Bladroset: Forskelle mellem versioner
Indhold slettet Indhold tilføjet
AnRo0002 (diskussion | bidrag) |
Oprettede eller redigerede 3 arkivlinks ud af 4 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8.6 |
||
Linje 2:
== Dannelse ==
Ofte opstår bladrosetter hos [[staude]]r, hvor de øverste dele er visnet væk, sådan at de tilbageblevne blade beskytter vækstpunkterne ved jorden. En anden type dannes ved, at [[internodie]]rne langs stænglen er forkortede. Det fremkalder en tæt placering af bladene, sådan som det ses bl.a. hos [[Salat]], [[Mælkebøtte]] og visse [[sukkulent]]er som f.eks. [[Almindelig Husløg]].<ref>
== Form ==
Linje 11:
[[Fil:Silene nutans Simo, Finland 22.06.2013.jpg|thumb|280px|[[Nikkende Limurt]].]]
[[Nikkende Limurt]] (''Silene nutans'') har lancetformede blade, men de rosetdannende, jordnære blade er større og har en anderledes form end de forholdsvis få, modsatte stængelblade. Dette kan forklares ved, at sideskud med stærkt forlængede internodier kan dannes fra bladrosettens stængel. De har én eller flere endestillede blomster som hos [[Kodriver]]. Særligt hos de [[toårige urter]] kan hovedskuddet også vokse op med forlængede internodier og endda med forgreninger. Det er ikke usædvanligt, at bladene i rosetten og på stænglen har forskellig form.<ref>
== Funktion ==
En del af rosettens beskyttende funktion skyldes – som hos Mælkebøtte – at den er vanskelig at trække op af jorden. Bladene løsnet let, mens [[pælerod]]en er uskadt.
Under alpine miljøer i troperne har mange forskellige plantefamilier udviklet en vækstform kendetegnet af stedsegrønne bladrosetter, som vokser oven over en stængel med blivende, visne blade. De kæmpestore rosetplanter af slægten ''Espeletia'', som vokser i [[Andesbjergene]], er eksempler på, hvordan dette bladarrangement bevisligt forbedrer overlevelse, styrker vandbalancen og beskytter planten mod skader.<ref>
== Eksempler ==
| |||
