Substitutionsmetoden , som også kaldes indsættelsesmetoden , er en metode indenfor matematikken til at løse
n
{\displaystyle n}
ligninger med
n
{\displaystyle n}
ubekendte .
Således vil man kunne løse ligninger opstillet således:
l
1
:
c
1
,
1
x
1
+
c
1
,
2
x
2
+
c
1
,
3
x
3
⋯
+
c
1
,
n
x
n
=
k
1
{\displaystyle l_{1}:\;\;c_{1,1}x_{1}+c_{1,2}x_{2}+c_{1,3}x_{3}\cdots +c_{1,n}x_{n}=k_{1}}
l
2
:
c
2
,
1
x
1
+
c
2
,
2
x
2
+
c
2
,
3
x
3
⋯
+
c
2
,
n
x
n
=
k
2
{\displaystyle l_{2}:\;\;c_{2,1}x_{1}+c_{2,2}x_{2}+c_{2,3}x_{3}\cdots +c_{2,n}x_{n}=k_{2}}
l
3
:
c
3
,
1
x
1
+
c
3
,
2
x
2
+
c
3
,
3
x
3
⋯
+
c
3
,
n
x
n
=
k
3
{\displaystyle l_{3}:\;\;c_{3,1}x_{1}+c_{3,2}x_{2}+c_{3,3}x_{3}\cdots +c_{3,n}x_{n}=k_{3}}
⋮
{\displaystyle \vdots }
l
n
:
c
n
,
1
x
1
+
c
n
,
2
x
2
+
c
n
,
3
x
3
⋯
+
c
n
,
n
x
n
=
k
n
{\displaystyle l_{n}:\;\;c_{n,1}x_{1}+c_{n,2}x_{2}+c_{n,3}x_{3}\cdots +c_{n,n}x_{n}=k_{n}}
, hvor
{
c
i
,
j
|
i
,
j
=
1
,
2
,
3
…
n
}
,
{
k
i
|
i
=
1
,
2
,
3
…
n
}
{\displaystyle \left\{c_{i,j}|i,j=1,2,3\dots n\right\},\left\{k_{i}|i=1,2,3\dots n\right\}}
betegner vilkårlige konstanter og
{
x
i
|
i
=
1
,
2
,
3
…
n
}
{\displaystyle \left\{x_{i}|i=1,2,3\dots n\right\}}
betegner de variable.
Dog vil løsning af
n
{\displaystyle n}
ligninger med
n
{\displaystyle n}
ubekendte nemmest og hurtigst kunne løses vha. matematikkens lineær algebra .
Vi forsøger her med et eksempel:
Der er givet to ligninger af følgende form:
Ligning 1:
3
x
+
2
y
=
4
{\displaystyle 3x+2y=4}
Ligning 2:
4
x
+
3
y
=
7
{\displaystyle 4x+3y=7}
Ifølge metoden isoleres først x i ligning 1:
3
x
+
2
y
=
4
⇔
3
x
=
−
2
y
+
4
⇔
x
=
−
2
3
y
+
4
3
{\displaystyle \qquad 3x+2y=4\quad \Leftrightarrow \quad 3x=-2y+4\quad \Leftrightarrow \quad x=-{\frac {2}{3}}y+{\frac {4}{3}}}
Dette indsættes nu i ligning 2:
4
x
+
3
y
=
7
⇔
4
(
−
2
3
y
+
4
3
)
+
3
y
=
7
⇔
−
8
3
y
+
16
3
+
3
y
=
7
⇔
{\displaystyle 4x+3y=7\quad \Leftrightarrow \quad 4\left(-{\frac {2}{3}}y+{\frac {4}{3}}\right)+3y=7\quad \Leftrightarrow \quad -{\frac {8}{3}}y+{\frac {16}{3}}+3y=7\quad \Leftrightarrow \quad }
16
3
−
7
=
−
1
3
y
⇔
−
5
3
=
−
1
3
y
⇔
−
5
3
/
−
1
3
=
−
5
⋅
3
3
⋅
−
1
=
−
5
−
1
=
y
⇔
y
=
5
_
_
{\displaystyle {\frac {16}{3}}-7=-{\frac {1}{3}}y\quad \Leftrightarrow \quad -{\frac {5}{3}}=-{\frac {1}{3}}y\quad \Leftrightarrow \quad {\frac {-5}{3}}/{\frac {-1}{3}}={\frac {-5\cdot 3}{3\cdot -1}}={\frac {-5}{-1}}=y\quad \Leftrightarrow \quad y={\underline {\underline {5}}}}
Dette kan nu sættes tilbage i udtrykket vi havde for x :
x
=
−
2
3
y
+
4
3
=
−
2
3
⋅
5
+
4
3
=
−
10
3
+
4
3
=
−
2
_
_
{\displaystyle x=-{\frac {2}{3}}y+{\frac {4}{3}}=-{\frac {2}{3}}\cdot 5+{\frac {4}{3}}=-{\frac {10}{3}}+{\frac {4}{3}}={\underline {\underline {-2}}}}
Således bliver koordinatsættet i det punkt, hvor de linjer, som beskrives af de 2 ligninger, mødes, altså slutteligt til:
p
s
=
(
−
2
,
5
)
_
_
{\displaystyle p_{s}={\underline {\underline {(-2,5)}}}}