David Monies
David Monies (3. juni 1812 i København – 29. april 1894 på Frederiksberg) var en dansk portræt- og genremaler, Monies var søn af jødiske forældre, Salomon Monies (1786-1853) og Frederikke født Soldin (1781-1858).
Da faderen, som havde været velhavende, under krigsårene 1807-14 forarmedes under Statsbankerotten 1813, voksede sønnerne op i fattigdom. Dog fik Monies allerede i sit 12. år adgang til Kunstakademiets skoler, vandt 1827 den mindre og 1832 den store sølvmedalje. Samtidig var han elev af J.L. Lund og begyndte tidlig at male og udstille portrætter. I dette fag fik han sin største betydning som kunstner. Foruden en mængde privatportrætter, blandt hvilke mandsportrætterne gennemgående synes at have været de bedste både i henseende til form og karakteristik, kan nævnes nogle af mere bekendte personligheder, således af lægen J.D. Herholdt, hvilket allerede 1833 vakte opmærksomhed for den unge kunstner, og af skuespillerne P.J. Frydendahl, Ferdinand Lindgreen og Carl Winsløw, hvis udprægede åsyn er gengivet med kraft og sandhed i form og farve. Et i hans senere alder (1873) malet portræt af Phister [1], hvilket brændte ved Christiansborgs brand 1884, lignede godt og var godt gennemført i modelleringen, men usandt i farven, da kunstnerens øjne allerede den gang vare svækkede. Hans dameportrætter vare ret elegante, men som oftest flatterede, dvs. udviskede i karakteristik og lighed, og konventionelle efter tidens mode i gengivelsen, navnlig af busten.
Lige så tidlig (1833) optrådte Monies som genremaler, om end hans første billede nærmest var en række portrætfigurer af kammerater, et emnevalg, der jævnlig forekom i genremaleriets første tid i Danmark. Det kaldtes En Kunstner, som spøger med en Bondepige, medens hendes Fader sover, i Baggrunden andre Kunstnere, som tegne og male efter Naturen. Det var portrætter af Gurlitt, Simonsen, Kaufmann, Kiærskou, Raadsig og Jerndorff[2]. Efter at han i 1835 for egen regning var rejst til München, fik han året efter en rejseunderstøttelse (400 Rbdl.) af Fonden ad usus publicos og var et par års tid udenlands i alt. Et billede, To Børn ved et Vandløb (1838), gjorde megen lykke, også Erindring fra Danseboden (1849, Kunstforeningen) udmærkede sig ved heldig form og farve. Andre billeder, Konfirmanden, Pengebrevet, En Skovtur (Den Kongelige Malerisamling) og flere, var vel prægede af et vist lune, der tiltalte mange, men ikke altid heldige i valg af typer eller i kolorit. På grænsen af historiemaleri stod hans Episode af Troppernes Hjemkomst (1850, Frederiksborgmuseet), der karakteristisk gengiver øjeblikkets dobbelte stemning, glæde og vemod. Et forsøg på at male større billeder af jødefolkets historie mislykkedes derimod, i det den samme kunstner, der modellerede et portræthoved så godt, deri var mærkværdig tom i gengivelsen af hovederne og broget i farven.
Monies ægtede 14. november 1837 Bolette Jacobsen (1810-1889), datter af Isak Jacobsen og Sara født Heimann. Han blev 1847 agreèret, 1848 medlem af Akademiet som portrætmaler, 1859 titulær professor og havde 1867 Det det Anckerske Rejselegat. 1874 blev han Ridder af Dannebrog og 1892 Dannebrogsmand. Efter at hans arbejder i de senere år havde fået en vis svaghed i farven, bevarede han dog sin arbejdslyst og udstillede indtil sin høje alder.
Han er begravet på Mosaisk Vestre Begravelsesplads.
Han er portrætteret i to selvportrætter 1835 og senere (i familieeje) og selvportræt (hos udstillingskomiteen på Charlottenborg). Tegninger af Bernhard Olsen (med Anton Melbye) og af J.V. Gertner 1854 (Frederiksborgmuseet). Maleri af C.A. Jensen 1834 (forsvundet). Træsnit 1875 efter fotografi.
Kilder
Note
- ^ formentlig portræt af Louise Phister eller Ludvig Phister
- ^ disse personers fornavne kan ikke umiddelbart verificeres
