Identitet: Forskelle mellem versioner

Indenfor psykologiske<ref>{{Kilde|efternavn=Erikson|fornavn=Erik ErikssonH.|forfatterlink=Erik -H. Erikson|titel=Identitet -: ungdom og kriser|år=1971|udgivelsessted=København|udgiver=[[Hans Reitzels 1997Forlag]]|isbn=87-412-3891-5}}</ref><ref>[[{{Kilde|efternavn=Brinkmann|fornavn=Svend|forfatterlink=Svend Brinkmann]] - |titel=Identitet, |år=2015|udgiver=Klim 2015|udgivelsessted=Aarhus|isbn=9788771296150}}</ref><ref>{{Kilde|efternavn=Jørgensen|fornavn=Carsten ReneRené|forfatterlink=Carsten René Jørgensen|titel=Identitet : Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver|år=2009|udgiver=[[Hans Reitzels Forlag]]|isbn=9788741253732|udgivelsessted=København}}</ref> områder har identitet en lidt anden betydning, idet der her er fokus på hvordan en person opfatter sig selv, det vil sige jegopfattelsen. Det drejer sig om hvilke ting, egenskaber, steder eller forestillinger personen føler sig stærkt og nært knyttet til. Der er en sådan form for lighed eller forbundethed i forhold til stedet, tingen, osv. at det giver en stærk jeg-opfattelse.

[[Erik Erikson]] definerede personlig identitet som en oplevelse af at være den samme, på tværs af tid og situation; en følelse af kontinuitet knyttet til sanseoplevelser, kropsbillede, erfaringer, minder og værdier som egne og unikke. Erikson beskrev, hvordan den personlige identitet dannes gennem de mangfoldige samhandlinger mellem individet og dets sociale og kulturelle miljø. Identitet er dermed ikke et stabilt fænomen på linje med medfødte personlighedstræk. Fordi en del personlige kendetegn og sociale og kulturelle sammenhænge ændres betydeligt gennem livet, vil også identitesoplevelsen ændres. Selvoplevelsen dannes ved vores samhandling med andre og deres reaktioner på os. I vores omgivelser må vi kunne udtrykke vore biologiske og psykologiske behov. Dernæst må disse behov blive bekræftet eller anerkendt. [[Filosof]]fen [[Axel Honneth]] mener ligesom Erikson, at oplevelsen af personlig identitet forudsætter oplevelsen af anerkendelse.<ref>[https://psykologtidsskriftet.no/fagartikkel/2011/11/anerkjennelsens-psykologi?redirected=1 Anerkjennelsens psykologi | Tidsskrift for Norsk psykologforening<!-- Botgenereret titel -->]</ref>

Vi har alle et køn (dette menes dog ikke af [[Københavns Universitet]]<ref>https://www.berlingske.dk/samfund/nye-tider-paa-ku-undgaa-koennede-betegnelser-saasom-damerpiger-eller</ref>), et navn, et [[CPR-nummer]] og en fødselsdato. Det er den del af vores identitet der er forudbestemt, og som vi ikke uden videre selv har indflydelse på.

''Den sociale identitet'' er de karaktertræk, man bevidst forsøger at skabe hos sig selv i det sociale samfund;<ref>“Social identitet”, HRF 2006, [[Richard Jenkins (antropolog)|Richard Jenkins]]</ref> at fremstå som den person, man ønsker at opfattes som. Det er den sociale [[Social status|status]] og de sociale roller, man prøver at påtage sig for at blive anerkendt i det (sen)moderne samfund. Den personlige identitet er mere "privat" i forhold til den sociale identitet, som er en facade. Her er der tale om at "tage-en-ny-jakke-på", alt efter hvem man er i selskab med, og hvor man befinder sig.

''Selvidentitet:'' Ifølge den britiske sociolog [[Anthony Giddens]] er det moderne menneske henvist til at skabe sig selv som identitet i en usikker verden.<ref>[[{{Kilde|efternavn=Giddens|fornavn=Anthony|titel=Modernitet Giddens]]og -selvidentitet Modernitet: Selvet og selvidentitet,samfundet under sen-moderniteten|forfatterlink=Anthony Giddens|år=2004|udgivelsessted=København|udgiver=[[Hans Reitzels Forlag]]|isbn=9788741230160}}</ref>

'''=== Identitet i pædagogik''' ===

*'' {{Kilde|efternavn=Giddens|fornavn=Anthony|titel=Modernitet og selvidentitet'' af: [[Selvet og samfundet under sen-moderniteten|forfatterlink=Anthony Giddens]], |år=2004|udgivelsessted=København|udgiver=[[Hans Reitzels Forlag 2004]]|isbn=9788741230160}}

[[Kategori:SociologiIdentifikation]]