ØMU: Forskelle mellem versioner

I juni 1988 nedsatte [[Jacques Delors]] en [[Delors-komiteen|komite]] bestående af centralbankdirektørerne fra de 12 medlemslande og med professor ved [[Københavns universitet]], [[Niels Thygesen]], som eneste deltagende, aktive, akademiker. Dens arbejde mundede ud i [[Jacques Delors|Delors]]-rapporten fra [[1989]] <ref>[{{Cite web |url=http://web.archive.org/web/20060630175625/ec.europa.eu/economy_finance/euro/origins/delors_en.pdf |title=''Report on economic and monetary union in the European Community'' (Jacques Delors-rapporten), 1989 |access-date=30. juni 1988]2006 |archive-date=30. juni 2006 |archive-url=https://web.archive.org/web/20060630175625/http://ec.europa.eu/economy_finance/euro/origins/delors_en.pdf |url-status=ok }}</ref> formuleredesom opstillede en plan omfor at introducere ØMU'en i tre faser, ogsamtidig som den indeholdt også dannelsen af institutioner såsom det [[Europæiske System af Centralbanker]], der ville blive ansvarlige for at formulere og implementere monetærØMU'ens politik[[pengepolitik]].

Den [[16. juni|16.]]-[[17. juni]] [[1997]] beslutter Det [[Europæiske Råd]] i [[Amsterdam]] at antage [[Stabilitets- og Vækstpagten|Stabilitetspagten]], der skal sikre budgetdisciplin efter euroens indførelse (denne pagt er dog kommet under pres i [[Finanskrisen 2007-2010]]), og et nyt kurssamarbejde, [[ERM2]], etableres for at sikre stabilitet mellem euroen og de nationale valutaer tilhørende lande, der endnu ikke er trådt ind i [[eurozonen]]. Danmark deltager frivilligt i ERM2.

Den [[1. juni]] [[1998]] oprettes den [[Europæiske Centralbank]] (ECB), og den [[31. december]] [[1998]] beregnes og fastlåses de indbyrdes vekselkurser mellem de valutaerne for de 11 deltagende lande ([[Belgien]], [[Finland]], [[Frankrig]], [[Holland]], [[Irland (ø)|Irland]], [[Italien]], [[Luxemburg]], [[Portugal]], [[Spanien]], [[Tyskland]] og [[Østrig]]) og euroen.

Fra begyndelsen af [[1999]] er euroen nu en rigtig valuta, og en fælles monetær politikpengepolitik indføres af centralbanken. Det varer endnu tre år, før de fysiske mønter og sedler indføres, men juridisk eksiterereksisterer de nationale valutaer ikke længere.

[[Grækenland]] tilslutter sig de 11 andre lande den [[1. januar]] [[2000|2001]].

I 2000 stemmer danskerne nej til at deltage i den tredje fase (se [[Folkeafstemningen om Danmarks deltagelse i den fælles valuta]]), men deltager altså fortsat i de to første. Storbritannien har også en undtagelse overforover for euroen, men alle nye medlemslande har pligt til at indføre euroen, når de overholder kriterierne,. detteDette gælder i princippet også Sverige, mensom erved endnuen folkeafstemning har sagt nej til euroen. Da Sverige ikke blevetfører fastkurspolitik i forhold til euroen og derfor ikke deltager i ERM2, overholder landet dog dermed helt automatisk ikke håndhævetkonvergenskriterierne (se [[euro]]).