Gletsjer: Forskelle mellem versioner

En '''gletsjer''' (af [[Fransk (sprog)|fransk]] oprindelse via [[Tysk (sprog)|tysk]], tidligere stavet ''gletscher'') eller en '''isbræ''' ({{lang-is|(skrið)jökull}} hvoraf også dansk '''jøkel''', fransk og [[Engelsk (sprog)|engelsk]] ''glacier'', [[Svensk (sprog)|svensk]] ''glaciär'', [[Norsk (sprog)|norsk]]: ''bre,'' ''isbre'', ''jøkul'' eller ''jøkel'') er en større [[is]]masse i bevægelse. Den [[sne]], der falder oven for den højde, som kaldes snelinjen, afsmelter kun delvist, og man kunne forvente, at der på den måde efterhånden måtte ophobes mere og mere sne oven for snelinjen. Dette modvirkes af gletsjerne. Når den evige sne samles til større masser, omdannes den nederste del til is, og denne is vil glide ned ad alle skråninger betinget af trykket fra ismassen samt [[tyngdekraft]]en. Bevægelsen går meget langsomt, men efterhånden når isen dog ned i så milde egne, at den smelter. Denne nedadglidende is kaldes en gletsjer. Gletsjerne danner afløb for de store, vedvarende snemasser, og der er altså en vis ligevægtstilstand mellem den faldende sne, som øger mængden af vedvarende snedække, og de gletsjere, som formindsker den.<ref name="Salm 791">[httphttps://runeberg.org/salmonsen/2/9/0820.html Ravn, s. 791]</ref> Klimaændringer kan forrykke denne ligevægtstilstand, og derfor er gletsjere vigtige indikatorer for klimaændringer, herunder den nutidige [[Global opvarmning|globale opvarmning]].<ref>Thomas Mölg. [http://www.realclimate.org/index.php?p=129 "Worldwide glacier retreat"]. ''RealClimate''. Hentet 14 februar 2015</ref>

Isens egenskaber varierer adskilligt med temperaturen. Ved −50° kan den næppe files; ved −15&nbsp;°C til −20&nbsp;°C, altså vel at mærke når ikke alene luften har denne temperatur, men også selve isen er afkølet så lavt, kan man ikke benytte skøjter på glat is; da skøjtejernet angriber isen så lidt, at de glider lige let til siden som i længderetningen. Mellem −10° og 0° lader is sig derimod let skære med kniv, og hen imod 0&nbsp;°C er den til en vis grad at betegne som blød. Dertil er den sandsynligvis noget bøjelig over for langsomt og vedvarende virkende kræfter, samtidig med at den er ganske sprød over for et pludseligt stød.<ref name="Salm 792">[httphttps://runeberg.org/salmonsen/2/9/0821.html Ravn, s. 792]</ref>

Sten, som føres frem mellem isen og et underliggende fjeld, vil kunne skure mod dette <ref name="Salm 792"/> og derved slibe alle ujævnheder væk. Gletsjeren graver sig stadig dybere ned (gletsjer[[erosion]]). Undertiden vil sten i gletsjeren skure mod sten og grundfjeld under gletsjeren og skabe furer, de såkaldte ''[[skurestribe]]r'' eller skuringsmærker.<ref name="Salm 793">[httphttps://runeberg.org/salmonsen/2/9/0822.html Ravn, s. 793]</ref>

Som nævnt er en gletsjer aldrig gennemfrossen men vil altid indeholde en vis mængde [[smeltevand]]. Dette smeltevand vil gennem revner og sprækker i isen søge nedad mod gletsjerens bund og ofte blivetblive samlet i [[subglacial sø|subglaciale søer]] og [[smeltevandsflod]]er langs bunden af gletsjeren. Herfra vil det strømme videre fremad og nedad til gletsjerfronten, hvor det gennem en såkaldt ''gletsjerport'' strømmer ud foran isfronten og breder sig over det foran liggende område, hvor det vil aflejre medbragt materiale som [[smeltevandsslette|smeltevandsaflejringer]].

[[Jostedalsbræen]] i [[Norge]] er den største isbræ på det europæiske fastland. I Norge hører ellers [[Buarbræen]] i [[Folgefonna]], Nigardsbreen (udløber af Jostedalsbreen) og [[Bøyumbræen]] <ref>[https://digitaltmuseum.no/021016296062/boyumbreen-fjaerland Bøyumbreen Fjærland -Norges vassdrags- og energidirektorat / DigitaltMuseum<!-- Botgenereret titel -->]</ref> i [[Sogn og Fjordane]] til de mest besøgte gletsjere. Blandt [[Alperne]]s gletsjere er den store [[Aletsch-gletsjeren|Aletsch-gletsjer]] den største, 24 km lang. Meget besøgt har været den temmelig uanselige [[Grindelwald-gletsjer]]. Også [[Kaukasus]] og Himalaya har anseelige gletsjere.<ref name="Salm 793"/>

De volumenmæssigt største gletsjere i [[Nordeuropa]] er [[Vatnajökull]], der dækker 8 % af Islands landmasse, <ref>[https://guidetoiceland.is/travel-iceland/drive/vatnajokull Vatnajokull Glacier National Park | Guide to Iceland<!-- Botgenereret titel -->]</ref> og [[Austfonna]] på [[Svalbard]]; begge dækker omkring 8.100 km².<ref>[https://www.spitsbergen-svalbard.com/spitsbergen-information/islands-svalbard-co/nordaustland/brasvellbreen-austfonna.html Bråsvellbreen Austfonna - Spitsbergen | Svalbard<!-- Botgenereret titel -->]</ref>

* P.D. Baird, R.P. Sharp: [http://pubs.aina.ucalgary.ca/arctic/Arctic7-3&4-141.pdf "Glaciology" (''Arctic'', bind. 7, nr. 3 og 4, 1954; s. 141-152] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200705201426/http://pubs.aina.ucalgary.ca/arctic/Arctic7-3%264-141.pdf |date= 5. juli 2020 }}

* Børge Fristrup: "Klimatologi og glaciologi" (i: Arne Nørrevang, Torben J. Meyer og Steffen Christensen (red.): ''Danmarks Natur'' bind 10: Grønland og Færøerne; Politikens Forlag 1971; {{ISBN |87-567-1497-1}}, s. 131-176)

* [[J.P.J. Ravn]]: [httphttps://runeberg.org/salmonsen/2/9/0820.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave (1919), bind IX, s. 791-793; opslag: Gletscher]

* Michael A. Summerfield (1991): Global Geomorphology. Longman Scientific & Technical, 537 sider, {{ISBN |0-582-30156-4}} (Kapitel 11: Glacial processes and landforms, s. 261-292) (engelsk)

* [http://danbbs.dk/~stst/glaciologi/ Glaciale strukturer - foto atlas] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20121006041109/http://danbbs.dk/~stst/glaciologi/ |date= 6. oktober 2012 }}