Goldbergvariationerne

Goldbergvariationerne, BWV 988, er et værk for cembalo skrevet af Johann Sebastian Bach, som gav værket titlen „Aria mit verschiedenen Veraenderungen vors Clavicimbal mit 2 Manualen“. Værket består af 30 variationer over den aria, som indleder og afslutter det. Goldbergvariationerne er også senere omskrevet for andre instrumenter, bl.a. for strygekvartet.

Titelbladet til Goldbergvariationerne, førsteudgaven.

Goldbervariationerne blev udgivet første gang i 1741 som Clavierübung IV og menes at have fået navn efter Johann Gottlieb Goldberg.

Baggrund

redigér

Fortællingen om, hvordan variationerne blev komponeret, stammer fra en tidlig biografi om Bach af Johann Nikolaus Forkel: Ifølge Forkel blev Bachs Aria mit verschiedenen Veränderungen skrevet til den russiske gesandt ved hoffet i Dresden, Hermann Carl von Keyserling. Cembalisten Johann Gottlieb Goldberg, der var elev af Wilhelm Friedemann Bach og Johann Sebastian Bach, skulle stå for uropførelsen.[1]

[For dette arbejde] skal vi takke den tidligere russiske ambassadør ved domstolen i Sachsens initiativ. Grev Kaiserling, der ofte standsede i Leipzig og medbragte førnævnte Goldberg for at give ham musikundervisning af Bach. Greven var ofte syg og havde søvnløse nætter. På sådanne tidspunkter måtte Goldberg, der boede i huset, tilbringe natten i et forkammer, så han kunne spille for Kaiserling under dennes søvnløshed. ... En gang nævnte greven, i Bachs nærvær, at han gerne til Goldberg ville have noget cembalomusik med en let og livlig karakter, som han måske kunne opmuntres af i disse søvnløse nætter. Bach mente, at han bedst kunne opfylde dette ønske ved hjælp af variationer, hvilket han hidtil havde betragtet som en utaknemmelig opgave, på grund af de mange gentagelser af det ensartede harmoniske fundament, når de skulle nedskrives. Han skrev da også kun et enkelt værk af denne art. Greven kaldte dem herefter altid hans variationer. Han blev aldrig træt af dem, og i lang tid betød de søvnløse nætter: "Kære Goldberg, spil mig en af mine variationer." Bach blev muligvis aldrig så rigt belønnet for noget af sine værker som for dette. Greven gav ham et gyldent bæger fyldt med 100 louis-d'Or. På trods af dette ville den kunstneriske værdi endnu ikke være betalt om gaven havde været 100 gange større.[2]

Forkel skrev sin biografi i 1802, mere end 60 år efter begivenhederne, og der er blevet sat spørgsmålstegn ved dens autenticitet. Den manglende dedikation på titelbladet af variationerne gør også fortællingen om bestillingen usandsynlig. Goldberg var kun 14 år ved udgivelsen, hvilket også taler imod Forkels fortælling, selv om det må nævnes, at han var en dygtig pianist og i stand til at spille fra bladet. Som modargument er det blevet fremhævet, at titelbladets formulering Clavier-Übungen (klaverøvelser), indikerer, at variationerne er skrevet for et ungt talent.[3] I et nyere studie[4] konkluderer pianisten og Bach-forskeren Peter Williams, at Forkels historie er fuldstændigt opdigtet.

Arnold Schering har foreslået at arien, som variationerne er skrevet over, ikke er skrevet af Bach. Nyere tids litteratur (som udgaven af Christoph Wolff) antyder at der ikke er grundlag for tvivl.

