Lanse
Lanse er betegnelsen for et stikvåben af træ. Der findes flere typer. Lanser har været brugt i krigsførelse siden antikken og til begyndelsen af 1900-tallet både af fodfolk og ryttere.
Lansen er i sin primitive form blot et langt stykke træ, der er tilspidset i den ene ende. Lansen er længere end et spyd og kan ikke kastes. I bronze- og jernalderen var lansespids af metal længere og bredere end et spyd, der også er spidsere. En lansespids kan næsten ligne en bred daggert og kan være så lang som et kort-sværd.
I middelalderen kendes lansen som ridderens foretrukne våben, og den kunne være forsynet med en skål til beskyttelse af rytterens hånd. Lansen blev brugt under ridderturneringer, hvor to ridder mødtes i en venskabelig dyst om æren. Både præcision og styrke blev demonstreret i form forskellige discipliner som at fange en ring eller få et skjold til at rotere. I dystløb rider ridderne mod hinanden for at bryde hinandens skjold eller hjelmprydelse. I moderne tid bliver lansen benyttet af reenactment grupper til ridderturneringer som dem på Tower of London i England og på Middelaldercentret ved Nykøbing Falster.
Lanser brugt af indfødte amerikanere
redigér
En lanse eller måske et spyd af træ med en stenspids brugt som et stødvåben blev anvendt blandt indfødte amerikanere fra senest omkring år 9.000 f.Kr., og våbnet var i brug i hvert fald de næste par tusinde år.[1]
Tidlig klippekunst ved Writing-On-Stone Provinspark viser fodkrigere med lanse og skjold.[2] I 1700-tallet kæmpede flere indfødte fodfolk med en lanse,[3] og så sent som i 1857 vandrede en del yumaer i krig bevæbnet med lanser.[4]
Indtil gode skydevåben vandt frem i det 19. århundrede foretrak flere beredne prærieindianere at bruge en lanse[3] både under bisonjagt[5] og i kamp.[6]
Lansespidsen var gerne en dobbelt-ægget spids af metal[7] og omkring 40 til 50 centimeter lang;[7] dog længere, hvis den f.eks. var bladet fra en erobret sabel.[7] Til nogle lanser hørte der et dekoreret etui af stof.[7]
En individuelt tillavet lanse kunne være en del af en mands hellige bundt.[8]
Krigerselskaber havde ofte særlige selskabs-lanser til mænd,[8] der samtidigt med deres udnævnelse til lansebærere fik pålagt et ansvar for at være specielt tapre[9] og beskytte stammen til det sidste. Et andet af lansebærernes hædershverv kunne være at ride i spidsen for lejren under lejrflytninger og på ruten ud til jagtmarkerne.[10] De særegne former og specielle udsmykninger på selskabs-lanser er tit forklaret i myter.[9] Det var en udbredt regel at forny selskabs-lanserne om foråret[9] for at genopfriske magien eller kræfterne tillagt dem. Efter at de nye lanser var færdige og renset i en røgelse, fejrede man indvielsen af dem med en fest.[10]
Lige lanse
redigérDen lige eller ordinære lanse kom i brug under såvel bisonjagt som krig. Sitting Bull tegnede sig selv i mange kampe til hest bevæbnet med en lanse,[6] der var omviklet med blåt stof.[6]
Jagtlanserne brugt af beredne jægere kunne være op til 3 meter lange.[11]
De to lanser i hidatsaernes Black Mouth selskab blev omtalt som ravne-lanser. De var 1,90 meter lange og var dekoreret med bl.a. omviklet odderskind samt både ravne- og uglefjer.[12] Under parader ledte den ene lansebærer Black Mouth medlemmerne frem gennem byen, mens den anden sluttede optoget.[12] Modsat visse andre lanser skulle ravne-lanserne bæres, så odden vendte opad. Hårdt presset under kamp måtte en lansebærer plante lansen i jorden og ikke vige for fjenden, indtil en anden Black Mouth eventuelt trak den op og løste lansebæreren for hans pligt.[12]
Cheyenner i Red Shield krigerselskabet bar hver en ca. 2,5 meter lang og rødmalet lanse. Den oprindelige stenspids blev erstattet med en spids af metal engang i 1800-tallet.[13]
Andre selskabet med lige lanser var f.eks. arikaraernes Taroxpa selskab,[14], mandanernes Bull selskab,[12] og oglala lakotaernes Kit-Fox selskab.[9]
Kroget lanse
redigérEn kroget lanse var et krigervåben med en kroget top eller ende brugt blandt flere oprindelige folk på den nordamerikanske prærie i 1800-tallet. Lansen kunne tillige være et tapperhedstegn,[8] ligesom den blev brugt som en distinktion af mange selskaber[9] og var et emblem for visse af disse.[15]
Et krigerselskab med denne type lanse havde typisk et par af dem, der blev givet til to udvalgte lansebærere.[9] Forskelligt fra selskab til selskab fulgte der muligvis et krav om ”intet tilbagetog under kamp” med de krogede lanser. Mændene stak lanserne i jorden og kæmpede på stedet uden at vige for fjenden,[16] indtil de enten vandt, blev dræbt eller fik besked om at trække sig tilbage af andre af krigerselskabets medlemmer.[12] Under parader tiltrak mændene med krogede lanser sig opmærksomhed ved at have faste pladser langt fremme i processionen.[14]
