Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk muoʒan.[1]

Udtale

Verbum

müssen

  1. (modalverbum) at måtte
    Der Minister muss dafür den Kopf hinhalten.
    Ministeren måtte stå for skud.
  2. burde

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
muss/præteritum: musste haben gemusst müssend


Kilder

  1. müssen“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache