Charles-Pierre Baudelaire (født 9. april 1821, død 31. august 1867) var en fransk digter, oversætter og kunstkritiker. Født i Paris som eneste søn af François Baudelaire og Caroline Defayis. Baudelaire er den franske digter, der har haft størst indflydelse på fransk poesi fra slutningen af det 19. århundrede til i dag – ja, måske endda vesterlandsk lyrik som sådan. Dette skyldes digtsamlingen Les Fleurs du mal (1857), der ligesom Gustave Flauberts roman Madame Bovary blev beskyldt for usædelighed. Baudelaire blev anklaget for blasfemi og usædelighed af Ernest Pinard. Han blev frifundet for blasfemi, men dømt for usædelighed.

Charles Baudelaire
1863
Personlig information
FødtCharles-Pierre Baudelaire Rediger på Wikidata
9. april 1821 Rediger på Wikidata
ancien 11e arrondissement de Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
Død31. august 1867 (46 år) Rediger på Wikidata
Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
DødsårsagSyfilis Rediger på Wikidata
GravstedCimetière du Montparnasse Rediger på Wikidata
Bopælrue d'Amsterdam (1864) Rediger på Wikidata
FarJoseph-François Baudelaire Rediger på Wikidata
MorCaroline Archimbaut-Dufays Baudelaire Aupick Rediger på Wikidata
ÆgtefælleBlev aldrig gift Rediger på Wikidata
PartnerJeanne Duval Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedlycée Louis-le-Grand,
lycée Saint-Louis Rediger på Wikidata
BeskæftigelseEssayist, journalist, oversætter, forfatter, kunstkritiker, litteraturkritiker, digter, kritiker Rediger på Wikidata
FagområdePoesi Rediger på Wikidata
Kendte værkerRéflexions sur quelques-uns de mes contemporains, Les Fleurs du mal, Les Paradis artificiels, Le Spleen de Paris, The Albatross[1] med flere Rediger på Wikidata
GenreElegi, Dekadentbevægelsen Rediger på Wikidata
BevægelseSymbolisme Rediger på Wikidata
Påvirket afEdgar Allan Poe, Théophile Gautier, Emanuel Swedenborg, Joseph de Maistre, Thomas de Quincey med flere Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserConcours général Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Baudelaire er den digter, der tegner modernitet; begrebet er hans. Hos ham er det et træk hos kunstneren, at han kan beskrive forfaldet og derigennem se en form for skønhed. Alle forfattere i den modernistiske retning har måttet forholde sig til Baudelaire.

Hovedværker

redigér
  • Salon de 1845 (1845)
  • Salon de 1846 (1846)
  • La Fanfarlo (1847)
  • Du vin et du haschisch (1851)
  • Fusées (1851)
  • Edgar Allan Poe, sa vie et ses œuvres (1852)
  • Exposition universelle (1855)
  • Les Fleurs du mal (1857/1861)
  • Le Poème du haschich (1858)
  • Salon de 1859 (1859)
  • Les Paradis artificiels (1860)
  • Réflexions sur quelques-uns de mes contemporains (1861)
  • Richard Wagner et Tannhäuser à Paris (1861)
  • Spleen de Paris (1862)
  • Le Peintre de la vie moderne (1863)
  • L'œuvre et la vie d'Eugène Delacroix (1863)
  • Mon cœur mis à nu (1864)

Oversættelser til dansk

redigér

Litteratur

redigér
  • Jens Eichler Lorenzen: Vær smuk og vær trist! Melankoli og skønhed i Charles Baudelaires værk. Syddansk Universitetsforlag, 2013. ISBN 978-87-7674-666-7.
  • Vagn Lyhne: Savnets Vellyst – Charles Baudelaire i det 19. århundrede. Klim, 1990. ISBN 87-7724-140-1.

Eksterne henvisninger

redigér


Spire
Denne biografi om en franskmand er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.