Lanseskaftet var med en påsat spids i den ene ende, mens den bageste del sluttede i en bue i stil med den på en hyrde- eller bispestav. Den krumme ende blev skabt ved at binde toppen ind mod skaftet med en lædersnor.[8]
Lansen var ofte dekoreret. Det kunne f.eks. være med nogle få, løsthængende ørnefjer[15] ligesom skaftet kunne være omviklet med f.eks. odderskind,[8] fint købestof,[14] eller svaneham.[10] Den krogede lanse i skidi pawneernes Hatuhka selskab, Crow lansen, var af asketræ, besat med kragefjer, omviklet med skind fra en bisonkalv og skaftet påsmurt hvidt ler; alt som dikteret til selskabets stifter af en flok solsorte set i en pludselig givet vision.[10]
De sydlige cheyenners Crooked Lance krigerselskab var navngivet efter dets to krogede lanser.[8] De udnævnte lansebærere bar våbnet både i krig[15] og under dans. Lansen var knap 2,5 meter lang.[13]
Andre krigerselskaber med krogede lanser var bl.a. arikaraernes Crow selskab,[14] mandanernes Half-shaved Heads,[12] og kitkahahki pawneernes Black Heads med udelukkende en kroget lanse.[10] Tre oglala lakota selskaber havde foruden lige lanser også krogede lanser, nemlig Cante Tinza (Strong Heart), Ihoka (Badger) og Wiciska (White Marked).[9]
Bue-lanse
redigér
En bue-lanse er en bue med en påsat spids i den ene ende. Et andet navn er en Contrary lanse, idet visse Contrary selskaber bar en sådan lanse. Det samme gjorde individuelle Contraries, der havde haft visioner om torden, og navnet Thunder Bow bruges i flæng om deres bue-lanser.[8]
Værdighedstegnet for cheyennernes Bowstring krigerselskab var medlemmernes knap 2,5 meter lange[13] og rødmalede buer med blåmalede metalspidser i den ene ende. Bundter af både ugle- og skadefjer prydede bueskafterne. Buerne var altid med en spændt streng[13] og Bowstring krigerne brugte ikke bue-lansen som et våben i kamp.[8]
Oglala lakotaernes Sotka Tanka selskab havde bue-lanser,[9] ligesom f.eks. to lansebærere i arikaraernes Fox selskab bar bue-lanser dekoreret med rødt stof og perler samt påsatte kløer af duehøge ved begge bueender.[14]
Referencer
redigér- ^ Berry, Susan and Jack Brink: Aboriginal Cultures in Alberta. Five Hundred Generations. Edmonton. 2004.
- ^ Keyser, James D.: "The Plains Indian War Complex and the Rock Art of Writing-on-Stone, Alberta, Canada." Journal of Field Archaeology. Vol. 6, No. 1 (Spring, 1979). Pp. 41-48.
- ^ a b Gilman, Carolyn and Mary Jane Schneider: The Way to Independence. Memories of a Hidatsa Indian Family, 1840-1920. St. Paul, 1987.
- ^ Shaw, Anna Moore: A Pima Past. Tucson, 1974.
- ^ Boyd, Maurice: Kiowa Voices. Ceremonial Dance, Ritual and Song. Fort Worth, 1981.
- ^ a b c Greene, Candace: ”Verbal Meets Visual: Sitting Bull and the Reprensentation of History.” Ethnohistory. Vol. 62, No. 2 (April 2015). Pp. 217-240.
- ^ a b c d Merrill, William L., Marian Kaulaity Hansson, Candace S. Greene and Frederick J. Reuss: A Guide to the Kiowa Collections at the Smithsonian Institution. Smithsonian Contributions to Anthropology. No. 40. Washington, 1997.
- ^ a b c d e f g h Petersen, Karen D.: ”Cheyenne Soldier Societies.” Plains Anthropologist. Vol. 9, No. 25 (Aug. 1964). Pp. 146-172.
- ^ a b c d e f g h Wissler, Clark: "Societies and Ceremonial Associations in the Oglala Division of the Teton-Dakota." Anthropological Papers of the American Museum of Natural History. Vol. XI, Part I. New York 1912.
- ^ a b c d e Murie, James R.: "Pawnee Indian Societies". Anthropological Papers of the American Museum of Natural History. Vol. XI, Part VII. New York. 1914.
- ^ Flores, Dan L. (Ed.): Journal of an Indian Trader. Anthony Glass and the Texas Trading Frontier, 1790-1810. College Station, 1985.
- ^ a b c d e f Lowie, Robert H.: ”Societies of the Crow, Hidatsa and Mandan Indians.” Anthropological Papers of the American Museum of Natural History. Vol. XI, Part III. New York. 1913.
- ^ a b c d Dorsey, George A.: "The Cheyenne. I. Ceremonial Organization." Field Columbian Museum. Publication 99. Anthropological Series, Vol. IX, No. 1. Chicago, 1905.
- ^ a b c d e Lowie, Robert H.: ”Arikara Societies”. Anthropological Papers of the American Museum of Natural History. Vol. XI, Part VIII. New York. 1915.
- ^ a b c Afton, Jean and David Fridtjof Halaas, Andrew E. Masich with Richard N. Ellis: Cheyenne Dog Soldiers. A Ledgerbook History of Coups and Combat. Hong Kong, 1997.
- ^ Skinner, Alanson: ”Societies of the Iowa, Kansa, and Ponca Indians." Anthropological Papers of the American Museum of Natural History. Vol. XI, Part IX. New York. 1915.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |