Ølkælderkuppet
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2020) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Ølkælderkuppet eller Ølstuekuppet (på tysk: Hitler-Ludendorff-Putsch) var et nationalsocialistisk kupforsøg i München udført af NSDAP under ledelse af Adolf Hitler og general Erich von Ludendorff. Kupforsøget fandt sted om aftenen den 8. november 1923, men blev slået ned allerede næste dag. Navnet kommer af ølkælderen Bürgerbräukeller, hvor kuppet blev forsøgt gennemført.
Første fase
redigér
Om aftenen den 8. november 1923 var omkring 3000 personer samlet i Bürgerbräukeller for at høre den bayerske statskommissær Gustav Ritter von Kahr tale. Han var sammen med general Otto von Lossow, kommandant for de væbnede styrker i Bayern, og oberst Hans von Seisser, chef for det bayerske statspoliti. Midt under von Kahrs tale blev hallen omringet af omkring 600 medlemmer af SA, NSDAP's kamporganisation, som havde et maskingevær rettet mod indgangen. Hitler gik sammen med et par følgesvende hurtigt gennem salen, gik op på podiet og fyrede et skud af i loftet og råbte "den nationale revolution er brudt ud". Han fortalte så, at hallen var omringet, at statspolitiet og hæren støttede nationalsocialisterne, og at regeringerne i Bayern og Berlin var afsat.
Von Kahr, von Lossow og von Seisser blev ført ind i et nabolokale, hvor de fik at vide, at Hitler ville danne regering sammen med general Erich Ludendorff. De spurgte Hitler, hvad han mente med det, og Hitler fik et raserianfald.
Nu ankom Ludendorff og irettesatte Hitler for at indlede revolutionen uden at spørge ham. Hitler mærkede, at de tilstedeværende reagerede positivt på Ludendorffs nærvær – han var en kendt krigshelt – og begyndte at tage kontrol over situationen ved at fortælle folkemængden, at han endelig havde opfyldt den ed, han aflagde, da han lå såret på et militærsygehus under første verdenskrig. Mange i salen reagerede fortsat med undren over det altsammen.
Vendepunktet
redigérVon Kahr, von Lossow og von Seisser flygtede én efter én fra SA og begyndte at få kontrol over politiet og hæren. Da nyheden nåede Berlin, erklærede general Hans von Seeckt, kommandant for Reichswehr, at han ville knuse oprøret, hvis de lokale myndigheder ikke kunne klare det selv. I nattens løb begyndte det at stå klart for Hitler, at kuppet var slået fejl; den forventede støtte til kuppet fra politi, hær og nationalkonservative kredse udeblev fuldstændigt.
Fiasko for Hitlers planer
redigérKlokken 11 om formiddagen den 9. november samlede nationalsocialisterne sig og begyndte at marchere mod Marienplatz i Münchens centrum. Demonstrationen blev ledet af Hitler, Ludendorff, Hermann Göring og Julius Streicher.
De stødte i begyndelsen kun på mindre politistyrker, som hurtigt blev skræmt væk, men ved Feldherrnhalle stod omkring 100 politimænd parat. Da der var op imod 3000 nationalsocialister i demonstrationen, opfordrede Hitler politiet til at overgive sig, men politiet åbnede ild. Ilden blev besvaret, og i løbet af få sekunder var 16 nationalsocialister og fire politimænd døde, og et ukendt antal såret. Göring blev truffet i låret og faldt om, mens Hitler slap uskadt. Det lykkedes ham sammen med nogle andre at flygte i en bil. Ludendorff banede sig vej gennem politiet, som – af respekt for krigshelten – ikke skød på ham.
Efterspil
redigérDe 16 dræbte nationalsocialister blev under Nazi-Tyskland kendt som nazimartyrerne. De blev NSDAP's største helte. Der blev oprettet en kult omkring dem, og de fik heltebegravelser efter magtovertagelsen .
Hitler var før kupforsøget en relativt ukendt person, selv om han allerede tidligere havde været involveret i lignende planer. Med ølkælderkuppet blev han kendt over hele Tyskland og i store dele af Europa. Den 1. april 1924 blev han idømt fem års fængsel, men han blev løsladt allerede den 20. december samme år. Ganske uhørt i betragtning af at han rent faktisk havde begået højforræderi, men det sagde noget om, hvor gennemsyret Weimarrepublikken var af nationalistiske strømninger, der havde sympati for Hitlers ideer. I løbet af opholdet i fængslet skrev han store dele af Mein Kampf, nationalsocialismens vigtigste politiske manifest.
Hitler lærte af det mislykkede kup, at den ønskede nationalsocialistiske revolution ikke kunne gennemføres ved hjælp af vold, medmindre han havde bred opbakning i befolkningen. Han lærte, at han måtte nå magten ved hjælp af det demokratiske system, han afskyede, og som han ønskede at afskaffe. Derfor begyndte han at koncentrere sig om partiet og dets opbygning.
Se også
redigérKilder
redigér- Shirer, William L. (1984). Det tredje rikets uppgång och fall: det nazistiska Tysklands historia (svensk). Stockholm: Forum. ISBN 91-37-08628-6.
- Williamson, Gordon (1995). The SS: Hitler's Instrument of Terror (engelsk). London: Sidgwick & Jackson. ISBN 0-283-06280-0.