Udgivelse

redigér

Ganske usædvanligt for Bachs arbejder blev Goldbergvariationerne udgivet endnu i hans levetid. Det nøjagtige udgivelsestidspunkt er ukendt, men kilderne angiver engang i efteråret 1741 i Nürnberg. [5] Udgivelsen blev foretaget af Bachs ven Balthasar Schmid fra Nürnberg. Schmid trykte dem som kobberstik. Noderne er i den første version udført med Schmids egen håndskrift og indeholder flere trykfejl.[6]

Titelbladet (på tysk):

Clavier Ubung / bestehend / in einer ARIA / mit verschiedenen Verænderungen / vors Clavicimbal / mit 2 Manualen. / Denen Liebhabern zur Gemüths- / Ergetzung verfertiget von / Johann Sebastian Bach / Königl. Pohl. u. Churfl. Sæchs. Hoff- / Compositeur, Capellmeister, u. Directore / Chori Musici in Leipzig. / Nürnberg in Verlegung / Balthasar Schmids[6]

19 eksemplarer af førsteudgaven har overlevet. Det mest værdifulde, originaleksemplaret, findes på Bibliothèque nationale de France i Paris. Det indeholder korrektioner og tilføjelser fra komponisten samt et appendiks med 14 kanons baseret på de første otte bas-noder fra arien BWV 1087.[7]

Bachs autograf findes ikke længere. Derfor skabte det stor opmærksomhed, da der blev fundet et lydefrit eksemplar af førsteudgaven, hvor Bach med egen hånd havde foretaget korrektur til 14 kanoner.[8]

Det navn, hvorunder vi i dag kender Goldbergvariationerne, blev først etableret i løbet af det 19. århundrede. Det forekommer i Johann Nikolaus Forkels Über Johann Sebastian Bachs Leben, Kunst und Kunstwerke fra 1802, men kan ikke spores i tidligere omtaler af værket. Tilblivelseshistorien er tilsyneladende stykket sammen af informationer fra de to ældste af Bachs sønner.[9]Bekræftende kilder er imidlertid ikke fundet.

 
baslinjen i Goldbergvariationerne
Satsoverskrifter fra originaltrykket (Bachs senere tilføjelser i Håndskrift i parentes)
  • Aria
  • Variatio 1. a 1 Clav.
  • Variatio 2. a 1. Clav.
  • Variatio 3. Canone all Unisuono à 1 Clav.
  • Variatio 4. à 1 Clav.
  • Variatio 5. a 1 ô vero 2 Clav.
  • Variatio 6. Canone alla Seconda a 1 Clav.
  • Variatio 7. à 1. ô vero 2 Clav. (al tempo di Giga)
  • Variatio 8. a 2 Clav.
  • Variatio 9. Canone alla Terza. a 1 Clav.
  • Variatio 10. Fugetta. a 1 Clav.
  • Variatio 11. a 2 Clav.
  • Variatio 12. Canone alla Quarta.
  • Variatio 13. a 2 Clav.
  • Variatio 14. a 2 Clav.
  • Variatio 15. andante. Canone alla Quinta. a 1 Clav.
  • Variatio 16. a 1 Clav. Ouverture
  • Variatio 17. a 2 Clav.
  • Variatio 18. Canone alla Sexta. a 1 Clav.
  • Variatio 19. à 1 Clav.
  • Variatio 20. a 2 Clav.
  • Variatio 21. Canone alla Settima.
  • Variatio 22. a 1 Clav. alla breve
  • Variatio 23. a 2 Clav.
  • Variatio 24. Canone all Ottava a 1 Clav.
  • Variatio 25. a 2 Clav. („adagio“)
  • Variatio 26. a 2 Clav.
  • Variatio 27. Canone alla Nona. a 2 Clav.
  • Variatio 28. a 2 Clav.
  • Variatio 29. a 1 o vero 2 Clav.
  • Variatio 30. a 1 Clav. Quodlibet.
  • Aria da Capo è Fine

Kompositionen er baseret på en arie, der er opbygget som sarabande i 3/4 takt. Efter en variation over arien i begyndelsen af værket, følger 30 variationer over temaet. Disse variationer følger ikke direkte grundtonen i arien, men anvender i stedet baslinjen. Hver tredje variation er en kanon i en ny skala.

