Vandmølle
En vandmølle er en transducer, som omdanner energien i strømmende vand til mekanisk arbejde eller via en dynamo til elektricitet, dvs. vandkraft.
En vandmølle var før dampmaskinen den væsentligste kilde til energi i den ældste industriproduktion. Nærmest alle steder hvor der var tilstrækkeligt med vand, blev det stemmet op og en vandmølle anlagt.
I områder med begrænset vandgennemstrømning blev vandmøllernes aktivitet indstillet i forårs- og sommerperioden for at vandet i denne periode kunne anvendes til landbrugs- og græsningsformål. Disse vandmøller blev betegnet græsmøller eller vintermøller.
Teknik
Vandmøller findes i to udgaver:
- skvatmøllen eller horisontalmøllen (også kaldet græsk mølle), kaldet således fordi vandhjulet drejer vandret om en lodret akse, og
- vertikalmøllen, kaldet således fordi vandhjulet drejer lodret om en vandret akse.
Bortset fra udnyttelsen af de naturlige vandstrømme virker de to møller på helt uens måder, de er uens i størrelse, de har uens beliggenhed i landskabet og deres tekniske indretning er uens.
Horisontalmøllen bestod af en lodret akse, for neden forsynet med en krans af skråtstillede skovle. Møllen virkede i kraft af den energi, som det faldende vand påførte skovlene og derved puffede disse og hjulet rundt i vandret retning. Denne mølle kunne klare sig med selv små vandmængder, når blot disse havde den fornødne bevægelsesenergi til mølleprocessen. Hverken kravene til mængde eller fald var store, hvorfor sådanne møller kunne placeres selv ved kilder. Horisontalmøllen synes fra begyndelsen at have været udnyttet ene til kornformaling, idet møllekværnen placeredes over møllehjulet. Den nedre kværnsten sad fastspændt og rørte sig ikke, den øvre kværnsten var derimod fæstnet til den roterende akse og drejede rundt sammen med den. Hele arrangementet måtte i sagens natur bygges hen over den vandstrøm, der forsynede møllen med energi[1].
Vertikalmøllen var mere sammensat i sin opbygning, idet den for at opfylde sin opgave måtte forsynes med et mere sammensat system af hjul og akser. Vertikalmøllen virkede oprindelig ligeledes ved vandstrålens tryk på blade, men disse udvikledes med tiden til skovle. Møllen virkede således i kraft af vandets vægtfylde og tyngdekraften, idet den var forsynet med vandskovle, som opsamlede vandet. Vand skulle påføres et stykke oppe i hjulet og derefter tvinge hjulet til at dreje i kraft af af den påførte vægt i de fyldte vandskovle for derefter i omtrent laveste stilling atter at lade skovlene afgive vandet. Et egnet arrangement findes kun få steder i naturen og denne mølletype blev derfor ofte ledsaget af vandopstemning i en møllesø (eventuelt stigbord) og en højtliggende vandkanal eller rende, der kunne sikre vandets påførsel på møllehjulets skovle så højt som muligt. Man skelner efter denne påførselshøjde mellem henholdsvis overfaldshjul, brystfaldshjul og underfaldshjul. Kravene til vandmængderne var væsentligt større end ved skatmøllen, en vejledende vandmængde var omkring ¾ m3/sek. for et enkelt overfaldshjul. Kunne der præsteres mere, kunne der også være flere møllehjul. Virkningsgraden af et overfaldshjul var 60-80%, af et underfaldshjul kun 20-30%[2]. . Møllehjulet i vertikalmøllen var ofte ret stort, 2–3 m i diameter. Det kunne udformes på flere måder: fastgjort i midten og da ofte udformet med blade, med sidestøtter for bladene eller som egentlige skovle.
Anvendelse
Vandmøller har gennem tiden haft mange anvendelsesmuligheder, fx i:
- kornmøller,
- melmøller,
- grynmøller,
- valsemøller,
- papirmøller,
- stampemøller,
- klædefabrikker,
- vandkraftværker (elektricitet).
