
 |archivedate=27 March 2014 
 |df=dmy 
}}

* {{Cite book
 |publisher=The National Academies Press 
 |isbn=0-309-14588-0 
 |title=America's Climate Choices: Panel on Advancing the Science of Climate Change; 
 |author=National Research Council 
 |location=Washington, D.C. 
 |year=2010 
 |url=http://www.nap.edu/catalog.php?record_id=12782 
 |ref=harv 
 |deadurl=yes 
 |archiveurl=https://web.archive.org/web/20140529161102/http://www.nap.edu/catalog.php?record_id=12782 
 |archivedate=2014-05-29 
}}

* {{citation
 | author=Parris, A.
 | ref=CITEREFParrisothers2012
 | date=6 December 2012
 | title=Global Sea Level Rise Scenarios for the US National Climate Assessment. NOAA Tech Memo OAR CPO-1
 | url=http://cpo.noaa.gov/sites/cpo/Reports/2012/NOAA_SLR_r3.pdf
 | publisher=NOAA Climate Program Office
|display-authors=etal}}. Report [http://cpo.noaa.gov/AllNews/TabId/315/ArtMID/668/ArticleID/80/Global-Sea-Level-Rise-Scenarios-for-the-United-States-National-Climate-Assessment.aspx website.]

* {{citation 
 |title=UNEP Emerging Issues: Environmental Consequences of Ocean Acidification: A Threat to Food Security 
 |author=UNEP 
 |year=2010 
 |url=http://www.unep.org/dewa/Portals/67/pdf/Ocean_Acidification.pdf 
 |publisher=United Nations Environment Programme (UNEP) 
 |location=Nairobi, Kenya 
 |deadurl=yes 
 |archiveurl=http://webarchive.loc.gov/all/20150407111527/http://unep.org/dewa/Portals/67/pdf/Ocean_Acidification.pdf 
 |archivedate=2015-04-07 
 }}. [https://web.archive.org/web/20131205011808/http://www.unepmap.org/index.php?module=news Report summary.]

* {{Include-USGov
 | agency=US Global Change Research Program (USGCRP)
 | source={{Cite book
 | author=USGCRP
 | year=2009
 | title=Global Climate Change Impacts in the United States
 |editor1=Karl, T.R. |editor2=Melillo. J. |editor3=Peterson, T. |editor4=Hassol, S.J. | publisher=Cambridge University Press
 | isbn=978-0-521-14407-0
 | url= http://www.globalchange.gov/publications/reports/scientific-assessments/us-impacts
 | ref=harv
}}. Public-domain status of this report can be found on p.4 of [http://library.globalchange.gov/downloads/download.php?id=102 PDF]
}}

* {{Cite journal
| year=2008
| title=Understanding and responding to climate change: Highlights of National Academies Reports, 2008 edition, produced by the US National Research Council (US NRC)
| publisher=National Academy of Sciences
| location=Washington, D.C., USA
| author=US NRC
| url=http://dels.nas.edu/Materials/Booklets/Lines-of-Evidence
| ref=harv
}}

* {{Cite journal
 | author=US NRC
 | year=2012
 | title=Climate Change: Evidence, Impacts, and Choices
 | url=http://www.scribd.com/doc/98458016/Climate-Change-Lines-of-Evidence
 | publisher=US National Research Council (US NRC)
 | ref=harv
}} Also available as [http://nas-sites.org/americasclimatechoices/files/2012/06/19014_cvtx_R1.pdf PDF]

* {{citation
 | author=Zeebe, R.E.
 | ref=CITEREFZeebe2012
 | date=May 2012
 | title= History of Seawater Carbonate Chemistry, Atmospheric CO<sub>2</sub>, and Ocean Acidification
 | url=http://www.soest.hawaii.edu/oceanography/faculty/zeebe_files/Publications/ZeebeAR12.pdf
 | work= Annual Review of Earth and Planetary Sciences
 | volume=40
 | doi=10.1146/annurev-earth-042711-105521
|bibcode = 2012AREPS..40..141Z
 | pages=141–165}}.

== Eksterne lenker ==
;Forskning
* [http://www.giss.nasa.gov/ NASA Goddard Institute for Space Studies] – Global change research (engelsk)
* [http://www.ncdc.noaa.gov/sotc NOAA State of the Climate Report] – U.S. and global monthly state of the climate reports (engelsk)

;Utdanning
* [http://climate.nasa.gov/evidence/ NASA: Climate change: How do we know?] (engelsk)
* [http://www.ncdc.noaa.gov/indicators/ Global Climate Change Indicators] – NOAA (engelsk)
* [http://www.climate.gov/#understandingClimate NOAA Climate Services] – NOAA (engelsk)
* [http://www.skepticalscience.com/ Skeptical Science: Getting skeptical about global warming skepticism] (engelsk)
* [https://climatefeedback.org/feedbacks/ «Climate Feedback»] – Scientific Feedbacks (engelsk)
* [http://climate.jpl.nasa.gov/ Global Climate Change: NASA's Eyes on the Earth] – NASA, JPL, Caltech (engelsk)
* [http://www.c2es.org/ Center for Climate and Energy Solutions] – business and politics (engelsk)
* [https://www.youtube.com/watch?v=lft4OHt0-gE A world with this much CO²: lessons from 4 million years ago] (engelsk)

{{Klimaendringer og global oppvarming}}

{{Kladde kategorier|
{{utmerket}}

[[Kategori:Klimaendringer]]
[[Kategori:Klimatologi]]
}}