Som påvist af Ralph Kirkpatrick [6] er variationer mellem kanonerne arrangerede i et mønster. Hvis man ser bort fra intro og finale, specifikt arien, de to første variationer, Quodlibet, samt arie da capo, er Goldbergvariationerne således konstruerede: Hver variation, der følger en kanon er genrebestemte, varierende typer, fx tre barokdanse (4, 7, 19); en fugetta (10); en Fransk overture (16); og to arier, komponeret for højrehåndsanslag (13, 25). Variationerne 5, 8, 11, 14, 17, 20, 23, 26 og 29 er, hvad Kirkpatrick har betegnet som "arabesker"; de består af variationer i et livligt tempo med et stærkt element af cross-over. Disse mønstre gentages ni gange, inden Quodlibet-delen bryder ind.

 
ariens forløb

Alle dele af kompositionen er i G-dur, bortset fra 15, 21 og 25, som er i mol. Efter de 30 variationer skrev Bach Aria da Capo e fine, dvs. at der vendes tilbage til arien i begyndelsen ("da capo") før finalen.

De enkelte dele af kompositionen

redigér
 
Klavierstück ohne Titel med notater af Anna Magdalena Bach i hendes anden dagbog. Det er i alle enkeltheder identisk med Aria i Goldbergvariationerne.
Arien i Goldbergvariationerne i wohltemperiert stemme på digitalpiano med digitaliseret Cembaloklang

Aria en den eneste sats i værket, som er baseret på en tidligere, håndskreven komposition. Den afviger kun i uvæsentlige detaljer fra den trykte arie.[10] Anna Magdalena Bach angav ingen titel i sine notater i dagbogen påbegyndt i 1725. Notaterne viser, at satsen bygger på en tidligere nedskreven sang. Arnold Schering har på grundlag af stilstudier været fortaler for det synspunkt, at Bach ikke kunne have komponeret forlægget for arien. Analyser af Anna Magdalenas håndskrift har imidlertid påvist, at notaterne formentlig er nedskrevet mellem 1735 og 1741.[10] Dermed kan den titelløse sats sættes direkte i forbindelse med kompositionen af variationsværket. Til støtte for antagelsen om, at der ikke er tale om en af Bachs grundkompositioner, anføres at undertonerne er fransk inspirerede, mens fortalerne for, at der er tale om et originalt værk af Bach fremhæver den kvalitet og betydning, som det underliggende basfundament har for resten af værkets opbygning.[11] Ligeledes fremhæves de skjulte melodiske anslag i variation 30, Quodlibet.[12]

Variationerne

redigér

Både arien og de fleste af variationerne bygger på baslinjer, der består af 32 Fundamental-noder.[13] Variation 18 har også fundamentalnoder i overstemmen. Der findes også eksempler på, at begge stemmer i to klaviaturer fordeler sig som i Variation 20 eller ved overkrydsning af hænderne i den høje skala som i Variation 17.[14]

 
Fundamentalnoderne

De 32 takter kan inddeles i lige store dele.

Harmonisk inddeling
Takt 1–8 Takt 9–16 Takt 17–24 Takt 25–32
Kadence i G Kadence i D Kadence i e Kadence i G

Mol-variationerne udtrykker en tonesætning efter grundskemaet G–D–Es–G. [14]

Quodlibetsatsen

redigér
 
Quodlibet i førsteudgaven

Denne sats er baseret på forskellige tyske folkesange,[15] hvoraf to er Ich bin solang nicht bei dir g'west, ruck her, ruck her og Kraut und Rüben haben mich vertrieben, hätt mein' Mutter Fleisch gekocht, wär ich länger blieben Oprindelsen til de øvrige er ukendt.[16] Kraut und Rüben temaet er under titlen La Capricciosa tidligere benyttet af Dieterich Buxtehude i hans 30 partitaer i G Dur, BuxWV 250.[17] En dansker vil genkende melodien som Bro bro Brille.

