Evighed: Forskelle mellem versioner
Indhold slettet Indhold tilføjet
m Robot: Kosmetiske ændringer |
|||
(10 mellemliggende versioner af 9 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1:
[[Fil:Rubens-Eternity.jpg|thumb|''Evighedens allogi'', maleri af [[Peter Paul Rubens|Rubens]], ca. 1625-30]]
Med '''evighed''' menes oftest et [[uendelig]]t [[tid]]srum. Mange har anvendt evigheden som en beskrivelse af en
De to relaterede begreber [[uforanderlighed]] og uendelighed defineres indenfor [[matematik]]ken og [[mængdeteori]]en.
Linje 5 ⟶ 6:
== Evigheden i kristen forståelse ==
Evighed betegner i sin abstrakte form en modsætning til [[tid]]en,
En etisk og positiv bestemmelse af evigheden findes først, når man bygger på [[vilje]]s-forholdet. At være sig selv, at fastholde sit eget grundforhold i hele sin livsførelse er den rette måde at realisere evighedslivet på. Dette gælder i absolut forstand kun om Gud, der altid bliver ved med at være den samme, og hvis væsen og virken helt falder sammen til ét, Åb. 1, 8. Men i afledt form kan det også bruges om menneskers tilværelse. I samværet med Gud, hvor menneskets højeste formål er åbenbaret, er også betingelserne givet for at kunne finde et evigt liv, Joh. 17, 3. Det bliver udtrykkeligt tilbudt af Jesus, der fremstiller sig selv som nøglen til evigheden. Ganske vist taler [[Det Ny Testamente]] for det meste om det evige liv som det, der først kan nås efter [[død]]en, når forholdene passer til menneskelivets højeste bestemmelse, Rom. 2, 7, Matt. 25, 46, men det ses også, især i [[Johannesevangeliet]], at det evige liv er en nærværende magt allerede her på jorden. Det ses hos enhver, der har fundet sig selv i højeste forstand gennem den kristne tro, Joh. 3, 36; 5, 24. Den evige død står derimod som et modstykke til den indre hvile, der er en anden beskrivelse af det evige liv, 2. Thess. 1, 9. Den evige død ses som udtryk for den tilstand af uendelig uro, der opstår, når et menneske med hele sin vilje bekæmper det, som er dets væsens mål. Denne tilstand betegnes i [[Bibel|skriften]] som en evig straf, Matt. 25, 46, eller billedligt talt som en evig ild, Matt. 25, 41. Man kan intet sige om en fortsættelse af sådan en hvileløs tilstand ind i det uendelige, lige så lidt som man kan parallellisere med det evige liv. Mens det forstås som ganske naturligt, at et liv, der har nået sit mål, vil fortsætte med at bestå, så vil begrebet om evigheden være i strid med forestillingen om et liv, som er fyldt af en indre splid.
== Se også ==
* [[Dommedag]]
{{Spiritualitet-relaterede emner}}
{{autoritetsdata}}
{{filostub}}
[[Kategori:Tid]]
[[Kategori:Kristendom]]
|