Arveprins Ferdinand
Frederik Ferdinand, arveprins til Danmark (22. november 1792 i København – 29. juni 1863 sammesteds) var en dansk prins, søn af Arveprins Frederik af Danmark-Norge og Sofie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin. Han levede fra 1829 i et barnløst ægteskab med prinsesse Caroline (datter af Frederik VI).
| Ferdinand af Danmark | |
|---|---|
 | |
| Arveprins af Danmark | |
| Ægtefælle | Caroline af Danmark (g. 1829) |
| Fulde navn | Frederik Ferdinand |
| Hus | Huset Oldenburg |
| Far | Arveprins Frederik af Danmark |
| Mor | Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin |
| Født | 22. november 1792 Christiansborg Slot, København |
| Død | 29. juni 1863 (70 år) København |
| Hvilested | Roskilde Domkirke |
| Religion | Lutheransk |
Ridder af Elefantordenen.svg) 1800 |
Han fik 1803 titel af oberst, udnævntes til chef for det samme år oprettede regiment Prins Frederik Ferdinands lette Dragoner. 1814 blev han generalløjtnant og 1829 general. 1839 blev han kort efter tronskiftet kommanderende general over Sjælland.
Biografi
redigérTidlige liv
redigérPrins Frederik Ferdinand af Danmark blev født den 22. november 1792 på Christiansborg Slot i København.[1] Han var det yngste og fjerde overlevende barn af Arveprins Frederik af Danmark-Norge og Sofie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin.[1] Hans far var en yngre søn af Kong Frederik 5. og halvbror til Kong Christian 7., mens hans mor var datter af Hertug Ludvig af Mecklenburg-Schwerin. Ved sin fødsel havde han tre ældre søskende, Prins Christian Frederik (den senere Kong Christian 8.), Prinsesse Juliane Sophie og Prinsesse Louise Charlotte.
Da Prins Frederik Ferdinand blev født, var hans onkel Christian 7. Danmark-Norges monark, men på grund af kongens psykiske sygdom var den egentlige magthaver prinsens fætter, kronprins Frederik (den senere Kong Frederik 6.) Frederik Ferdinands familie havde et anspændt forhold til kronprins Frederik (6.) og hans familie på grund af stridighederne om magten som følge af kongens tilstand, men efterhånden blev forholdet mellem de to grene af kongefamilien normaliseret.
Maleri: Jens Juel (1802).
Prins Frederik Ferdinand tilbragte sine første leveår på det første Christiansborg Slot. Som sommerresidens havde familien Sorgenfri Slot i Kongens Lyngby nord for København. Efter det første Christiansborgs brand i februar 1794, flyttede familien ind på Levetzaus palæ[a] på Amalienborg. Senere samme år, da Prins Frederik Ferdinand var to år gammel, døde hans mor, Arveprinsesse Sophie Frederikke, der led af et skrøbeligt helbred, i en alder af bare 36 år.
Statsrådsmedlem og tronfølger
redigér
Foto: Georg E. Hansen
Ferdinand indtrådte i Gehejmestatsrådet i 1840 – kort tid efter at broderen Christian VIII var blevet konge i 1839. Da broderens søn Frederik VII blev konge i 1848, blev arveprins Ferdinand tronfølger.
I juli 1853 tilsluttede Ferdinand sig, at søsterens svigersøn prins Christian af Glücksborg rykkede mange pladser frem i arvefølgen for at blive vicetronfølger. Ved Ferdinands død den 29. juni 1863 blev Christian tronfølger, og senere konge under navnet Christian IX.
Det var sjældent, at kong Frederik VII deltog i Gehejmestatsrådets møder. Da det Danske Monarki skulle have en fælles forfatning i 1855, ville regeringen som en konsekvens heraf lade den borgerlige ministerkonference overtage Gehejmestatsrådets funktion, når kongen ikke mødte op. Dette betød, at Ferdinand og andre "kongelige prinser" ville miste deres adgang til politiske indflydelse. Efter protester fra arveprins Ferdinand nåede man frem til et kompromis.
Ferdinand blev Elefantridder i 1800 og Storkommandør af Dannebrog i 1854.
Københavner
redigérDen godmodige arveprins Ferdinand var populær i København. Hans popularitet i den jævne befolkning steg, da mange kendte københavnere flygtede ud af byen under koleraepidemien i København 1853, mens arveprinsen blev i byen.
Han er bisat i Roskilde Domkirke.
Anetavle
redigérSe også
redigérNoter
redigér- ^ Det senere Christian VIII's Palæ
Referencer
redigér- ^ a b Thorsøe 1891, s. 125.
Litteratur
redigér- Bramsen, Bo (1985). Ferdinand og Caroline : en beretning om prinsen, der nødig ville være konge af Danmark (4. udgave). København: Nordiske Landes Bogforlag. ISBN 8787439220.
- Thorsøe, Alexander (1891). "Ferdinand, Arveprins". I Bricka, Carl Frederik (red.). Dansk Biografisk Lexikon, tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814. Vol. XVIII. (1. udgave). København: Gyldendal. s. 125-127.
Anetavle
redigér| P | I | II |
|---|---|---|
Proband: |
Farfar: Frederik 5. | |
| Farmor: Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel | ||
| Mor: Sofie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin |
Morfar: Ludvig af Mecklenburg-Schwerin | |
| Mormor: Charlotte af Sachsen-Coburg og Gotha |
