Morfin

kemisk forbindelse

Morfin (alternativ stavemåde morphin) er et alkaloid opioid, der forekommer i opiumvalmuen (Papaver somniferum) og udgør sammen med kodein de to naturligt forekommende terapeutisk anvendte opiater. Morfin er et kraftigt smertestillende lægemiddel, der bruges til behandling af stærke smerter.

Morfin
Kliniske data
HandelsnavneContalgin, Depolan, Doltard, Malfin, Morfin, Statex, MSContin, Oramorph, Sevredol og andre
AHFS/Drugs.comMonograph
Graviditets-
kategori
  • AU: C[2]
  • US: N (Endnu ikke klassificeret)[2]
Afhængigheds-
risiko
Høj[1]
AdministrationsvejInhalering (rygning), insufflation (sniffing), peroralt (PO), rektalt, subkutan (SC), intramusculært (IM), intravenøst (IV), epiduralt og intratekalt (IT)
StofklasseOpioider
ATC-kode
Fysiologiske data
MetabolismeLever 90%
Juridisk status
Juridisk status
Farmakokinetiske data
Biotilgængelighed20 – 40% (by mouth), 36 – 71% (rectally),[3] 100% (IV/IM)
Proteinbinding30 – 40%
MetabolismeLever 90%
Indtræden af virkning5 minutes (IV), 15 minutes (IM),[4] 20 minutes (PO)[5]
Halveringstid2-3 timer
Virkningsvarighed3 – 7 timer[6][7]
UdskillelseUrin 90%, galde 10%
Identifikatorer
  • (4R,4aR,7S,7aR,12bS)-3-Methyl-2,3,4,4a,7,7a-hexahydro-1H-4,12-methanobenzofuro[3,2-e]isoquinoline-7,9-diol
CAS-nummer
  • 57-27-2
    64-31-3 (neutral sulfat),
    52-26-6 (hydrochlorid)
PubChem CID
IUPHAR/BPS
DrugBank
UNII
KEGG
ChEBI
PDB-ligand
CompTox Dashboard (EPA)
ECHA InfoCard100.000.291 Redigér dette på Wikidata
Kemiske og fysiske data
FormelC17H19NO3
Molarmasse285,34 g·mol−1
3D-model (JSmol)
Opløselighed i vandHCl & sulf.: 60 mg/mL (20 °C)
  • CN1CC[C@]23C4=C5C=CC(O)=C4O[C@H]2[C@@H](O)C=C[C@H]3[C@H]1C5
  • InChI=InChI=1S/C17H19NO3/c1-18-7-6-17-10-3-5-13(20)16(17)21-15-12(19)4-2-9(14(15)17)8-11(10)18/h2-5,10-11,13,16,19-20H,6-8H2,1H3/t10-,11+,13-,16-,17-/m0/s1
  • Key:BQJCRHHNABKAKU-KBQPJGBKSA-N

Historie

redigér

Stoffet blev første gang isoleret fra opium i 1804 af den tyske farmaceut Friedrich Serturner. Han kaldte stoffet Morphium efter Morfeus, den græske gud for søvn og drømme. Med opfindelsen af den medicinske sprøjte i 1853 begyndte man for alvor at anvende stoffet, oftest for at "kurere" afhængighed af opium eller alkohol.

Stoffet blev brugt meget i forbindelse med den amerikanske borgerkrig, og over 400.000 soldater fik "soldatersygdommen", hvilket vil sige, at de blev afhængige af stoffet. Flere kendte personer har lidt samme skæbne, f.eks. Charlie Parker, Bela Lugosi, Hank Williams, Hermann Göring og William S. Burroughs. På grund af den stærkt vanedannende effekt undgår man i dag at bruge stoffet til længerevarende behandling. Kortvarig brug i en klinisk akut situation er dog stadig tilrådeligt og ikke vanedannende.

