Christoph Scheiner
Christoph Scheiner (25. juli 1573 i Walda i Schwaben – 18. juli 1650 i Neisse) var en tysk astronom.
Christoph Scheiner | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 25. juli 1573 Markt Wald, Bayern, Tyskland |
Død | 18. juli 1650 (76 år) Nysa, Polen |
Gravsted | Basilica of St. Jacob and St. Agnes[1] |
Nationalitet | Tysk |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Heilig-Geist-Spital Landsberg[2] (1595-1597), Jesuitenkolleg St. Salvator (1591-1595), Universität Ingolstadt (1598-1603) |
Beskæftigelse | Astronom, universitetsunderviser, fysiker, matematiker |
Arbejdsgiver | Collegium St. Hieronymi (1603-1605), Universität Ingolstadt (1605-1624), Carolinum (1637-1650) |
Kendte værker | Rosa Ursina[3], solplet, Pantograf |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Scheiner blev 1595 jesuit og var nogen Tid Prof. i Hebraisk og Matematik ved Univ. i Freiburg i B., derpaa 1610—16 i Ingolstadt og opholdt sig i Aarene 1624—33 i Rom og i Wien (1633—39); han endte som Rektor for Jesuitskolen i Neisse. Som Astronom har S. vundet sig Navn ved sine gennem Aarrækker fortsatte Observationer af Solpletter; han benyttede disse til Bestemmelse af Solens Rotationselementer og Bestemmelse af Plettezonen. Resultaterne er offentliggjorte i Rosa Ursina (1626—30). I denne Bog omtales ogsaa hans Konstruktion (1620) af den første parallaktisk opstillede astron. Kikkert. Ang. Prioriteten for Opdagelsen af Solpletter kom han i en heftig Strid med Galilei. S. beskæftigede sig ogsaa med den fysiol. Optik og skrev Oculus h. e. fundamentum opticum (1619). Han opdagede 1603 Pantografen og beskrev den i Skriftet: »Pantographice« (1631).
Kilder
redigér- Scheiner, Christoph i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926)