Standardmodellen: Forskelle mellem versioner

I standardmodellen arbejder man med 3 typer forskellige kræfter. Elektromagnetisk ladning, svag vekselvirkning og stærk vekselvirkning, og så har vi gravitionen som endnu ikke er inddraget, men man arbejder stærkt på det. Vekselvirkning er egentlig bare en kraftoverførsel som sker mellem partiklerne. Bosoner er de partikler som kan bære kraften og derfor også overføre en bestemt mængde energi, som kun kan absorberes af en partikel som bliver påvirket af samme kraft. Derfor er det svært at få gravitionen med ind i standardmodellen, for man må vel gå ud fra at gravitionen påvirker alle partikler. Der er tale om 5 forskellige bosoner; γ(foton), W-, W+, Z0 og g(gluon). Man har forenet de første 4 til den elektrosvage kraft og gluonen tilhører derfor den stærke kraft

 

{{Uddybende|Elektromagnetisme}}

[[Paul Dirac]] grundlagde i 1928 kvanteelektrodynamikken (QED), og ifølge denne teori var den elektromagnetiske vekselvirkning en udveksling af en foton(kraftbærende partikel). Fotonen har tegnet γ, og så vidt vi ved af har den ingen masse og bevæger sig med lysets hastighed som er 2,998*10^8 m/s. Hvis man ser helt basalt på tingene er den elektromagnetiske kræft egentlig bare det at + og – tiltrækker hinanden mens + og + og derfor også – og – frastøder hinanden.

 

{{Uddybende|Svag kernekraft}}

Ved den svage vekselvirkning har vi 3 bosoner; W-, W+, Z0. W-partiklerne er elektrisk ladede mens Z-partiklen er neutral. Klein var manden der forudsagde feltpartiklen i den svage kræft, W, i 1938 og senere hen i 1967 fremsatte Sheldon Glashow, Abdul Salam og Steven Weinberg en teori for den svage kræft, samtidig med de forudsagde massen for W-partiklen(82GeV), en ny partikel Z og massen for denne(92 GeV). I 1983 fandt man på CERN disse to partikler, og forudsigelserne var selvfølgelig korrekte. Ved den svage vekselvirkning er det de tunge quarker og leptoner der henfalder til de lettere. I henfaldsprocessen er der tale om β-henfald, hvor enten en proton bliver omdannet til en neutron, positron og neutrino, eller hvor en neutron omdannes til en proton, elektron og antineutrino, disse to kaldes β+ og β- henfald, og dette sker ved hjælp af W bosonet.

 

{{Uddybende|Stærk kernekraft}}

Den stærke kræfts boson hedder en gluon, og dens funktion er at binde quarker sammen til hadroner, så når fx to protoner ville tiltrække hinanden ved at udveksle gluoner. Navnet vil jeg tro kommer fra dens funktion, hvor det på engelsk hedder ”to glue”, at lime, og det er lige præcis det den gør. Det limer ting sammen som fx neutroner og protoner, som så danner atomkernen. Tidligere var gluonen blevet kaldt pion. Det er specielt ved den stærke kræft er, at der er tale om en color-ladning hvor hver quark har en af de tre farver som ses på skemaet nedenunder, og når disse sammensættes skal de være color-neutrale, det sker enten ved at der er en af hver farve, eller at der er en quark og den tilsvarende antiquark. ''Søg evt. på google for at finde billede der kan illustrere dette.''