Lægemidler med morfin på det danske marked

redigér

I Danmark fås morfin kun på recept og i lægemidlerne:

På de danske sygehuse fås morfin i:

  • Bupivacain-morfin "SAD", Komb. [13]
  • Morfin "SAD" [14]
  • Skopolamin-morfin "SAD", Komb. [15]

Se også

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ Bonewit-West K, Hunt SA, Applegate E (2012). Today's Medical Assistant: Clinical and Administrative Procedures (engelsk). Elsevier Health Sciences. s. 571. ISBN 9781455701506.
  2. ^ a b "Morphine Use During Pregnancy". Drugs.com. 14. oktober 2019. Hentet 21. august 2020.
  3. ^ Jonsson T, Christensen CB, Jordening H, Frølund C (april 1988). "The bioavailability of rectally administered morphine". Pharmacology & Toxicology. 62 (4): 203-5. doi:10.1111/j.1600-0773.1988.tb01872.x. ISSN 0901-9928. PMID 3387374.
  4. ^ Whimster F (1997). Cambridge textbook of accident and emergency medicine. Cambridge: Cambridge University Press. s. 191. ISBN 978-0-521-43379-2. Arkiveret fra originalen 8. september 2017.
  5. ^ Liben S (2012). Oxford textbook of palliative care for children (2 udgave). Oxford: Oxford University Press. s. 240. ISBN 978-0-19-959510-5. Arkiveret fra originalen 8. september 2017.
  6. ^ "Morphine sulfate". The American Society of Health-System Pharmacists. Arkiveret fra originalen 2. maj 2015. Hentet 1. juni 2015.
  7. ^ Rockwood CA (2009). Rockwood and Wilkins' fractures in children (7th udgave). Philadelphia, Pa.: Lippincott Williams & Wilkins. s. 54. ISBN 978-1-58255-784-7. Arkiveret fra originalen 8. september 2017.
  8. ^ Medicin.dk. "Contalgin®". Hentet 2007-09-21. {{cite web}}: Ekstern henvisning i |author= (hjælp)
  9. ^ Medicin.dk. "Depolan®". Hentet 2007-09-21. {{cite web}}: Ekstern henvisning i |author= (hjælp)
  10. ^ Medicin.dk. "Doltard®". Hentet 2007-09-21. {{cite web}}: Ekstern henvisning i |author= (hjælp)
  11. ^ Medicin.dk. "Malfin". Arkiveret fra originalen 12. august 2010. Hentet 2009-06-02. {{cite web}}: Ekstern henvisning i |author= (hjælp)
  12. ^ Medicin.dk. "Morfin "DAK"". Hentet 2007-09-21. {{cite web}}: Ekstern henvisning i |author= (hjælp)
  13. ^ Medicin.dk. "Bupivacain-morfin "SAD", Komb.". Hentet 2007-09-21. {{cite web}}: Ekstern henvisning i |author= (hjælp)
  14. ^ Medicin.dk. "Morfin "SAD"". Hentet 2007-09-21. {{cite web}}: Ekstern henvisning i |author= (hjælp)
  15. ^ Medicin.dk. "Skopolamin-morfin "SAD", Komb.". Hentet 2007-09-21. {{cite web}}: Ekstern henvisning i |author= (hjælp)

Eksterne henvisninger

redigér
 
Wikimedia Commons har medier relateret til:
  Du bør aldrig bruge information fra Internettet, herunder Wikipedia, som eneste kilde til beslutninger eller tiltag i sundhedsmæssige spørgsmål. Ved spørgsmål om medicin bør du rådspørge apoteket eller din læge, og ved sundhedsspørgsmål relevant autoriseret sundhedspersonale. Ved dyresygdomme bør du konsultere en dyrlæge. Brug aldrig receptpligtig medicin uden råd fra en læge. Søg råd på apoteket ved brug af håndkøbsmedicin og naturmedicin, specielt hvis du også bruger receptpligtig medicin. Brug af flere slags medicin samtidig kan have utilsigtede effekter..