lov
Dansk
Substantiv
lov fælleskøn
- En regel, vedtaget af en lovgivende forsamling, såsom et parlament.
- Måden ting sker på, f.eks. naturlove.
Bøjning
Bøjning af „lov“
fælleskøn | Ental | Flertal | ||
---|---|---|---|---|
ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
nominativ, dativ og akkusativ | lov | loven | love | lovene |
genitiv | lovs | lovens | loves | lovenes |
Verbum
lov
- Bydemåde af at love.
Oversættelser
- Navneord
|
- Udsagnsord