Skúvoy

Skúvoy (dansk Skuø) er en ø på Færøerne på ca. 12 km², som ligger vest for den sydligste del af Sandoy og nord for Stóra Dímun. Øen udgør hovedparten af Skúvoyar kommuna, der også omfatter Stóra Dímun. Skúvoy er opkaldt efter Skúgvur, der er det færøske navn for storkjove.

Kort over Skúvoy

Bygden Skúvoy, set fra havet

Skúvoyar kirkja

Skúvoy bygd

Skúvoy bygd, set fra helikopterpladsen

Øens eneste bygd hedder ligeledes Skúvoy og havde i 1. januar 2020 40 indbyggere. Der er en lille skole og en købmand. Bygden ligger på øens østside med et kajanlæg for rutetrafik og en lille havn for småbåde, der bliver trukket på land om vinteren for at beskytte dem mod stormens hærgen. Der er ingen biler, men dog små traktorer, der bruges til at køre varer op fra landingspladsen til bygden.

Skúvoy har passagerfærgeforbindelse med Sandur på Sandoy. Skúvoy har været præget af fraflytning siden fiskeriet blev moderniseret og koncentreret til de store fiskerihavne i 1900-tallet. De vigtigste næringsveje er landbrug og fiskeri. Langt ind i 1900-tallet blev der drevet fuglefangst i fuglefjeldene på vestsiden af øen, Fuglebestandene er gået stærkt tilbage, så fangsten er blevet begrænset.

Historie

Øen skal i sagatiden være blevet gjort til høvdingesæde. Brødrene Brestir og Beinir slog sig ned her, og Brestirs sønner, Sigmundur (961-1005) og Tórur, voksede op på øen. Sagaen fortæller, at Sigmundur Brestisson, der kristnede færingerne år 999 og opførte derfor en kirke på Skúvoy meget tidligt. Han boede på Skuvoy og der findes en gravsten for ham på kirkegården Ólansgarði i nærheden af kirken. Han blev på Skúvoy angrebet af Tróndur í Gøtu (945-1035) og hans mænd. For at redde livet svømmede han med to af sine mænd fra øen. Han reddede sig ene i land ved Sandvík på Suðuroy og blev myrdet af bonden Torgrímur Illi på grund af en guldring, der var en gave fra Håkon Jarl af Norge.

Da Den Sorte Død hærgede Europa i midten af 1300-tallet, blev Skúvoy så hårdt ramt, at kun en ung pige ved navn Rannvá overlevede.

En epidemi i 1700-tallet udryddede samtlige øens indbyggere.

Den nuværende kirke er bygget i 1937.

Skúvoyar kirkja

Den nuværende kirke i Skúvoy stod færdig i 1937, den tidligere bygning var fra 1852. Kirken er opført i hvidkalkede sten med et rødt eternittag. Over nordenden sidder en ottekantet tagrytter med et rødt spir. Kirken har indgang under tagrytteren samt i den nordlige ende af østsiden. Kirken har fem vinduer i hver side og et mindre i for-kirken mod vest. I gavlene er er to mindre vinduer. Kirken har tøndehvælv og i korets sider er der et mindre rum i hver side, således at kirken har et kor, der er mindre end det øvrige kirkerum. Dette er dog også med hvælv. Der er ikke noget altermaleri, men der står et forgyldt kors. Et ældre gipsrelief, der har været brugt som altertavle hænger i kirken. Det bærer indskriften: "Uden i omvender eder og blive som børn, komme i ingelunde ind i himmeriges rige". Relieffet forestiller Jesus der velsigner børnene. Den ottekantede døbefonten af træ bærer et tinfad med året 1735. Prædikestolen har rundbuede arkadefelter. Kirkens model er af en unavngivet slup ophængt i 1958. En klokke er givet til kirken af A. P. Møller, støbt i København i 1958 og bærer indskriften: "Vor Gud han er så fast en borg" og "Jeg skænkedes til Skuø Kirke af A.P. Møller, København". Den vejer 170 kg og har et tværmål på 65 cm. Kirken har plads til 150 personer. Orgelet er fra 1984.