Vandkraft og den dertil knyttede mulige fabriksvirksomhed udgjorde i mange lande, herunder Danmark, et forstadie til det egentlige industrielle gennembrud.
Historie
Vandhjulenes oprindelse fortaber sig i det ukendte. Sandsynligvis er opfindelsen gjort flere steder, dels i det østlige Middelhav, dels i Sydøstasien[3]. I et græsk epigram af digteren Antipater fra Thessaloniki fra omkring 85 f.Kr. siges til slavinderne, der har arbejdet i møllen, at de kan holde op med det, for Demeter har befalet nymferne at overtage arbejdet[4].
Den græske geograf Strabo skriver som en af de første om en vandmølle i forbindelse med paladset for kongen af Pontus.[5] Der var ingen gear i de tidligste møller, men romerske ingeniører byggede vandmøller med gearing og den romerske arkitekt og ingeniør Vitruvius beskriver disse typer.
Udnyttelsen af naturens kræfter blev i middelalderen nærmest en samfundspligt. Valdemar Atterdag (1340-75) ønskede således ikke "at åerne skulle løbe i stranden uden først at have gjort landegavn".
Nutiden
Ved Mølleåen Nord for København ses stadig en række vandmøller, f.eks. Lyngby Nordre Mølle og Lyngby Søndre Mølle ved Lyngby Hovedgade. Også i Kongens Lyngby på Frilandsmuseet findes indtil flere forskellige vandmøller.
Tadre Mølle i Elverdamsdalen er en af de få tilbageværende vandmøller, der fortsat kan ses i funktion på sin oprindelige plads, hvor der i dag er indrettet et kulturhistorisk museum med en arbejdende møllegård fra 1800-tallet.
Litteratur
- Steen B. Böcher: "Vandkraftens udnyttelse i det sydlige Nørrejylland før og nu; En erhvervsgeografisk Undersøgelse" Kulturgeografiske Skrifter bd. 3; Det kongelige danske Geografiske Selskab. (Disputats, Københavns Universitet 1942).
- Steen B. Böcher: "Tadre Mølle" (særtryk af Københavns Amts Historiske Aarbog 1959)
- Hanne Fabricius: "Vandkunst" (Skalk 2003, nr. 1; s. 28-31)
- Christian Fischer: "Hulpiberen" (Skalk 1984, nr. 5; s. 3-9)
- Eigil Holm: "Vandkraft" (kronik i Skalk 2002, nr. 2; s. 15-22)
- Erland Porsmose: "De fynske landsbyer - i dyrkningsfællesskabets tid" (Odense University Studies in History and Social Sciences Vol 109; Odense Oniversitetsforlag 1987); ISBN 87-7492-650-0
Eksterne henvisninger
- Ivar Hertzsprung: "De danske klostres styrelse og økonomiske forhold samt klosterbygningerne i tiden 1202—1319" (Historisk Tidsskrift, 7. række, Bind 5; 1904)
- Holger Hjelholt: "Ansættelsen til mølleskyld i Christian V.s matrikel" (Historisk Tidsskrift, 10. række, Bind 2; 1932)
- Hans Kyrre: "Gamle jydske Vandmøller" (Historie/Jyske Samlinger, 4. række, Bind 2; 1914)
- S. C. Sortfeldt: "De gamle Vandmøller i Thy" (Historisk Årbog for Thisted Amt 1940)
- Kristian Vestergaard: "Møllerne på Mors før 1862" (Historisk Årbog for Thy, Mors og Vester Hanherred 1976)
- Else og Allan Stæhr, www.moellearkivet.dk.
- Dansk Mølle Forum, www.moelle-forum.dk
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Noter
- ^ Böcher, s. 11-14
- ^ Böcher, s. 14-21
- ^ Böcher, s. 9
- ^ Böcher, s. 10
- ^ Jean Gimbel, The medieval machine. The industrial revolution of the middle ages, Barnes & Noble, 2003.