Mississippinældetræ

Mississippinældetræ (Celtis laevigata) er et middelstort, løvfældende træ, der hører hjemme i Nordamerika.

Mississippinældetræ
Mississippinældetræ i det sydøstlige Louisiana.
Mississippinældetræ i det sydøstlige Louisiana.
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenRosales (Rosen-ordenen)
FamilieCannabaceae (Hamp-familien)
SlægtCeltis (Nældetræ)
ArtC. laevigata
Videnskabeligt artsnavn
Celtis laevigata
Willd.[1]
Hjælp til læsning af taksobokse

Mississippinældetræet kan nemt forveksles med amerikansk nældetræ (C. occidentalis). Mississippinældetræet har smallere blade, der er blødere på oversiden. De to arter kan også skelnes på habitat: i de områder, hvor arterne begge findes, vokser det amerikanske nældetræ højere oppe, mens mississippinældetræet vokser i lavereliggende områder.

Økologi

redigér

Bladene er føde for en række insekter, fx larver af møl-arten Automeris io.

Træet blomstrer i maj og har orange, gule eller mørkerøde frugter på 0,6 cm.[2]

Førnen fra træet indeholder allelopatiske kemikalier, der hæmmer frøspiring og trivsel i mange andre plantearter.[1]

Hjemsted

redigér

Arten vokser langs vandløb og i blødt jord på flodsletter. Udbredelsesområdet er i det sydøst­lige USA vestpå til Texas og det nordligøstlige Mexico.[3] Desuden vokser træet på Bermuda.[4]

Kultivering og anvendelse

redigér

Veddet fra mississippinældetræet bruges til tømmer, der især anvendes til møbelproduktion. Det lyse ved kan tilføjes en lys- eller mellembrun finish, som hos andre træsorter kun kan opnås ved blegning.[5] Træet bruges også til at fremstille sportsartikler og krydsfiner.

Træet plantes ofte som skyggetræ. Det trives fint i bymæssige områder, og dets elmeagtige form og vortede bark gør det velegnet til formning af landskaber.

Søsterprojekter med yderligere information:



Referencer

redigér
  1. ^ a b Lodhi, M.A.K.; Rice, E.L. (1971), "Allelopathic effects of Celtis laevigata", Bulletin of the Torrey Botanical Club, vol. 98, no. 2, s. 83-89
  2. ^ Mississippi-nældetræ - Celtis laevigata, haveabc.dk, hentet 25. marts 2019
  3. ^ Taxon: Celtis laevigata Willd., npgsweb.ars-grin.gov, hentet 25. marts 2019
  4. ^ Southern Hackberry (Celtis laevigata), environment.bm, arkiveret fra originalen 25. marts 2019, hentet 25. marts 2019
  5. ^ Kennedy, Jr., Harvey E., "Celtis laevigata Willd.", i Burns, Russel M.; Honkala, Barbara H. (red.), Hardwoods, vol. 2, Silvics of North America, hentet 25. marts 2019