Gletsjer: Forskelle mellem versioner
Indhold slettet Indhold tilføjet
Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 27 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.9.5 |
m bot: ændre url til runeberg.org til brug af https: |
||
Linje 1:
[[Fil:Alte prager huette pano.jpg|thumb|upright=1.6|Gletsjeren ''Schlatenkees'' i de østrigske Alper. I billedets venstre del viser grænsen i vegetationsdække, med grønt foroven og brunt forneden, at gletsjeren i dag er skrumpet en del, for tidligere nåede gletsjeren helt op til det grønne.]]
[[Fil:Jakobshavn retreat-1851-2006.jpg|thumb|upright=1.6|På dette luftfoto fra 2001 af Jakobshavn Isbræ er indtegnet gletsjerfrontens tilbagetrækning siden 1851. Bortset fra de spredte store isbjerge er den kælvede is, som fylder fjorden fuldstændigt op, lidt lysere end selve gletsjeren. Bemærk den voldsomme tilbagetrækning i perioden 2001-2006.]]
En '''gletsjer''' (af [[Fransk (sprog)|fransk]] oprindelse via [[Tysk (sprog)|tysk]], tidligere stavet ''gletscher'') eller en '''isbræ''' ({{lang-is|(skrið)jökull}} hvoraf også dansk '''jøkel''', fransk og [[Engelsk (sprog)|engelsk]] ''glacier'', [[Svensk (sprog)|svensk]] ''glaciär'', [[Norsk (sprog)|norsk]]: ''bre,'' ''isbre'', ''jøkul'' eller ''jøkel'') er en større [[is]]masse i bevægelse. Den [[sne]], der falder oven for den højde, som kaldes snelinjen, afsmelter kun delvist, og man kunne forvente, at der på den måde efterhånden måtte ophobes mere og mere sne oven for snelinjen. Dette modvirkes af gletsjerne. Når den evige sne samles til større masser, omdannes den nederste del til is, og denne is vil glide ned ad alle skråninger betinget af trykket fra ismassen samt [[tyngdekraft]]en. Bevægelsen går meget langsomt, men efterhånden når isen dog ned i så milde egne, at den smelter. Denne nedadglidende is kaldes en gletsjer. Gletsjerne danner afløb for de store, vedvarende snemasser, og der er altså en vis ligevægtstilstand mellem den faldende sne, som øger mængden af vedvarende snedække, og de gletsjere, som formindsker den.<ref name="Salm 791">[
== Oprindelse ==
Linje 71:
Denne gletsjertype kaldes en tempereret gletsjer. Polare gletsjere eller kolde gletsjere er under frysepunktet - undtagen overfladen om sommeren. Subpolare gletsjere er overgangsformen med lidt af hvert.
Isens egenskaber varierer adskilligt med temperaturen. Ved −50° kan den næppe files; ved −15 °C til −20 °C, altså vel at mærke når ikke alene luften har denne temperatur, men også selve isen er afkølet så lavt, kan man ikke benytte skøjter på glat is; da skøjtejernet angriber isen så lidt, at de glider lige let til siden som i længderetningen. Mellem −10° og 0° lader is sig derimod let skære med kniv, og hen imod 0 °C er den til en vis grad at betegne som blød. Dertil er den sandsynligvis noget bøjelig over for langsomt og vedvarende virkende kræfter, samtidig med at den er ganske sprød over for et pludseligt stød.<ref name="Salm 792">[
De forskellige egenskaber gør, at de øverste 20-30 m af en tempereret gletsjer er sprød is, mens den dybereliggende is på grund af trykket er let plastisk, og kan deformes. Det betyder at sprækker sjældent bliver dybere, og at smeltevand sjældent trænger længere ned.
Linje 84:
Når gletsjere bevæger sig, vil de også påvirke det materiale, der findes under og langs siderne af gletsjeren. Herfra vil jord og sten blive trukket med og båret frem af ismassen. Når gletsjeren rykker frem, vil den presse jord og sten fra underlaget opad og langs gletsjerranden vil jord og sten kunne blive transporteret med, ligesom sten kan falde ned fra dalsiderne. Når dette materiale er blevet lejret ind i gletsjerisen, vil det blive transporteret med, når isen bevæger sig. Når stenene og materialet efterhånden er nået frem til gletsjerfronten, vil det kunne aflejres foran denne og ophobes der i masser; de dannelser, som derved skabes, kaldes [[moræne]]r, og kan undertiden være temmelig store. Ofte ligger en sådan moræne som en sammenhængende vold af materiale for enden af gletsjeren.<ref name="Salm 792"/> [[Tromøy]] og [[Jomfruland]] på den norske sydkyst er typiske eksempler på en sådan [[Randmoræne|endemoræne]]. (Denne er fra [[yngre dryas]] for 11.500-12.800 år siden.) <ref>http://www.geo365.no/geoturisme/et-landemerke-i-havgapet/</ref>
Sten, som føres frem mellem isen og et underliggende fjeld, vil kunne skure mod dette <ref name="Salm 792"/> og derved slibe alle ujævnheder væk. Gletsjeren graver sig stadig dybere ned (gletsjer[[erosion]]). Undertiden vil sten i gletsjeren skure mod sten og grundfjeld under gletsjeren og skabe furer, de såkaldte ''[[skurestribe]]r'' eller skuringsmærker.<ref name="Salm 793">[
Det må bemærkes, at materialetransporten sker kun i én retning: fremad. Når gletsjerfronten smelter tilbage, vil det materiale, som gletsjeren har transporteret med, aflejres på det sted, det befinder sig på afsmeltningstidspunktet.
Linje 155:
* Johannes Krüger: "Glacialmorfologi"; Københavns Universitets Geografiske Centralinstitut 1980
* [[Hans Valeur Larsen]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0058-PDF/gto_0058_69998.pdf "Runoff studies from the Mitdluagkat Gletcher in SE-Greenland during the late summer 1958" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 58; 1959)] (engelsk)
* [[J.P.J. Ravn]]: [
* [[Hinrich Rink]]: [http://e-tidsskrifter.dk/ojs/index.php/geografisktidsskrift/article/viewFile/38506/74213 "Om Indlandsisen og om Frembringelsen af de svømmende Isfjælde (efter de seneste Iagttagelser)"] (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 1; 1877)
* Robert P. Sharp: [http://pubs.aina.ucalgary.ca/arctic/Arctic9-1&2-78.pdf "Glaciers in the Arctic" (''Arctic'', bind. 9, nr. 1 og 2, 1956; s. 78-117)] (engelsk)
| |||