Natur

På vestsiden ligger øens højeste punkt Knútur, der falder 392 meter lodret mod havet. På øens øst- og især på sydøstsiden findes der et tusindtal af lunder, som ved fangst giver et rigt kosttilskud til folk på øen eller kan sælges i plukket stand.
På øens vestside findes lomvier. I 1954 optaltes de til ca. 2 millioner ynglende par, men i dag er der kun nogle få tusinde tilbage. Der findes også et rigt fugleliv inde på øen samt en ternekoloni. Når ternerne yngler om sommeren, bør man være forsigtig med, hvor man træder. Ternerne vil beskytte deres reder og angriber i vovede styrtdyk. Kjoverne - især storkjoven beskytter ligeledes deres reder. Det anbefales, at være forsigtig, når man vandrer på øen, idet storkjover også kan styrtdykke efter mennesker, der kommer for tæt på deres rede eller unger. I udmarken kan man blandt andet også møde almindelig kjove, strandskade, hjejle, dobbeltbekkasin og skærpiber.

Seværdigheder

• Ved åen "Botnsá", der løber i en dyb kløft mellem bygden og kirken, står der endnu resterne af en lille skvatmølle, der sandsynligvis er blevet brugt til maling af korn dengang man dyrkede korn på øen. I nutiden dyrkes der kun kartofler, rabarber og majroer til eget forbrug.
• På kirkegården "Ólansgarður" ligger vikingehøvdingen Sigmund Brestissons grav. På hans gravsten "Sigmundarsteinur" ses et tydeligt genkendeligt indhugget kors.
• Cirka ca. 3 km nordvest for ligger dalen "Fagradalur", også kaldet "Norður í Dal", der er velegnet til vandreture. I dalen møder man basaltstenen "Tróndarsteinur". På dette sted er Tróndur í Gøtu sandsynligvis blevet dræbt.
• I nærheden af stenen ligger det 134 meter høje fuglefjeld "Høvdin". Her yngler store flokke af rider og lomvier på de stejler klippevægge og fjeldsider.

Undersøiske tunneler via Skúvoy

Efter at arbejdet med Eysturoyartunnilin gik i gang i 2016, og fra 2018 vil også arbejdet med Sandoyartunnilin være skudt i gang, er politikere begyndt at tale om muligheden for at fortsætte hele vejen sydpå og bygge en undersøisk tunnel fra Sandoy til Suðuroy, efter at arbejdet med at bygge Sandoyartunnilin er overstået ca. 2023. Samfærdselsministeren Henrik Old bad Landsverk (Vejdirektoratet) om at undersøge, hvordan man bedst kunne bygge en undersøisk tunnel til Suðuroy. Den 4. september 2017 var Landsverk klar med svaret. Der blev holdt et informationsmøde på gymnasiet på Suðuroy, hvor repræsentanter fra Landsverk fortalte om deres planer. De mente, at det var bedst at bygge to undersøiske tunneler på henholdsvis 9 og 17,2 km, hvor den på 9 km ville forbinde Sandur på Sandoy med en af de små øer, der ligger i mellem Sandoy og Suðuroy. Skývoy var den af de små øer, der egnede sig bedst til formålet. Tunnelen vil komme op i nærheden af Skúvoy bygd, hvorefter en anden tunnel vil være nogle få hundrede meter derfra og denne vil forbinde Skúvoy med Sandvík, som er den nordligste bygd på Suðuroy. Hvis planerne føres ud i livet, så vil 99% af Færøernes befolkning være forbundet via vejnettet. Det vil både være billigere at bygge to tunneler via Skúvoy og også mere forsvarligt rent sikkerhedsmæssigt, hvis der nu skulle opstå et uheld af en eller anden slags, så er det bedre med to lidt kortere tunneler end en meget lang.

Eksterne henvisninger og kilder

• www.faroeislands.dk
• Skúvoyar kirkja Arkiveret 15. april 2021 hos Wayback Machine

Wikimedia Commons har medier relateret til: Skúvoy