Galakse
En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften. Solen er blot én af mange stjerner i Mælkevejsgalaksen. Solsystemet indeholder Jorden og alle de andre himmellegemer, der kredser om Solen. Mælkevejen er en større galakse med 3×1011-4×1011 (300-400 milliarder) stjerner, hvoraf ca. 73-78% er ret små, lyssvage røde dværge.
.jpg)
Galakser kan indeholde mange solsystemer, stjernehobe, og forskellige interstellare skyer. Galakser indeholder som minimum mere end 1 million stjerner og har sandsynligvis alle et sort hul i deres center, som visse galakser tilmed roterer om. Galakser er så store, at deres størrelser måles i lysår eller kiloparsec. Mælkevejen har en diameter på 100.000 lysår og en tykkelse på 1.000 lysår.
En galakses relative bevægelsesretning og radialhastighed kan bestemmes ud fra forskydningen af dens lysfrekvens på grund af dopplereffekten. Det er ændringen af lysets bølgelængde (farve), set fra observationspunktet, der benyttes til at bestemme, om objektet bevæger sig væk fra eller mod observatøren. Hvis den observerede galakse udsender lys, der er rødforskudt, betyder det at afstanden øges, og hvis dens lys er blåforskudt formindskes afstanden til observatøren. Rød og blå refererer til det synlige lys, men dopplereffekten gælder alle elektromagnetiske bølgelængder. Til afstandsbestemmelse af galakser benyttes Cepheidemetoden ved observationer af lysstyrken af specielle lysstærke, variable Cepheidestjerner i galakserne. Den fjerneste galakse, der er observeret (oktober 2010) er UDFy-38135539 13,1 milliarder lysår borte[1].
Galaksehobe er samlinger af galakser, Mælkevejen ligger i en galaksehob der hedder Den lokale galaksegruppe. Galaksehobe er samlet i superhobe og Den lokale galaksegruppe tilhører Virgo-superhoben.
Galaksetyper
redigér
Historisk set er galakser blevet kategoriseret efter deres udseende. Edwin Hubble var den første der i 1926 lavede et system til klassifikation af galakser efter deres udseende (som han antog var deres egentlige form). Systemet bruges i vid udstrækning den dag i dag og kendes som Hubble sekvensen (eller Hubbles gaffeldiagram[2]). Galaksetyperne i den oprindelige Hubble sekvens var som følger:
- Spiralgalakser (Sa, Sb og Sc)
- Bjælkegalakser (SBa, SBb og SBc) – Mælkevejen menes at være en bjælkespiralgalakse.[3]
- Linseformede galakser (S0)
- Elliptiske galakser (E0→E7)
- Irregulære galakser (Ir I og Ir II)
En spiralgalakse har form som en flad skive med spiralarme, en elliptisk galakse er ellipseformet og en linseformet galakse er en blanding af spiral- og ellipseform. Irregulære galakser er galakser der ikke har en åbenlys regelmæssig struktur, hverken spiral- eller ellipseform. Bjælkegalaksen er en underkategori af spiralgalaksen. Armene i en spiralgalakse kan forstås med tæthedsbølgeteori.[4][5]
-
Spiralgalakse -
Bjælkegalakse. -
Elliptisk galakse -
Linsegalakse -
Irregulær galakse
.jpg)
-
![Spiralgalaksen NGC 1512 oven- eller nedenfra. NGC 1512 er 30 millioner lysår væk.[6]](//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1c/NGC_1512.jpg/118px-NGC_1512.jpg)
-
![Spiralgalaksen NGC 4013 fra kanten. NGC 4013 er 55 millioner lysår væk.[7]](//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0f/NGC_4013HSTPart.jpg/120px-NGC_4013HSTPart.jpg)
-
En illustration af Mælkevejen
![Spiralgalaksen NGC 1512 oven- eller nedenfra. NGC 1512 er 30 millioner lysår væk.[6]](/https/da.m.wikipedia.org/wiki/Fil:NGC_1512.jpg)
![Spiralgalaksen NGC 4013 fra kanten. NGC 4013 er 55 millioner lysår væk.[7]](/https/da.m.wikipedia.org/wiki/Fil:NGC_4013HSTPart.jpg)
Senere udvidelser til Hubbles klassifikationsmodel, kom til at indeholde bl.a. ringgalakser, dværggalakser og aktive galakser, men klassificeringen er ikke længere kun baseret på galaksens form og udseende.[8] Udseendet af galakser afhænger også af afstanden, da fjerne galakser ses, som de så ud da de var meget unge, kortere tid efter Big Bang.
Referencer
redigér- ^ Hidtil fjerneste galakse (Webside ikke længere tilgængelig) Hentet d. 26. oktober 2010
- ^ Galaksestudie Arkiveret 1. juni 2015 hos Wayback Machine Astronomibladet.dk
- ^ Sommerens Stjernetræf Arkiveret 9. marts 2012 hos Wayback Machine Anja C. Andersen, Dark Cosmology Center Arkiveret 9. marts 2012 hos Wayback Machine
- ^ Lin, C.C.; Shu, F.H. (1964). "On the spiral structure of disk galaxies". Astrophysical Journal. 140: 646-655. Bibcode:1964ApJ...140..646L. doi:10.1086/147955. ISSN 0004-637X.
- ^ Shu, Frank H. (2016-09-19). "Six Decades of Spiral Density Wave Theory". Annual Review of Astronomy and Astrophysics. 54 (1): 667-724. Bibcode:2016ARA&A..54..667S. doi:10.1146/annurev-astro-081915-023426. ISSN 0066-4146.
- ^ "Billede fra STScI/NASA: "Hubble Unveils a Galaxy in Living Color"". Arkiveret fra originalen 10. august 2003. Hentet 14. september 2003.
- ^ "Billede fra STScI/NASA". Arkiveret fra originalen 1. oktober 2003. Hentet 14. september 2003.
- ^ Tiden læger deforme galakser Arkiveret 9. februar 2010 hos Wayback Machine Ingeniøren
Eksterne henvisninger
redigér- Galakser Arkiveret 14. juli 2007 hos Wayback Machine Tycho Brahe Planetarium
- Galakser Arkiveret 17. marts 2010 hos Wayback Machine Rummet.dk
- Galakser, om Mælkevejen og Universets store strukturer Arkiveret 17. marts 2009 hos Wayback Machine Rundetaarn.dk
- Stars, Galaxies, and Cosmology Arkiveret 24. februar 2010 hos Wayback Machine University of Tennessee (engelsk)
- News Release Archive Galaxy Arkiveret 4. juni 2003 hos Wayback Machine Hubblesite.org (engelsk)
- GALAXIES Arkiveret 17. marts 2010 hos Wayback Machine University of Cambridge (engelsk)
- Dark Energy, Dark Matter Arkiveret 19. januar 2016 hos Wayback Machine (engelsk) science.nasa.gov
Freeware software simulatorer
redigér- Celestia Arkiveret 16. oktober 2013 hos Wayback Machine
- OpenUniverse: A Free Space Simulator Arkiveret 14. august 2010 hos Wayback Machine
 | Spire Denne artikel om astronomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |