Togsæt: Forskelle mellem versioner

[[ImageFil:Lollandsbanen IC2.jpg|thumb|220px|Eksempel på togsæt - [[IC2]].]]

[[ImageFil:Db-401064-01.jpg|thumb|220px|Med to motorvogne og tolv mellemvogne hører det tyske [[InterCityExpress|ICE]]1 til de længste togsæt.]]

{{commonsCommonskat|Category:Multiple units, motor coaches and railcars}}

Et '''togsæt''' er – i snævreste definition – et [[tog]] bestående af to eller flere fast sammenkoblede vogne, heraf mindst én [[motorvogn]] og med overgang imellem vognene. Togsæt er beregnet til at køre selv og har ofte specialkoblinger, så de ikke umiddelbart kan kobles med almindelige vogne og [[lokomotiv]]er. Togsættenes vogne kan kun skilles addeles på værksted. I nogle tilfælde har vognene desuden fælles [[bogie]]r ([[Jakobs-bogie]]r), hvilket umuliggør adskillelse i driften.

Fordelen ved togsæt er, at man kun medbringer den nødvendige motorkraft. Man behøver altså ikke et 120 tons tungt lokomotiv med 3300flere [[hestekræftWatt|Megawatt]]er effekt til at trække sølle tre vogne, men kan nøjes med en passende motor. Desuden kan togsæt kobles og deles uden brug af rangerlokomotiver. Det benyttes bl.a. i det danske [[InterCity]]-system, hvor flere togsæt kører sammenkoblet fra [[København]] til f.eks. [[Kolding]] eller [[Vejle]], hvor de bliver delt og fortsætter ad forskellige strækninger. Disse strækninger har ofte hver især ikke så mange passagerer og har derfor ikke behov for store lokomotivtrukne tog. Systemet med togsæt giver imidlertid mulighed for at benytte tog af passende størrelse lokalt, samtidig med at man ved koble dem sammen kan skaffe direkte forbindelser til/fra hovedstaden.

Ulempen er, at man ikke umiddelbart kan sætte en ekstra vogn på toget, og, hvis der er problemer med en af vognene, skal hele togsættet på værksted. Har de specialkoblinger, typisk automatkoblinger til hurtig sammenkobling med andre togsæt, kan de derudover ikke kobles med almindelige lokomotiver og vogne. Her kan det derfor af og til være nødvendigt med lokomotiver og vogne med disse specialkoblinger, så f.eks. nyleverede togsæt kan transporteres ad strækninger, hvor de ikke kan eller må køre selv.

I Danmark indførtes togsæt med [[Litra MS|MS-lyntogene]] i [[1935]]. Det ervar dog først med [[IC3]]s indførelse i [[1990]], at togsættene for alvor blev udbredte både hos [[DSB]] og [[privatbane]]rne. Efterhånden må det påregnes, at næsten al persontrafik på danske skinner vil blive udført med togsæt.

* [[Litra MR|MR-MRD]]

* MQ ([[Desiro]])

* [[LintAlstom Coradia LINT 41|LINT 41]]

Modsat gælder for [[S-tog (2. generation)|2. generations-S-togene]], der ikke havde overgang mellem vognene, der imidlertid kun kunne skilles ad på værksted.

[[alsKategori:TriebwagenTogsæt| ]]