Bachs biograf Forkel fortæller, at Quodlibet var en spøg, som blev aftalt i familien Bach, der i hovedsagen bestod af musikere.

Indspilninger

redigér

Dette er en liste over udvalgte kommercielle indspilninger af Goldbergvariationerne.

Kunstner Tidspunkt Sted Optagelse Instrument
Rudolf Serkin omkring 1928 Stuttgart Welte klaverruller klaver
Wanda Landowska november 1933 Paris EMI 5 6720 ADD cembalo
Claudio Arrau januar-marts 1942 RCA CD GD 87841 klaver
Wanda Landowska 1945 New York City RCA cembalo
Rosalyn Tureck 1947 mono Allegro / Everest klaver
Ralph Kirkpatrick 1952 mono Haydn Society cembalo
Gustav Leonhardt 1953 Wien stereo (den første af Leonhardts tre indspilninger) cembalo
Isolde Ahlgrimm januar 1954 Wien Philips, mono Ammer cembalo
Glenn Gould 21. juni, 1954 Toronto fra CBCs udsendelse, mono klaver
Glenn Gould 10. juni, 1955 New York Sony Classical 52 594 ADD; Goldberg Variations klaver
Jörg Demus 1955 Østrig Nixa WLP 5241, mono klaver
Karl Richter januar 1956 Telefunken cembalo
James Friskin 28. marts, 1956 Masonic Temple, Brooklyn, New York Bach Guild / Vanguard cembalo
Rosalyn Tureck 1957 London, Abbey Road Studios HMV / Capitol, 2 CD Philips "Great pianists of the century" klaver
Glenn Gould 1959 live ved Salzburg Festival Sony Classical 52685 ADD klaver
Ralph Kirkpatrick 1959 Deutsche Grammophon 439 673-2 ADD cembalo
Helmut Walcha juni 1960-marts 1961 Hamburg EMI 4 89166 ADD cembalo
Gustav Leonhardt 1965 Teldec (Das Alte Werk) cembalo
Peter Serkin marts 1965 New York RCA (den første af Peter Serkins tre indspilninger) klaver
Maria Yudina januar 1968 Moskva Philips 456 994-2 "Great pianists of the century" klaver
Wilhelm Kempff juli 1969 Deutsche Grammophon 439 978-2 ADD klaver
Charles Rosen juli 1969 Sony SBK 48173 ADD klaver
Karl Richter 1970 Archiv Produktion POCA-9085 cembalo
Anthony Newman 1971 Columbia M 30538 cembalo
Joel Spiegelman May 1973 East-West, ISI Productions, Atlantic New Age Bach: The Goldberg Variations ADD Kurzweil 250 Digital Synthesizer
Igor Kipnis 1976 New York EMI / Angel cembalo
Gustav Leonhardt august 1976 Haarlem Deutsche Harmonia Mundi GD77149 ADD (hans tredje og sidste indspilning) cembalo
Alan Curtis 23. september 1976 kendes ikke EMI 7630622 1728 Christian Zell cembalo
Marga Scheurich 1977 LP Saphir Intercord INT 120.886 cembalo
Tatiana Nikolayeva 1979 Moskva Melodiya C10-13091 (2LP), Relief CR861006 (1CD), Victor VICC40126/7 (2CD). Nikolayevas første indspilning. klaver
Rosalyn Tureck 1979 eller 1984 Hamburg? DG, Genudgivet 1988 1 CD VAI Audio klaver
Trevor Pinnock 1980 Archiv Produktion 415 130-2 ADD cembalo
Alexis Weissenberg 1981 EMI 5 74952 2 klaver
Glenn Gould april/maj 1981 New York oprindelig CBS Masterworks MK 37779, siden Sony Classical 52619 DDD (Goulds fjerde og sidste indspilning) klaver
Grigory Sokolov 27. februar 1982 Leningrad (live) Melodiya klaver
András Schiff 1983 Decca 417 116-2 (1 CD) klaver
Tatiana Nikolayeva april 1983 Aarhus Classico Classcd 416 (1CD). Nikolayevas anden indspilning. klaver
Scott Ross april 1985 live i Tabaret Hall, University of Ottawa Erato / Fonovox cembalo
Kenneth Gilbert april 1986 Mas de Vert, Arles 1 CD Harmonia Mundi cembalo
Maria Tipo 26.–28. juni 1986 Paris EMI HMV 5 86666 DDD klaver
Tatiana Nikolayeva 10. november 1986 St. John’s, Smith Square, London BBC 6483445 (1CD). Nikolayevas tredje indspilning. klaver
