Mads Steffensen
Mads Foldberg Steffensen[1] (født 8. juni 1970 i Aalborg) er en dansk radio- og tv-personlighed. Han er bedst kendt for at være vært på radioprogrammet Mads og Monopolet, der fra 2003-2016 var på P3 og fra januar 2016 på P4. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1997.
Mads Steffensen | |
---|---|
Født | 8. juni 1970 (54 år) Aalborg |
Nationalitet | Dansk |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Journalist |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Steffensen har også været vært på Aftenshowet på DR1 (2007-2011) og Kender du typen?, DR1 (2012- ).
Han har bl.a. vundet Radioprisen ved dansk radios prisuddeling Prix Radio i 2006, Ekstra Bladets Den Gyldne Mikrofon 2009, en Zulu Award for Mads og Monopolet ved Zulu Awards 2011 og Kryger-prisen i 2017.[2]
I maj 2020 lavede han sammen med Phillip Faber DR1-programmet Fællessang - hver for sig hver fredag frem til slutningen af juni. Programmet startede med samme koncept i oktober 2020.
Den 30. december 2020 blev det meldt ud, at Steffensen havde sagt op på DR, og at Sara Bro ville overtage hans værtsrolle på Mads og Monopolet. [3] Mads Steffensen starter i stedet hos den kommercielle podcastplatform Podimo med et lignende paneldebatprogram.[4]
Privat
redigérMads voksede op i Gistrup, syd for Aalborg, hvor han gik på Gistrup Skole. Hans bror er journalist Palle Steffensen.[5]
Privat er han gift med Marianne, med hvem han har tre sønner.[6]
Referencer
redigér- ^ Stephanie Fisker (07. oktober 2019). "Anden til Venstre, Marianne Foldberg Steffensen", podcast. Hentet 22. maj 2020.
- ^ VIDEO: Mads Steffensen fik Krygerprisen midt under udsendelse | Nyheder | DR
- ^ Mads Steffensen stopper i DR: Her er Monopolets nye vært. DR. Hentet 5/1-2020
- ^ "Mads Steffensen forlader DR - populært radioprogram får ny vært" Politiken.dk 30. december 2020. Tilgået 8. januar 2021.
- ^ Drengene fra Gistrup
- ^ Niels Burgos og Liz Rørsig (30. august 2019). "'Mads Steffensen: Vi har fået muget ud". BilledBladet. Hentet 8. oktober 2019.
Eksterne henvisninger
redigér- Mads Steffensen på Internet Movie Database (engelsk)
- Mads Steffensen på Filmdatabasen
- Mads Steffensen på danskefilm.dk