Langenhagen
Langenhagen er en tysk by i Region Hannover i delstaten Niedersachsen.
| Langenhagen | |
 | |
| Våben | Beliggenhed |
 |
  |
| Administration | |
| Land |  Tyskland
|
|---|---|
| Delstat | Niedersachsen |
| Kreis | Hannover |
| Underinddeling af byer | 6 bydele |
| Borgmester | Friedhelm Fischer (SPD) |
| Statistiske data | |
| Areal | 71,99 km² |
| Højde | 51 m |
| Indbyggere | 54.244 (31/12/2018) |
| - Tæthed | 753 Indb./km² |
| Andre informationer | |
| Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
| Nummerplade | H |
| Postnr. | 30851, 30853 30855, 30839 |
| Tlf.-forvalg | 0511 |
| Koordinater | 52°26′22″N 9°44′24″Ø / 52.43944°N 9.74000°Ø |
| Hjemmeside | www.langenhagen.de |
| Langenhagens beliggenhed i Region Hannover | |
 | |
Historie
redigérAllerede i år 990 omtales den nuværende bydel Hainhaus. I 1196 fulgte Engelbostel, 1200 Godshorn, 1255 Wagenzelle og 1308 Schulenburg. Den 15. februar 1312 omtaltes Langenhagen første gang som Nienhagen.
1862 grundlagdes i Langenhagen en anstalt for sindslidende. Her arbejdede den senere nobelprisvinder i medicin, Robert Koch, fra 1866 til 1868 som reservelæge. En gade er navngivet efter ham, og en mindetavle i Robert Koch-realskolen minder om hans virke.
I begyndelsen af det 20. århundrede fik Langenhagen opblomstring som trafikknudepunkt, først og fremmest gennem jernbanestrækningen fra 1890 fra Hannover over Langenhagen til Visselhövede, men også ved oprettelsen af en havn ved Mittellandkanalen i 1916.
Indenfor Langenhagens byområde fandtes under en del af 2. verdenskrig en underlejr til koncentrationslejren Neuengamme. På stedet er rejst en mindesten som eneste markering af dette mørke kapitel i byens historie. Bombeangreb under krigen lagde to trediedele af Langehagen i ruiner.
Ved motorvejen Bundesautobahn 2 ligger søen Silbersee. Den opstod i forbindelse med motorvejsbyggeriet i 1934/35 og fik angiveligt sit navn af bomberpiloter, som benyttede søen som navigationsmærke på deres vej i retning mod Berlin.
Langenhagen fik status som by den 1. marts 1959.
Den 15. juni 1972 anholdtes RAF-terroristen Ulrike Meinhof i Langenhagen efter en tid lang at have kunnet skjule sig i en lejlighed i nærheden af Berliner Platz.
Før 31. december 2004 hørte Langenhagen til det tidligere regierungsbezirk Hannover, der blev opløst som alle andre regierungsbezirke i Niedersachsen.
Bydele
redigérEfter en forvaltningsreform i Niedersachsen i 1974 består byen udover de centrale dele (Langenhagen-Mitte, Langenforth, Brink, Alt-Langenhagen) af bebyggelserne Engelbostel, Godshorn, Kaltenweide (med Evershorst, Altenhorst, Hainhaus, Maspe, Siedlung Twenge, Twenge og Weiherfeld), Krähenwinkel og Schulenburg. Wiesenau (der er del af den centrale bydel) er næsten helt indesluttet af Hannovers byområde.
Befolkningsudvikling
redigér(opgjort pr. 31. december)
- 1998 – 49.167
- 1999 – 49.334
- 2000 – 49.432
- 2001 – 49.506
- 2002 – 49.652
- 2003 – 50.051
- 2004 – 50.516
- 2006 – 51.004 (pr. 30. juni)
Politik
redigérSiden 1. november 2006 beklæder SPD-politikeren Friedhelm Fischer borgmesterposten
Byrådet er sammensat således:
- SPD – 18 pladser
- CDU – 16 pladser
- Bündnis 90/Die Grünen – 4 pladser
- FDP – 2 pladser
- Borgermester – 1 plads
Bydelenes våben
redigér-
Engelbostel -
Godshorn -
Kaltenweide -
Krähenwinkel -
Schulenburg
.png)
Venskabsbyer
redigérLangenhagens Venskabsbyer er:
|
|
Venskabsforbindelser opretholdes desuden til
Kilder
redigérLitteratur
redigér- Ernst-August Nebig: Langenhagen macht Geschichte(n). Heimatarchiv. Sutton Verlag GmbH. Erfurt 2007, ISBN 978-3-86680-104-2. (tysk)
- Ernst-August Nebig: Langenhagen – Vom Dorf zur Stadt. Wartberg Verlag. 1. Auflage, Langenhagen 2001, ISBN 3-86134-908-6.(tysk)
- Karl Johaentges, Manfred Hertel: Bilder aus Langenhagen. KaJo Verlag. 1. Auflage, Hannover 1991, ISBN 3-925544-08-9.(tysk)
Eksterne henvisninger
redigér | Søsterprojekter med yderligere information: |
