Sophus Vermehren
Sophus Vermehren (født 28. august 1866 i København, død 25. marts 1950 på Frederiksberg) var en dansk kunstmaler. Han er af en malerfamilie, idet hans far Frederik Vermehren og bror Gustav Vermehren begge var malere.
Sophus Vermehren | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 28. august 1866 København, Danmark |
Død | 25. marts 1950 (83 år) Frederiksberg, Danmark |
Far | Frederik Vermehren |
Søskende | Fr. Vermehren, Gustav Vermehren |
Ægtefælle | Yelva Vermehren |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi |
Elev af | Frederik Vermehren |
Beskæftigelse | Kunstmaler |
Elever | Hugo Larsen, Oluf Hartmann, Knud Ove Hilkier, Kai Nielsen |
Kendte værker | Interiør med to personer |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Eckersberg Medaillen, 1900[1] |
Andet | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Uddannelse
redigérSophus Vermehren stod i malerlære i tre år og fik i øvrigt tegneundervisning af sin far. Han gik på Kunstakademiet i perioden 1883-1892 og fik på den måde en uddannelse, der i høj grad lignede hans brors. Han debuterede på Charlottenborg i 1893.
Karriere
redigérVermehren malede flere forskellige typer billeder, idet han både lavede portrætter, scener fra familieliv, landskabsmalerier og altertavler. Hans familiegenrebilleder var mindre præget af folkelivet og mere udtryk for borgerlige dyder. Blandt hans billeder i denne genre kan nævnes En dreng der læser avisen for sine forældre (seneste 1891), Når den syge har fået ro (1902) og Datteren er bedt ud til aften (1902). Et af hans første portrætter var af litografen professor Adolph Kittendorff, udstillet på Charlottenborg i 1893.[2] Portrættet indbragte ham De Neuhausenske Præmier. Hans landskabsbilleder er mere idylliske i deres udtryk og er sandsynligvis inspireret af Julius Exner. Han har skabt altertavler til kirkerne i Herborg og Galten.
Vermehren bidrog til en række udstillinger, først og fremmest adskillige gange på Charlottenborgs forårsudstilling i perioden 1891-1915. Han deltog også i Kunstnernes Efterårsudstilling et par gange foruden landsudstillingen i Aarhus i 1909. Senere i karrieren var det især på Kunstnerforeningen af 18. novembers udstillinger, man kunne se hans billeder. Han modtog De Bielkeske Legater i 1896 samt andre præmier og udmærkelser.
Han fungerede i en periode som tegnelærer på Københavns Tekniske Skole og underviste endvidere på en forberedelsesskole, som han oprettede sammen med sin bror Gustav.
Familie
redigérSophus Vermehren var søn af maler Frederik Vermehren og hans hustru Thomasine Ludvigne Grüner, og foruden broderen Gustav havde han også en anden bror, lægen Frederik Fermehren.
Sophus Vermehren blev gift med maleren Yelva Petrea Sophie Bock. Parret fik tre sønner, Christian, Emil og Martin Vermehren, der alle malede i større eller mindre omfang, men i hvert fald de to yngste uddannede sig som læger. Sophus og Yelva Vermehren blev senere skilt.[3]
|
|
|
Referencer
redigér- ^ Sophus Vermehren i Den Store Danske på Lex.dk af Claudine Stensgaard Nielsen
- ^ Müller, Sigurd (1887-1895). "Vermehren, Sophus". I Bricka, Carl Frederik (red.). Dansk Biografisk Lexikon. Vol. 18 (1 udgave). Gyldendalske Boghandels Forlag. s. 410. Hentet 7. april 2017.
- ^ "Martin Vermehren". artandgallery-axelvermehren.dk. Arkiveret fra originalen 8. april 2017. Hentet 7. april 2017.
Eksterne henvisninger
redigér- Sophus Vermehren på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon
- Sophus Vermehren i Den Store Danske på Lex.dk af Claudine Stensgaard Nielsen
- Sophus Vermehren på gravsted.dk