Tatiana Nikolayeva 9. september 1987 Berwaldhallen, Stockholm Bluebell ABCD043 (1CD). Nikolayevas fjerde indspilning. klaver
Igor Lazko ca. 1987 Belgrade Broadcasting, PGP 2330172 klaver'
Jean Guillou november 1987 Eglise Notre-Dame des Neiges, Alpe d'Huez, Frankrig Dorian 90110 orgel
Stefan Hussong(in German) 1987/1988 Thorofon DDD accordeon
Scott Ross januar 1988 Salle Blanqui, Paris EMI / Virgin Veritas cembalo
Ton Koopman 1988 ERATO 45326-2 DDD cembalo
Keith Jarrett januar 1989 ECM Records 839 622-2 DDD; J.S. Bach: Goldberg Variations cembalo
Bronisława Kawalla februar 1989 Polskie Nagrania PNCD 055 DDD klaver
Daniel Barenboim 12. oktober 1989 Live-indspilning, Teatro Colón, Buenos Aires Erato ER2-45468 klaver
Bob van Asperen juli 1991 Berlin EMI 7 54209 DDD cembalo
Tjako van Schie februar 1991 Holland Rondo 001 DDD klaver
Maggie Cole 1991 Virgin 5 61555 (2 CDs) DDD cembalo
Vladimir Feltsman 26. oktober 1991 live på konservatoriet i Moskva Musical Heritage Society 513260T DDD klaver
Tatiana Nikolayeva 23. januar 1992 Rosslyn Hill Unitarian Chapel, Hampstead, London Hyperion Records CDA66589. Nikolayevas femte indspilning. klaver
Andrei Gavrilov 1993 Deutsche Grammophon 435 436-2 DDD klaver
New European Strings Chamber Orchestra october 1993 Hamburg Transkriberet af Dmitry Sitkovetsky orkester
Eleonore Bühler-Kestler October 1993 Bayreuth CHARADE; CHA 3012 DDD cembalo
Peter Serkin 1.-3. juni 1994 Manhattan BMG Classics 09026 68188 2 DDD (Serkins tredje indspilning) klaver
Konstantin Lifschitz 10.-13. juni 1994 Denon Records #78961 DDD klaver
Christophe Rousset 27.-29. september 1994 oprindelig L'Oiseau-Lyre, nu Decca 475 7080 DDD cembalo
Ekaterina Dershavina 1994
Sergey Schepkin 15. januar 1995 Ongaku Records 024-107 DDD klaver
Kenneth Cooper 1995 Berkshire Bach Society cembalo
Samuel Bartos 1995 Connoisseur Society klaver
Edward Aldwell 1996 Biddulph flw001 DDD klaver
Kurt Rodarmer 1996 Sony SK 60257 DDD to guitarer (overdubbed)
Robin Sutherland 1996 d'Note Classics DND 1013- ADD klaver
Masaaki Suzuki februar, juni og juli 1997 BIS BIS-CD-310819 DDD cembalo
József Eötvös 1997 EJ-01WZ DDD guitar
Michal Mašek 1997 LT 0056-2 131 klaver
Rosalyn Tureck marts 1998 Hamburg 2 CD DG (Turecks syvende og sidste indspilning af GV) klaver
Andrei Vieru 1998 Harmonia Mundi 901666 klaver
Abram Bezuijen 1998 VLS Records VLC 0598 orgel
Zhu Xiao-Mei 1999 Mandala Records DDD klaver
Evgeni Koroliov 1999 Festeburgkirche, Frankfurt am Main, Tyskland Hänssler klaver
Pieter-Jan Belder 20. april, 18.-19. juli 1999 Brilliant Classics 92284 DDD cembalo
Angela Hewitt 28. august, 1. september 1999 Henry Wood Hall, London Hyperion Records CDA 67305 klaver
Ragna Schirmer juni 1999 Johanniterkirche, Groß Eichsen, Tyskland Berlin Classics 001716 DDD klaver
Les Violons du Roy september 1999 Saint-Irénée, Québec, Canada 1 CD Dorian strygeorkester
Amati String Trio december 1999 Middelburg Synagogue, Holland Columns Classics 99564 DDD strygere
Murray Perahia juli 2000 Sony Classical SK/SM 89243 DDD klaver
Mehmet Okonsar 2000 LMO-Records UTC 8697408800030 DDD klaver
Władysław Kłosiewicz 2000 Accord ACD 081-2 cembalo
Canadian Brass 2000 RCA 63610 horn, trompet, trombone, tuba
Jacques Loussier Trio 2000 Telarc CD-83479 DDD jazz-trio
