David Monies: Forskelle mellem versioner

'''David Monies''' ([[3. juni]] [[1812]] i [[København]] – [[29. april]] [[1894]] på [[Frederiksberg]]) var en dansk [[Portrætmaler|portræt]]- og [[genremaler]], Monies var søn af [[Jøde|jødiske]] forældre, Salomon Monies (1786 - 1853) og Frederikke født Soldin (1781 - 1858).

Da Faderenfaderen, som havde været velhavende, under [[Englandskrigene|krigsårene 1807-14]] forarmedes under [[Statsbankerotten 1813]], voksede sønnerne op i fattigdom. Dog fik Monies allerede i sit 12. år adgang til [[Kunstakademiet]]s skoler, vandt 1827 den mindre og 1832 den store sølvmedalje. Samtidig var han elev af [[J.L. Lund]] og begyndte tidlig at male og udstille portrætter. I dette fag fik han sin største betydning som kunstner. Foruden en mængde privatportrætter, blandt hvilke mandsportrætterne gennemgående synes at have været de bedste både i henseende til form og karakteristik, kan nævnes nogle af mere bekendte personligheder, således af lægen [[Johan Daniel Herholdt (læge)|J.D. Herholdt]], hvilket allerede 1833 vakte opmærksomhed for den unge kunstner, og af skuespillerne P.J. Frydendahl, Ferdinand Lindgreen og Carl Winsløw, hvis udprægede åsyn er gengivet med kraft og sandhed i form og farve. Et i hans senere alder (1873) malet portræt af Phister <ref>formentlig portræt af [[Louise Phister]] eller [[Ludvig Phister]]</ref>, hvilket brændte ved [[Christiansborgs brand 1884]], lignede godt og var godt gennemført i modelleringen, men usandt i farven, da kunstnerens øjne allerede den gang vare svækkede. Hans dameportrætter vare ret elegante, men som oftest flatterede, dvs. udviskede i karakteristik og lighed, og konventionelle efter tidens mode i gengivelsen, navnlig af busten.

Lige så tidlig (1833) optrådte Monies som genremaler, om end hans første billede nærmest var en række portrætfigurer af kammerater, et emnevalg, der jævnlig forekom i genremaleriets første tid i Danmark. Det kaldtes ''En Kunstner, som spøger med en Bondepige, medens hendes Fader sover, i Baggrunden andre Kunstnere, som tegne og male efter Naturen''. Det var portrætter af Gurlitt, Simonsen, Kaufmann, Kiærskou, Raadsig og Jerndorff<ref>disse personers fornavne kan ikke umiddelbart verificeres</ref>. Efter at han i 1835 for egen regning var rejst til [[München]], fik han året efter en rejseunderstøttelse (400 Rbdl.) af [[Fonden ad usus publicos]] og var et par års tid udenlands i alt. Et billede, ''To Børn ved et Vandløb'' (1838), gjorde megen lykke, også ''Erindring fra Danseboden'' (1849, [[Kunstforeningen]]) udmærkede sig ved heldig form og farve. Andre billeder, ''Konfirmanden'', ''Pengebrevet'', ''En Skovtur'' ([[Den Kongelige Malerisamling]]) og flere, var vel prægede af et vist lune, der tiltalte mange, men ikke altid heldige i valg af typer eller i kolorit. På grænsen af [[historiemaleri]] stod hans ''Episode af Troppernes Hjemkomst'' (1850, [[Frederiksborgmuseet]]), der karakteristisk gengiver øjeblikkets dobbelte stemning, glæde og vemod. Et forsøg på at male større billeder af jødefolkets historie mislykkedes derimod, i det den samme kunstner, der modellerede et portræthoved så godt, deri var mærkværdig tom i gengivelsen af hovederne og broget i farven.

Monies ægtede 14. november 1837 Bolette Jacobsen (1810 - 1889), datter af Isak Jacobsen og Sara født Heimann. Han blev 1847 [[agreèret]], 1848 medlem af Akademiet som portrætmaler, 1859 [[titulær professor]] og havde 1867 Det [[Anckerske Legat|det Anckerske Rejselegat]]. 1874 blev han [[Ridder af Dannebrog]] og 1892 [[Dannebrogsmand]]. Efter at hans arbejder i de senere år havde fået en vis svaghed i farven, bevarede han dog sin arbejdslyst og udstillede indtil sin høje alder.