Nima Nabipour
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Nima Nabipour (født 5. september 1981 i Iran) er en dansk advokat og skuespiller med iransk baggrund.
Nima Nabipour | |
---|---|
Født | 5. september 1981 (43 år) |
Nationalitet | Dansk |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Advokat, skuespiller |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Karriere
redigérSkuespiller
redigérHan er uddannet ved Det Danske Filmskuespillerakademi i København og The William Esper Studio i New York City. Han har fået undervisning i skuespil af bl.a. William Esper, Sarah Boberg, Jens Arentzen, Peter Gantzler og Kenneth Carmohn.
Nima Nabipour kom til Danmark med sin familie som 3-årig og er opvokset i Sønderborg. Han har både en dansk og tysk studentereksamen, og har foruden sin skuespilleruddannelse en kandidatgrad i jura fra Københavns Universitet, ligesom han er uddannet advokat.
Han spillede hovedrollen i stykket Woyzeck af Georg Büchner og året efter spillede han igen hovedrollen i Schillers Røverne som Franz. Samme år medvirkede han i og instruerede han et teaterstykke opført for Sønderjyllands Symfoniorkester.
Nabipour har medvirket i tre landsdækkende reklamefilm for Jolly Cola, Oddset og P4 og har medvirket i diverse kortfilm med bl.a. Zlatko Buric og Ole Thestrup på rollelisten.
Han har endvidere lagt stemme til tegnefilm for LEGO og til diverse DR-Drama Radio-udsendelser.
Nabipour har spillet en af hovedrollerne i spillefilmen Fighter produceret af Nimbus Film og instrueret af Natasha Arthy og haft en birolle i Johan Melins Profetia produceret af Bullit Film. Han har ligeledes spillet "Yasin" i DR-serien Sommer og haft roller i Anna Pihl, De 7 drab, Livvagterne, Broen og Norskov. Senest har Nabipour medvirket i Tv2 Zulu serien Tomgang, ligesom han har medvirken i spillefilmen MGP missionen og Far til fires vilde ferie, der havde premiere i biograferne i 2015.
Advokat
redigérNabipour har en baggrund i anklagemyndigheden og de sociale myndigheder. Han arbejder til daglig som selvstændig advokat med eget advokatfirma. Han vandt i 2015 en principiel sag om tvangsfjernelse af børn mod Kammeradvokaten , hvor retten for første gang nogensinde tilkendte tvangsfjernede børn godtgørelse for tort.
Nabipour arbejder endvidere ofte med sager, der af den ene eller anden grund er endt i pressen, som f.eks. Pusherstreetsagen fra Christiania, Bilkasagen, Danmarks største kokainsag og mange flere. Han blev valgt som forsvarer i bedragerisagen mod kontorfuldmægtig i Socialstyrelsen, Anna Britta Troelsgaard Nielsen.[1]
Referencer
redigérEksterne henvisninger
redigér- Officiel hjemmeside
- Nima Nabipour på Internet Movie Database (engelsk)
- Nima Nabipour på Filmdatabasen
- Nima Nabipour på danskefilm.dk
- Nima Nabipour på danskfilmogtv.dk
- Nima Nabipour på Scope
- Nima Nabipour på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Nima Nabipour på AlloCiné (fransk)
- Nima Nabipour på AllMovie (engelsk)
- Nima Nabipour på The Movie Database (engelsk)