Bomærke
Et bomærke eller husmærke et navne- eller ejendomsmærke[1] udformet som et grafisk symbol eller signet f.eks. på husfacader. Motivet på et bomærke hentyder ofte til beboernes erhverv eller navn. Det kan også være et monogram. Bomærker er formodentlig ældre end byvåben.
Inden for moderne grafisk design og branding benyttes bomærke også som betegnelse for den billed- og symbolmæssige del af et logo. Bomærke og navnetræk (navn skrevet med en bestemt skrift) udgør således tilsammen, og i en nærmere defineret indbyrdes opsætning, et logo.
Galleri
redigér-
Chi Rho monogram (labarum) som bomærke -
Pentagram (findes med mange variantformer) -
Timeglass (findes med mange variantformer) -
Timeglass variant -
Rune og populært som bomærke -
Trikvetra variant populært som bomærke -
Venus symbol populært som bomærke
_I_193_1.jpg)
Kilder
redigér- C. G. Homeyer: Die Haus- und Hofmarken, Berlin 1870
- Fredrik B. Wallem: «En indledning til studiet af de nordiske bomærker», Årbok 1902 for Foreningen til Norske Fortidsminners Bevaring, Kristiania 1903
- H. Spruth: Die Hausmarke, Wesen und Bibliographie, Neustadt a.d.A. 1960
- Allan Tønnesen: Helsingørs bomærker, København 1968
- Ingrid Nielsen: «Ribeborgeres segl 1300-1450», Heraldisk Tidsskrift, bind 4, side 177-184, København 1975-1979
- Allan Tønnesen: «Bomerker og runer», Heraldisk Tidsskrift 51/23, København 1985
- Tuve Skånberg: Glömda gudstecken. Från fornkyrklig dopliturgi till allmogens bomärken (2003) under Creative Commons BY-NC-ND 2.5 licens Lund 2003
- Hans Cappelen: Bumerker i Norge (Oslo 2005) Arkiveret 29. oktober 2013 hos Wayback Machine
- Anders Bjønnes m.fl. (redaktører): Segltegninger fra hyllingene i Norge 1591 og 1610, Norsk Slektshistorisk Forening, Oslo 2010
- Allan Tønnesen (redaktør): Magtens besegling. Enevoldsarveregeringsakterne af 1661 og 1662 underskrevet og beseglet af stænderne i Danmark, Norge, Island og Færøerne, Heraldisk Selskab, Syddansk Universitetsforlag, Odense 2013, 583 s., ISBN 9788776746612 med mange danske og norske bomærkesegl