Uri Caine 2000 indspillet i New York, Italien og Tyskland okctober 1999 - januar 2000 Winter & Winter 910 054 The Goldberg Variations rock, dub, electro, jazz, ragtime, blues, avant-garde, vals, julemusik, soul, tango, mambo, gospel, bebop, experimental, drum & bass, samba, klezmer, bossa nova, etc.
Celine Frisch 2001 Alpha 14 (2 CDs) with BWV 1087 cembalo
Jory Vinikour 2001 San Raphael, CA Delos Records cembalo
Wolfgang Dimetrik 2001 Amphion records 20126 DDD accordeon
Francesco Tristano Schlimé 2001 Accord ACD 098 with BWV 622 klaver
Ramin Bahrami februar 2002 La Chaux-de-Fonds (CH) Decca 476 282 DDD klaver
András Schiff oktober 2002 Basel ECM DDD (hans anden indspilning, her koncertoptagelse) klaver
Ketil Haugsand 2002 Simax PSC 1192 cembalo
Christina Bjørkøe 2002 Scandinavian Classics 220590 -205 DDD klaver
Jill Crossland 2003 Apex (Warner Classics) 0927 49979 2 DDD klaver
Pierre Hantaï 2003 Mirare MIR 9945 DDD cembalo
Martin Stadtfeld marts 2004 Sony BMG SK93101 DDD klaver
Mika Väyrynen 2004 ALBA ABCD 191 accordeon
Catherine Ennis 2004 Mollterz orgel
Jacqueline Ogeil 2004 ABC Classics - Discovery 476 3529 cembalo
Trio Zilliacus Persson Raitinen 2004 Caprice CAP-21695 strygertrio
Jenő Jandó 2005 Naxos 8.557268 DDD klaver
João Carlos Martins 2005 Tomato 2126 klaver
Gaede Trio 2005 Tacet 070CD (2 CD) DDD strygertrio
Richard Egarr 8.-11. marts 2005 Harmonia Mundi HMU 907425.26, with BWV 1087 DDD cembalo
Pius Cheung 2006 MPC marimba
Luc Beausejour 2006 Analekta cembalo
Glenn Gould - Zenph Re-Performance maj 2007 Glenn Gould Studio, Toronto Sony Classics, 88697-03350-2 klaver
Elena Barshai efterår 2007 Brilliant Classics orgel
Simone Dinnerstein 2007 Telarc CD-80692 DDD klaver
Beth Levin April 28, 2007 Steinway Hall, New York City Centaur Records, Inc. CRC 2927 DDD klaver
Burkard Schliessmann 17.-19. juli 2007 Teldex Studios Berlin BAYER 100 326 (Qualiton) klaver
Joanna MacGregor 30. september-1. oktober 2007 Mozarteum, Salzburg, Austria Warner Classics 2564-68393 klaver
Sylvain Blassel 2008 Lontano (Warner Classics) 2568 69199-6 DDD harpe
Catrin Finch 2008 Deutsche Grammophon 477 8097 DDD harpe
David Korevaar 2008 Ivory Classics 77005 klaver
Lisa Goode Crawford 2008 Centaur CRC 2899 DDD cembalo
Dong-Hyek Lim 2008 EMI klaver
Sergey Schepkin 22. juli 2008 Jordan Hall, Boston King International, Inc., Tokyo, Japan KKC 29 DDD; Schepkins anden indspilning af GV klaver
Andreas Staier 2009 Berlin Harmonia mundi HMU 902058 cembalo
Sebestyén Nyírő 6. december 2007, udgivet 2009 Basel MHMC Budapest klaver
Andrea Bacchetti 2010 Sacile (PN), Italien Dynamic CDS-659 klaver
Tzvi Erez 2010 Toronto, Canada Niv Classical klaver
Avner Arad 2010 New York City MSR Classics MS-1167 klaver
Steven Devine 2010 Suffolk, England Chandos 0780 cembalo
Nicholas Angelich 2010 Virgin Classics klaver
Nick van Bloss 2010 Henry Wood Hall, London Nimbus Records klaver
Minsoo Sohn 2011 The Banff Centre, Alberta Honens 21794 klaver
Kimiko Douglass-Ishizaka 2012 Teldex Studio, Berlin Open Goldberg Variations klaver
Jeremy Denk Jan. 2013 Recital Hall of the Performing Arts Center, Purchase College, State University of New York Nonesuch Records klaver
Carsten Dahl Nov. 2014 Tiger Music præpareret klaver
Lang Lang Sep. 2020 Studie og live Deutsche Grammophon GmbH klaver

Transskriptioner og andre versioner

redigér

Goldbergvariationerne er blevet frit bearbejdet af mange kunstnere, der enten har ændret instrumenterne, noderne eller begge dele. Den italienske komponist Ferruccio Busoni fremstillede en voldsomt ændret transskription til klaver. Ifølge kunstkritiker Michael Kimmelman: "Busoni shuffled the variations, skipping some, then added his own rather voluptuous coda to create a three-movement structure; each movement has a distinct, arcing shape, and the whole becomes a more tightly organized drama than the original." (omtrentlig oversættelse: "Busoni blandede variationer, udelod nogle og tilføjede herefter sin egen mere svulmende koda for at skabe en tredelt struktur; hver del har en særskilt buet form, og det hele bliver et mere stramt organiseret drama end originalen.")[18] Andre arrangementer inkluderer:[19]

Dansk nytolkning

redigér

Jazzpianisten Carsten Dahl har i 2014 udgivet en nyfortolkning af Goldbergvariationerne på Tiger Records. De er indspillet på et klaver med forvrænget strengelyd, der skyldes metal-wirer fastgjort til pianoets strenge. Herved fremkommer en sound, der minder om et cembalo, et westernklaver eller en banjo.[21][22] En anmelder havde fornemmelsen af, at udgivelsen både var "tro mod Bach" og inspireret af punkmusikkens udtryksformer.[22]

Litteratur

redigér
  • Forkel, Johann Nikolaus (1802). Über Johann Sebastian Bachs Leben, Kunst, und Kunstwerke ("On Johann Sebastian Bach's Life, Art and Work"). A recent reprint is by Henschel Verlag, Berlin, 2000; ISBN 3-89487-352-3.
  • Gould, Glenn and Page, Tim (2002). A State of Wonder: Disc 3 Sony. ASIN: B00006FI7C
  • Kirkpatrick, Ralph (1938). Edition of the Goldberg Variations. New York/London: G. Schirmer, 1938.
  • Niemüller, Heinz Hermann (1985). Polonaise und Quodlibet: Der innere Kosmos der Goldberg-Variationen in Johann Sebastian Bach:Goldberg Variationen, Musik-Konzepte 42 (Kassel: Bärenreiter), Pp. 3-28, esp. 22-26.
  • Schulenberg, David (2006). The Keyboard Music of J. S. Bach, pp. 369–388. New York and Oxford: Routledge. ISBN 0-415-97400-3
  • Schiassi, Germana (2007). Johann Sebastian Bach. Le Variazioni Goldberg. Bologna: Albisani Editore. ISBN 978-88-95803-00-5.
  • Williams, Peter (2001). Bach: The Goldberg Variations. Cambridge: Cambridge University Press. ISBN 0-521-00193-5.
  • Wolff, Christoph (1976) : Bach's Handexemplar of the Goldberg-Variations: A New Source. JAMS 29
  • Wolff, Christoph (2007): Johann Sebastian Bach. 2. Auflage, Frankfurt am Main

Referencer

redigér
  1. ^ Forkel, Johann Nikolaos (1802). Über Johann Sebastian Bachs Leben, Kunst, und Kunstwerke ("On Johann Sebastian Bach's Life, Art and Work"). A recent reprint is by Henschel Verlag, Berlin, 2000; ISBN 3-89487-352-3.
  2. ^ Oversættelse fra Kirkpatrick (1938).
  3. ^ Williams (2001)
  4. ^ Williams (2001)
  5. ^ Christoph Wolff: Johann Sebastian Bach. 2. Auflage, Frankfurt am Main 2007, S. 406
  6. ^ a b c Kirkpatrick 1938
  7. ^ BWV 1087
  8. ^ Christoph Wolff: Bach's Handexemplar of the Goldberg-Variations: A New Source. JAMS 29, 1976
  9. ^ Rolf Dammann, Mainz 1986, S. 11
  10. ^ a b Rolf Dammann, Mainz 1986, S. 81
  11. ^ Christoph Wolff: Bach's Handexemplar of the Goldberg-Variations: A New Source. JAMS 29, 1976, S.229–231
  12. ^ Günter Hartmann: BWV 988: Bergamasca-Variationen? oder Das aus dem Rahmen fallende Quodlibet. Lahnstein 1997, især s. 74–78
  13. ^ Bezeichnung entsprechend den Fundamental-Noten der 14 Kanons in Bachs Handexemplar
  14. ^ a b Rolf Dammann, Mainz 1986, S.32f
  15. ^ "The Quodlibet as Represented in Bach's Final Goldberg Variation BWV 988/30. By Thomas Braatz (January 2005)". Bach-cantatas.com. 2010-11-01. Hentet 2012-08-11.
  16. ^ BBC Radio 3 — Discovering Music.
  17. ^ Schulenberg, David (2006). The Keyboard Music of J.S. Bach. Routledge. s. 387. ISBN 0-415-97400-3.
  18. ^ Kimmelman, Michael (4. januar 1998). "Exploring Busoni, As Anchored by Bach Or Slightly at Sea". The New York Times. Hentet 2012-08-11.
  19. ^ "Goldberg-Variationen, BWV 988 (Bach, Johann Sebastian) - IMSLP/Petrucci Music Library: Free Public Domain Sheet Music". Imslp.org. Hentet 2012-08-11.
  20. ^ "New Age Bach: The Goldberg Variations: Joel Spiegelman: Music". Amazon.com. Hentet 2012-08-11.
  21. ^ "Anmeldelse/LP i Gaffa.dk af Carsten Dahl:Bach Goldberg Variations, 31. oktober 2014". Arkiveret fra originalen 14. december 2014. Hentet 8. december 2014.
  22. ^ a b Improvisationsmusiker fortolker Bach med pigtråd og trommesoloer, Politiken Kultur 1. november 2014

Eksterne henvisninger

redigér